Mere biobaseret boligbyggeri

Intro

Morten: Ja, hvis man går ind og ser, hvis man bygger med dem, så får du jo nogle fordele, fordi du får jo et meget mere konstant indeklima. Man kan sige, træ kan jo det, hvis der er meget fugt i et rum, jamen så suger træfibrene, de absorberer den fugt, der er i rummet. Og når der så bliver for tørt i rummet, jamen så afgiver den fugt igen. Så man får et meget bedre stabilt indeklima i sit hus jo.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg, at jeg snart er kommet i gang med vores drømmevilla. Vi er selv vilde med biobaserede byggematerialer. Det er fedt, at man kan gøre noget for miljøet, men også for indeklimaet i huset. Men der er selvfølgelig nogle udfordringer ved det, og det bliver vi ved med at dyrke i den her podcast, hvor vi i dag har besøg af Johnny fra Wennerwood.

Morten: Johnny, velkommen i Drømmevillaen.

Johnny: Ja, tak skal du have. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Jamen, kæmpe fornøjelse. Og jeg har glædet mig rigtig meget til det. Vi rendte jo ind på hinanden på Building Green ovre i København her i efteråret og blev enige om, at vi skulle lave en podcast her omkring biobaseret byggeri, fordi det er noget, du brænder for.

Morten: Men hvem er du egentlig? Skal vi ikke starte der?

Johnny: Jo, det kan vi godt. Mit navn, det er Johnny Vinter, og jeg kommer fra en lille by, der hedder Mørkøv, hvor jeg er søn af en tidligere tømrermester. Så det gjorde jo nok, at det var en af grundene til, at jeg havnede i en lokal tømmerhandel i Holbæk. Og så egentlig ad den vej er jeg blevet i trælastbranchen, kom ind til et par trælastgrossister, som har haft træbaserede materialer i produktprogrammet. Og i dag er jeg så havnet i det firma, der hedder Wennerwood, hvor vi har træbaserede materialer fra hele verden. Vi har hårdttræsterrassebrædder og beklædning, forskellige ting, og her for cirka fem år siden fik vi også træfiberisolering ind. Og det er jo det, man kan sige, der har gjort lidt, at man har lært lidt mere om alle de her spændende ting, som jeg brænder ufattelig meget for nu. Og vi har fået nogle materialer til også, som indgår i det her, jeg vil kalde det åndbare byggeri, eller det diffusionsåbne byggeri, som nogen vil kalde det.

Morten: Så hvor mange år i byggebranchen, siger du?

Johnny: Jeg startede i lære i 92. Så det er et par dage siden jo.

Status på biobaseret byggeri

Morten: Så bliver jeg nysgerrig på, hvordan oplever du egentlig status på byggeriet her i start 2025, hvor vi optager den her podcast her?

Johnny: Ja, man kan sige, hvis vi taler det biobaserede, så er det jo en helt ny verden, som er begyndt at åbne op. Da vi startede med at få det her ind for fem år siden, der blev vi jo spurgt, om vi ville have det på lager, specielt isoleringen, og det sagde vi ja til med det samme. Og der sagde den sælger, der spurgte os, at han havde spurgt en tømmerhandel to-tre år tidligere, om de ville tage det ind. Nej, det troede de ikke rigtig på. Og det kan man så sige, at det, der er sket på de år, det har jo virkelig rykket jo. Men igen, tømmerhandelsbranchen eller vores branche er jo lidt konservativ, så det tager jo lidt tid jo.

Morten: Så hvor langt har man rykket sig på det her område?

Johnny: Ikke nok, vil jeg sige. Nej. Det må gerne gå meget hurtigere, men de regler, der kommer nu, de krav, der kommer til CO2-udledning per kvadratmeter i nybyggerier og de ting, det er jo sådan noget, der er med til at gøre, at vi bliver nødt til at kigge den vej. Vi kan ikke komme udenom det mere, og det gør forhåbentlig, at de fleste er med. Og jeg vil sige, når jeg og min kollega er nede og undervise elever nede på Mommark, som vi gør en gang imellem, og fortæller om det her, der kan vi virkelig mærke lysten hos de unge til at lytte til det her. Og det er jo fantastisk i forhold til, når du nogle gange kommer ud hos nogen, der har siddet med de samme ting i 30 år, og man ikke rigtig føler, der sker noget.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Johnny: Og sådan vil jeg også sige, jeg selv har været måske. At forandring kan godt være lidt svært nogle gange. At man gør det, man kender, men nogle gange bliver du også nødt til at kigge på det nye og gå efter det. Og det synes jeg, jeg har selv taget de her biobaserede produkter til mig og synes, det er ufattelig spændende.

