En selvbyggers udfordringer

Intro

Intro-klip: Der var visse dele af projektet, der tog meget længere tid, end jeg havde regnet med, men der var, man kan sige, husrammen med tag, dør, vinduer, isoleret, beklædt med dampspærre indvendigt, lukket af til vinter, den tidsplan, den holdt. Jeg var en uge for sent på det med vinduerne i forhold til den tidsplan, vi havde lagt. Men ellers så holdt resten af køreplanen for det.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi, at vi snart er kommet i gang med vores Drømmevilla. I dag har vi besøg af Ole, der er selvbygger. Han er i gang med at lave sommerhus på Læsø, og han kommer i studiet for at fortælle om alle de udfordringer, som der er i den forbindelse.

Morten: Ole, velkommen i Drømmevillaen.

Ole: Tak.

Morten: Og tak fordi du selv har rakt ud. Det gør jo altid mit arbejde nemmere, men det er også fedt, når man har en fed historie og en spændende historie, som man gerne vil dele. Og det er jo netop det, vi skal høre om i dag, Ole. Inden vi hopper ind i det og hører om din selvbyggerrejse, lad os lige høre kort om, hvem du er.

Ole: Jamen, jeg hedder Ole og er 43 år. Jeg er håndværksuddannet elektriker og har altid mere eller mindre været involveret i en eller anden form for byggeri. Så jeg synes jo, det var nærliggende at bygge sit eget sommerhus. Det kunne jo ikke være så svært.

Drømmen om Læsø

Morten: Selvfølgelig. Og det er jo netop det, samtalen handler om i dag. Det er jo et selvbyggeri af et sommerhus. Og hvad var egentlig det, der tændte den lyst, udover egentlig selv at være håndværksuddannet og have den baggrund, som du har? Hvor kom lysten fra til det?

Ole: Jamen, den er jo drevet af økonomi mere eller mindre, og så har jeg jo altid haft en eller anden fascination af, at det kunne være fedt at bygge sit eget hus. Det er ligesom, når man har det der selvbygger-gen, det er lidt sådan noget, man har i kroppen, tror jeg. Hvis man har den der lyst, så tror jeg nok, man vil bygge sit eget hus på en eller anden måde, prøve det.

Morten: Og det førte dig til Læsø, er det ikke rigtigt?

Ole: Det er i hvert fald der, vi endte. Vi havde en drøm om et hus på Læsø og har undersøgt mulighederne igennem en lang periode for at købe, bygge et eller andet. Til at starte med var vi nok mest hooked på at købe noget, fordi vi har lavet et selvbyggerprojekt herhjemme, hvor vi har bygget en stor garage for nogle år tilbage. Så det var sådan lidt, jamen så ville vi gerne have et feriehus på Læsø. Så vi kiggede os omkring i markedet på Læsø på daværende tidspunkt, og der var ikke sådan noget interessant til salg umiddelbart. Hver gang vi fandt noget, så blev det ret kostbart, inden man havde kostet det i stand.

Morten: Ja, okay.

Ole: En ældre bygningsmasse, som bliver dyr at renovere, og så får man ikke det, man egentlig drømmer om. Så fandt vi en grund på Læsø, som vi var meget optaget af at købe. Og vi var også næsten i mål med at købe den. Det eneste spænd, der var, det var, at den grund havde et tidsperspektiv for vores vedkommende på 10 år, før vi kunne begynde at bygge.

Morten: Ja.

Ole: Simpelthen på grund af, at vi manglede den økonomiske evne til at løfte at få nogen til at bygge for os.

Morten: Jamen, så må man jo navigere i det. Så hvad gjorde I så?

Ole: Jamen, så begyndte vi jo at undersøge. Oprindeligt var det jo ud fra devisen om, at man får nogen til at bygge. Så begyndte vi at navigere i det og fandt frem til, oprindeligt, at vi ville købe den grund, og så ville vi vente 10 år med at bygge.

Morten: Ja.

Ole: Undervejs løb vi så ind i en udfordring med noget sygdom i vores liv, som gjorde, at vi simpelthen ikke turde binde an på en grundinvestering med uanet udsigt på Læsø. Drømmen levede jo videre, mens alt det der foregik. Lige pludselig kommer der en anden byggegrund til salg efter et års tid. Vi hakkede bilen og kørte til Læsø og kiggede på den grund der. Vi kørte faktisk derover lidt med tanken om, at det er nok ikke noget, ligesom alt det andet.

