Upcycled og cirkulære byggematerialer

Intro: Upcyclede byggematerialer og Again

Thomas: En del af vores DNA er jo også den sociale bæredygtighed, og derfor gør vi også et nummer ud af, at vores produkter i dag bliver produceret i Sverige, i Danmark og Tyskland. Og det kunne også godt være, at det var andre steder i Europa, hvor det stadigvæk giver mening at transportere det. Men vi kommer ikke til at producere i Kina eller Afrika eller Sydamerika.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru, Ellen, håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Upcyclede byggematerialer. Det er en nødvendighed, når vi taler omkring bæredygtigt byggeri. Og Thomas fra Again, han ved en hel del om det og vil fortælle om det i denne episode af Drømmevillaen. Thomas, velkommen i Drømmevillaen.

Thomas: Tak skal du have.

Morten: Vi skal tale om upcycling i dag, og det er noget, som vi ikke har talt nok om, kunne jeg forestille mig, faktisk nærmest ikke i podcasten her. Og vi skal lige høre dig, hvem er det, jeg sidder overfor i dag?

Thomas: Tak for invitationen, Morten. Mit navn er Thomas Nygaard Hamann. Jeg sidder som administrerende direktør for firmaet Again. Vi er et startup scale-up, måske kunne man næsten kalde jer nu, som udelukkende laver cirkulære byggematerialer. Vi laver materialer, som egentlig er nye ligesom alle mulige andre materialer med fuld dokumentation, garanti og så videre, bare lavet ud af sekundære råmaterialer.

Morten: Ja, okay. Så du siger nystartet startup scale-up. Hvor gammel er virksomheden egentlig?

Thomas: Vi har eksisteret i den form, vi er i dag, i tre, tre et halvt år.

Morten: Okay.

Thomas: Vi er et spin-out af et andet selskab, hvor vi tog nogle innovationer, Lendager Arkitekter i sin tid, og spandt dem ud, men er i dag fuldstændig uafhængige og har ikke på den måde noget med dem at gøre.

Thomas’ vej ind i byggebranchen

Morten: Okay. Og hvad med dig selv? Hvordan bragte det dig herhen til at arbejde med cirkulære byggematerialer?

Thomas: Uha, det er et godt spørgsmål. Som person er jeg enormt drevet af passion, men også af purpose. Og vi har en kæmpe udfordring med den klimakrise, vi kigger ind i. Vi er nødt til at gøre tingene anderledes, end vi har gjort tidligere. Så det har altid drevet mig meget. Så inden jeg kom her, sad jeg de sidste fem år i spidsen for strategi og innovation og digital i Ørsted Offshore, som en del af management der, og det er jo også enormt purpose-drevet, men jo også stor corporate. Jeg havde et behov for at komme ned i materien, komme tæt på kunderne, flytte noget, hvor du virkelig kan mærke, at du gør en forskel. Og så er det også en branche, hvor der er meget teknisk, man skal forstå, og det driver også en person som mig. Jeg er oprindelig biokemiker og har haft min tid i forskning og har været hos McKinsey og i pharma-verdenen tidligere, inden jeg skiftede til Ørsted, så jeg har været lidt vidt omkring. Og har startet to startups tidligere. Så jeg kendte lidt til startup-verdenen og synes bare, det er spændende. Synes, at det er fedt, at man kan komme så tæt på kunden, som man jo kan i en startup-verden.

Morten: Ja. Men byggebranchen, den er så ny for dig, eller hvordan?

Thomas: Ja, byggebranchen er faktisk ny for mig. Jeg er sådan en type, der altid har gået og bygget selv derhjemme og bygger alt og har selv bygget hus, men det er lidt en sidehistorie. Jeg har ikke på den måde en ingeniørbaggrund eller en arkitektbaggrund ind i branchen her, så der har jeg selvfølgelig måttet lære en hel masse fra bunden og bygge en masse viden op.

Morten: Ja. Hvad er ambitionen, hvis man tør spørge om det med Again? Hvad er det, I drømmer om at kunne gøre med den her startup og den her virksomhed? Du siger, I er meget purpose-drevet, men tingene skal jo også hænge sammen jo.