Nye krav og betydningen for parcelhuse

Morten: Så når du taler omkring, at der kommer noget ny lovgivning, og der kommer nogle nye regler, som jeg forstår det, så er der kommet nogle nye regler her på byggeriet fra 1. januar 2025, som er over 1000 kvadratmeter, eller sådan noget. Og så kommer der også nogle flere regler, og det er jo ikke 1000 kvadratmeter, så er vi ude over det normale parcelhusbyggeri i hvert fald gennemsnittet, kan man sige. Men der kommer også de her krav, de kommer også til at gælde for enfamiliehuse senere, er det ikke rigtigt?

Johnny: Jo, det gør det jo. Man kan sige, mange af tingene, der er jo lidt forskel på, hvor meget CO2 der må udledes per bygning, alt efter hvad byggeri det er, men man siger jo sådan et gennemsnit, det er cirka de der syv, 7,1 i det store hele. Og det er jo et fald fra cirka 12 nu, så man går den rigtige vej, og det skal jo falde yderligere frem mod 2029 eller 30, eller hvornår det er.

Morten: Og hvad kommer det så ned på der?

Johnny: Jeg mener, det er fem. Jeg kan ikke huske det helt, om det er 5,1, eller det er i hvert fald i det lag. Tæt på fem.

Morten: Og for sådan nogle som mig, der ikke ved, hvad det betyder, altså at gå fra 12 til syv, så lyder det måske knap så stort fra syv til fem, men for dem, der så arbejder med det, der er nogle store skridt i det her, at der er nogle store krav, der kommer.

Johnny: Det er det også. Og det er jo meget teknisk snak, kan man sige. Og jeg som sælger er jo ikke tekniker i den retning, så det kan være svært at forstå for den normale, men det er virkelig store skridt, at man skal ned og gøre. Men man kan sige, mange er jo derhenne i dag, hvor de siger, vi har bygget på den måde her, vi bygger med de rigtige produkter, så vi ligger under de fem. Så det kan sagtens lade sig gøre. Så det er et spørgsmål om at vælge de rette produkter.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Men det har vi også oplevet. Nu har vi efterhånden optaget en del episoder her af podcasten og så videre, så der er jo ingen tvivl om, at det er vejen, det går i forhold til det her.

Hvad er biobaserede byggematerialer?

Morten: Men Johnny, kan du ikke lige prøve at hjælpe os her, fordi du brugte det her biobaseret, og der er også mange, der nok har en idé om det, men for dem, der ikke har en idé om, hvad et biobaseret byggemateriale det er, fortæl os, hvad er det for noget?

Johnny: Ja, men det mest kendte, hvis vi tager isoleringen, så er det jo træfiberisolering, det er papiruldsisolering. Det nye, der kommer, er der meget med hamp også, og der er med halm, som der bliver bygget meget med. Så det er jo i bund og grund træbaserede materialer. Så man kan sige, det er jo ikke noget nyt. Det er jo materialer, vi altid har haft, og som man egentlig byggede med i gamle dage også, når man sådan ser helt tilbage i den tid, hvor Ruder Knægt var dreng, eller hvad man siger. Der isolerede man jo også med ler, og man påførte et ler for at isolere hytterne. Og det er jo sådan noget, der begynder at komme frem i dag også jo. Så det er jo ikke nye produkter, vi har. Man kender jo godt de ting, som der kommer lidt frem nu, og hvis man går ind og kigger på vores nabolande, så bygger de jo meget mere i træbaserede materialer, end vi gør i Danmark jo.

Morten: Ja, så det er lidt tilbage til, hvad man egentlig gjorde engang, ikke?

Johnny: Jo.

Morten: Er det her egentlig noget, når man taler om det, så lyder det som om, at det er nogle, altså lerbyggeri og hytter, og så har man sådan en idé om, at så er det noget, der sker ude på en mark. Men i bund og grund er det her jo noget, der skal ske i skala. Det her er jo noget, hvor hele byggeriet skal vendes om, for at det rent faktisk har en påvirkning.

Johnny: Og det var jo også lidt, da vi begyndte at få de her materialer ind, der hørte vi jo sådan lidt, dem der brugte det, det var jo hippierne. Det bliver der jo lavet lidt grin med, men det bruger man jo ikke mere. Man sagde de alternative produkter, det ord bruger man jo heller ikke mere. Og det er jo fordi, der kommer mere og mere fokus på det, og man ved, det virker. Og skal du gøre noget ved planeten og nedbringe CO2'en, jamen så skal vi gå den vej her.

Morten: Lige nøjagtigt.

Fordele ved indeklima, varme og lyd

Morten: Så hvis man ser på de der fordele, der er ved biobaserede byggematerialer, du taler omkring de miljømæssige fordele, CO2-reduktion og så videre. Kan du putte flere ord på det?

