Udsigtsvilla på toppen af det gamle vandværk

Intro: Huset på toppen af et vandværk

Kim: Det er ligesom et isbjerg, det man ser ovenpå, er en lille del af det, og så nedenunder, der gemmer der sig bare et skatkammer af kubikmeter, kan man sige. Så den her familie har ikke fået verdens største bolig. De har fået nogle gode, veludnyttede kvadratmeter, synes jeg selv. Men de har jo fået virkelig meget disponibelt rum og kælderrum i de gamle vandtanke nedenunder.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag har jeg besøg af Kim fra Nordpil Arkitekter. Det er endnu en episode i "Bag om huset", hvor vi taler med arkitekter om specielle huse, som de har været med til at realisere. Og i dag skal vi høre, hvordan bygger man egentlig et hus på toppen af et vandværk? Kim, velkommen i Drømmevillaen.

Kim: Tak for det, Morten.

Morten: Eller jeg skulle måske sige, velkommen igen i Drømmevillaen, fordi vi har jo haft glæde af hinanden før, og det kommer vi til at snakke om. Men inden vi kommer ind i det, så har vi et bestemt hus, vi skal tale om i dag. Og der er noget helt specielt ved det her hus, og det er jo, at det er bygget oven på et gammelt vandværk. Hvordan pokker får man sådan en idé?

Kim: Det får man jo for det første ved, at der er nogle søde mennesker, der synes, vi skal hjælpe dem. Og de havde købt grunden, og når man så kommer derud, hvis du var der, Morten, så ville du også tænke, okay, her, der skal man op. Man skal op for at kunne kigge ud. Det kan jeg snakke lidt mere om senere, når vi går ind i huset, men det er helt klart, at man på netop den her grund skal have noget udsigt ud over naturen.

Morten: Ja, det kan jeg jo bare bekræfte, fordi inden vi startede optagelsen af den her samtale, så var vi på Google Maps, og vi var på skråfoto, og vi var jo alle mulige steder for at prøve at se, hvad er det her egentlig for et hus, og hvad er det for en placering, det har? Hvad er det, der er omgivelserne på det? Og jeg glæder mig til at høre mere omkring det her hus. Men Kim, selvom du har været med i episode fire, folk der ikke kender dig, og folk der ikke har hørt den, hvem er du?

Kim: Der er der sikkert mange, der ikke kender mig, fordi jeg er jo i Nordpil en del af Nordpil Arkitekter, og vi beskæftiger os rigtig meget med projekter som det, vi skal snakke om i dag, hvor vi prøver at få det bedste ud af de forhold, der er i eksisterende boliger. Vi renoverer rigtig meget, transformerer rigtig meget, og gerne med sådan en bæredygtig agenda også i de her, hvad kan man sige, ressourcebevidsthed omkring materialeforbrug. Så i Nordpil er vi efterhånden blevet faktisk 23 arkitekter og konstruktører, fordelt på to lokationer. Så siden vi talte sammen sidst, er der også sket lidt.

Morten: Det må man sige. Og jeg ved jo også, at I har åbnet i København og haft en af dine kollegaer med derovrefra, som har været med i podcasten, så spændende proces og rejse, som man kan følge jer. Hvad med dig, Kim, hvis man ikke lige har lyttet med på episode fire, hvad fik dig egentlig ind i arkitektfaget, og hvad har fået dig ind i der, hvor du står i dag?

Kim: Jeg har nok altid været meget nysgerrig på, hvordan ting var strikket sammen. Jeg har altid været lidt, jeg tror man i dag eller måske tidligere ville kalde det Ole Opfinder-agtigt. Været nysgerrig på, hvordan ting fungerede. Og samtidig med har jeg også altid været meget kreativ og tegnet rigtig meget i mine unge dage og fortsat med det. Og det er jo ikke fordi, man nødvendigvis behøver, som mange tror, at være den store tegner, i hvert fald ikke håndtegner i dag, for at blive arkitekt. Jeg vil sige, det er en kæmpe fordel, og det er en rigtig, rigtig god indgangsvinkel til faget. Og jeg bruger det også selv meget i dag, håndtegningen. Men det, der har fået mig ind i faget, det er simpelthen en skabertrang, og i arkitektfaget fandt jeg bare, at man kunne udfolde sig kreativt, samtidig med man kunne få skabt nogle ting sammen med nogle andre mennesker. Og det er det, jeg synes, der er fantastisk. Det er simpelthen at skabe noget i samarbejde med andre.