Thomas: Altså, i Again som generelt, der aspirerer eller drømmer vi om en fremtid, hvor bygninger eksklusivt er lavet af bæredygtige, cirkulære produkter eller materialer. Og det ved vi jo godt, det er nok på den korte bane utopi, men det er vores drøm. Vi har jo en kæmpe udfordring i forhold til, hvor meget vi miner globalt, altså graver materialer frem, råstoffer frem til nye materialer. Tre milliarder ton om året. Man estimerer, at vi skal fordoble bygningsmassen globalt, altså antallet af kvadratmeter, frem mod 2060. Hvad svarer det til? Jeg tror, sammenligningen var Manhattan en gang om måneden eller Paris city en gang om måneden, altså det er markant. Hvor skal alle de materialer komme fra? Så der er vi nødt til at tænke meget mere cirkulært, end vi gør i dag. Det er selvfølgelig vores aspiration i Again.

Hvordan Again arbejder med upcycling

Morten: Ja, lige præcis. Og så lad os prøve at komme lidt ind i det, fordi nu har vi cirkulære byggematerialer, upcyclet, så vi skal lige prøve at dykke lidt ned i det, fordi når man læser om jer, så er det jo værdikæden på det, I gør, som er lidt anderledes, eller den måde I driver jeres forretning på, er anderledes end den mere traditionelle producent af byggematerialer. Så lad os høre. Hvad betyder det? Hvad er det, I gør?

Thomas: Jeg tror, den nemmeste måde at forstå det på, er måske i virkeligheden at starte med de to yderpunkter. Du har det ene yderpunkt, som du netop refererer til nu, i traditionelle materialer. Du udvikler et materiale. Det gør du med det, man vil kalde virgine råvarer, altså nye råvarer, som du sourcer ind i din produktion, og så leverer du det samme produkt igen og igen. Og den anden yderlighed, som der selvfølgelig bliver snakket meget om i det cirkulære, eller når man snakker cirkularitet, hvor du går ud og en til en genbruger et vindue, der har været brugt i en bygning, tilbage til et vindue igen. Vi ligger indimellem. Vi sourcer affald, fraskær, biprodukter fra produktion og fra post-consumer fra nedrivere, alle mulige former for det, man ville kalde sekundære råvarer. Altså ikke virgine eller ikke jomfruelige råvarer. Dem sourcer vi på kryds og tværs i store mængder, hvor vi ved, at vi får ind. Og så bruger vi det til at bygge nye produkter. Så vi laver ikke en til en genbrug. Vi tager de her affaldskilder, om det så er glas, plastik, træ, tekstil, og det upcycler vi eller forædler, kunne man også kalde det, til nye produkter. Og grunden til, vi gør det sådan, det er jo, fordi så har vi mulighed for at skabe fuld dokumentation, vi kan brandteste, vi kan lydteste, vi kan lave LCA-dokumentation, og vi kan stille fuld garanti og leverancesikkerhed overfor det produkt, vi leverer. Og det er selvfølgelig interessant i stor skala for entreprenører, men også i mindre skala for entreprenører. Jeg kan godt sige, vi har den dybeste respekt for en til en genbrug, og det er også en del af løsningen videre frem. Det kommer med en masse udfordringer i forhold til garantistillelse, produktansvar og så videre. Det løser vi i den model, vi har, fordi vi på baggrund af de materialer og de inputkilder producerer nye materialer.

Morten: Så det, der før var et vindue, det skærer I op, og så kunne det blive til et gulv. Jeg ved ikke, om det overhovedet er en use case, men det er jo egentlig i bund og grund det, I siger.