Morten: Ja. Det kender vi godt, det der. Den historie, den kunne vi også sige om det hus, vi har købt her, så den kender vi godt.

Ole: Ja. Inden vi kørte fra Læsø den dag, der havde vi været nede ved ejendomsmægleren. Vi hoppede ind. I dag skriver man jo ikke under, der skriver man det bare under med sit NemID på en computer. Men inden vi kørte derfra, havde vi ligesom været nede ved ejendomsmægleren og sige, vi vil gerne købe den grund. Så det er ligesom starten på Læsø-byggeriet, at nu havde vi i hvert fald købt en grund. Så skal der jo et hus på. Så vi havde mulighed for at få lov at udsætte overtagelsen, altså betalingen af grunden. Vi fik råderet over grunden med det samme, men vi skulle betale senere.

Tegninger, byggetilladelse og stigende priser

Morten: Og jeg skal lige høre, hvornår er vi rent tidsmæssigt her? Hvornår skriver I under på køb af den her grund?

Ole: Det gør vi i 2021, skriver vi under på den grund der. Så det er lige efter corona og alt det der, det er foregået. Verden er ved at være stabil. Vi skriver under på grunden med overtagelse sommeren '21. Og hjem og fat i en tegnestue og få dem sat i gang.

Morten: Ja.

Ole: Vi får fældet de træer, der står i vejen, og får hamret nogle pæle i, hvordan vi lige mener, huset skal se ud. På det her tidspunkt har vi jo valgt hus. Det er en helt anden historie, hvordan vi kommer frem til det hus, vi har valgt, som vi nok ikke når i dag. Vi får hamret nogle pæle i, vi får sat en landmåler over og målt det der hus ind og får sendt nogle filer til vores tegnestue. Og så brænder den tegnestue os desværre af. Jeg tror, de har gabet over for meget på daværende tidspunkt. De har været en ung virksomhed. Så vi når ikke at blive færdige med at tegne og søge byggetilladelse til, at vi ligesom skal overtage grunden, og bliver nødt til at mellemfinansiere den grund der i vores bank.

Morten: Ja.

Ole: Det koster nogle ekstra penge. Det er der ikke noget at gøre ved. Vi kører på. Jeg finder en anden tegnestue. Sådan en enmands-tegnestue, og det kan altså varmt anbefales at bruge dem frem for de lidt større.

Morten: Okay.

Ole: Det var pissebehageligt, og vi kunne holde møder om aftenen med ham og sådan noget. Så det var rigtig, rigtig godt. Vi får præsenteret vores idéer. Vi har en grundplan med. Præsenteret, hvad vi gerne vil have. Han laver nogle forskellige skitser og noget, og vi godkender det og sætter i gang, får lavet nogle færdige tegninger. Men så er det ligesom, de der priser på byggematerialer, de eksploderer bare den sommer der, fuldstændig.

Morten: Så nu taler vi vel 2022, kan jeg forestille mig?

Ole: Ja, slutningen af '21, starten af '22, der stikker det sådan rimelig voldsomt af, alt det der.

Morten: Ja.

Ole: Ydermere så sker der jo noget med en krig og noget.

Morten: Ja, så det er jo i februar '22, tænker jeg, at det for alvor begynder at komme, ikke?

Ole: Jo. Men på trods af krig og galskab og sådan noget, så lige der i starten, hvor det virker til, at det bliver sådan en kort krig, så tænker jeg i mit stille sind, vi søger sgu en byggetilladelse og sætter i gang, for det her, det er hurtigt overstået. Det var jo godt, jeg ikke spillede på det på oddset, for så var jeg da blevet fattig. Vi får en byggetilladelse efter en lang sagsbehandling. Der er lang sagsbehandling på byggetilladelse.

Morten: Og hvornår får I byggetilladelsen? Hvor er vi henne rent tidsmæssigt der?

Ole: Jamen, der er vi jo i juni '22.

Morten: Juni '22, ja.

Ole: Ja, så vi har haft cirka seks måneders sagsbehandling, tror jeg. Jeg tror, det var i januar, vi startede op på det der byggetilladelse.