Grunden og det gamle vandværk

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og jeg synes også, det I har fået skabt med det her hus, vi skal tale om i dag, er noget helt unikt og noget ret særligt. Men jeg tror også, at da jeg hørte om huset og fik sådan en første intro til det uden at have set billeder, så havde jeg faktisk svært ved at forestille mig, hvad det var for noget. Så kan du ikke prøve at fortælle, hvad det egentlig var, man kom til her på den her adresse, inden I kom ind over det her?

Kim: Man skal jo forestille sig, at man i området, når man kører derud, hvis man kommer nede fra lavningen af og kører op ad, man kører sådan op ad en slynget vej, helt op på toppen af bakken. Oppe på toppen af bakken, der ligger der en slugt, kan man sige, med skrænter op på begge sider og noget fredskov mod vest. Og midt i den slugt, der ligger der en lille, faktisk lidt ubetydelig bygning, i hvert fald på daværende tidspunkt, i form af et vandværk. Så det har jo været sådan en industribygning, som har været privat i sin tid, og så sidenhen blevet overdraget til kommunen, som så har solgt grunden med det her lille vandværk på. Så kommunen kunne ikke finde nogen anvendelse i grunden, fordi det var udtjent. Vandværket var ikke blevet brugt, men bygningen stod der jo endnu. Og de var meget bevidste om, et yngre par fra København, som var bygherre på det her projekt, at være lidt ydmyge omkring at skulle bygge på den grund. Fordi det er ikke et vanvittigt stort samfund, det er sådan et lille lokalsamfund bestående af et par hundrede huse. At komme udefra og skulle bygge sådan en udsigtsvilla, som det ville nok blive, så havde vi et behov for ligesom at se på, hvordan kunne vi bruge det, der var også? Og i folks bevidsthed kender de jo nok det her vandværk, når de er kørt forbi. Så vi havde et ønske om at prøve at tale ind i den kontekst, der var, og bruge det, der var.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Det kan man godt. Der er også nogle billeder. Du siger det der med at nævne adressen. Den kommer vi ikke til at dele her, og det er jo også af respekt for de folk, der bor der og alt sådan noget der. Men der er nogle billeder, som ligger inde i show notes, som man kan gå ind og se, og der er også billeder af det gamle vandværk. Så hvis vi nu spoler fast forward til, hvordan det her så ser ud i dag, kan du så ikke prøve at fortælle lidt omkring det hus, som der så er blevet placeret på den her grund, eller faktisk på det her vandværk?

Konceptet: En trækasse ovenpå og rum nedenunder

Kim: Jeg tror også, jeg vil lade være med at kede lytterne med processen bag. Det kan du jo spørge lidt ind til, hvad der er interessant. Men der er jo rigtig meget proces bag, og dem, der går ind og kigger på det gamle vandværk, vil jo også se, det er jo ikke, fordi det er en bevaringsværdig bygning. Det er en ret anonym bygning, som desuden er lidt vanskruet og lidt træt. Så det var ikke, fordi den som sådan havde en eller anden status af bevaringsværdighed, vi gerne ville arbejde videre med. Det var mere dens funktion og det, at den lå der, vi gerne ville arbejde videre med. Så den var faktisk lidt besværlig.

Morten: Men hvordan ser det så ud? Hvordan fik I det inkluderet? Altså hvordan fik I bygget et hjem på toppen af det her, eller ved det her?

Kim: Jo. Det, der er med det vandværk, det er jo, at den lille bygning er ligesom et isbjerg, det man ser ovenpå, er en lille del af det. Og så nedenunder, der gemmer der sig bare et skatkammer af kubikmeter, kan man sige. Så den her familie har ikke fået verdens største bolig. De har fået nogle gode, veludnyttede kvadratmeter, synes jeg selv. Men de har jo fået virkelig meget disponibelt rum og kælderrum i de gamle vandtanke nedenunder, som er bevaret.

