Valg af byggegrunden

Intro: Beliggenhed, overraskelser og Boligsiden

Birgit: Jeg ved i hvert fald, at der er nogen, der har oplevet nogle overraskelser. Altså lige pludselig blev der opført vindmøller udenfor deres sommerhus, de har købt sommerhus lige ned til vandet, og så skulle der laves en vindmøllepark lige udenfor, efter de havde købt. Det var da lidt af en overraskelse for dem i hvert fald.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag skal vi tale om byggegrund og specielt, hvordan man vælger en god byggegrund. For hvad er det egentlig, der kendetegner det? Hvad er faldgruberne, og hvordan finder man den rigtige? Og til at hjælpe os, der har vi Birgit fra Boligsiden. Birgit, velkommen i Drømmevillaen.

Birgit: Jo tak.

Morten: Jeg har glædet mig rigtig meget til at byde jer velkommen. Også fordi man kender jo Boligsiden, og man har jo brugt det, når man søger hus eller søger nye muligheder og så videre. Og det er jo det, vi skal prøve at høre lidt omkring jer. Men jeg bliver lige nødt til at spørge om et allerførste spørgsmål her. Hvorfor er det egentlig det her, når man vælger sin byggegrund? Hvorfor er det egentlig en af de vigtigste beslutninger, når man taler om nybyggeri?

Birgit: Den vigtigste grund, kan jeg sige, det er, den vigtigste grund til, at man skal vælge en byggegrund med omhu. Det kan jeg argumentere for ved, at vi har lige lavet en undersøgelse, hvor vi spørger folk, hvad er det egentlig, du fortryder mest ved købet af dit seneste hus? Og der er jo rigtig mange, halvdelen siger, de er superglade for deres hus. Men der er faktisk en sjettedel af dem, der har svaret på undersøgelsen, der siger, jeg er faktisk ked af beliggenheden.

Morten: Og beliggenheden er jo lige nøjagtig noget, man ikke kan lave om.

Birgit: Ja, lige nøjagtig.

Morten: Ved du hvad, det bliver vi nødt til at dykke ned i som en del af den samtale, vi har her. Men inden vi gør det, Birgit, så må vi lige høre, hvem er du?

Birgit: Jeg hedder Birgit Daetz, og jeg er kommunikationsdirektør på Boligsiden.

Morten: Ja. Og hvad med dem, der ikke kender Boligsiden? Nu kender jeg den, eller det gør de fleste jo. Kan du ikke lige sætte et par ord på baggrunden på det?

Birgit: Jo. Vi er jo Danmarks ottende største danske site. Og det, der er vores primære formål, det er jo at gøre det lettere og bedre at skulle handle bolig. Så hele ejendomsmæglerbranchen ejer Boligsiden. Og de har simpelthen det ønske, at det at købe bolig, det at sælge bolig, det skal være så nemt som muligt. Og det er det, vi hjælper med på Boligsiden. Så på Boligsiden finder du alle boliger, der er sat til salg hos mæglerne. Og på Boligsiden finder du også en masse nyttig information, og du kan også se, hvad er prisniveauet i det ene område eller det andet område, eller hvor lang tid tager det at sælge en bolig, og andre nyttige oplysninger, dem har vi lagt ud på Boligsiden.

Hvad kendetegner en god byggegrund?

Morten: Fedt. Og en stor anbefaling herfra til at gå ind og benytte sig af jeres univers. Jeg synes, vi har også brugt det, og brugte det også, da vi købte huset her. Det, vi skal nørde lidt i i dag, det er jo det her med byggegrunden og prøve at få en forståelse af noget omkring det. Og jeg tænker egentlig sådan, vi kunne måske starte lidt overordnet og prøve at høre dig, hvad er egentlig det, der kendetegner en god byggegrund?