Morten: Ja.

Ole: Vi får byggetilladelsen, men vi er jo nødt til nok lige at fare lidt med lempe, fordi verden står jo ligesom i flammer. Der er jo generel økonomisk ustabilitet. Jeg regner videre på det der hus der hver tredje måned, prøver at opdatere prislisten for at holde øje med, hvor vi er henne rent prismæssigt. Får fat i min bank og får snakket med dem og sådan noget. Vi sætter det på pause, på pause, på pause, på pause, snakker stadigvæk med banken. Så kommer foråret '23, og vi kan godt mærke, nu begynder verden at være sådan lidt mere rolig.

Morten: Ja.

Ole: Renten er jo god, så vi går jo i banken og siger, vi vil gerne bygge det her hus. De siger, det lyder som en pissegod idé, det gør I bare. Så begynder vi jo at samle nøjagtige priser op på materialer, vinduer, entreprenørarbejde, tagdækkerarbejde og så videre. Og får lavet et samlet budget. Kommer i banken og siger, det er det her, vi vil. Og banken siger, det er sgu en god idé. I skal bare lige vide, renten er jo steget 4 %, så I har ikke det økonomiske råderum, vi snakkede om til at starte med.

Morten: Ja.

Ole: Nej, men det er også okay, siger vi, og banken synes også godt, at man kan forsvare det, vi gør. Så vi siger, jamen vi trykker go. Og der er vi i udgangen af maj '23 eller sådan noget, da vi trykker grønt lys. Hvis ikke engang, vi er allerede gået ind i juni. Vi er i maj.

Morten: Og så skal jeg lige høre, på det tidspunkt her, havde I planer om, at det skulle være et selvbyggerprojekt? Har det været det fra starten af? Eller er det noget, der udviklede sig hen over tiden?

Ole: Nej, det har fra dag ét været planlagt som en selvbyggerløsning af økonomiske årsager.

Opstarten på byggeriet

Morten: Ja. Okay. Vi snakkede lidt om det, inden vi gik i gang med at optage, hvor vi regnede os frem til omkring 2500 arbejdstimer, har jeg selv lagt i det, ikke også?

Morten: Ja. Og det har hele tiden været planen i det, så det var ikke noget på grund af renter og pris og alt sådan noget, der gjorde, at I endte der, hvor I gjorde?

Ole: Det var en uforløst drøm om at bygge sit eget hus. Fair nok. Og nu har jeg prøvet det, og jeg vil ikke sige, det gør jeg aldrig igen. Det kan sgu godt være, jeg springer på det en gang til, men så gør jeg det på en anden måde.

Morten: Ja. Og det er jo også derfor, vi gerne vil have dig i studiet, det er netop for at høre nogle af dine erfaringer med det her. Så hvornår går I egentlig i gang med at bygge, Ole? Hvornår starter det?

Ole: Det gør vi 1. september '23. Der har jeg taget orlov fra mit arbejde i tre måneder. Og har hen over sommeren fået arrangeret nogle skurvogne og en masse værktøj og købt noget træ og noget og fået alt det der kørt til Læsø. Sat op.

Morten: Ja.

Ole: Så der starter vi ligesom på at sætte skurvogne op, og der kommer en tømrermester og hjælper lidt i gang der i starten. Jeg er uddannet elektriker, så det var lidt nemmere lige at leje en tømrer ind der til at komme og hjælpe lidt med at... Der er mange ting i starten, der er nemt, hvis man er to mand.

Morten: Ja. Og der var, som vi også talte om, inden vi startede samtalen, så fik du hjælp til at få lavet soklen. Så soklen stod der her i start september. Så det var også lavet hen over sommeren.

Ole: Ja, der har jeg købt en færdig løsning af logistiske årsager. Det kunne jeg simpelthen godt selv have fundet på at lave, hvis jeg havde været på fastlandet, men af logistiske årsager, så når man er på en ø, der tager halvanden times sejlads, så er der noget med beton og noget, der bare bliver bøvlet. Og så forsvinder økonomien i det. Så bliver det bare surt.

Morten: Lige nøjagtig.

Morten: Så nu havde du tre måneder her fra september '23, og hvor langt var så din forventning, at du kom med huset hen over de her første tre måneder?