Morten: Nå ja, så der er selvfølgelig en kælder, som man ikke ser på billederne, eller hvordan?

Kim: Det er der, ja. Som vi også var nede i dengang, og der var jo et potentiale for bolig, det ville være synd. Men der er potentiale for det, der også fylder i livet. Altså plads og deponi og til vores ting og luft.

Morten: Jeg tænker jo straks vinkælder, jeg tænker viktualierum, og jeg tænker alle mulige spændende ting. Men det kan godt være, det ikke var realistisk at lave dernede.

Kim: Jeg kan sige, manden i parret der, han har også snakket om at lave pokerrum dernede og sådan nogle sjove ting.

Morten: Ja, lige præcis. Man cave, det er det, vi er ude i.

Kim: Præcis.

Morten: Hvad så, hvad var det så, I byggede på det her? Altså, hvad var det så, der endte med at udgøre boligen, hvis du fortæller om det? Fordi der er jo noget med, at der blev sat en over på, og der er nogle bestemte greb, I bruger på det.

Kim: Det har jo hele tiden været tanken at komme op, fordi det kan man måske også lidt se på billederne med udsigten, at man skal op og have glæde af den udsigt, der er ud over. Dels får man udsigten ud over søen, og så får man jo skoven mod vest. Så det var hele tiden tanken. Så det betyder jo i sig selv, at der var noget omkring på sådan en grund at komme op fra starten af. Hele det der med at entrere bygningen nedefra, det var en ting, vi skulle omkring. Og det vil så som det næste betyde, at hvis vi lavede entréen ovenpå, så var der mindre plads til ophold. Så det betød også på den måde, at værelserne kom nedenunder i det gamle vandværk. Og det gamle vandværk var ikke super stabilt eller solidt bygget efter nutidens krav, og kunne i hvert fald slet ikke bære sådan en træboligkasse, som vi har lagt ovenpå. Så konceptet blev lidt, at vi lagde nogle betonskiver ud i landskabet, som dels var med til at holde noget jord væk, som er nødvendigt på sådan en skrående grund, men også kunne understøtte den her trækasse, vi lagde ovenpå. Så konceptet er, at der stod et vandværk i form af sådan en lidt solid muret boks i bunden, og med hjælp fra nogle betonskiver, der holdt jorden tilbage, kunne vi lægge en let trækasse på, beklædt i træ, så det faldt lidt i med de naturlige omgivelser i form af skov og skrænterne bag.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Da jeg så billeder af det, så tænkte jeg jo lidt på det her Knud Friis' eget hus. Der har været noget inspiration der, eller der har man jo også brugt de her murede skiver til egentlig at få løftet en første sal op. Så det er nogle af de samme tanker. Det ved jeg ikke, om du vil gribe den.

Kim: Jeg vil ikke banalisere Knud Friis' arkitektur, men jeg vil bare sige, at når det er rigtig godt, så synes jeg ikke, man behøver, så behøver det ikke at være så højtravende. Så er det egentlig nogle ret grundlæggende elementer, vi benytter. Altså skiver, kasser, ting der ligesom er understøttet naturligt. Nogle grundgeometriske former og sådan nogle ting. Og det bruger vi også rigtig meget i vores projekter.

Planløsning, ankomst og hverdagsliv

Morten: Hvordan er rumdisponeringen så oppe ovenpå? Altså, hvad er det for nogle rum, der er deroppe, og hvordan er de? Er der noget, der er specielt ved det her hus her?

Kim: Det specielle er lidt, at man kører ind under huset, og så går man egentlig ind i det, der ville være en kælderetage, eller stueetage egentlig, men inde i vandværket.

Morten: Ja.

Kim: Og i vandværket, der er der så lavet bryggers og et ankomstområde til alt det praktiske. Flyverdragterne, de våde sko, alt det praktiske i hverdagen, når man kommer hjem med børn, ryger derind. Og så er der ud over det på ydersiden lagt en lidt mere prominent ankomst ind. Det var faktisk vigtigt for parret, at de kunne byde gæster velkommen på sådan en måde, hvor de kom op i boligen, og det åbnede sig op ud mod udsigten. Så derfor er der lavet en dobbeltindgang. Altså en lidt mere naturlig familieindgang forneden, og en gæsteankomst foroven.

