Intro: Velkommen til samtalen om lys og vinduer

Og hvad er det så for nogle ressourcer, der er brugt, men det kræver jo, at vi får noget vedvarende energi, som ikke forurener og ikke skaber CO2-udslip. Men det ville være interessant at kigge på, kan vi reducere vores vægtykkelser fra de her 5-600 mm ned til 60 mm og kigge på, hvad er det for nogle ressourcer, vi bruger, fordi det er jo byggebranchen, der bruger uanede ressourcemængder.

Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla.

Et vindue, det er jo bare et vindue. Det er der mange, der tror. Men når man så hører på to fagfolk, der kommer til at tale om, hvordan man kan spille hinanden gode, og hvilke løsninger man kan skabe for os nybyggere, så finder man ud af, at vinduet ikke bare er et vindue.

Velkommen til Casper fra VinduNor og Søren Sarup, der er arkitekt.

Casper, velkommen i Drømmevillaen.

Jo, tak.

Og tusind tak, fordi du har lyst til at stille op i dag og fortælle noget omkring VinduNor og din baggrund. Lad os lige starte med, hvem er du egentlig?

Jamen, som du sagde, Casper Sørensen. En del af familien bag VinduNor. Som du siger, jeg deler ejerskab med VinduNor med mine søskende Caroline og Mikkel og så vores far Henrik. Og hvem jeg er ved siden af? Jeg har måske en lidt anden baggrund end så mange andre har i den her industri. Uddannet på universitet og kommet lidt ind i det fra siden i takt med, at VinduNor blev adskilt fra Glaseksperten Konsulenten tilbage i januar 2022. Så hvis man sådan lige skal komme ind på, hvem VinduNor er, så er det jo, når jeg siger 2022, så tænker folk jo, at det er et forholdsvis nyt navn, men vores historie går helt tilbage til 1976, hvor det hed Klastrup Maskinsnedkeri, og så har det jo været på en rejse sidenhen. Det blev til Glaseksperten tilbage i 2013. Og i '15 flyttede vi så i store lokaler på Aalborgvej i Hjørring. Og så kom vi til efteråret '21, hvor min far og hans tidligere kompagnon gav hånd og gik hver til sit. Og i det her forløb blev VinduNor skabt. Eller kom til verden, kan man sige. Og fra dags dato var jeg en del af butikken. Som jeg tror, mine søskende lige skulle se det an, hvordan det gik med at arbejde med familiemedlemmerne. Så de er kommet trinvist. Min søster tog først springet, og så min lillebror sidenhen.

Fra sommerhusbeslag til voksende vinduesfabrik

Ja. Spændende. Og jeg vil faktisk sige, at jeg blev opmærksom på jer på en lidt anderledes måde, end det har været med mange af de andre deltagere, der har været i podcasten. Fordi jeg var faktisk oppe forbi fabrikken her i sommer. Vi havde et vindue, som var gået i stykker oppe i vores sommerhus, og det var nogle gamle beslag, det skal jeg sige, det var ikke noget nyt. Det var noget, der var rustet op. Og jeg kunne se, de her ting var gået i stykker, og så spurgte jeg folk i lokalområdet, hvor man skulle tage hen. Og det var VinduNor. Og jeg kom op og så jeres fabrik og blev imponeret over, hvor stort og hvor flot det faktisk var. Så hvis man er på kanterne, anbefaling til at køre op og kigge forbi.

Mmm. Jamen, der er jo sket, og alle er jo velkomne til at kigge forbi. Der er ikke noget på fabrikken, der er hemmeligt, så vi tager hjertens gerne imod besøgende. Og der er jo sket rigtig meget bare siden den dag, jeg kom til. Vi er jo gået fra 67 mand og kvinder i produktion og kontor til vi i dag er 175. Dengang vi overtog fabrikken, fyldte vi de 5000 kvadratmeter, og i dag fylder vi de 18.000 og har lige skrevet under på et nyt lejemål, hvor vi skal fylde produktionen op med 6000 kvadratmeter mere. Så på kort tid er der sket en hel masse, som vi gerne vil dele med omverdenen.

Lige præcis. Og i dag er det jo faktisk sådan lidt en speciel episode også af andre årsager. Og det er det, fordi vi har en tredje makker med, som sidder og venter her klar til ligesom at byde sig til. Fordi jeg har en co-host med på min side, en gammel kending af Drømmevillaen, Søren Saab. Velkommen til.

Tak skal du have, Morten. Det er godt at være tilbage.

Ja, fordi første samtale, vi havde, det var jo episode 17, hvor du var med som en af de første arkitekter i vores podcast her.