Thomas: Det er ikke en use case, men tanken. Et eksempel kunne for eksempel være, at via en stor nedriver, der sourcer vi ruder fra eksisterende byggeri, så når de bliver pillet ud, så bliver vinduerne taget ud, så bliver ruden taget ud af rammen. Og det er jo så et dobbeltlag eller et trippel-lag glas, det man ville kalde en IGU, en insulated glass unit, som vi så tager og bygger ind i et nyt system, som vi bruger til indvendig glasskillevæg. Så der rykker vi altså noget, ved hjælp af nedriverne, sourcer vi noget, som ikke længere opfylder kravene udvendigt, til at være en indvendig glasskillevæg. Og fordi glas for eksempel har en meget stor impact på CO2, så står du lige pludselig med et produkt der, som hvis du sammenligner den LCA og den eksternt validerede LCA-beregning, det der hedder en EPD, som vi har på produktet, med andre gængse klassiske glas-alu-løsninger i markedet, så er vi 76 procent bedre i CO2-besparelse. Så er der selvfølgelig andre ting, hvor vi måske ikke helt opfylder de samme krav. Så der er sådan en pros and cons, men det er ligesom konceptet hos os at lave et nyt produkt.

Digitalisering, sourcing og produktion

Thomas: Vores maskine, hvis man skal forstå, hvad det er, vi gør, det er, at vi har et team af produktudviklere, som udvikler produktet, designer det, sørger for at det har de egenskaber, det skal have. Vi tester og tester alle mulige forskellige varianter, til vi ved, at vi kan skabe et ensformigt produkt igen og igen. Og det får vi så dokumenteret og brandtestet og lydtestet og så videre. Vi har et produkt, der er CE-mærket og så videre. Det handler om at bygge en fuld dokumentationspakke, som vi så lægger i et stort downloadcenter, ligesom alle de andre gængse producenter. Så bygger vi en masse digitalt på toppen, fordi vi tror meget på, at digitalisering er en måde at skalere noget, der egentlig starter inhomogent, til et homogent produkt.

Morten: Kan du give et eksempel på det?

Thomas: Vi bygger både digitale machine learning-værktøjer, nok på grænsen til AI, i hvert fald machine learning, på toppen af vores produkter. For eksempel, hvis du har en indvendig glasskillevæg, som jeg lige havde et eksempel med før, det produkt, vi har, der hedder Tyste. Så snart en rude bliver høstet, som man kan sige det sådan, hos en nedriver ude af en bygning og står på et lager der, så kan du sekundet efter tegne med den hos os en ny glasskillevæg, hvor du får et nyt produkt. Inputmaterialet var bare den rude, der sad et andet sted før. Det giver mening at tegne det digitalt, fordi der er et helt digitalt flow. Elementerne står jo hos forskellige nedrivere. Vi er jo vant til en verden, hvor skillevæg er et godt eksempel, hvor du bestiller på mål det, du har brug for. Nu har vi vendt den om, altså ruden har det mål, den har. Og vi bygger rundt om den. Og det vil sige, det system, vi så har udviklet, der kan tage de tolerancer, der måtte være i den hulstørrelse, du nu har der, hvor du skal lave en skillevæg, det kan vi få til at gå op ved digital optimering. Og når først du har det, så har du også lige pludselig en væg, der ligger i et digitalt system. Du kan scanne den, du kan få den gode historie, hvor var den rude før? Hvordan bestiller jeg mere? Hvad hvis ruden går i stykker? Hvad skal jeg erstatte den med? Hvordan skal jeg vedligeholde det? Og i sidste ende i dens cirkulære tænkegang, hvad er det for et take-back der er, hvis den her væg skal tilbage, eller det her produkt skal retur. Og det giver mening at holde det digitalt så meget som overhovedet muligt.

Morten: Så det giver rigtig god mening. Så det er meget på produktudviklingen. Og nu har du jo nævnt det flere gange, at det er fra nogle af nedriverne, så der må være en stor opgave ved jer i at source alt det her materiale og få lavet de gode aftaler på det og få dokumentationen her. Men alt hvad I får, er det så fra nedriverne, hvor man tager ud og henter det?