Morten: Ja, okay. Ja, og det er vel egentlig ikke nødvendigvis tidstypisk, er det det?

Kim: Nej. Vi laver flere og flere projekter, hvor folk synes, det er okay at gå ind i et veltilpasset bryggers. Og med det mener jeg egentlig bare, at man kan gemme rodet væk. Så det vil sige, det er sådan lidt en dobbeltfunktion af et bryggers og en entré, hvor det er muligt at gemme de kedelige ting væk. Men i det her projekt gav det virkelig meget mening at invitere op i den her og dyrke det lidt. På vej op ad trappen op i den her bolig ved man jo godt, at når man kommer derop, så venter der et eller andet godt, når man så vender sig rundt og kigger ud mod udsigten. Så hele den rejse ind i huset har jo været noget, vi har dyrket i projektet.

Morten: Ja, lige præcis. Er der nogle andre ting, som så gør det her hus til noget særligt? Altså, er der nogle andre ting, som man kan sige kendetegner det her hus, eller er det både det her med historien om vandværket og den kælder, som der er, men også den udsigt, som der er fra første salen af? Er der nogle andre ting, hvor der har været nogle specielle ønsker fra bygherrens side?

Kim: Der har også været flere ting, som vi også sammen ligesom opdagede undervejs. Og det har været en bygherre, der har været meget, meget interesseret og engageret i at finde materialer og gå ind i projektet på den måde. Og det er jo ikke altid, man har det, det er i hvert fald på forskellige niveauer, vi har det. Men her har det virkelig været nogen, der var meget interesseret i at gå ind i projektet og hjælpe til med at forme en bolig. Det er jo et ungt par, det er jo også en del af historien, det er et ungt par, der flyttede tilbage til Jylland fra København, der har taget uddannelser og fået arbejde derovre, men gerne ville tilbage. Og da jeg mødte dem tilbage i 2020, der havde de ingen børn. Og nu har de to.

Morten: Ja, okay.

Kim: Så det er altså også en rejse for dem og en rejse om at lave en bolig til nogen uden børn, hvor man skal se frem imod et liv med børn.

Morten: Ja, okay. Så det har også været sådan en proces sammen om at få italesat, hvad er det, I mødes med de her børn, der måske engang kommer?

Kim: Ja.

Morten: Så skulle forestille sig livet med dem og hvilke oplevelser det er, og hvilken hverdag man har, som så kan passe ind i sådan et arkitekttegnet hjem.

Kim: Ja, præcis.

Materialer, natur og fleksibilitet i hjemmet

Morten: Hvad med det her med materialerne, som du siger? Hvad var det for nogle ting, der kom til udtryk der for eksempel?

Kim: Vi snakkede meget om det her med at have et hus i skoven, fordi nu er det jo udsigten, vi snakkede om, men der er faktisk også noget fredskov ved siden af, som man ikke må bygge på, og som skærer grunden over i to, men det er en del af grunden. Så det vil sige, når man kommer op i den her første sal, så kan man bevæge sig ud på en terrasse og faktisk direkte ud i skoven. Så vi har ligesom ladet huset have sådan en tunge ud, og via den tunge, så kan man så gå ind i skoven. Så man faktisk kan gå direkte fra boligen og ud i naturen. Og derfor har vi også gerne villet trække det med ind i boligen. Så hele første salens ankomst er ligesom sådan en træforet kasse på bagsiden, hvor man kommer ind.

Morten: Ja. Det kan man nemlig også se på nogle af de billeder, som der er på projektet her. Og så også det der, altså en god tanke med faktisk, at man fra første salen af, det kan man også se lidt eller fornemme det lidt på billederne, at der er den her skrående grund, hvor man så kan gå ind fra, jeg forestiller mig, det er stue eller køkken, ud på en terrasse og så derfra ud i skoven. Er det ikke rigtigt?