Birgit: En god byggegrund er jo egentlig en grund, der kan rumme dit hus. Og det betyder jo, at du skal have en grund, der ligesom er stor nok, for eksempel, til at den kan rumme dit hus. Der er noget omkring, hvor meget må man bygge på grunde, og der er nogle regler. Der kan også være nogle lokale regler, som man ligesom skal vurdere, man vil følge. Så kan en god byggegrund også være en grund, der kan give dig mulighed for at lave jordvarme. Der er nogen, de laver jordvarme henad jordbunden. Hvis man skal det, så har man brug for rigtig meget plads. Hvis det er det, man vil, så skal man jo kigge efter en byggegrund, hvor der er plads nok ud over huset, for eksempel. Ved en god byggegrund, der skal man også lige tænke lidt over, hvad er egentlig grundens potentiale, og hvordan er jordbundsforholdene? Skal man pilotere? Så skal man i hvert fald også lige afsætte nogle penge til det. Det kan også godt være, der er et hjørne af grunden, hvor man slet ikke kan bygge. I værste fald er der måske noget forurening, som man skal kigge lidt på og få fjernet. Altså, det er den slags overvejelser, man skal kigge på, og nogle af tingene, det er jo bare noget, man skal forholde sig til og sige, jamen hvis jeg vil lave det om, så koster det noget. Men der er også nogle forhold, som er så vigtige, hvor man kan sige, jamen den her grund giver mig en begrænsning i, hvad jeg egentlig kan gøre, og hvad jeg egentlig kan bygge på det her. Man skal også lige kigge lidt på for eksempel, skråner grunden. Er man til, at man kun vil have et etplanshus, så er det måske superærgerligt at købe en grund, hvor grunden skråner meget, og man så skal til at have flere etager. Det er i hvert fald også vigtigt. Og så endelig, så skal man jo også lige overveje, når man lægger huset på grunden, er der noget omkring solen? Hvor skinner solen egentlig henne, og hvor er de forskellige verdenshjørner, og hvor kommer solen om morgenen, og hvor har man aftensolen? Det er faktisk noget, man typisk som førstegangskøber ikke lægger så meget vægt på, men det er ret vigtigt. Og der kan jeg sige, der er nogle hjemmesider, for eksempel også Boligsiden, men også andre, der kan man se, hvordan er solens bane på den grund, man kigger på.

Morten: Ja, og det der, nu siger jeg lige min personlige erfaring på det, det er også bare lige ikke at tage et øjebliksbillede, men tænke på det gennem hele årets gang, kan man sige, fordi der er meget stor forskel på, hvordan solen bevæger sig. Det er ikke bare øst og vest, som vi egentlig siger, det er også noget med højde, og det er noget med vinkler, og det er nogle ting i forhold til det jo.

Sol, oversvømmelse og digitale værktøjer

Morten: Jeg tænker lige, når du sidder og fortæller det her, der må da også være et tema nu omkring risiko for oversvømmelse. Er det egentlig ikke også et større og større tema, man skal forholde sig til?

Birgit: Absolut, og man kan ikke kun tro, at det er de huse, der ligger nederst i en dal, som har risiko for at blive oversvømmet. Der kan være mange forskellige forhold, der gør sig gældende. Og der er lavet sådan en miljøportal, hvor man kan se det, men ligesom på Boligsiden har vi også gjort det tydeligt med et kort, hvor der i hvert fald er en teoretisk risiko for, at et hus kan blive oversvømmet. Man skal selvfølgelig altid lige gå ind, dykke ned i den enkelte sag og se, jamen, holder det også i forhold til det her hus. Men der er jo nogle generelle regler for, hvornår er der størst risiko. Det er klart, at hvis man køber en grund, hvor man kan sidde med fødderne i vandkanten, så kan der jo være større risiko for, at der kommer vand i huset, end hvis man køber noget, der ligger midt i den jyske højderyg, for eksempel.

Morten: Jeg griner lidt, fordi Ellen kom faktisk og viste mig et hus. Ja, det kunne jo fint have været inde ved jer jo, og det lå så fint lige ned til fjorden. Og der var noget med udløbet i det, og jeg synes, det var et helt fantastisk hus. Men lige så snart man så begynder at tænke på de forhøjede hensyn og så videre, så bliver det jo bare en udfordring, og så at sælge sådan et hus, og det er jo stadigvæk til salg i dag jo.

Birgit: Ja. Og det er jo i hvert fald en overvejelse, man skal gøre sig, inden man kaster sig ud i det. En ting er, at når man så er boligejer, så må man jo tage den derfra, men når man skal kaste sig ud i et nyt projekt, så er det i hvert fald den slags overvejelser, man også skal gøre sig.