Thomas: Godt spørgsmål, Morten. Vi har opbygget en hel kæde af input-materiale. Glas får vi et sted fra, nej faktisk to steder fra, både til vores udvendige facadeløsning. Der får vi det fra nogle virgine, altså nogle nye producenter, men hvor der er en eller anden lille tolerancefejl, der gør, at man ikke kan bruge det videre, så kan vi bruge det. Nedrivningsglas får vi i dag fra to nedrivere, men der kommer to mere på. Plastaffald får vi via nogle andre kanaler. Tekstilaffald via nogle tredje og så videre. Så det netværk, det er det netværk af sourcing, som vi har bygget op. Og vores supply chain har ligesom to hovednetværk. Der er netværket på alle de kilder, vi får ind. Og så er der netværket på alle dem, der producerer vores produkter, fordi vi producerer ikke selv vores produkter. Vi har sat en kæde sammen af både ny teknologi og kendt teknologi, hvor vi på kryds og tværs af alle mulige forskellige producenter, der kan lave hver deres ting, tager de her nye elementer, som vi ikke er vant til at producere, og producerer så vores produkter hos dem.

Morten: Okay.

Thomas: Og det er jo smart for os, for det første fordi det er nemmere at komme i gang, det er mindre tungt investeringsmæssigt, men også fordi, at vi sidder jo på en opskrift på at lave et produkt, som vi kan flytte til en anden lokation, et andet sted, når det ikke længere giver mening at transportere det over for lange afstande.

Skalering, bæredygtighed og forretningsmodel

Morten: Ja. Ja, fordi det er jo så den næste ting, det er jo at kunne gøre det her skalerbart, men der har du jo måske noget af løsningen der. Det er jo netop, at du kan tage produkter og flytte ud til andre producenter i Holland eller i Spanien, eller hvis det var, man nu begyndte at udvide den vej rundt, ikke?

Thomas: Præcis. Og jeg tror, det er det, der er det vigtige at forstå, at en del af vores DNA er jo også den sociale bæredygtighed, og derfor gør vi også et nummer ud af, at vores produkter i dag bliver produceret i Sverige, Danmark og Tyskland. Og det kunne også godt være, det var andre steder i Europa, hvor det stadigvæk giver mening at transportere det. Men vi kommer ikke til at producere i Kina eller Afrika eller Sydamerika. Det handler for os om den sociale bæredygtighed, der ligger i det produkt, vi gerne vil skabe.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Er I så heller ikke en logistikvirksomhed? Altså, varerne sendes de direkte fra jeres leverandører ud til kunderne, eller har I store lagre på det eller, hvordan er det?

Thomas: Vi er jo super lean, altså mange varer ser vi slet ikke. Vi styrer kæden digitalt, så flytter vi tingene rundt mellem forskellige producenter, og når de så har slutproduceret, og vi står med en færdig vare, så har vi aftaler de steder, at de sender direkte ned til kunden. Det er det eneste, der giver mening. Det handler også om at holde transport, både omkostningerne, men også CO2 fra transport, så minimalt som overhovedet muligt.

Morten: Ja, nysgerrig på, hvad er så den store udfordring her, fordi I introducerer jo nogle flere steps i værdikæden. I har jo både det her med at source materialer, I har nogle underleverandører, og I har jo stadigvæk også en salg-marketing-del med at komme ud over stepperne med de her produkter. Hvad er den største udfordring i den her forretningsmodel?

Thomas: Jeg tror, nummer et udfordring er helt klart, når vi udvikler produkter, at skabe produkter, der er så homogene, at de performer ens hver gang i test. Det er både dyrt og vanvittigt svært, når dit inputmateriale jo ikke altid er homogent. Vi synes, vi er ved at blive gode til det, men det er ikke fordi, det ikke stadigvæk er en udfordring, og noget vi bruger meget krudt på. Og der er jo også produkter, vi udvikler på, som vi ender med at lægge i graven, fordi vi kan se, at det bliver aldrig rentabelt, eller produktet bliver aldrig stærkt nok. Der er en meget interessant bog ude nu, The Demand Revolution, som netop blandt andet handler om, hvad man gerne vil betale for bæredygtighed. Der er kun en meget lille del af slutkunderne, jeg tror det er syv procent, som er villige til at betale for bæredygtighed. Så folk vil ikke give et price premium. Så du skal være med på det samme prisniveau, hvis du skal sælge i skala. Der er 17 procent i bunden, som siger, at bæredygtighed, det går vi ikke op i. Og så er der alle dem ind imellem, som egentlig bekymrer sig rigtig meget om bæredygtighed, men man vil ikke betale ekstra for det, og man vil heller ikke gå på kompromis med kvalitet og dokumentation. Så hvis du skal skabe skala i de produkter, vi laver, så er det jo der, det ligger. Jeg kan godt sælge til de syv procent i toppen, men det er der ikke skala af. Det er der mellem de syv og de 17 i bunden.