Lys, rum og vinduets usynlige rolle

Ja, lige præcis. Og det var jo en episode, hvor vi også snakkede en del om det, hvad vinduer kan. Hvor inde og ude smelter sammen, og hvad det egentlig kan gøre i forhold til den rumlige oplevelse. Og når inde og ude smelter sammen, så er det ligeså meget lys. Fordi det er jo lys, der skaber rum. Og det er det, vi ligesom får farver og oplevelser ud af. Og det er jo det, vinduer kan. Og det er måske sådan lidt en usynlig fortælling omkring vinduer og deres funktionalitet.

Lige nøjagtigt. Og det leder måske ret godt ind til den samtale, vi skal have i dag. Fordi overskriften her, det er jo det her med at skabe lys med de rette vinduer. Og det er jo lidt sådan en samtale om, hvordan arkitekten egentlig tænker omkring lys og tænker dermed også omkring vinduer. Kan du ikke lige prøve at flyve os ind i det, før vi skal have Casper på banen og høre, hvordan vinduesproducenten egentlig tænker om tingene?

Jo, det kan jeg godt forsøge. Og det er jo sikkert meget forskelligt, hvordan man tænker lys. Men lys, det er jo det, der gør, at vi ser, det er det, vi oplever rum med. Lys er jo farver. Det er jo ligesom i regnbuen, når den kommer frem i solskæret under et mindre regnvejr. Og det er jo det, der ligesom danner kontrasterne og oplevelserne. Og lyset kommer jo helt automatisk igennem de vinduer, vi har i vores boliger. Og som mennesker, som levende individer, så har vi jo et behov for lys for at kunne holde os sunde, have et godt humør og føle os energifyldte. Og samtidig med det, så i den mere moderne tankegang, eller den måde, som jeg tænker det på, at ude og inde smelter sammen, det er jo også en del af det, og hvor jeg måske får vinduet til at forsvinde og arbejder med, at her er ikke nogen visuel barriere. Men der overgår vinduet så til et usynligt arkitektonisk element for mig, hvor det visuelt måske ikke er så synligt, som andre, der måske ikke tænker det så dybt, oplever det. Fordi du måske oplever det som, her er et stykke glas, her er en ramme, her er nogle sprosseinddelinger, her er et eller andet, som er vigtigt i elementet vindue. Og det er der bestemt også, specielt i forhold til sprosseringer og hvordan man får en rytme i variationen af de stykker glas og sprosser, som der er der. Og det er jo også æstetik. Og det er jo også, hvordan man får skyggefald ind på rammer, fordi rammer er jo også vigtige. Det kan være en søjle. De kan stå derhenad med en CC-afstand, altså en defineret afstand. Og ud af de rammer falder der for eksempel et sollys til, som kaster en skygge ned på gulvet, og så har vi skyggestriber på gulvet. Og det er jo med til at gøre rummet dybere og så videre.

Så det lyder som om, Casper, I leverer et af de vigtigste elementer til et nybyggeri.

Ja, hvis det står til Søren, så i hvert fald, og det synes vi jo også selv, at det betyder meget for husets identitet, både når man ser det udefra, men også indefra, som Søren er inde på, det der med at give rummet det rigtige lys. Og det kan man jo lave på rigtig mange forskellige måder, og som Søren også er inde på med inddelinger, bliver måske lidt fagteknisk, men med poster og sprosser og om det er rammer, der sidder i felterne, eller hvad det måtte være. Så giver det jo noget forskelligt lys, når man bryder en stor glasflade. Det kan være med til at kaste de rigtige skygger, som Søren er inde på, i rummet.

Samarbejdet mellem arkitekt og vinduesproducent

Hvordan arbejder I egentlig sammen som arkitekt og som vinduesproducent? Casper, vi kan måske starte med dig. Hvordan ønsker I at arbejde sammen med arkitekten? Hvad er der for nogle muligheder og begrænsninger i det?

Jamen, der er jo rigtig mange muligheder og knap så mange begrænsninger i den forstand, at vi prøver jo så vidt muligt at tilpasse vores produktionsapparat til det, der bliver efterspurgt i markedet. Og der er mange gange, at det er styret af de ting, der bliver tegnet hos arkitekterne. Det er det, der bliver ønsket. Så prøver vi jo at tilpasse os det. Samtidig med at vi selvfølgelig holder det inden for det, vi gerne vil producere. Om det er kæmpe store elementer, skydedøre eller sprossede og småsprossede elementer, så prøver vi jo så vidt muligt at tilpasse os den arkitektur, der tiltaler den givne arkitekt, fordi de specialiserer sig jo også inden for nogle områder, så man skal favne bredt.

Ja. Er du enig i det, Søren? Der er ikke rigtig nogen begrænsninger i det med vinduerne, eller hvordan oplever du det fra den anden side af stolen her?