Kim: Man kan faktisk fra stuen gå ud i skoven.

Morten: Okay. Okay.

Kim: Og køkkenet, det ligger centralt ude mod udsigten på en form for svalegang over det.

Morten: Har der været nogle andre ønsker her fra bygherres side af, som I har forsøgt at løse? Altså, har der været nogle andre ting, som de har lagt vægt på?

Kim: Der var faktisk noget, som var en ting i det her med, og sådan er det faktisk tit, at man skal prøve at hjælpe hinanden med at nå frem til et resultat. Det er selvfølgelig i sidste ende ikke os som arkitekter, der bestemmer. Dels er det jo ikke os, der skal betale det. Men vi prøver jo på bedste vis at rådgive til løsningerne, når vi kender bygherre. Så vores rolle som arkitekt er rigtig meget at lære vores bygherre så godt at kende som muligt. Fordi det er den måde, vi bedst kan rådgive på. Og det kan jo være nemt og svært. Og når det er svært, så skal vi rigtig meget spørge selv og prøve at finde ind til, hvad er det, der er vigtigt for dem? Og nogle gange er det ikke altid det, man lige selv tror. Så derfor skal vi lige prøve at grænse af og se, er det nu også rigtigt? Vil de virkelig ikke have noget toilet i stueetagen. Men i det her tilfælde, der ville de gerne have et kontor ovenpå. Og vi snakkede lidt om, om det var sjovere og bedre at have måske et soveværelse deroppe på sigt med store børn også, prøve at tænke lidt frem i tiden. Så ikke bare det her med at have små børn, men også fremadrettet, passer huset så også til at have større børn? Og der kunne det godt være en fordel måske at have sådan en opdeling i værelserne, så børnene var nedenunder og mor og far sov ovenpå. Men vi tegnede også på et soveværelse ovenpå. Men på grund af geometrien og størrelsen på huset, så kunne det ikke rigtig lade sig gøre.

Morten: Nej, okay.

Kim: Så det er egentlig bare for at sige, at man kan have mange tanker om, hvad man gerne vil, og man tegner lidt rundt om det, og så kan det ende et andet sted. Så det, det endte med, det er faktisk et virkelig godt beliggende kontor, der er deroppe, med adgang ud til skoven. Også via den her terrasse, og så med et kig op mod slugten bagved.

Morten: Ja, okay. Okay. Og jeg kan bare bekræfte, vi har jo også været i det samme her med at skulle bygge et toetagers hus og en stue og en første sal. Og det der med disponeringen på de forskellige etager, det har også været noget, vi har brugt rigtig, rigtig mange timer på faktisk at drøfte, og noget, der er gået frem og tilbage, og man prøver nogle ting. Så det er ikke så...

Kim: Jeg tænker, det er lidt svært med kvadratmeter ovenpå til soveværelser og til badeværelser og alle de ting, der skal være. Og derfor så måtte man, hvis man kan sige, nøjes, men i hvert fald tage et kompromis, hvor man så siger, så må vi placere et kontor deroppe, fordi det trods alt er færre kvadratmeter.

Morten: Men det er også det der med at få lavet en fleksibel bolig, synes jeg, fordi det, der passer nu og her, det er ikke sikkert, det passer senere. Og det er heller ikke sikkert, det passer til en fremtidig familie. Så jeg synes bare, det var vores ansvar at få tegnet noget, der kan bringes ind i fremtiden med andre også.

Kim: Ja, lige nøjagtig. Lige nøjagtig.

Benspænd, godkendelser og en hård proces

Morten: Spændende. Kim, hvilke benspænd oplevede I egentlig undervejs med at skulle bygge sådan et hus som det her? Eller skulle projektere sådan et hus er jo nok mere præcist at sige.

Kim: Der var faktisk en del benspænd. For det første startede vi jo op med at mødes i sommeren 2020, og det kan du sikkert godt huske, at der var noget coronapandemi det år.

Morten: Det var der nemlig.