Johnny: Ja, hvis vi går ind og ser, hvis man bygger med dem, så får du jo nogle fordele, fordi du får jo et meget mere konstant indeklima. Man kan sige, træ kan jo det, hvis der er meget fugt i et rum, jamen så suger træfibrene, de absorberer den fugt, der er i rummet. Og når der så bliver lidt for tørt i rummet, jamen så afgiver den fugt igen. Så man får et meget bedre stabilt indeklima i sit hus jo. Og det er det, som vores isolering kan. Man snakker meget lambda-værdier, og det er jo det, man siger, en træfiberisolering, den har en dårligere lambda-værdi end generelt mineraluld og hvad det er. Men det er måske ikke den store forskel, der er det, men dem der sælger det på lambda-værdien, de siger jo selvfølgelig, det er det, der betyder noget. Men når du går ind med biobaserede produkter, så har de det, der hedder varmelagring. Og det gør, at den kan suge varmen. Så hvis du har en rigtig varm sommerdag, du ved jo altid, hvor varmt der er i et traditionelt hus, og det er næsten ikke til at være der. Og der gør træfiber, papir og alle de her biobaserede materialer, at de suger varmen til sig. Og når det så bliver koldt igen, jamen så afgiver det varmen. Så du får et meget mere stabilt indeklima. Og det er jo bare det, som et naturligt materiale kan gøre, ikke?

Morten: Ja. Så fordele, det er selvfølgelig CO2-udledning her. Det er indeklimaet, både med de ting, som det afgasser, men også med varme, som du siger her. Er der andre fordele ved de her biobaserede byggematerialer, som du ser det?

Johnny: Altså byggeteknisk, så er der det lydmæssige også. Og det er jo, at træ også lydisolerer klart bedre end mekaniske materialer og sådan noget. De organiske her, de kan jo meget bedre dæmpe lyden, fordi det er små fibre, der er i. Så der er jo flere fordele. Man kan sige, det er et naturligt materiale også. Isoleringen er jo restprodukter, der bliver brugt. Du skal ikke hen og grave en sten op af jorden og smelte den ved 1000 grader for at få en isolering. Her er det et restprodukt, som ikke bliver brugt til krydsfiner og konstruktionstræ, der bliver brugt, og så tilsætter man en lille smule brandhæmmer i det, for at det kan opfylde nogle krav der også. Og det er så en brandhæmmer, der også er miljøvenlig, kan man sige.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Altså folk, der også har lyttet med i podcasten, de ved jo, at vi allerede er en meget stor fortaler for, at det her skal være vejen. Det er nogle af de her produkter, vi skal pushe ud. Og det er jo også derfor, at vi gerne vil høre fra jer og høre jeres historier omkring de her ting her.

Udfordringer, fugt og pris

Morten: Men Johnny, der må også være nogle, er der nogle ulemper ved de her biobaserede byggematerialer? Det kan vel ikke være positivt allesammen, eller hvordan, eller nogle ting, man skal være opmærksom på, hvis man går den vej?

Johnny: Ja, det er jo selvfølgelig, hvor du bygger det henne, fordi det er jo klart, at bygger du i et område, hvor vi har de her høje vandstande og sådan noget herhjemme, altså kommer et hus til at stå under vand, jamen så er de biobaserede materialer selvfølgelig ikke de optimale. Det, der er fordelen ved det, det er jo, at når det suger fugten, så skal det kunne afgive det igen. Hvis det ikke kan det, jamen så ved man jo, at det starter med skimmelsvamp og forrådnelse på sigt. Så det er jo klart, at fugt er jo noget, man skal passe på, og der bliver snakket rigtig meget om jo. Det er det, der er fordelen ved, hvis man bygger et træbaseret hus. Det kan jo suge fugten.

Morten: Lige nøjagtigt.

Johnny: Og så afgiver det den igen. Og der har man den her regel, som jeg ved, du har snakket med andre om, der hedder 1 til 10, at byggeriet skal være 10 gange tættere indvendigt end udvendigt.

Morten: Ja.

Johnny: Og der er det jo ikke det store problem, hvis man bruger de rette biobaserede produkter, som er så diffusionsåbne, sådan så fugten trænger ud, hvis du bygger på den rigtige måde. Så vil fugten altid søge hen til det sted, der er mest åbent.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Johnny: Og så vil det søge ud i ventilationen bag din facadebeklædning.

Morten: Hvordan, jeg synes faktisk også, jeg har hørt noget omkring, og det ved jeg faktisk ikke engang, om I leverer det, eller hvordan. Men jeg har også hørt noget med, at når man bygger med de her biobaserede byggematerialer, så er der nogen, der putter sensorer ind for at kunne måle fugten og kunne lave nogle alarmer på det. Er det rigtigt? Eller er det mig, der har hørt forkert?