Altså, der er jo altid en form for begrænsninger, og der snakker vi jo mere overordnet byggeteknisk i forhold til varmetabsrammer og alt sådan noget, fordi det hænger jo også sammen med de tektoniske, de tekniske detaljer omkring, hvordan fungerer det her sammen med arkitekturen. Altså det at skabe rum med nogle byggetekniske løsninger og så videre. Men der er jo også altid nogle udfordringer med, hvis jeg nu er for kreativ og vil have et for langt spænd, og jeg vil have vinduer ovenover, og der kommer nedbøjninger, og der er en skydedør nedenunder, og så begynder skydedøren at gå på, fordi der ikke er statiske beregninger, der sørger for, at det øverste parti hænger ordentligt. Så der er helt klart mange ting. Man kan jo godt se på noget af den arkitektur, vi skaber, hvis man ikke er opmærksom på at få forstærket vindueselementerne på den rigtige måde, så kan det slet ikke lade sig gøre, noget af det vi laver nogle gange. Og det er der, hvor der kan opstå nogle begrænsninger, men det er også der, hvor arkitekten og ingeniøren har muligheden for at bidrage med noget, der reelt kan lade sig gøre, hvis man dykker længere ned i det og sørger for at få statikken på plads og få styr på nedbøjninger og sådan nogle ting, og så kan man faktisk arbejde relativt frit med det hele. Og det er jo meget detaljeret forståelse af det. Og der er vi også nødt til at arbejde tæt sammen med vinduesproducenten for at kunne få det til at lykkes, fordi hvad vil de være med til? Hvad kan de være behjælpelige med? Og hvad tænker de om det? Fordi så er det sådan noget med glastyper og vindtryk og sug og alt sådan noget. Og så begynder vi at nørde ind i, hvordan vi så kan bringe det til det her vilde sted. Og det er jo så der, hvor min oplevelse med VinduNor er, at de er virkelig proaktive til også at forstå det og være behjælpelige med at få det til at komme et nyt sted hen.

Det virker på mig, som om der kommer sådan et ekstra lag af det, når I sidder og fortæller om det, at der virkelig kan nørdes med vinduer og med de her løsninger her. Casper, nu kan jeg jo se, at du sidder og nikker på det. Er det rigtigt?

Jamen, helt sikkert. Og der er mange af de ting. Nu er Søren inde på det med statik og hvordan og hvorledes man måske kan komme ud over, at man bliver udfordret på den del af det. Og det er jo i hvert fald det, vi kigger rigtig meget ind i. Det er de her sammenbygninger og elementer, hvor man som bygherre vil opleve, at andre steder er der en karm, der møder en anden karm. Der vil vi måske kunne sammenbygge de elementer på grund af, at vi selvfølgelig skuler til størrelserne, men man vil også mange gange gå langt for at få, at bygherren får den ønskede løsning, hvor det er, at om det er et overparti på et stort vindue, som vi bygger sammen, så den ikke bliver udfordret så meget af vindtrykket. Hvordan og hvorledes man bygger de ting sammen, så det er, at vi skaber den montagemæssigt og udtryksmæssigt bedste løsning.

Ja. Søren, nogen syn på det?

Det hænger også sammen med, at når man begynder at udfordre det på den måde, så kræver det jo også, at arkitekten, eller i hvert fald en ingeniør, men det er jo som regel arkitekten, der skal bære sin vision igennem. Og hvis man overgiver sin vision til en anden, så vedholder man måske ikke så meget. Så der er vi lidt atypiske på tegnestuen også, at vi bider os fast, og vi forfølger det, vi egentlig gerne vil have gennemført. Og så har vi en tæt dialog med ingeniøren omkring, her skal vi have noget fladstål ind til at optage vindtryk, her skal vi have et trækbånd ned oppe fra en stærk bjælke oppe i tagkonstruktionen for at holde det, så der ikke sker nedbøjning af deres vinduespartier. Sådan at garantierne også gælder over for bygherren, og byggeriet står færdigt, og at der ikke opstår problemer, som ikke kan løses efterfølgende. Så det bliver lidt komplekst, når man bringer det ud over standarden, hvor det bare er et hul i en teglvæg, hvor der er en overligger, og så sætter man en ramme i og glas i. Så snart man går ud over det, så bliver det meget komplekst, og så er det ikke sådan lige til. Og så er det jo også, at arkitektens og ingeniørens rolle virkelig kommer i spil.

Så det lyder som om, der er mange samtaler potentielt mellem arkitekten og vinduesproducenten, som vi som privat bygherre overhovedet ikke oplever eller ser undervejs. Er det rigtigt oplevet?