Kim: Så det i sig selv gjorde det lidt vanskeligt at holde møder og så videre. Så det udfordrede processen lidt. Heldigvis var de jo bosiddende i København, og dengang havde vi kun tegnestue i Aarhus, så det var helt naturligt, at vi ligesom fandt ud af, som vi to nu gør, at bruge online medier til kommunikation. Så det lykkedes vi med. Men udover det, så selvom det var kommunen, der havde solgt grunden, tror jeg, jeg fik nævnt tidligere, til en familie, vel vidende at den her familie nok ikke skulle drive et vandværk, der i forvejen var lukket ned, så var det faktisk svært at få godkendelse til at konvertere grunden til, at man kunne bygge en bolig på den.

Morten: Okay. Og det er jo noget med, at det ligger i landzone, lige på kanten af byzone til landzone. Så det vil sige, vi skulle, nu bliver det lidt arkitektfagligt, men vi skulle have en landzonetilladelse.

Kim: Ja.

Morten: Og man ønsker ikke i landzone, principielt ikke, blandt andet for at regulere det her, man ønsker ikke spredt bebyggelse i landet. Man ønsker simpelthen ikke boliger, der ligger spredt i landzone. Så det der med at få lov til at lave en bolig her var jo første udfordring, på trods af at det var kommunen, der egentlig havde solgt.

Kim: Hvordan løste I egentlig det? Altså, gjorde I jer nogle erfaringer der, som andre kan have glæde af at høre om?

Morten: Der findes jo alle mulige måder at gribe det an på. Jeg synes, den bedste er at sige det, som det er. Så vi tog jo fat i kommunen og sagde, prøv at høre her, det her, det er en familie, der skal bo her. Vi vil gerne selvfølgelig hjælpe dem. Hvordan kommer vi bedst i mål? Vi vil også gerne bevare vandværket. Vi vil gerne tegne en bolig her. Så det, det faktisk endte med, det var, at vi tegnede en om- og tilbygningssag. Altså så det her projekt er egentlig, og det er også en del af historien, startet som en om- og tilbygningssag, men på grund af processen, nabohøring og lidt klager fra naboerne, så er det endt med, at vi har søgt det som nybyg.

Kim: Okay.

Morten: Og det er reelt set også det, jeg synes, man skal betragte det som. Der er sket så mange forandringer, at man må sige, at det er et nybygget hus efter krav. Men udover det, så blev vi ramt af en plage af, at det kom i Planklagenævnet på grund af en naboklage på grund af højden. Og så kom der materialeprisstigninger ind over, og der kom en entreprenørkonkurs.

Kim: Okay. Så jeg tror ikke, det kunne være ramt af flere ting, det her projekt og de her kære bygherre. Men de har simpelthen været så seje, og vi har jo haft et virkelig hårdt forløb, men er kommet igennem og er her på den anden side. Jeg vil bare sige, at det er virkelig nogle seje bygherre. Det er ikke alle, der står igennem det der. Og så med graviditet og alle mulige ting. Og corona lod det også til. Du sagde, I startede i sommeren 2020. Så kan du dele lidt omkring sådan en tidsplan for det her projekt? Hvornår stod det færdigt? Hvornår var tegningerne færdige? Hvornår begyndte byggeriet? Kan du fortælle lidt om det?

Morten: Ja, fordi der var det her lidt langstrakte forløb med kommunen og landzone og Planklagenævnet, så gik der faktisk over et år, cirka halvandet år, med proces og tegninger og ændringer frem og tilbage. Så grundkonceptet af huset er det samme, men der er sket nogle tilretninger, og der er skåret hist og pist for at komme i det rette niveau, for at det kunne blive godkendt. Så der er gået ekstra tid med det. Så vi kom først i gang midt i 21 med egentlig at skulle søge det projekt, der så skulle bygges, og få planlagt det og få projekteret det, som det hedder.

Kim: Og hvornår startede byggeriet så?

Morten: Så startede det så i bunden af 21.

Kim: Okay.

Morten: Ja.

Kim: Og stod færdig så 12 måneder efter, eller hvordan?

Morten: Ja, det var lige før, at det tog 12 måneder, fordi der var en konkurs ind over, som vi var nødt til at hjælpe dem igennem med.

Kim: Ja. Og det er ikke så nemt, så.