Morten: Præcis. Men der vil jeg så sige, der er jo kommet flere og flere værktøjer på internettet, hvor man kan vurdere de generelle risici, der er, når man køber en bolig, og de generelle risici, der er ved en boliggrund, en byggegrund. Og det er jo det, man skal kigge på. Og for eksempel, sådan på Boligsiden, der kan du se både i forhold til året og i forhold til tidspunktet på dagen, kan du se, hvordan skinner solen på den her grund, og du kan også se, hvordan er det med oversvømmelse.

Efterspørgsel på grunde og markedets udvikling

Morten: Ja. Jeg er nysgerrig på, fordi jeg tænker, at Boligsiden med alle de ting, I har til salg derinde, så har I da også nogle data på efterspørgslen, og hvordan det egentlig forandrer sig hen over tid. Kan du dele lidt omkring, hvad I ser der?

Birgit: Ja, altså vi kan i hvert fald se, at der er rigtig mange, der har købt grunde. Faktisk er det sådan, at hvis vi kigger på de første to måneder af 2025, så er der solgt rigtig mange flere grunde, end der er både i 23 og i 24 i samme periode selvfølgelig. Så vi skal helt tilbage til for 10 år siden nærmest for at have et niveau, der svarer til det, vi har nu. Og folk er rigtig interesserede i at købe og bygge nyt. Så er der også et lille mørketal, fordi der er jo også rigtig mange, der vælger at købe et hus, der enten trænger til en kærlig hånd, som det hedder, eller også måske har været på eller er på tvangsauktion, og som så ikke har den kvalitet, som de fleste huse har. Og hvis man køber sådan et hus, så kan man jo måske gøre et godt køb ved, at man så har, man skal selvfølgelig huske at afsætte nogle midler til, at man kan rive et hus ned. Men så køber man jo også en grund, der er byggemoden og klar til, at man kan sætte et nyt hus på. Hvis det er det, man gør, så er der jo lige en enkelt ting, man skal huske på, og det er jo, at så skal man overveje, jamen hvis nu man køber et hus, som man river ned, og man bygger noget nyt, så ved man i hvert fald, hvor det kommende hus skal være, medmindre man vil bruge ekstra penge på at lave om på hele kloakering og den slags.

Morten: Lige nøjagtig. Hvad siger det dig om, at efterspørgslen stiger lige nu? Har I sådan talt om det? Hvad er det udtryk for?

Birgit: Jeg tror generelt, at det kan forklares ved, at vi har jo haft mange år her under corona, hvor materialepriserne har været høje, og man har stort set ikke kunnet få fat i en håndværker og den slags. Og lige nu ser det ud til, at billedet har ændret lidt. Der er i hvert fald flere, der arbejder inden for byggesektoren, der siger, de kan godt mærke, at der er lidt bedre tid til, at man kan få fat i en håndværker og materialer. Så der har været sådan et lille dyk i efterspørgslen, og det hænger selvfølgelig også sammen med, at vi havde jo også en periode, hvor energipriserne var høje, og i det hele taget usikkerheden var så høj, så der var mange, de havde simpelthen ikke overskud til at tænke på andet end at få hverdagen til at fungere og pengene til at slå til. Og det ser det ud til, at folk har fået et lidt bedre billede af, hvad er min husholdningsøkonomi og et bedre billede af, hvordan er det med min jobsituation? Altså vi har en meget høj beskæftigelse, så der er jo rigtig mange, der tænker, nå men jeg har nok også et job om et år eller hvor længe.

Morten: Ja, det tror jeg, jeg genkender det samme billede, så jeg kan bare stemme i der.

Faldgruber, lokalplaner og dyre overraskelser

Morten: Birgit, jeg tænker på, når man så skal ud og købe sådan en byggegrund, har I nogen viden om eller sådan nogle typiske faldgruber, som man faktisk kan komme i, når man så kommer i gang med det?