Ja, det er det da på de mere specielle opgaver, helt klart. Og den dialog er jo vigtig, at finde den rigtige vinduesproducent, der netop er med på det, fordi det er jo ikke ligegyldigt. Vi kan også kontakte andre dygtige vinduesfirmaer, men de kan ikke løse opgaven, fordi de vil have den der standardproduktion derinde i nogle rammer, hvor det ligesom er et element, der bliver sat ind i en væg og tager de laster og sådan nogle ting. Så det er bestemt vigtigt at finde de rigtige samarbejdspartnere på det og have den proces. Men det er også vigtigt, tror jeg, for sådan en som VinduNor og Casper, at der sidder nogle rådgivere derude, der faktisk, når man udfordrer verden, at det faktisk bliver tænkt igennem allerede fra projekteringsfasen af. Og så er det sidste led jo håndværkerne. Det er jo ikke lige meget, hvilke håndværkere man får på. Det er klart. Fordi hvis det er en håndværker, der vil det nemmest, hurtigst, billigst og hurtigt hjem, så hopper kæden jo af der. Men hvis det er nogen, der igen interesserer sig for at sige, det her, det er ret spændende, det her, det er interessant, det har jeg egentlig ikke set før, lad mig prøve det. Altså Pippi Langstrømpe-tilgang. Lad os prøve det.

Udvikling i vinduer: større partier, bedre glas og nye materialer

Og det du også leder ind til, det var faktisk lidt den næste overskrift, jeg har på min forberedelse, og det her med den udvikling, som der sker inden for vinduer. For i bund og grund tror jeg, at man som privat bygherre måske ikke helt opdager det. Men når jeg så hører på jer, så lyder det som om, at der sker en del udvikling inden for området. Casper, jeg tænker måske, det er dig, der starter med at lægge ud der. Er det bare en standardproduktion, eller sker der en masse nyt inden for jeres felt?

Altså, når man bestiller til renovering, så vil man sige, det lægger sig op ad standard, fordi det er ofte huller, som skal fyldes ud af noget, som var engang. Men ellers er der jo rigtig mange ting, som udvikler sig her. Der snakker vi jo størrelsen på elementerne, og det er også en af grundene til, at vi har valgt at investere i et nyt produktionsanlæg i form af et lakeringsanlæg, som kan tage de her store størrelser op til seks meter gange tre meter for netop at tilpasse den udvikling, vi ser på markedet med store skydedøre for at give nogle store åbninger og bringe naturen ind i huset. Vi ser det også på bæredygtighedsfronten. Hvad skal man sige, nytilkomne glastyper. Der er den type, der hedder ORAÉ, som er en genanvendelse af gamle glas, hvor man bruger over 60 procent gammelt glas i termoruden. Så man ser det mere på de fronter. Ellers så er det jo en industri, som ikke flytter sig vanvittigt hurtigt, men flytter sig i takt med byggemarkedet. Så man kigger hele tiden ind i de ting, som rører sig og prøver at optimere så meget og skabe så godt og bæredygtigt et produkt som overhovedet muligt.

Ja, lige nøjagtigt. Søren, hvad tænker du om det her med størrelserne, som Casper siger? Ser du, at trenden går hen imod større og større vinduespartier?

Ja. Som arkitekt tænker jeg ikke, at det er størrelsen, der er det afgørende, men det er helt klart, at i det markedsførte, hvis man tænker ind i funkisvillaer og sådan nogle ting, så vokser glaspartierne. Det er der ingen tvivl om. Hvis man arbejder med en anden form, for eksempel mere at tage udgangspunkt i, hvad er det for et udtryk? Hvad er det for et endeligt udtryk? Hvad er det for en balance? Så er min tilgang måske lidt mere kompleks i forståelsen af, hvad er det for nogle rum, hvad er det for nogle skygger, hvad er det for noget lys, hvad er det for noget udvendigt, jeg inviterer ind, og hvad er det for en terrasse, man sidder udenpå og inviterer ind i rummet. Og det er det, der definerer, om jeg synes, at der skal være et stort stykke glas eller et lille stykke glas. Men i en vis stilistisk tilgang, jo, så tror jeg da bestemt, at der er flere, der tænker et stort glasparti. Og jo mere energivenlige de her termoruder bliver, og jo mindre varmetab der bliver, jo større glasareal kan vi få. Og der er også det med, at jo mere vi kigger ud, jo mere åbner vi os i hovedet og slapper mere af i stedet for at lukke os inde i nogle fire vægge, hvor der er nogle kulører udefra. Så jeg tror også på, at der er noget udvikling personligt i, at man får store vinduespartier ud til det grønne og får det syn med ind. Og der er jo ingen tvivl om, at det er helende for dem, der måske har nogle psykiske udfordringer og så videre. Så jo, jeg tænker da, at det bliver større og større partier, men man kan også tage hele historien omkring glasset, fordi de små bondehusvinduer i sin tid, der kunne man ikke lave større stykker glas end lige de her små firkantede nogen her. Og derfor har vi bondegårdens vinduer. Det er jo ikke nødvendigvis fordi, det var æstetikken, det var et håndværk, det var et stykke materiale, der kunne noget på det tidspunkt. Og så blev glasset større, fordi man fik større og større produktionsanlæg. Og så lige pludselig blev det til forsatsruder, og så blev det to-lags termoruder. Og det er jo sådan en evolution i vinduerne. Og nu er det tre-lags med gas i, og vi har en U-værdi helt nede på 0,6, tror jeg, det bedste inden for glasset nærmest. Og så har man ikke rigtig det her kuldenedfald, som man havde for blot 15 år siden i de termoruder, vi havde dengang. Der var der jo væsentligt kuldenedfald ved glasfacader og vinduespartier. Det var jo ikke behageligt at sidde op ad. Men i dag er der stort set ikke kuldenedfald fra glas. Og så kan man jo sætte sit møbel helt op ad glasset, og så kan vinduespartierne blive større. Og så kan møblet blive mere et emne, der står i rummet og bliver en genstand, der udsmykker lokalet formgivningsmæssigt også. Så det er ikke bare en sofa, men at det også bliver et kunstnerisk element i boligen. Altså æstetikken forstærkes hele vejen igennem på den måde, fordi man sagtens kan sidde op ad vinduet i den her sofa, fordi der ikke er noget kuldenedfald, som der var for 15-20 år siden.