Morten: Nej, det kunne man godt forestille sig.

Det mest vellykkede ved huset

Morten: Kim, helt ind til benet, hvad er egentlig det, efter din mening, der er det mest vellykkede ved det her hus?

Kim: Du kan næsten høre på mig og på historien og processen, at vi er gået igennem meget med den her familie. Vi har virkelig været udfordret, men er kommet igennem på den anden side med et, synes jeg, vellykket projekt, der står her som en udsigtsvilla på toppen af et vandværk. Så jeg synes, at det at komme i mål med en, synes jeg, flot bolig, flot villa, beliggende på en bakketop med udsigten der, det synes jeg er en stor ting ved det. Når man så kigger på huset, for dem der så vil vurdere på selve arkitekturen, så synes jeg, når man tænker på de første skitser, dem kan man finde faktisk inde på vores Instagram-profil under huset. Der er nogle indledende skitser fra det allerførste møde, jeg havde med dem. Der er mange af de ting og de tanker, der opstod på første møde sammen med bygherre, der faktisk er ført igennem. Og det er det her med, man har et vandværk under, og man har nogle støttemure, der holder jorden tilbage, og så placerer man den her kasse ovenpå med udsigt ud over søen. Så for mig er det her med, at der er en rød tråd fra allerførste møde til det resultat, man kigger på, når man er i mål, efter der er gået cirka to et halvt år. Det får jeg sådan lidt kriller i maven over, og jeg håber også, og ved også, at familien er glade for at bo der. Men det synes de jo også er fedt.

Morten: Ja. Kom de egentlig selv med det koncept med vandværket nedenunder og de to murskiver, der er, eller hvordan opstod den idé om at bygge det på den måde? Eller var det nærmest givet, når man stod ude på grunden og kunne se, hvad det var?

Kim: Nej, det var ikke givet, at man skulle beholde den her lidt anonyme bygning, og som sagt var den lidt besværlig. Men hvis man owner det, som børnene vil sige, så kan man faktisk godt få noget godt ud af det. Og det synes jeg, det er endt med. Jeg ved faktisk ikke, hvis det var. Der er jo kommet nogle ønsker fra deres side af, og de var også bevidste om at bevare og komme som nye beboere i det her lille lokalsamfund og have en ydmyg tilgang. Så jeg tror, det var sådan en... ja, jeg ved faktisk ikke. Et samarbejde.

Morten: Ja, det vil jeg sige.

Kim: Ja. Men det var ikke sådan en genistreg fra en arkitekt, hvor nu skulle det her være på den her måde. Det var noget, der opstod i fællesskab.

Morten: Ja. Hvad så hvis vi nu havde dem med i studiet i dag? Hvad tror du så, de ville sige, der er det mest vellykkede ved det her hus? Hvad er det, de sætter mest pris på? Der hvor de sætter sig med en kop kaffe eller fortæller om det. Ved du, hvad det er?

Kim: Jeg tror, uden 100 procent at vide det, men jeg har jo mødt dem et par gange siden, og vi har også været ude efterfølgende og tage nogle billeder af huset, som I også kan se på vores kanaler. Det her med at være landet i det her lokalsamfund faktisk, og have en nabo, som de deler høns med. Stå i køkkenet, kigge ud over søen, gå ud i skoven op på en skovsti, op til hønsene, tage nogle æg, og bevæge sig rundt i naturen og i skoven og gå ind i huset igen. Hele den her, det er bare lykkedes, og det kan jeg bare høre på dem, at det er det.

Morten: Så det er livet i huset.

Kim: Det er jo det, der er drømmen, og det er det, de har fået med det.

Morten: Det er det, og det kan de jo.

Outro: Råd til nybyggere og hvor man kan læse mere

Morten: Kim, jeg synes, det har været super spændende at høre omkring det her. Er der egentlig sådan en efterrefleksion på det? Tænker du egentlig, der er potentiale i, at man finder flere af sådan nogle gamle bygninger, som kommunerne har, eksempelvis vandværk, eller hvad det er, og egentlig kan bygge dem om? Eller er det lidt specielt for det her sted og den her mulighed, som der er opstået her? Hvis vi er i gang med at skulle søge på at skulle bygge noget nyt eller lave et nyt hus, skal vi så ikke bare kigge byggegrund, men skal vi også kigge i gamle vandværker og slå det op i avisen?