Morten: Ja, lige præcis.

Thomas: Og det er jo interessant, fordi der er nogle krav, du skal leve op til. Tilbage til det, jeg lige sagde med ens kvalitet, altså at du bliver ved med at levere det samme igen og igen. Så vi stiller store krav til det, vi udvikler. Så sent som i dag har vi haft en diskussion om et produkt, som vi måske ender med at lægge i graven, selvom vi har brugt en masse krudt på at udvikle det, fordi vi ikke synes, at vi kan blive ved med at have høj nok kvalitet, og vi er nødt til at sætte høje kvalitetskrav til det, vi laver.

Morten: Forstår dig. Man kan ikke gå på kompromis.

Thomas: Nej, lige præcis.

Produkterne og hvem de kan købe dem

Morten: Nu har du fortalt rigtig meget omkring de her produkter, men hvad er det for nogle produkter, det rent faktisk ender ud i? Hvad er det egentlig, I ender med at sælge?

Thomas: Det er et super godt spørgsmål, Morten. Vi arbejder inden for tre produktkategorier. Det, vi kalder building envelope, eller på dansk klimaskærm, så termobehandlet facadetræ og glasfacader, som ligger i den kategori, hvor der er rigtig meget at hente både på CO2 opbevaret i træet, som ellers ville være blevet afbrændt, eller glasset, som ellers ville have været blevet knust til syldstensglas eller lignende. Det er vigtigt måske lige at sige, at alle vores inputkilder, fælles for dem, om det så er industrielt affald, post-consumer-affald, nedriveraffald, fraskær, hvad det nu end er, vi bruger, så er fællesnævneren ligesom, at det er alt sammen noget, der ville være blevet afbrændt eller deponeret på den ene eller den anden måde. Klimaskærm har vi produkter i og udvikler produkter i. Så har vi den kategori, vi kalder gulv og vægge, hvor vi laver klodsegulve ud af afskær fra vinduesrammeproduktion, som vi laver sammen med Norto oppe i Nordjylland. Vi laver det produkt, vi kalder Funderø, mønsterparketgulve, ud af Junkers rester og affald, som de ellers ville have kørt i kraftvarmeværk. Der er et tæt samarbejde sammen med Junkers. Så laver vi de her indvendige glasskillevægge, som jeg nævnte tidligere, ud af nedrivningsglas og affaldstræ, men hvor vi bygger nye moduler, så du får et nyt produkt, fuld garanti og så videre. Det er det, som vi laver sammen med DEKO. Godt til markedet, det er ligesom generelt for vores strategi. Vi er gået til markedet med større spillere og sagt, prøv at hør, I kan en masse, som vi ikke kan. Til gengæld så kan vi være super agile og kan komme med nogle udviklinger, som I ikke kan. Eller som i hvert fald er tunge i en corporate setting, og som også strider lidt mod deres brand og så videre. Kunderne kender os for den her historie. Lad os slå planterne sammen. Og det er det, vi har gjort på en del produkter. Og så har vi forskellige akustikpanelløsninger ud af affaldstræ, absorbenter ud af gamle PET-flasker eller tekstiler. Forskellige plastpladematerialer ud af forskellige former for plastaffald, hvor vi bygger sådan nogle store pladematerialer, som man kan bruge til alle mulige former for indretning, køkkenbordplader, skrivebordsplader, hvad man nu måtte ønske. Men vi leverer sådan set kun en plade, som et byggemateriale, kan du sige.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og hvordan er det nu, det er, fordi hvis vi nu som private husbyggere egentlig tænker, det her, det lyder faktisk meget fedt. Kan man så ringe til jer, kan man tage fat på jer og så købe produkterne til sit 200 kvadratmeter villa eller til en ombygning, eller hvordan er det?