Ole: Det er helt pinligt at sige, men jeg havde faktisk forventet, at jeg var færdig til jul med hele huset indvendigt.

Morten: Ja, okay. Indvendigt, ja.

Ole: Det var jeg ikke, kan jeg lige så godt afsløre.

Morten: Det tog længere tid, end man regnede med?

Tidsplan, julemål og den hårde virkelighed

Ole: Der var visse dele af projektet, der tog meget længere tid, end jeg havde regnet med, men man kan sige, husrammen med tag, døre, vinduer, isoleret, beklædt med dampspærre indvendigt, lukket af til vinter, den tidsplan, den holdt. Jeg var en uge for sent på det med vinduerne i forhold til den tidsplan, vi havde lagt.

Morten: Okay.

Ole: Men ellers så holdt resten af køreplanen for det.

Morten: Okay.

Ole: Der er mange ting, der skal gå op der med, når man skal lukke et hus så hurtigt, så skal man have vinduerne bestilt og tagdækkeren planlagt til den rigtige dato, som man kan få det sat i og få sat varme på med det samme. Og man skal tage højde for regnvejr og sådan noget, fordi et træhus skal helst ikke udsættes for ret meget regnvejr.

Morten: Nej, lige nøjagtig.

Morten: Så det vil sige, det var ved at være klar til juletid eller den del af det, kan man sige.

Ole: Ja, vi holdt da juleaften derovre. Jeg nåede at sætte et køkken ind også inden jul.

Morten: Ja, okay.

Ole: Altså lillejuleaften satte jeg vandhanen til i køkkenet, så...

Morten: Jamen, det var jo god tid før jo.

Ole: Så vi holdt juleaften i sommerhuset. Det gik op. Men det var hårdt. Fuck, det var hårdt, mand. Jeg tror, den første måned, der gik jeg halvanden buksestørrelse ned.

Morten: Ja.

Ole: Fordi jeg havde så meget... Det er bare sindssygt hårdt, hvis man ikke er vant til at arbejde 12 timer om dagen med syv dage om ugen alene.

Morten: Ja.

Ole: Med at slæbe brædder, så taber man sig lidt.

Morten: Lige nøjagtig.

Morten: Så det vil sige, nu er vi jo så fremme ved her starten af '24...

Ole: Ja, så går det jo ned i kadence voldsomt, når man begynder på arbejde igen.

Morten: Ja.

Ole: Så er der jo kun weekenden.

Morten: Ja.

Ole: Så det var jo afsted fem dage om ugen på sit arbejde. Hjem fra arbejde fredag og spise sammen med min hustru. Og så kyssede vi hinanden på kinden, og så skulle jeg med færgen klokken 8:30 fra Frederikshavn. Og der havde jeg lige halvanden times kørsel eller sådan noget. Så jeg tror, jeg kørte hjemmefra klokken 7:00 fredag aften. Og så op og på en færge, og så havde jeg hele lørdagen og det meste af søndagen på Læsø. Og hjem igen, og så afsted klokken 6:00 mandag morgen på arbejde.

Morten: Ja. Det var en hård tid.

Ole: Det var det. Der var jeg jo nok nødt til at sige, man skal huske at tage noget mere fri. Det var jeg ikke så god til. Jeg prøvede nok at spare lidt på nogle penge der i starten, hvor man har rigtig meget energi. Det skal man ikke. Der skal man holde så meget fri, man overhovedet kan få fra sin chef.

Det sidste arbejde og huset i detaljer

Morten: Og hvad var det så, der manglede, da du kom til det her weekendarbejde? Hvad var det for nogle opgaver, der var tilbage?

Ole: Der var badeværelser tilbage blandt andet. Og når man sparer en del penge på håndværkerlønninger, så vælger man jo gerne nogle lidt mere specielle løsninger, når man er selvbygger.

Morten: Ja.

Ole: Så vi havde valgt sådan nogle kæmpestore klinker til et badeværelsesvæg. Det har jeg aldrig prøvet at sætte op, så det vidste jeg slet ikke tog så lang tid.

Morten: Nej.

Ole: Det tager bare lang tid at lave. For eksempel badeværelser, der går rigtig meget tid med murerarbejde.

Morten: Ja.