Johnny: Nej, det er rigtigt. Det er en masse test, man laver lige nu jo. Og det er jo for at finde ud af, om de her produkter kan transportere fugten og afgive den, som man snakker om, og man ikke lige pludselig får fugt i byggeriet og måske ender med skimmelsvamp.

Morten: Er det en god idé med sådan nogle sensorer? Fordi så bliver det jo mere digitalt. Er det en god idé at lave de der sensorer og sætte dem ind i sit byggeri?

Johnny: Jeg synes jo, det er fint at få målingerne på det i hvert fald her i opstarten. Vi skal jo komme den der tvivl til livs, og at folk er bange for at bygge på den måde her. Fordi mange, når man bliver i tvivl, jamen så gør man jo det, man altid har gjort, fordi det synes man, det virker. Men jeg snakkede med en kunde en dag, han sagde, jamen den måde, man bygger på nu, har jo aldrig vist sit værd. Vi har jo så mange byggerier med skimmelsvamp i, så den virker jo ikke jo. Det man byggede i gamle dage, det virkede jo. Så kan det godt være, det var lidt koldere, og det kan godt være, at der måske var lidt fugt og det, men det klarede byggeriet som regel. Og hvis der var lidt fugtigt, jamen så åbner man jo vinduerne for at lufte ud. Og det er ligesom om, at i dag, der skal bygges så tæt, at man dårligt kan ånde i sit hus, og så skal du sætte et genveksanlæg op i din bolig for at kunne trække vejret. Og det er jo sådan noget i min optik, jeg ikke helt forstår, fordi hvis du skal spare på energien, hvorfor skal man så sætte noget mekanisk op efterfølgende, som bruger noget energi?

Morten: Ja.

Johnny: Og der synes jeg mange gange, at vi er lidt, måske er det lidt for tungt herhjemme, at der bliver lidt for meget, eller lidt for mange bureaukratiske regler, så vi drukner i det her. Og hvis du så er usikker, jamen så sætter du en ekstra plade ind, jamen så sætter du lidt mere isolering ind, og så lukker du det ind i en plasticpose, der gør, at huset ikke kan ånde, og du heller ikke selv kan ånde jo. Og der var en, der sagde til mig engang, jamen det er jo det, hvis det er en varm sommerdag, og du tager en regnfrakke på, og du løber en tur, jamen så ved du, hvordan du sveder inde i den regnfrakke jo.

Morten: Mm.

Johnny: Og det er sådan vores huse har det, når vi lukker det inde med alt for meget.

Morten: Ja, det er som om, nu er jeg jo selvfølgelig ikke professionel inden for det, og det er heller ikke en politisk diskussion om det. Men det er som om, man bliver ved med at bygge på, ligesom man gør med lovgivningen, altså i stedet for egentlig at trække fra og så tænke på, hvad er der egentlig noget sund fornuft på en eller anden måde. Er det rigtigt?

Johnny: Jamen, det føler jeg. Jeg synes, meget af det er ressourcespild, fordi du er i tvivl, jamen så fører man alt muligt ekstra på. Og nu har jeg selv været med til at bygge mit hus herhjemme for over 20 år siden, og det blev jo bygget på den traditionelle måde. Og det er jeg jo rigtig ked af i dag, når jeg kender til de her materialer. Og det er jo lidt den der usikkerhed, der er hos folk, eller manglende kendskab til, hvad muligheder der er. Og når du så hører om dem, jamen så støder du måske på nogle barrierer til, at du egentlig ikke helt kan bygge på den måde, du gerne vil. Fordi så er der jo også, når vi snakker fugt, men der er jo også den brandmæssige del, der også kan gøre lidt udslag.

Morten: Lige nøjagtigt. Jeg tænker på, når man taler omkring biobaserede materialer, så er der en ting, der kommer op, der hedder vedligehold også. Det ved jeg godt, det er ikke nødvendigvis, når vi taler isolering, så er der jo nok ikke nødvendigvis en masse vedligehold med det. Men hvis vi taler generelt omkring de biobaserede, så vil jeg sidde med en forventning om, at det er en anderledes vedligeholdelsesopgave. Jeg taler ikke om, at den er større, jeg taler heller ikke om, at den er mindre, men hvad tænker du omkring den del af det?