Birgit: Altså, det er jo ikke sådan, at der er ret meget af det at bygge nyt, der er forbundet med noget, der er gratis. Så bare det, at man skal til at tilslutte, hvis nu man får en grund, så skal man jo være tilkoblet forskellige forhold. Det kan være forsyningsselskaber og den slags, og der må man lige huske på, at det koster altså altid tilslutningsafgifter. Og det er i hvert fald en vigtig post at have med. Og der kan man ikke sige, hvad det koster, fordi det er jo afhængigt af det lokale forsyningsselskab, hvad sådan noget koster. Og man skal jo også lige være helt sikker på, om den grund, man bygger på, om jorden er okay. Det vil sige, som vi også talte om tidligere, skal der piloteres, eller hvordan er jordbundsforholdene og jordkvaliteten? Er der nogle ting, der skal renses op, eller hvad det nu måtte være? Eller skal man jævne noget ud? Skal man købe en masse jord og ændre på hældningen af grunden, og hvad det nu måtte være? Det koster alt sammen noget. Og det er jo sådan en ting, man typisk ikke har særlig meget lyst til at bruge penge på, men måske endda glemmer en lille smule, fordi man er så forhippet på det nye hus, og så glemmer, at inden man kan komme i gang med det nye, så skal man lige rydde op i det gamle. Så det er sådan den kedelige del, men den er rigtig vigtig.

Morten: Så når man så, jamen så skal man jo også lige tænke på, at det koster også noget at rive ned, hvis der er et hus, der lige skal fjernes.

Morten: Jeg skulle faktisk lige til at sige det, fordi det har vi jo været igennem her, eller skal igennem her, men en af de ting, som man måske undervurderer, det er jo, at der skal laves en miljøscreening af et hus i dag. Og så skal man jo så få det nedrevet på den rigtige måde. Det er lidt afhængigt af, hvilken kommune man sidder i. Men den udgift skal man heller ikke undervurdere. Det kan hurtigt løbe op i nogle hundredetusinde, før man egentlig er nede ved jorden for at skulle komme i gang.

Birgit: Jo, og man tænker, jamen nu har vi et hus, og fint, bare væk med det, og så er vi i gang, men det er det bare ikke. Der er flere poster end som så. Og når man så skal til at bygge, så skulle man måske også lige overveje, om man ikke bør tegne en entrepriseforsikring, som er sådan en, hvad skal man sige, en byggeforsikring, som kan hjælpe en, hvis et uheld skulle være ude undervejs, mens man bygger.

Morten: Ja. Det er nogle gode råd, du kommer med her. Hvad med flere ting i det? Jeg tænker på sådan noget som lokalplaner og servitutter. Jeg ved ikke, om det er en del af Boligsidens tilbud, eller man kan finde det der.

Birgit: Jo. Vi linker også til lokalplaner. Det er jo utrolig vigtigt, at man gør sig overvejelser om, hvad står der egentlig i lokalplaner. Og jeg ved godt, at der er mange, der synes, det er kedeligt. Men inden man ligesom går i gang og får købt noget, så prøv lige at tjekke det. Det kan jo godt være, at kommunen har planer om, at der skal bygges et eller andet, som man ikke synes ville være særlig attraktivt. Det er jo rart at vide, inden man køber, så man enten kan undlade at købe, eller også kan indstille sig på det i hvert fald. Og i den forbindelse kunne man også godt overveje, om man skulle have fat i en køberrådgiver, fordi en køberrådgiver, det koster selvfølgelig altid noget, men en køberrådgiver kan også lige pege på nogle af de dokumenter og planer og servitutter og sådan noget, som er vigtige, og som kan gøre alt fra at gøre ens kommende bolig til noget godt, til at de kan stikke en kæp i hjulet på det.

Morten: Jeg tænker, nu har du arbejdet i det her med boliger i mange år. Har du sådan nogle konkrete eksempler eller skrækeksempler, eller noget storytelling om nogle køb, hvor det går sådan rigtig galt, eller hvad det er, der kan gå galt? Har du ikke nogle sjove historier, du kan dele her, Birgit?

Birgit: Nej, men jeg ved i hvert fald, at der er nogen, der har oplevet nogle overraskelser. Altså lige pludselig blev der opført vindmøller udenfor deres sommerhus, de har købt sommerhus lige ned til vandet, og så skulle der laves en vindmøllepark lige udenfor, efter de havde købt. Ja. Det var da lidt af en overraskelse for dem i hvert fald, og måske, der er jo stor forskel på, hvad man synes om vindmøller og hvor meget de skæmmer, eller ikke de skæmmer. Det skal jeg ikke forholde mig til, men de blev i hvert fald noget overrasket over det. Det kan også godt være, at der er planer om at bygge institutioner af forskellige arter. Det kan være alt fra en daginstitution til en skole eller alt muligt andet, hvor man tænker, hm, okay, det ville jeg gerne have vidst, fordi så ville der jo kunne komme meget mere trafik og meget mere larm eller hvad det nu måtte være. Så på den måde, så er der i hvert fald nogle overraskelser, man kan blive foruden, hvis man lige har tjekket de kommunalplaner.