Ole: Og hvis man har en bagkant hele tiden, man ved, man skal med en båd, så er der også grænser for, hvad man måske går i gang med om søndagen, hvor man måske, hvis man havde haft fri en uge til at lave badeværelser, så kunne nå at lave det hele med hensyn til tørretider og sådan noget også. Så kunne jeg gøre det om, så havde jeg holdt fri om fredagen i starten i stedet for til sidst.

Morten: Jamen, det lyder rigtigt. Og hvornår er huset egentlig færdigt så? Altså, hvornår er vi i mål med det, Ole nu?

Ole: Nu skriver vi jo marts '25, og vi er i mål i løbet af... Til april er vi helt i mål, regner jeg med.

Morten: Okay. Og hvad er det for en følelse, man så sidder med, når man har fået bygget sådan et hus og fået indfriet sådan en drøm, som du har her?

Ole: Jamen, det er jo nok desværre lidt den der mærkelige følelse af, hvad skal jeg så lave?

Morten: Ja, du kan komme ud og hjælpe mig med at bygge mit.

Ole: For det er jo al ens fritid, der går med at bygge det hus.

Morten: Ja.

Ole: Og her er jeg bare nødt til at sige, for mit vedkommende har jeg måske haft på et år syv friweekender på et helt år, hvor jeg ikke har været ude at bygge sommerhus. Og det har været alle ferier og sådan noget, vi har været der også. Så har jeg selvfølgelig haft min hustru med noget af tiden, men vi har ikke set meget til hinanden i '24. Det har vi ikke.

Morten: Nej.

Ole: Det er sgu hårdt. Det er hårdt arbejde, og man er alene med mange ting, og der er mange ting, der er bøvlede, når man er alene.

Morten: Ja.

Ole: Det skal man huske, at det er sgu ikke nogen skam at række ud og bede om hjælp, og hvis nu man er selvbygger, så bed om hjælp. Altså, få nogen til at komme og hjælpe med de tunge ting for eksempel.

Morten: Ja.

Ole: Lej en kran, lej en glasløfter, når du skal sætte vinduer i. Altså, vinduer er jo i dag trelagsglas, de vejer jo... Ja, vi har sat sådan en stor skydedør i. Jeg tror, den vejer 230 kg. Den løftede vi ind tre mand i det der hul.

Morten: Ja, for fanden. Altså, det er jo fuldstændig... Hvordan I ikke fik den dør væltet, det forstår jeg faktisk ikke helt.

Ole: Nej. Det skal man unde sig selv, fordi i stedet for at bruge en hel dag på at løfte en dør ind, så brug 5000 på at leje noget udstyr.

Morten: Ja, ja. Prøv at høre, kan du fortælle lidt omkring huset? Hvad er det for nogle materialer, og hvad er det for et hus, du egentlig har fået bygget?

Ole: Jamen, vi har bygget et hus, der er lavet som et kryds. Hvis man forestiller sig et vejkryds, så er det sådan et krydshus. Hvor der er en værelsesafdeling i hver ende af huset, og så samles hele huset i et stort køkken-alrum inde i midten. Og i det store køkken-alrum er hele gavlen pillet ud og erstattet med glas. Så man får fuld glæde af dagslyset i det rum, hvor man opholder sig mest om sommeren og som sommerhus. Og der er lavet nogle terrassedøre ud, så man kan sidde ude på terrassen, og så bliver det direkte åbent ind i huset hele tiden.

Ole: Vi har, det der store glasparti er blevet sådan et... Glasset er beklædt med solfilm på, eller solblokering, og til alle, der bygger et hus: alle jeres syd- og vestvendte facader, også måske endda den østvendte, få det der solfolie på. Hold den der solvarme ude.

Morten: Ja.

Ole: Vi har fire meter til loftet, og så er det fem meter bredt, det der glasparti. Og vi kan ikke mærke solens varme igennem det om sommeren. Det er ikke der, varmen kommer ind. Det er alle andre steder i huset, det er ikke i glasset. Det gør, man kan lave de der store glaspartier, og man kan styre varmen inden for et hus. Det skal man tænke over, når man designer et hus.

Morten: Hvordan man holder det koldt om sommeren.

Ole: Ja.