Johnny: Jamen, der vil jo være noget vedligehold. Det afhænger jo igen af, hvis vi tager den udvendige del af det, er det en træbeklædning, du har, jamen så skal du jo vedligeholde den alt efter, hvilken side af huset det er, og hvor der er mest sol, og har du malet dine brædder, jamen så skal de jo males, når det er nødvendigt. Er det den indvendige del, jamen så er det jo igen, hvad du har sluttet af med. For at overholde det brandmæssige, så har du måske sat en fermacellfibergipsplade op og sat noget tapet på den og malet. Men er alt lavet rigtigt i konstruktionen, jamen så er der jo egentlig ikke så meget mere vedligehold, efter hvad jeg kan se.

Morten: Hvis så med den sidste ting, jeg tænker på, når man taler omkring biobaserede byggematerialer, det er, de er væsentligt dyrere end konventionelle eller traditionelle eller gammeldags. Kan du ikke skyde en pind igennem den påstand?

Johnny: Jo, det kan jeg godt. Jeg ville gerne kunne gøre det kroner-øremæssigt, men det kan jeg jo ikke helt, fordi når vi sælger isolering, så er der jo mange, der spørger, hvad det koster. De starter måske med at sige, jamen vi tænker på miljøet, vi vil bygge grønt. Og så hører de, at en træfiberisolering er 2,5 gange dyrere end en traditionel isolering. Og så er de lige pludselig ikke så grønne alligevel jo. Og der er det jo, man måske skal gå ind og kigge på helhedsløsningen. Hvis du bygger lidt mere biobaseret og tænker på, hvad kan du bygge det her med, jamen så kan du måske spare damp spærren væk, og så bruger du enten en dampbremse, og der kan du gå ind med en OSB-plade, som vi har, der hedder OSB4, som er et alternativ til en dampbremse. Og så kan det være, du kan spare noget andet i den konstruktion. Og flere af dem, der bygger med de her ting, siger, jamen når de er færdige, så er det faktisk ikke dyrere end det traditionelle. Og det må jo være, fordi du måske så kan spare lidt her og der, og de her pladedele, der bliver brugt i, er måske billigere end hvad det ellers ville være jo.

Markedet, kendskab og Wennerwoods rolle

Morten: Ja, og om isoleringen er dyrere eller billigere, for mig som nybygger, så vil jeg jo være ligeglad. Prisen er selvfølgelig et tema, når man bygger. Det er det også for os. Pris er et tema. Det er ikke ensbetydende med, at man altid vælger det billigste, men det er de færreste, der kan bygge et hus, og så er de ligeglade med økonomien i det. Så pris er selvfølgelig et tema. Men det er jo den samlede pris, man kigger på. Og det er jo måske en vigtig pointe i det, vi taler om her.

Johnny: Jo, og det har jeg jo altid sagt, at hvis man siger, man bygger et hus til fem millioner, skal man så spare 10.000 kroner på for eksempel tagkrydsfineren, man lægger under sit tag, fordi der er jo også forskel på krydsfinertyperne? Og så siger jeg, men der vil jeg ikke spare, fordi igen, bruger du den forkerte krydsfiner og lægger tagpap på, og der så lige pludselig kommer bølger i, fordi du har brugt den for billige krydsfiner, det er sådan noget, jeg synes, der er synd. Så det er det, jeg tænkte på, eller altid siger, men tænk nu på den samlede pris, og hvis I sparer 10.000 kroner, så kunne det måske være, man lige sparede 5.000 på køkkenet og 5.000 på badeværelset i stedet for. Men det er jo gerne de visuelle ting, man gerne vil bruge pengene på, men det er vigtigt.

Morten: Det er jo også det, vi bliver mødt med, når vi taler med de første rådgivere, når vi kommer ud i butikkerne eller kommer ud til, vi har selvfølgelig været ude i nogle typehuse for at se nogle eksempelbyggerier og sådan noget. Men der bliver ikke talt om de her ting. Der bliver ikke talt om biobaserede byggematerialer. Det er jo ikke det første, vi bliver mødt med. Det er jo meget mere stil og funktion og lækkerhed og luksus og alle de der ting.