Lige nøjagtigt. Jeg mener da, der er sket helt klart en stor udvikling inden for vinduer generelt og glas. Og det pågår jo stadigvæk fremadrettet, og jeg er spændt på at se, hvad der er sket om 20 år.

Ja, og nu er det jo dig, Casper, der sidder lidt og kan kigge ind i krystalkuglen, selvom der ikke er ret mange, der gerne vil det. Men alle forespørgsler om vinduer kan jo potentielt lande ovre på jer. Har du noget bud på, hvad de kommende år kommer til at byde på inden for innovation eller udvikling inden for vinduer?

Det er jo helt klart, at der hvor der er noget at hente, det er jo på selve udvindelsen af materialerne, hvordan man arbejder med træet og glasset og, hvis det er træ og alu, hvordan man arbejder med det, men også hvordan man bringer ventilation ind i husene igennem vinduer. Vi indgik for et års tid siden et samarbejde med Living Better, som også har været med på en tidligere podcast.

Er det fremtiden? Er det fremtiden at få sådan noget ventilation ind?

Det kan det godt være. Der er mange måder, hvordan man sikrer boliger med luft eller god luftkvalitet og varme. Så om det er den almindelige fremtid, det skal jeg ikke kunne sige, men de store glasflader, som vi lige var inde på, vores glasleverandør bliver også langt bedre til at lave solglas og udvikle den teknologi, som solglas består af. Så i takt med, at vi laver vinduerne større og større, kan vi stadigvæk sikre, at rummene ikke bliver overophedet i forhold til glasfladerne. Så som Søren siger, man kan sætte sig tæt op ad store vinduer, og hvis det blæser udenfor, som det jo ofte gør herhjemme i Danmark, så kan man sidde tæt op ad og nyde stilheden indenfor. Lydtætheden i ruderne bliver også bedre, så man kan føle sig tryg inde bag en stor glasflade, samtidig med at man sidder og nyder en god udsigt og bringer naturen ind stadigvæk. Så jeg tror, hvad den teknologiske udvikling lige nu skulle være, har jeg svært ved at spå om, men ellers er det materialerne og deres udvindelse, som man kigger rigtig meget ind i.

Fremtidens udfordringer og visionen om glashuset

Ja, lige nøjagtigt. Så tænker jeg på, Søren, det her med de største udfordringer, som der er med lys og med vinduesdesign i vores boliger, dem tænker jeg måske, at de kan lande ved dig eller på dit bord, fordi det var måske der, hvor nogle af projekterne starter. Kan du ikke prøve at folde lidt ud eller dele lidt med os? Hvad ser du der?