Morten: Jamen, det er også en af de ting, vi har talt meget om i podcasten her. Der er jo meget omkring æstetikken, og man gerne vil have lyset ind, men man ønsker jo ikke at få varmen ind, som du også siger jo.

Ole: Nej, og vi valgte så faktisk ydermere at lave et udhæng på en meter ude over den glasfacade på den gavl. Huset, som vi er inspireret af, er oprindeligt helt uden udhæng. Men vi har så lavet sådan et halvt meters udhæng på alle gavlene for lige at bryde, så der sker et eller andet på facaderne, så det ikke bare bliver sådan en kedelig klods, der bare står. Nu er det jo et stort hus inde i en skov, så det skal jo komme til sin ret.

Morten: Det skal det.

Ole: Men vi valgte at forlænge det udhæng til en meter, og det skulle måske faktisk have været halvanden meter over det store glasparti for simpelthen at tage den der brændende sommersol væk derfra, og så får man også en lækrog i foråret, hvor man kan sidde derude og få en kop kaffe inde i hjørnet og sidde og nyde det.

Morten: Det er ultra vigtigt at tænke over, når man beder om at få lys ind, at man skal huske, at med lys, der kommer varme.

Ole: Så det ville jeg på det kraftigste anbefale, at man får noget solfolie eller en UV-løsning på sine glasruder.

Morten: Ja.

Ole: Og det er ikke, fordi det er vanvittigt dyrt. Da vi handlede vinduer, var det ikke det, der gjorde udfaldet for, om vi skulle have de vinduer eller ej.

Morten: Nej, okay. Hvor stort er hele sommerhuset egentlig?

Ole: Ja, det er 121 kvadratmeter, så det er et stort sommerhus. Og det har ligesom været ud fra devisen om, at hver gang vi har været ude og se et sommerhus, vi har set på mange huse, inden vi gik i gang med at bygge, så har det altid været, at man har sat en seng på gulvet, og så har man sat to skabe på gulvet, og så har man prøvet på at bygge så lille en firkant uden om det som muligt, så har man lavet et værelse. Så vi har ligesom prøvet at skubbe hele huset hele tiden. Skubbe grænserne, lave en halv meter ekstra her og en halv meter ekstra der. Og så har det været vigtigt, at huset er symmetrisk hele vejen rundt, så det er spejlet, kan man sige, i det kryds der, at begge siderne er lige lange. Det er ikke sådan noget med, at den ene er en halv meter kortere end den anden.

Morten: Okay. Og det var simpelthen for noget æstetik, og det var det, I ville opfylde.

Ole: Det er øjets skyld. Det har faktisk bevirket, at vi er nødt til at bygge en indbygget bogreol i stuen, fordi vi fik en halv meter i overskud, da vi tegnede huset.

Morten: Ja, okay. Sådan kan det jo gå jo.

Ole: Ja, så måtte vi jo så lave en indbygget bogreol.

Outro

Morten: Jamen, spændende. Ole, jeg tænker sådan som afslutning på samtalen her, der er jo en masse erfaringer og ting, du har lært ved selv at bygge et sommerhus. Har du ikke lyst til at dele lidt ud af det?

Ole: Jo, lej med grej.

Morten: Ja.

Ole: Det er, når man skal sætte vinduer i, lej en vinduesløfter. Sørg for at have stilladser og stiger nok, så du har noget at gå på.

Morten: Ja.

Ole: Hvis du skal løfte... Jeg har løftet sådan nogle kæmpestore limtræsbjælker op alene, de vejede 150 kg stykket og sådan noget. Det er jo ikke sådan lige at løfte dem op i fire meters højde uden en kran, så lej en kran. Altså, brug de der 5000, det koster, eller hvad fanden en kranbil koster den dag, du skal have løftet bjælker op.

Morten: Ja.

Ole: I stedet for at bruge 10 timer på det. Så brug pengene på at få løftet det op, så du kommer fremad. Hold tempoet.

Morten: Ja.

Ole: Og så lav et realistisk budget. Altså, hvis du synes, du har lavet et budget, der passer, så læg 20 % på.

Morten: Ja.

Ole: Jeg ved godt, det måske ikke er drømmen, men det var heller ikke pissefedt at stå til sidst og så mangle 50.000. Og så husk at være gode venner med din bank i hele processen.

Morten: Ja.

Ole: Det er dem, der restfinansierer dig, hvis det går galt.