Johnny: Men det er jo fordi, at folk ikke kender nok til det. Hvis du skulle ud og købe en bil, jamen så ved du jo, hvad du vil have. Det gør du måske efter hestekræfter eller udseende eller mærke, eller hvad du godt kan lide. Men når det er ting, du bygger ind i et hus, så har den almindelige dansker jo ikke så meget begreb om, eller kendskab til, hvad produkterne kan. Og det er jo også det, jeg siger til tømmerhandlen, mine kunder, når jeg er ude og snakke med dem, jamen husk nu at fortælle de fordele, der er for eksempel ved isolering eller ved krydsfiner, fordi hvis du ikke gør det, så vælger de jo det, der er billigst. Og nogle gange, når vi snakker med slutbrugeren, jamen så har de en forventning om, at de får det der, der er det bedste. De tænker ikke altid på pris, efter hvad de siger. Det kan jo godt være, det er sådan i sidste ende. Man ved jo altid, det er sådan, når man også selv er prisbevidst, så selvfølgelig kigger man på det. Men hvis du får fordelene fortalt, og du tror på den sælger, der fortæller det, jamen så tror jeg mange gange, at man kan omvende folk til at vælge det produkt, der i sidste ende er det bedste og det billigste for dem jo.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og så synes jeg jo også, at det er jo i hvert fald noget, vi også prøver her med podcasten, det er jo at slå et slag for de her ting, for at bygge bæredygtigt og bygge mere bæredygtigt, kan man sige jo. Og der havde vi faktisk en anden virksomhed med inde i podcasten her, der også leverer biobaserede byggematerialer. Det de jo også taler om, det er jo, at efterspørgslen efter de biobaserede materialer i dag, den er mindre, end den er på de lidt mere konventionelle materialer. Så det vil sige, den her economy of scale, eller muligheden for at industrialisere de her produkter, den kommer først senere, fordi efterspørgslen skal være der. Men det var måske der, hvor vi sammen her lige kan sende et signal ud til lytterne om, at man måske lige skal tænke sig om en ekstra gang, før man træffer alle valg omkring materialer. Så kan man jo tage få enkelte valg, hvis hele økonomien ikke er til at bygge et grønt hus, hvis man kan kalde det det.

Johnny: Ja. Men det håber jeg også bliver nemmere. Altså når der kommer nogle ændringer i bygningsreglementet, hvor man går ind på, at der bliver mere plads til de biobaserede produkter, fordi det er dem, der skal kigges på fremover, så håber jeg jo, at det bliver nemmere. Men det er jo klart, politisk skal det også være med, fordi jeg synes, det er for tungt. Der er for mange regler, der bremser den her fremdrift, der vil være på de biobaserede jo. Og det er det, jeg synes, der er lidt synd, fordi jeg har jo været ude og fortælle om vores produkter, og så er det jo lidt ærgerligt at stå og fortælle, at hvis jeg skal sælge den plade her, så skal den ikke bruges sammen med vores isolering, og hvis jeg skal sælge isolering, kan den ikke bruges sammen med pladen. Og vi sælger jo ikke noget, der ikke kan holde. Vi sælger jo det, der bliver brugt i Norge og Sverige for eksempel, eller i Tyskland, hvor de er godkendt. Og så kan jeg jo ikke forstå, hvorfor man ikke må bruge det i Danmark. Det er jo ting, der er lavet test på både brand- og fugtmæssigt og alt, så det er jo sådan lidt, hvorfor bruger man ikke de ting lidt herhjemme, synes jeg, i stedet for at vi direkte sagt skal opfinde den dybe tallerken hele tiden jo.

Morten: Enig. Hvor er det egentlig Wennerwoods, hvor er det jeres position er i markedet? Eller hvad er det jeres tilgang er? Hvor er det I er specielle i forhold til de kollegaer, som man kan finde ude i markedet?

Johnny: Jamen, altså jeg synes jo, vi er stærke i det, vi har. Vi har en kontaktflade med stort set leverandører i hele verden af træbaserede materialer og terrassebrædder, hårdttræsterrassebrædder og hvad der ellers er. Og så er vi jo en del af Bygma, så vi har jo et stort netværk, vi kan sælge til. Vi må jo sælge til alle tømmerhandlere og gør det også gerne, så de er meget velkomne til at bruge os, og de kender os også jo. Og det er jo fordi, at vi har mange af de produkter, man bruger i byggeriet.

Morten: Lige nøjagtigt. Hvad har du af, nu har du talt omkring terrasser. Hvis vi sådan lige skal prøve at forstå, hvor kan man bruge jeres løsninger ind? Du taler omkring terrasser, du taler omkring isolering. Nu følger du på de næste fem.

Johnny: Ja. Altså terrasser er det jo selvfølgelig, vi har i hårdttræ, kan man sige. Og så har vi det, der hedder varmebehandlet træ, som er lidt det nye, hvor du går ind og varmer træet op i 36 timer ved cirka 200 grader, sådan så du tager alle de her ting ud af træet, som gør, at det kan rådne. Og det kan man sige, det er jo sådan en bæredygtig måde at gøre det på også jo. Et naturligt materiale, du behandler på den måde, som holder rigtig mange år. Så kommer det op og kan holde lige så lang tid som hårdttræ nærmest. Så det er jo den udvendige del, man kan bruge, så det er jo lidt væk fra, jeg vil sige, det er ikke så meget det, jeg står for. Jeg er mest på den pladebaserede del.

Morten: Okay.