Sådan finder man den rigtige grund

Morten: Nu tænker jeg, at det næste spørgsmål, det er nok sådan lige i din dagligdag, fordi det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at spørge dig om, det er, hvordan finder man egentlig den rigtige eller den rette byggegrund? Og det hurtige svar fra dig, det er jo selvfølgelig Boligsiden.dk, gå derind, og så finder du den, men jeg tænker, der er lidt mere dybde på det eller lidt flere råd, du kan dele på end bare ind på jeres univers.

Birgit: Altså, det første, man skal gøre sig overvejelser om, det er, er man kun til et helt nyt byggeri, altså, hvad er man egentlig til? Er man til, at man gerne vil bo i et område, hvor alle starter som nybyggere, og man ligesom bygger et fællesskab op, eller er man egentlig bare til, at man vil flytte ind i et superhyggeligt, måske lidt ældre område, eller hvad er man egentlig til? Fordi det er jo helt afgørende for, hvor man skal kigge. Beliggenheden er jo bare det vigtigste. Og når man så har fundet ud af nogenlunde, hvad beliggenheden skal være, så går man ind og kigger selvfølgelig på grunde, men også på nogle boliger, der måske er lidt misligholdte eller ser lidt trætte ud på den ene eller den anden måde. Så er man et stykke i gang i hvert fald med at finde den kommende bolig. Så skal man selvfølgelig også have gjort sig nogle overvejelser, og der kan man få meget hjælp på nettet ved at finde ud af, hvilken type bolig vil man have. Man kan sikkert også få en idé om, hvad det koster, og det skal man sikkert gange med lidt ekstra, fordi ting koster altid meget mere, end man tror. Man skal også have været nede ved pengeinstituttet og talt lidt med dem om, hvilke muligheder der er for at låne penge. Og når man så har gjort alt det, så tænker man, nå, den der beliggenhed, jeg egentlig drømte om, den kan jeg vist skyde en hvid pil efter. Så må man sikkert kigge efter noget, der måske er knap så dyrt. Og så bevæge sig lidt væk fra det drømmeområde. Det kan i hvert fald være en god idé at se, jamen hvis nu man rykker sig i den ene eller den anden retning, og på den måde gør boligkøbet eller grundkøbet billigere, så har man lidt flere penge til, at man kan bygge for. Er det det, man egentlig gerne vil?

Morten: Ja. Men skal man egentlig, hvor tænker du, og det ved jeg godt, at man ikke kan give entydigt svar på, men skal man bruge pengene på grunden, eller skal man bruge pengene på huset? Har du et bud på det?

Birgit: Nej, det har jeg ikke. Altså personligt vil jeg jo sige, og det er helt ud fra min egen lommefilosofi, det er jo faktisk beliggenheden, fordi den kan du ikke lave om. Det er klart, at hvis du køber en meget lille grund, så er der grænser for, hvor meget du kan udvide huset, medmindre du bygger ned og op, og det må du måske ikke engang. Men grundlæggende vil jeg sige, altså, hvis man ligger forkert, så kan det skønneste hus også være en fejltagelse.

Morten: Ja, lige præcis. Faktisk så havde vi jo også Mark fra Boligøkonomisk Videncenter inde, og han havde jo nogle data på det. Det var et af de første afsnit. Jeg tror, det var episode seks. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, og det var også det, der var hans konklusion. Det var, at hvis man kigger på tallene alene, nu er det jo heller ikke kun tallene, der skal drive det, men hvis man kigger på det som et investeringsobjekt, så skal man vælge beliggenheden over boligen. Det var i hvert fald det, der var hans konklusion eller anbefaling.

Birgit: Ja. Og jeg tror også, det er det, der er forklaringen på, at vi i vores brugerundersøgelse får den tilbagemelding, at den største ærgrelse, folk har haft, hvis vi ser bort fra dem, der var rigtig glade, men dem der ikke var helt glade, så er den største ærgrelse, det er jo, at huset ligger det forkerte sted. Fordi alt det andet, det har man jo så kunnet gøre noget ved. Men det her drejer sig jo ikke om en campingvogn, det er jo noget, der ikke er flytbart, så. Det er så afgørende.