Thomas: Altså officielt så sælger vi ikke B2C. Vi sælger B2B. Men så er det jo tit sådan, at du fortæller, at du skal bygge villaen om, Morten, så har du en håndværker på, som jo skal have sin vare et sted fra. Og vi sælger direkte til entreprenørerne.

Morten: Så entreprenørerne, som skal bygge huset for mig, de vil kunne tage fat på jer og så kunne source produkterne, også selvom det kun er til 200 kvadratmeter villa, så at sige.

Thomas: Ja, ja.

Morten: Det er ikke noget problem.

Thomas: Det vigtige her er, at vi handler direkte med entreprenører. Og det gør vi blandt andet fordi, at entreprenøren også skal forstå præcis, hvad det er for et produkt, og hvordan det skal håndteres og lægges rigtigt og så videre. De eksperter, vi har siddende, eller de produkteksperter og udviklere, jeg har siddende, de kan rådgive rigtigt om produktet. Så på den måde sælger vi jo B2B to C, hvis man kan sige det sådan.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Sådan et push-pull-bingo-agtigt. Så hvis man er kommet ind til jer og ser på hjemmesiden og er dybt forelsket i de her produkter, så skal man bare bede sin leverandør om at tage fat på jer den vej rundt.

Thomas: Ja, ja, eller gå i sin lokale byggemarked og starte, og så tror jeg, de er ude til os.

Referenceprojekter og fremtidige produkter

Morten: Ja, lige præcis. Jeg er nysgerrig på det der, nu har I været i gang i nogle år, så der må være nogle af de her projekter, som når du skal fortælle omkring Again, og hvor du skal fortælle omkring den forskel I gør, eller noget, som har været super fedt, nogle referenceprojekter eller sådan noget. Hvad fortæller du så om der, Thomas?

Thomas: Det største projekt, jeg fortæller om, det er projektet Træ i Aarhus. Som jo bare er en vild case. De her tre bygninger, der er bygget ved siden af hinanden i Aarhus, består af henholdsvis seks etager, seks etager og så et på 20 etager. Hvor vi har leveret over 1000 kvadratmeter af de her mønsterparketgulve. Vi har leveret knap 2000 kvadratmeter klodsegulve, akustikpaneler på alle etager, knap 2000 kvadratmeter af det. 2000 kvadratmeter akustiklofter, indvendige glasskillevægge, facadeløsninger. Vi har stort set leveret hele pakken af vores portefølje af produkter til det. Det har været en kæmpe leverance, kæmpe projekt for os. Vi har i dag over 100 referencer i Danmark af store og små størrelser. Men Træ overgår dem alle sammen, fordi det er så vildt et byggeri, hvor man virkelig har valgt at fokusere så meget på cirkularitet og upcyclede produkter.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Thomas: Så det er jo et byggeri, som vi på den måde også er stolte af at have været med til at levere til. Det er PFA, der er bygherre, Gjelsten & Hjorthøj, der har udviklet, og Lendager Arkitekter, der har tegnet. Og det har været en lille rejse. Vi har været inde tidligt med mange produkter og kunne byde mange ting til bordet, og det har på den måde været en god showcase for os.

Morten: Ja. Mens du lige fortalte om det, så gik jeg faktisk ind på jeres hjemmeside for lige at se projektet derinde, fandt det også. Det ser super fedt ud, så ind på jeres hjemmeside og kigge efter det. Det er bare lige en inspiration herfra i hvert fald. Prøv at hør, Thomas, det sidste, jeg godt lige kunne tænke mig at høre dig om, fremtid, innovation, nye produkter. Hvad kan du røbe, løfte lidt sløret for, hvad der kommer fra jeres hånd af inden for den korte bane?