Johnny: Fordi så har vi et par medarbejdere, der står for det andet. Og det er jo lidt to verdener, som jeg så ikke er så meget inde i, andet end at jeg ved selvfølgelig, hvad vi sælger og har lært lidt om det. Men det er også noget, der er utrolig stor efterspørgsel på, og der bliver solgt rigtig meget af. Og det er jo nok også lidt med, at førhen købte du det trykimprægnerede træ, og det går man også mere og mere væk fra jo. Og der skifter man lidt mere over til det varmebehandlede nu jo.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Barrierer, brandkrav og fremtiden

Morten: Vi har talt lidt omkring det her med barriererne og de udfordringer, der er. Det er jo selvfølgelig, det er et skifte indenfor branchen. Vi har talt lidt omkring lovgivning også. Er der andre ting, som du ser, der er en barriere for, at alt det her med de biobaserede byggematerialer virkelig kan tage fra og begynde at blive brugt som en primær del af byggeriet?

Johnny: Ja, altså lovgivningsmæssigt er det jo det største. Den største hurdle, det er nok det brandmæssige.

Morten: Okay.

Johnny: Som det er nu her med de regler, der er. Altså vi ved jo for eksempel for Hunton, hvor vi får vores isolering fra, de bygger nogle konstruktioner med det, man kalder klasse E-materialer. Og der opnår de det, man kalder en REI 90. Det vil sige, konstruktionen kan holde i 90 minutter. Og det er jo mere end rigeligt, men den er ikke godkendt i Danmark, den løsning.

Morten: Hvordan kan det være rigeligt? Hvad skal der til for at få sådan godkendt i Danmark?

Johnny: Det er jo det, der er det store spørgsmål. Der er nogle instanser herhjemme, der siger, det ikke er godt nok. Og så kan man jo teste igennem det hele, og der kan du jo måske komme lidt af vejen, men i og med, det er klasse E-materialer, så siger man nej til det. I Norge, der er det jo en konstruktionsløsning, hvor i Danmark siger man, hver enkelt produkt skal have minimum en klasse D. Og hvis du bruger en i E, så skal du i hvert fald have brandklasse B på hver side af den. Og det kan jo give god nok mening, men stadigvæk kan jeg ikke forstå, hvis det kan holde 90 minutter i Norge med næsten kun E-materialer plus et klasse B på den ene side eller på begge sider, så opnår du noget, der burde være godt nok i Danmark, og det er sådan noget, der er lidt tungt at komme igennem her.

Morten: Ja, det ser det ud som om, at det så er ved at flytte sig. Altså hvis man hæver, hvad kan man sige, krav til CO2-udledning, hvis man sænker CO2-udledningen per byggeri, så må man jo også kunne ændre de andre krav. Ser du, at de to ting kommer til at gå hånd i hånd, set fra jeres perspektiv af, eller er det bare strammere og strammere regler, som der bliver pålagt på det hele?

Johnny: Altså det er jo det, jeg håber. Der er jo en instans herhjemme, altså sådan nogle som Træinformation og Dansk Træforening, de er jo gået sammen med Realdania, hvor mange af os i branchen har givet nogle penge til, at der bliver lavet det, man kalder en brandbank, så alle de her test, der bliver lavet, de bliver også offentliggjort, sådan så man kan gå ind og se, hvilke muligheder, eller hvilke produkter man kan bruge, og hvad der kan være godkendt til det og det. Og det håber jeg selvfølgelig med de her ting, at det gør, at det bliver lettere at komme igennem med de ting, som er godkendt i andre lande. Og at man får nogle præaccepterede løsninger på nogle konstruktioner, sådan så det bliver nemt for dem i tømmerhandlen at sige, jamen den her løsning kan du give til Hr. og Fru Jensen. Det er den, der virker. Så er det på lige fod med det traditionelle, som vi kender i dag.

Morten: Lige nøjagtigt. Tør du spå om fremtiden?

Johnny: Det går den rigtige vej, men jeg er lidt bange for, det ikke går hurtigt nok. Jeg kunne godt tænke mig, at det blev sådan, inden jeg går på pension, at man nåede at bygge med det her, sådan så det bliver nemmere at komme igennem med tingene. Men igen, jeg synes, vores branche er blevet meget bureaukratisk og for mange regler og lobbyister, der arbejder imod nogle gange, så jeg kan godt være lidt bange for, at det kommer til at tage for lang tid jo.

Morten: Ja.