Områder, byggestil, energi og timing

Morten: Kan du dele lidt mere omkring det? Hvad, havde I flere data på, hvad det var for nogle ting, der gjorde det, eller var det mere fordybelse i de data, I fik ind på den undersøgelse?

Birgit: Nej, det her var en superhurtig spørgeskemaundersøgelse, hvor man kun kunne svare på, at hvis man nu havde fortrudt noget, hvad det var, man havde fortrudt. Og det kunne være, at huset var for lille. Der var også nogen, der sagde, at de oplevede, at huset var blevet for dyrt. Altså, og det er jo noget, der er kommet i forbindelse med den nye skattereform, boligskatterne og grundskyld og så videre. Fordi det her har jo været noget, der har været svært i hvert fald at kunne forudse. Hvordan kommer min ejendomsskat til at se ud om nogle år? Det har der jo ikke været ret mange, der kunne sige noget om. Så derfor er der også nogen, der har fået den overraskelse. Men altså de kan jo så sælge og så købe noget andet eller leje noget eller hvad det er, de må.

Morten: Jeg tænker, det er lidt unfair at spørge dig, men nu prøver jeg lige alligevel, fordi vi har ikke aftalt det, så du har ikke en chance for at finde de data, men man siger jo, at når man bygger sit, er det andet eller tredje hus? Tredje hus. Så er det det tredje hus, så er det faktisk først det rigtige. Kan I se noget i jeres data om, at første gang man køber en grund, så har man det faktisk kun i x antal tid, og så køber man en ny?

Birgit: Nej, det kan vi ikke se, men jeg vil så sige, jeg har hørt samme myte i hvert fald, som den du kommer med. Og jeg vil sige, jeg kan jo godt genkende det fra mig selv og min venskabskreds, hvor fordi det er klart, at første gang man køber, så har de fleste måske ikke et helt så stort råderum, som når de køber tredje gang, fordi der er man jo naturligt blevet lidt ældre og har måske også lidt mere at gøre godt med og så videre. Så der er mange gode grunde til, at tredje gang, der ved man også mere, hvad man vil have, og der ved man også, om man er havemenneske, eller om man slet ikke er havemenneske, eller hvad man nu måtte prioritere.

Morten: Hvilke kommuner eller hvilke områder, kan man sige noget om det ud fra jeres data? Er det særligt attraktivt for nybyggeri?

Birgit: Altså man kan jo sige, at der er blevet solgt rigtig mange grunde her i år, for eksempel i Østjylland og Nordjylland og Veste- og Sydsjælland. Og det er jo fordi, der også er nogle kommuner, der har syntes, at det har været attraktivt at lave nogle nye udstykningsområder. Men lige tæt på København er der ikke ret mange grunde heller, eller der er faktisk ikke rigtig nogen. Så der skal man nok i højere grad se på, om der er noget, man kan købe, som man kan rive ned og bygge nyt.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvad hvis man så bygger nyt, har I nogle data for sådan noget som byggestil, hvordan det egentlig påvirker priser? Er det noget med murermestervillaen, eller hvis det er en funkisvilla, eller det er en bungalow, eller har I nogle data på noget af det, sådan på byggestilen, og hvad det påvirker?

Birgit: Altså vi har jo noget på byggeår. Og byggeår og byggestil er jo ret tæt forbundne. Altså 60'er og 70'er, der ved man jo lige nøjagtig, hvad det er for en byggestil, og netop patriciervillaen, den ved man jo også godt, hvornår den er fra, og det er jo fra en anden periode end de her 60'er og 70'er boliger og så videre. Så på den måde ved vi jo godt lidt om det. Og der er ingen tvivl om, at patriciervillaen og også huse fra 30'erne og sådan noget, det er der jo rigtig meget rift efter. Men det er jo så også fordi, at en del af dem ligger jo også i nogle meget attraktive områder. Det, vi så kan se, det er, at på det seneste, der er boliger fra 60'erne og 70'erne blevet meget efterspurgte. Og jeg tror, det hænger sammen med, at de ligger jo supergodt i forhold til skoler og institutioner og sådan noget. Og det er der jo alligevel mange unge familier, der kan se en kæmpe fordel i. Og så det er virkelig efterspurgt lige nu.