Ja, men altså, det er jo et meget komplekst billede i mit hoved, lad os sige. Fordi forestiller vi os, at Copenhagen Fusion får produceret deres små containere af atombærereaktorer, som er fuldstændig styr på, og vi får en masse god vedvarende energi, og vi kigger på vores ressourceforbrug på kloden i forhold til, hvad vi bruger og bygger af. Jamen, så kan man sige, glas består af sand som grundmateriale. Det er jo en ressource, vi har utrolig meget af, men glasset har ikke den gode isoleringsværdi, som en ydervæg har. Altså glas har en 0,6, og en ydervæg i dag, jeg tror vi kan, vi kan jo sagtens bygge den på 0,10, det er jo ikke noget problem. Men at få glas ned på 0,10 i U-værdi, det kunne være interessant at se. Hvad er det så for nogle boliger, vi får? Og hvad er det så for nogle ressourcer, der bliver brugt? Men det kræver jo, at vi får noget vedvarende energi, som ikke forurener og ikke skaber CO2-udslip. Men det ville være interessant at kigge på, kan vi reducere vores vægtykkelser fra de her 5-600 mm ned til 60 mm og kigge på, hvad er det for nogle ressourcer, vi bruger? Fordi det er jo byggebranchen, der bruger uanede ressourcemængder. Og det kunne være interessant at se. Men det er jo hele billedet, der ændrer sig, det er jo ikke kun glasset. Men jeg tænker, at det kunne være interessant, det kunne være spændende at se, hvilken U-værdi kan vi få glasset ned på i fremtiden? For det er jo gasser, der er inde i, og hvilken isoleringsevne har de og sådan noget. Og så er det jo producenterne med vinduerne, med rammerne og hvordan vi sætter den op og sådan nogle ting. Og så kan man jo sige, så kan man selvfølgelig ikke bo i et glashus alle steder, fordi så er det jo det med overophedning og sådan noget. Så der er mange parametre i det, der ligesom skal tages med. Og hvis min store drøm, det er jo at finde et sted ude i en skov, hvor jeg kan bygge et hus stort set i glas.

Ja, lige præcis. Og Casper, hvor langt er man fra den her vision eller den her drøm, som Søren sætter op?

Det er et svært spørgsmål, Morten. Jeg ved ikke, hvor lang tid der går, før man kan bygge et glashus ude i skoven og bo der, men jeg ved da, at det er noget, man arbejder på hele tiden fra glasproducenternes side, at bringe U-værdierne, som energimålingerne på vinduet og termoruderne, så langt ned som overhovedet muligt, fordi det er jo mange gange en faktor og også noget, som er en konkurrenceparameter for os vinduesfabrikker. Hvor langt ned kan man trykke de der U-værdier? Vi har jo, som Søren er inde på, en termorude, som har en værdi, men når vi sætter det i vores døre og vinduer, så får det jo en forringelse, og U-værdien bliver noget højere. Men det er jo optimeringer og nye materialer og kontinuerlig, næsten kald det forskning i, hvordan man kan gøre tingene bedre. Så det er jo noget, vi arbejder med udviklingen på løbende på ugentlig basis, samtidig med at vi driver dagligdagen for hele tiden at se, hvor er det, vi kan gøre det bedre? Hvor kan vi klemme 0,1 her? Kan vi bare klemme 0,05? Hvad betyder det? Det er jo igen et vigtigt parameter for alle.

Er det egentlig vinduet, eller er det rammen, eller er det sammenspillet mellem de to, der giver udfordringen her? Hvor er elementet fra set fra din stol af?

Jamen, glasset har jo en U-værdi, og så forringer resten af vinduet jo U-værdien. Og det gør det jo for alle. Altså om du sætter det i et vindue med en gående ramme i et klassisk topstyret vindue, eller det er en fast karm. Men en fast karm er selvfølgelig mindre belastet af det, fordi det sidder i et fast element, som ikke er gående og er samlet af to dele, både en ramme og en karm.

Et godt samarbejde og et konkret eksempel

Okay. Prøv at høre, som en afslutning på den her samtale, så er jeg egentlig lidt nysgerrig på, hvordan samspillet er mellem jer to. Nu benytter jeg mig lige af muligheden for, at vi er tre i studiet, så nu kan vi begynde at lave lidt sammenspil her. Men Søren, jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre dig, hvordan I typisk samarbejder, eller hvordan samarbejdet ser ud mellem en arkitekt og en vinduesproducent. Kan du ikke prøve at putte lidt ord på det?