Kim: Man skal jo være lidt en særlig type og tålmodig for at finde de her særlige grunde. Men de findes, og vi skal være heldige, hvis vi kan nappe dem fra de tunge projektudviklere, fordi de er bedre til det og har nogle søgeværktøjer og nogle måder at finde dem på, som er nemmere.

Morten: Men der er potentiale i det, siger du også?

Kim: Der er et potentiale i, hvis man vil have et særligt sted, at finde særlige steder. Det er der. Men man skal gerne kende nogen eller nogle metoder til at finde dem, som ikke er for alle. Men mere til dit spørgsmål om det her med at bruge gamle bygninger. Jo, helt sikkert. Vi er i en tid, har været i noget tid nu også, hvor vi har en bevidsthed om, at vi skal simpelthen bruge de ressourcer, vi har meget mere.

Morten: Og det ved du fra vores sidste snak. Vi skal, vi skal, ja.

Kim: Jeg ved det jo fra hele den her podcast, vi har haft med 100 plus samtaler, vi har haft med folk. Det var i hvert fald ikke noget, som jeg vidste, før jeg begyndte det her. Så ingen tvivl om det. Der er noget, der skal genbruges, og det nytter ikke, at vi alle sammen bygger nyt, og det bliver den nye bevægelse ind imod det her.

Morten: Kim, hvis du skal give et sidste godt råd til os som nybyggere, nu har du givet et tidligere, hvad skal det så være i dag?

Kim: Nu kan jeg jo knap nok huske, hvad jeg sagde sidst, men jeg kunne da forestille mig, det var noget med at sige at tage fat på en arkitekt. Så det vil jeg da gentage. Men udover det, så vil jeg også sige, et godt projekt består også i noget forarbejde. Det gør det ikke alene at finde en god samarbejdspartner eller en god rådgiver. Det skal man selvfølgelig, men man skal også lave noget forarbejde, og det lønner sig virkelig. Forarbejde behøver ikke at være tungt og hårdt og træls. Det kan egentlig begrænses til at være det sjove. Altså egentlig helt grundlæggende forholde dig til, hvad du virkelig, virkelig gerne vil med din bolig på det sted. Hvad er det, du elsker ved det sted? Hvorfor er det, du vil bo der? Hvordan vil du bo der? Hvad er vigtigt for dig? Sådan nogle spørgsmål, det er rigtig, rigtig vigtigt, og det er jo noget af det, vi arkitekter godt kan være med til at opklare og afklare, men det er i sidste ende noget, som dem, vi skal bygge for og til, skal finde ud af med sig selv, hvad der er vigtigt for dem.

Morten: Lige nøjagtigt. Nordpil, hvor skal man følge jer henne? Hvor skal man læse mere omkring jer henne?

Kim: Vi har jo en hjemmeside, nordpil-arkitekter.dk. Og så har vi en Instagram, som også efterhånden er okay benyttet og set. Og det er nok der, man finder vores mest opdaterede projekter. På vores hjemmeside kan man læse lidt mere om bagom, hvem er vi, og hvad laver vi, hvad står vi for? Så er vi også på Pinterest. Og vi er på LinkedIn. Og vi er på Facebook.

Morten: Og udover de her steder, så ved jeg også, Danske Boligarkitekter, fordi det er der, jeg har siddet og klikket mig igennem de her billeder her. Det er også et sted, hvor man kan gå ind og læse noget omkring de projekter, som I har.

Kim: Ja. Det er vi også. Og der er jeg repræsenteret med nogle projekter, og Sebastian, som står for vores afdeling i København, er også repræsenteret med nogle projekter.

Morten: Lige nøjagtigt. Og det er også ham, vi har haft med i podcasten her. Så Kim, tusind tak for dit bidrag i dag. Det har været en fornøjelse at høre om det her specielle hus.

Kim: Selv tak. Det var en fornøjelse også herfra.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.