Thomas: Jeg vil ikke løfte sløret fuldstændig for, hvad vi har i pipelinen, fordi det vil jeg gerne holde lidt tæt til kroppen, indtil vi lancerer det, men det jeg kan sige, det er, at både markedet og de investorer, vi har med, har et kæmpe fokus på at komme med nye produkter, der virkelig flytter nålen på bæredygtighed. Der er ligesom tre hovedkategorier, man kigger indenfor. Det flytter rigtig meget nålen at gøre noget ved beton. Det er også et marked, der er enormt tungt at komme ind i. Vi sidder faktisk på nogle innovationer fra de tidligere setup fra Lendager. Og det, man byggede i København dengang, Upcycle Studios, som vi har adgang til, for nogle af de betoninnovationer. Men det er for os for tungt at gå videre med, det ville kræve for meget upfront investering. Og der er stor konkurrence i markedet. Stål er der også rigtig meget at komme efter på CO2. Det er også et marked, hvor der sker rigtig meget på recycling, men meget store, meget kapitaltunge spillere er inde. Derefter har du glas, som jo er vigtigt. Vi kan se, der er ret meget efterspørgsel på de i dag to produkter, vi har med glas, vores udvendige glasfacadeløsning og vores indvendige glasskillevæg. Og uden at skulle afsløre alt for meget, så er det helt klart i de retninger, vi kigger på nye produkter, når vi når dertil, fordi det er vigtigt, at de har så meget impact som overhovedet muligt.

Morten: Lige nøjagtig. Det lyder spændende.

Thomas: Men ikke kun på CO2. Også på ressourceknaphed og på biodiversitet, fordi for os er alle tre vigtige parametre. Vi har lidt en tendens til altid at snakke om CO2. Og det er vigtigt at blive ved med at holde fokus på. Men vi har også bare nogle ret store udfordringer, vi kigger ind i i forhold til, som vi snakkede om i starten, hvor mange ressourcer vi skal bruge til at bygge nye materialer i fremtiden. Så vi skal tænke anderledes, medmindre vi alle sammen skal ende med at bo i jordhuler, som selvfølgelig er det allermest bæredygtige. Det mest bæredygtige ville være, at vi lod være med at bygge nyt, og i det hele taget lod være med at bygge. Vi har ikke de muskler til at skabe det push i markedet, så vi gør det bedste, vi kan til at flyde ind i der, hvor markedet er i dag.

Outro: Råd til nybyggere og hvor man kan læse mere

Morten: Det har været super spændende at høre om jeres rejse, og jeg glæder mig også til at følge med og se de nye produkter, der kommer med. Hvis du sådan lige afslutningsvis skulle give et godt råd til nybyggere og ombyggere, hvad skulle det være?

Thomas: Det bedste råd, tror jeg, som egentlig nok er et råd, som jeg ville ønske, jeg selv havde fået dengang, jeg selv gik i gang med at bygge en gammel bevaringsværdig villa, restaurere en gammel bevaringsværdig villa, det er helt klart at tage nu den ekstra tid, det tager, at undersøge markedet for muligheder i materialer. Det var det, jeg ville sige. Det der med at for hurtigt at komme til sin egen konklusion om, hvilke løsninger man vil vælge, det kan man godt komme til at fortryde, når man opdager, at der var nogle bedre muligheder, nogle mere bæredygtige løsninger og så videre. Så brug nu den tid ude i markedet til at finde ud af, hvad der bliver tilbudt af løsninger.

Morten: Lige nøjagtig. Jeg vil faktisk bare bakke dig op i det, fordi hvis det var, at vi ikke havde haft podcasten her, så havde vi faktisk ikke mødt mange af de spændende mennesker, der arbejder med i produktionsled på nye ting, som der kan komme på markedet. Så ja, helt enig herfra. Thomas, hvor kan man følge jer, og hvor skal man læse mere om jer, hvis man er nysgerrig på det?

Thomas: Vi laver jo, som sagt, en hel masse digitalt, så altid again.dk, altså A-G-A-I-N.dk. Og ellers staver vi jo vores navn A-colon-gain. Så ellers på LinkedIn, på Instagram og generelt sociale medier, og man kan finde nyhedsbreve og så videre.

Morten: Ved du hvad? Vi linker op til det hele. Tusind tak for dit bidrag.

Thomas: Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.