Jo, men det kan jeg godt. Det er jo klart, at der er forskellige projekter. Det kan være et renoveringsprojekt af en fem-etagers ejendom i Aarhus, de her boligkvarterer. Og der har vi den klassiske løsning, hvor det er firkantede huller med som oftest dannebrogsvinduer i. Og det er sådan lidt standard. Der tegner vi dem op og laver en vinduesoversigt, og så er det med i udbudsmaterialet, og så giver VinduNor og andre producenter et tilbud til en entreprenør. Og så er det jo lidt prisen, det helt sikkert kommer an på. Det er ikke så meget løsninger, fordi der er forskel på løsningerne, men det er små variationer og sådan nogle ting, der gør det, og så er det tit prisen, der er afgørende på de der standardelementer. Når det så er, at vi bringer det ud i, hvor vi arbejder meget mere frit med den endelige arkitektur og store vinduespartier måske eller vinduespartier med sprosser med nogle ønskede rammer med nogle ønskede dybder også i forhold til skygger og sådan nogle ting, for at tænke det længere ind, så er det jo altid på udkig efter dem, der har lyst til at løse opgaven. Og det kan nogle gange være lidt svært at finde. VinduNor har vi fået kontakt til gennem et projekt, hvor vi havde tegnet projektet til en bygherre. Det var så en bygherre, der havde fundet VinduNor, og de løste så opgaven. Vi var ikke indblandet i byggeprocessen der, fordi det er egentlig noget, vi normalt plejer at gøre, men det var vi ikke ved det her projekt. Det var bygherren selv, der ville det. Og det er fint. Men den proces, vi oplevede der med VinduNor, hvordan de løste det til UG i forhold til rammerne, tykkelserne på rammerne og karmene, dybden i forhold til kuldebroer og sammenbygning med de øvrige konstruktioner, sådan at det hele bliver overholdt, fordi det er jo ikke lige meget, om en karm er 130 dyb, eller om den er 150 dyb. Og det er jo klart, vi har skrevet nogle ting ind i udbudsmaterialet eller tilbudsmaterialet. Og der har vi selvfølgelig klart defineret materiale, men vi havde ingen dialog med VinduNor. Det tog bygherren. Men VinduNor løste opgaven ud fra de opstalter, vi havde lavet. Og det var et helt fantastisk udfald på den måde. Og det er faktisk den vinduesleverance, jeg har været allermindst indblandet i nogensinde. Og det er jo den, der gik allerbedst. Så det var meget fedt at opleve.

Ja. Casper, det leder jo måske hen til, hvor tidligt skal I egentlig involveres i sådan et projekt? Hvor hurtigt vil I gerne være med i det?

Det er jo klart, vi skal ikke ind og være med allerede i skitseprojektet, selvom vi måske kan komme med et fagligt indspark. Men det kan jo ændre sig så mange gange fra første skitse, den er tegnet, til at man står med det endelige produkt, som skal udføres. Men det er klart, at vi gerne vil være med tidligere end vi måske har været tidligere for at komme med vores bidrag til, hvordan de givne vinduer og døre kan udføres. Hvad er en god løsning? Hvad er måske en endnu bedre løsning, som både arkitekt og bygherre måske ikke har tænkt over, som kan rejse nogle spørgsmål omkring, skal vi så lave lidt om på det her for at få den løsning med ind i byggeriet? Så når man begynder at projektere og begynder at kigge materialelisten igennem fra beskrivelsen, når der er tegnet et endeligt hus, så er det interessant at komme med for at komme med sine tanker og visioner omkring, hvad det her kunne blive til. Også gerne inden for den samme prisklasse, så man ikke prøver at oversælge noget, men man samtidig giver bygherren det ekstra at tænke over i forhold til valg af materialer eller farver. Hvordan åbningerne er hensigtsmæssige for rummet. Nogle gange kan man komme til at placere en dør uhensigtsmæssigt ud mod en terrasse, hvor den så åbner lige op i det lille rum, der måske er skabt. Og der kan det være, at man skal tænke en skydedør ind i stedet for et stort fast felt og så en terrassedør. Så tænker man en skydedør ind, som ikke optager plads ude i rummet, og at give den tanke med på vejen er altid fedt.

Og jeg tænker også, det er i høj grad også for 80 procent af projektet vedkommende. Så den der sparring, som Casper taler ind i, den er vigtig. Og det er jo, fordi det er jo ikke alle, der hyrer en arkitekt eller en rådgiver og bringer deres projekt igennem. Og så er det også den grad, okay, så er de sidste 20 procent. Hvem betaler for, at rådgiveren faktisk laver et detaljeret projekt, og hvem betaler for et overordnet projekt? Og kommer det så ud i en totalentreprise eller en hovedentreprise eller fagentrepriser? Så der er meget der, men hvis bygherren har et ønske om også at interessere sig for, hvad er det for nogle vinduer, jeg får ind i mit hus og så videre, så er det jo, som Casper siger, ind og have en snak med VinduNor og prøve at se efter, om man kan få den forståelse af det, som Casper også nævner, og så får bygherren jo faktisk meget mere, end de umiddelbart kan forvente, tænker jeg.

Jeg er også lidt nysgerrig på det her, Casper, i forhold til, om du ikke har et projekt, som I har kørt, hvor det er gået rigtig, rigtig godt. Måske er det lidt et andet, end det Søren har fortalt om, eller et eksempel, som vi kan lære af, hvor I har haft en kunde, der er kommet til jer, har haft nogle specielle krav, eller hvor du tænker, at her fungerede det simpelthen bare. Der lykkedes I med jeres mission.