Morten: Ja, okay. Hvad med bæredygtighed og energi og sådan noget? Det er jo også meget oppe lige nu. Det må jo også have en eller anden påvirkning på priserne og hvad man også skal overveje, hvis man skal ud og bygge nyt, ikke?

Birgit: Absolut. Det vi kan se, det er, at man skal jo have et energimærke, når man skal til at sælge sit hus. Så den kommende køber ved, hvor godt et energirenoveret hus er det her, eller hvad? Og der er ingen tvivl om, at et energirigtigt hus, det er i hvert fald i meget høj kurs. Og så i den anden ende, der er boliger, der slet ikke er energirigtige, de er så også i okay høj kurs, fordi så kan man jo lige nøjagtig gøre dem til noget, der er energirigtigt.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Birgit: Og når man nu gerne vil have noget med solceller eller jordvarme og sådan noget, der skal man så også lige netop overveje, jamen, er den her grund til, at det kan lade sig gøre? Altså, er grunden stor nok til horisontal jordvarme, eller skal jeg ned og lave vertikal jordvarme? Er grunden til, at der er plads til solcellerne, eller skygger naboens træer? Det er nok lidt svært at købe en grund og tro, at man kan fælde naboens træer. Der må man nok hellere indstille sig på, at tingene er som de er.

Morten: Lige nøjagtigt. Vi optager den her episode her, det er den 14. marts, en fredag, 2025. Er det et godt tidspunkt at købe en byggegrund lige nu?

Birgit: Ja, det er et udmærket tidspunkt. Det vi grundlæggende siger, det er, om det er nybyg eller også alt muligt andet, det er jo, at man skal jo kun købe noget, fordi man vil bo i det et stykke tid. Altså, man skal gøre sig nogle overvejelser, og det er ikke, fordi man skal gøre det som et investeringsobjekt. De fleste vil selvfølgelig gerne kunne få pengene igen, når det så skal sælges. Men som udgangspunkt, så skal man bygge nyt, fordi man tænker, det er det hus, jeg også godt vil bo i et pænt stykke tid. Og så skal det nok løbe rundt, medmindre man er meget til guldvandhaner og den slags. Altså, man skal selvfølgelig også overveje, at det hus, man bygger, passer ind i området. Det vil sige, lad være med at bruge så mange penge, så det stikker helt af i forhold til resten af lokalområdet.

Outro: Giv processen tid og læs mere

Morten: Birgit, det har været en fornøjelse at have dig her i studiet i dag og have en snak med dig omkring det. Det har været lærerigt og spændende at høre om det fra jeres perspektiv også, hvad I ser med de data. Hvis du skulle give sådan et godt råd, det har der jo været igennem hele samtalen her, men sådan et sidste godt råd til vores lyttere, hvad skulle det være?

Birgit: Jamen altså, hvis man skal ud og kigge på en grund eller et hus, der skal rives ned, så for at være helt sikker på, at man ligesom køber det rigtige, så er det jo vigtigt, at man skal undgå forhastede beslutninger, man skal give sig tid til processen. Og en del af den proces og den forberedelse, som man så skal kaste sig ud i, det er måske også at gå lidt rundt i nærområdet på tidspunkter, som er lidt forskellige. Det kan være tidligt på dagen, det kan være i slutningen af dagen, det kan være i weekenderne, det kan være i hverdagen, for ligesom at fornemme, synes jeg, at det her føles rigtigt? Det er en rigtig god idé, fordi man kan bruge det som et pejlemærke til, at det er her, jeg skal bo.

Morten: Lige nøjagtigt. Og ved du hvad, det er faktisk heller ikke blevet nævnt i podcasten før. Jeg synes, det er et fint lille råd, du kommer med der, så tak for det.

Birgit: Tak.

Morten: Hvis man skal læse mere om jer, hvor finder man, hvor går man hen, hvor er det bedst henne at læse omkring eller lære mere om Boligsiden?

Birgit: Jamen altså Boligsiden.dk og så /nybyggeri. Der kan man jo finde en masse gode råd om det at bygge nyt, og det er jo klart noget, jeg vil anbefale.

Morten: Jamen, ved du hvad, vi linker til det i shownotes her. Og Birgit, tusind tak for dit bidrag. Det har været en fornøjelse.

Birgit: Selv tak. Det var en fornøjelse at være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.