Morten: Ja.

Ole: De er også interesserede i, at du kommer i mål.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og nu siger du det her med budgettet. Har du lyst til at fortælle, hvad jeres hus har endt med at koste her?

Ole: Ja, altså, huset har kostet omkring to millioner i runde tal. Og så har der jo været nogle udgifter, som ikke er regnet med, som jeg ikke har en mindste smule overblik over, fordi det går stærkt.

Morten: Ja.

Ole: I form af nethandel, så køber man jo bare for... Så mangler man et eller andet, så finder man jo lige på nettet der i al hast og jag, hvis ikke man kan få det på den lokale tømmerhandel eller et eller andet, og så bestiller man det bare og sætter dankortet i, og så glemmer man alt om de der kvitteringer. Eller man køber noget i Bauhaus eller et eller andet. Og mad, altså, når man køber mad ude... Når man bygger selv, så gider man ikke at bruge en time om aftenen på at lave mad. Det gør man sgu ikke.

Morten: Det er klart. Kører man et eller andet sted hen og køber noget mad.

Ole: Ja. Og det er jo fint nok, hvis det bare er i weekenden, men når man måske gør det fire dage om ugen, så render det jo også op. Det er en god idé lige at sætte i dit budget, at du har enten luft i dit byggebudget eller du har luft i din privatøkonomi til at gøre den slags. Fordi du gider ikke at bruge din energi der, når du står alene og forvalter et kæmpe projekt.

Morten: Og de her to millioner kroner, det er for selve huset. Så som jeg forstår dig, så kommer grund og sådan nogle ting oveni. Og det er jo selvfølgelig meget afhængigt af, hvor det er, man bygger henne jo.

Ole: Ja, man kan sige, altså, vi har jo kigget på byggegrunde lige nøjagtig på Læsø. Der har den billigste, vi har fundet, været 25.000, og vi har også set på en til 1,8 millioner. Så grunden er aldrig til at putte ind i processen. Det er den ikke.

Morten: Nej.

Ole: Den er man nødt til at tage og sige, huset som sådan koster det her. Og man kan sammenligne lidt, vi har kopieret et byggefirma. Man kan godt få en idé om, hvad man selv kan bygge for, hvis man kigger på deres priser.

Morten: Ja.

Ole: Det kan man godt. Man kan forestille sig, hvad de gerne vil tjene i overskud, og så kan man prøve at trække det ud. Det er cirka der, man ender.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. De handler jo så bare materialer ind til nogle andre priser, end vi gør.

Ole: Ja.

Morten: Har det været dyrere at bygge sådan et hus, fordi det ligger på en ø?

Ole: Ja, det har været dyrere. Vi har måske betalt 10-15 % ekstra for huset, fordi det er på en ø.

Morten: Okay.

Ole: Og havde man haft evnerne og kunne have lavet hele træpakken hjemmefra og have vidst, mængden passede, så kunne man også godt have købt det på fastlandet, kørt det derover selv og måske have tjent nogle penge der. Men når man er på en ø, skal man også bakke op om det erhvervsliv, der er på øen. Så derfor har jeg også købt størstedelen af huset på øen.

Morten: Okay. Det synes jeg egentlig, det giver rigtig god mening.

Ole: Så er de der jo om fem år, når jeg skal bygge et brændeskur.

Morten: Ja, men det er nemlig det, og så lærer man jo også folk at kende og bliver en del af miljøet derovre, kan man sige jo. Ole, det lyder som et fedt projekt, I har haft gang i. Jeg har faktisk stadigvæk, selvom jeg bor ret tæt på, så har jeg stadigvæk til gode at besøge Læsø. Det ligger i vores plan for året i år, og så tænker jeg faktisk, jeg vil prøve at køre forbi jeres hus og se, hvordan det er endt op, for det lyder som et fedt projekt, du har lavet der.

Ole: Det synes jeg, I skal.

Morten: Ja. Ole, så er det egentlig bare at slutte af med at sige tak for dit bidrag her til andre. Jeg tror, der har været god inspiration til at høre noget omkring udfordringer som selvbygger, muligheder som selvbygger. Det har i hvert fald været spændende at høre din, jeres rejse med det.

Ole: Ja. Jamen, velbekomme.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.