Jo, men vi har jo selvfølgelig mange, men et, som jeg særligt har været involveret i, var et projekt i Randers, hvor bygherre havde nogle meget klare præferencer for, hvad det er, de gerne ville, og hvordan de gerne ville have udført elementerne. Og der igen var det meget linjer i huset og brugen af vandrette linjer var nærmest et no-go i forhold til nogle højder på dørene. Så kiggede vi jo ind i det og var egentlig med til at give os et skub på udviklingsdelen i forhold til at sige, okay, når vi arbejder med en dør, der er næsten 2800 høj, når jeg snakker i millimeter, så næsten 2,80 høj, så kigger man jo ind i, hvordan man stadigvæk gerne vil skabe en løsning for kunden, som der er garanti på. Det skal jo ikke bare være vanvid, det vi laver, og så står kunden med noget om to år, som ikke fungerer. Så kigger vi ind i, hvordan sikrer vi, at døren slutter tæt, når den bliver så høj i toppen? Hvordan sikrer vi, at den er til at åbne, selvom grebet skal sidde i en fornuftig højde? Og alle de ting her, som var med til at skubbe til vores udvikling, som vi bruger jævnligt i dag i takt med, at vi får flere og flere af de her arkitekttegnede huse ind, hvor man nogle gange skubber lidt til barren i forhold til netop sådan noget som højde på elementer og størrelse på åbninger. Så det synes jeg, det var rigtig spændende, og jeg tror, det var et af de første huse, vi lavede i egetræ tilbage i sin tid. Så det var også spændende at begynde at arbejde med et andet materiale, som vi benytter os af jævnligt i produktionen i dag. Men det var rigtig givende, både udviklingsmæssigt for os og fedt, fordi vi fik løst opgaven og havde en tilfreds bygherre, og alt det fungerer i bedste velgående i dag.

Outro: Bedste råd og hvor du kan læse mere

Og fedt at høre, og det leder os lidt ind til en afslutning på det her. Og udover, Søren, at jeg vil sige tak for dit bidrag, så vil jeg også opfordre folk til at komme hen og høre episode 17, som vi talte om, hvor vi to taler omkring det her med ude og inde, det skal smelte sammen. Og det er en episode, jeg i hvert fald ser tilbage på som en, hvor jeg synes faktisk, at vi gjorde et godt stykke arbejde den dag, Søren. Så tak skal du have for det og tak for dit bidrag i dag.

Ja, velbekomme da.

Og ja, det er også bestemt en episode, jeg har lyttet til en tre-fire gange, både fordi hele fortællingen og hele outputtet af den gav rigtig, rigtig god mening i det, der ligesom blev sendt ud i æteren. Så jeg siger selv tak.

Ja, fint for det. Og det leder os til, Casper, vi skal jo have et godt råd til nybyggerne, og det er dig, vi har aftalt, der kommer til at få lov til at sende det her afsted i dag. Så ordet er dit.

Jo, tak. Jamen, mit bedste råd er at være nysgerrig. Vinduer i dag, det er ikke det samme, som det måske var for bare fem år siden. Folk går mere op i det, og qua også at arkitekturen har mere at sige på de huse, der bliver bygget i dag. Så vær nysgerrig, og stil alle de rigtige spørgsmål. Kom ud i showroom, om det er vores eller alle mulige andre, så kom ud og stil de rigtige spørgsmål, og man får måske en tanke med på vejen, som man skal hjem og vende, og så vær udfordrende lidt også over for arkitekten på, om det er den rigtige løsning. Så det er jo hele vejen rundt. Det er jo os som leverandør, og så er det arkitekten, som sidder med skitserne.

Jeg synes, det er et vigtigt råd, og det er hermed sendt videre, og tusind tak også for dit bidrag. Prøv at høre, dem der ikke kender VinduNor, dem der ikke har et beslag, der er gået i stykker oppe i sommerhuset og tilfældigt kommer til Hjørring. Hvor skal man læse om jer henne, og hvor kan man se mere om VinduNor?

Jamen, man kan selvfølgelig læse om os på vores hjemmeside, og så har vi jo, ligesom så mange andre, Facebook, LinkedIn og Instagram, hvor man kan følge med i, hvad det er, vi går og foretager os, særligt oppe på fabrikken, hvor vi deler alle de både gængse ting, vi går og arbejder på, men også alle de sjove, skæve og runde elementer, vi nu engang måtte producere. Og så har vi jo et showroom, som jeg sidder i i dag her i Rødovre, og fabrikken ligger jo i Hjørring, og så arbejder vi på en lokation nede i Midtjylland nu, hvor vi selvfølgelig også vil have showroom og udstilling klar, så man kan komme rundt landsdækkende og se og høre lidt om, hvad det er, vi går og foretager os.

Fedt. Vi kan ikke linke ind til showroom, men vi kan linke ind til jeres hjemmesider og til jeres sociale medier. Så det kommer vi til at gøre. De kommer til at ligge i shownotes på websitet. Så tak til jer begge to.

Selv tak.

Selv tak, god fornøjelse.