Johnny: Fordi det er jo også nogle af de ting, som der er mange, der øffer lidt over, det er jo, at når man går ind og skal se, hvor miljøvenligt et produkt er, så har man det, der hedder en EPD eller en livscyklusanalyse. Der kan du gå ind og læse, hvor meget produkterne udleder. Og der er jo produkter som mineraluld, de ser faktisk i den her EPD bedre ud end træfiberisolering. De biobaserede produkter. Og det er jo sådan noget, der har været noget røre om, og det er jo sådan noget, vi ikke kan forstå. Men det er jo fordi, at mineraluld, det graver du i jorden, når du deponerer det, og så afgiver det ikke CO2 igen. Men træfiberisolering eller biobaserede produkter, der brænder du det af, og så afgiver det alt det CO2, det ellers har oplagret igennem tiden. Og det er en årrække på 50 år, man måler på der. Og det er jo det, vi i branchen synes, det er jo forkert, fordi hvis du bygger et hus, og det står over 100 år, jamen så holder træfiberisolering eller det biobaserede produkt også i de 100 år, hvis alt er bygget korrekt.

Morten: Det er sådan nogle ting, der er lidt svære at forstå, ikke? Altså når man tager brillerne på, så virker det jo bare grundlæggende forkert.

Johnny: Ja, og når vi hører det, så tænker man, det kan jo ikke være rigtigt det der.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Johnny: Og det samme er jo også, når man laver en brandtest med en træfiberisolering for eksempel. Der er en træfiberisolering, den styrke den har, det er jo, når der går ild i den, jamen så forkuller den. De her små træfibre, de antænder med det samme, men så forkuller den og lægger en hinde, og så kan den ikke brænde. Ikke før der bliver så varmt, at det brænder igennem. Men det er jo det, der er ulempen. Den må ikke tage farve, den må ikke forkulle. Og derfor står den jo dårligt i forhold til for eksempel en glasuld, for den brænder ikke, den smelter. Og det er jo klart, at det lyder altid lidt negativt, når man skal blive ved med at sige de ting igen og igen, men det er jo det, vi er i branchen, og det er jo sådan nogle ting, at vi bliver nødt til at komme udover, hvis vi skal videre jo.

Morten: Lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Johnny: Og det er jo sådan nogle ting, jeg håber på. Der må jo være nogen, der kan se det. Der må jo være nogen, der gør noget ved det, så vi kommer videre, og det håber jeg på, det sker meget snart jo.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og jeg håber på, at vi med den her podcast også kan være med til at presse på for at skabe noget opmærksomhed på det og noget interesse for de her materialer, fordi det er bestemt noget, det er vejen frem. Det er jeg heller ikke ret meget i tvivl om.

Outro

Morten: Johnny, tak for dit bidrag til Drømmevillaen her. Vi plejer at slutte af med et godt råd til nybyggere, så hvis det ikke skal være at købe biobaserede byggematerialer, fordi det tror jeg måske, at det var den, der lige ville komme ud af dig, når man spørger om det. Hvad skal det være så?

Johnny: Ja, altså jeg må lige korrigere mig selv, for jeg fik sagt varmebehandlet træ. Jeg mente termobehandlet træ, til det jeg sagde før. Der er forskel på varmebehandlet og termobehandlet. Så det skal man lige, hvor meget det bliver varmet op ved, så den er der mange, der tager fejl af. Det gjorde jeg også lige, da jeg sagde den.

Morten: Så ja, nok, jamen ved du hvad, den er blevet korrigeret, så det skal du ikke beklage. Sådan er det, det er også når man får mikrofonen stukket op i ansigtet, så er der jo mange ting der.

Morten: Men et godt råd Johnny, hvor er vi henne af?

Johnny: Jamen jeg vil egentlig sige det, at tænk, det er helt i orden at stille spørgsmål til de ting, man får at vide. Hvis du skal bygge et hus eller købe et typehus, jamen stil spørgsmål til, hvordan bygger I det? Er det her det rette? Og så tænk på de materialer, man bruger, også som du ikke kan se, fordi det kan være dyrt, hvis du bruger de forkerte materialer i byggeriet. Som jeg også sagde lidt tidligere, så er det måske værd at spare lidt på den der vandhane til 20.000 kroner, ikke? Så var det måske bedre at bruge noget i selve byggeriet, du ved, der holder og giver et godt miljø. Altså det er jo trods alt et hus, man skal bo i måske hele sit liv jo.

Morten: Lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Hvis man skal læse mere om jer, hvis man skal ind og studere jer, hvor gør man det henne?

Johnny: Jamen det kan man på vores hjemmeside Wennerwood.dk, og så er vi også på LinkedIn, hvor vi lægger forskellige ting op også, så der kan man i hvert fald de to steder finde os jo.

Morten: Ved du hvad? Vi tager og linker ind til det hele, og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag. Det var en fornøjelse.

Johnny: Jamen det er mig, der takker. Det var en fornøjelse at være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.