Bankrådgiverens rolle i byggeriet

Intro: Velkommen og præsentation af Louise og Spar Nord

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Det er de færreste mennesker, der kan finansiere sit hus uden at skulle en tur i banken. Og derfor har vi inviteret Louise Fraesmar Nord i studiet til en snak om, hvordan bankrådgiverens rolle er i forbindelse med byggeriet. Louise, velkommen i Drømmevillaen.

Louise: Tak for det.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at stille op i den her episode. Og som en lille cliffhanger til aller sidst, så vil jeg faktisk sige, at det her jo faktisk ikke er første gang, at vi optager en podcast sammen, men det kommer vi først til at afsløre til aller sidst, hvad det egentlig handler om. Louise, inden vi hopper ind i det her med bankrådgiverens rolle i byggeriet, så skal vi bare lige høre, hvem er du egentlig?

Louise: Jeg hedder Louise Krog og sidder som privatrådgiver i Spar Nord Bank i Odense, hvor jeg sidder og rådgiver om alt, hvad der vedrører privatøkonomi, og det er jo boligfinansiering, det er investering, det er pension. Men jeg har mit primære område inden for bolig og byggeri. Så det er det, jeg sidder allermest med.

Morten: Hvad har bragt dig hertil? Hvad er det for en passion, der har gjort, at du er endt med at sidde med byggeriet?

Louise: Jeg tror, byggeri, der skal man oftest være meget grundig, og det er jeg. Jeg går meget grundigt til værks. Jeg kan kalde Excel til mellemnavn. Du ved, der er rigtig mange ting, som gør, at det var Louise Krog, der skulle have den her hat her i Odense. Fordi jeg kan rigtig godt lide at skulle hjælpe fra A til Z i sådan et projekt, og det er det, man kommer til, når man sidder med på et byggeri fra start til slut. Så jeg er ikke kun med i mine egne kunders processer, men jeg er også med i mine kollegaers kunders processer, fordi jeg sidder som byggestyrer. Så jeg sidder ikke kun med én ting, når jeg går på arbejde. Jeg sidder med rigtig mange forskellige sjove og spændende opgaver.

Morten: Jeg bliver nødt til at spørge, om du selv har prøvet at bygge hus eller renovere?

Louise: Jeg har prøvet at renovere. Jeg har ikke prøvet at bygge nyt. Så den erfaring har jeg tilegnet mig gennem mine kunders erfaringer. Så heldigvis da.

Morten: Hvad så sådan en renoveringsopgave? Hvordan var det så at sidde på den private side af bordet med den professionelle vinkel, som du også havde med dig der?

Louise: Jeg vil faktisk sige, at jeg ville ønske, jeg havde den viden dengang, som jeg har nu, fordi det er længe siden, at jeg startede et renoveringsprojekt selv. Så den viden, jeg sidder med i dag, den ville jeg ønske, jeg havde før, fordi det er lidt sjovt, fordi vi bankrådgivere går jo ikke ind til det samme slags møde, som en helt almindelig kunde gør. Det forventes jo, at vi ved det hele selv. Så jeg kunne faktisk godt have brugt noget sparring med en, som vidste rigtig meget om processen i det, fordi jeg kendte faktisk ikke så meget til det dengang. Jeg var lidt en rookie.

Morten: Ja, okay. Var du en nem kunde, eller var du en svær kunde? Hvad tror du?

Louise: Ja. Selvfølgelig nem.

Morten: Selvfølgelig nem. Det er klart. Prøv at høre. Du siger selv, du sidder ved Spar Nord. Vi skal også lige have et par ord omkring virksomheden. Hvad er Spar Nord egentlig for en størrelse for dem, der ikke kender det?

Louise: Spar Nord er en af landets største banker. Vi har 200 år på bagen. Vi rundede 200 år sidste år. Så vi er et pengeinstitut, som er meget lokalt forankret, og det er faktisk noget af det, vi spiller meget højt på, at vi er en digital bank i en lokal forankret verden. Kan man kalde det det?

Morten: Ja, det kan man godt. Det vil jeg sige. Ja. Men selvfølgelig har vores kunder mulighed for at tilgå alle de produkter, som tilbydes ved de andre pengeinstitutter og så videre, men det vi slår os på, det er, at lokale rådgivere ude i de lokale byer, det er det, vi kan finde ud af. Så vi er tæt på vores kunder, og det er super fedt.

Regler, rådgivning og bankrådgiverens rolle

Morten: Jeg tænker, der sker rigtig meget, eller har i hvert fald sket en hel masse inden for banksektoren og inden for finansiering af bolig. Også specielt efter, nu er det selvfølgelig nogle år siden, men siden vi havde finanskrisen. Er det et område, der hele tiden udvikler sig, eller er det relativt stabilt, det man oplever? Eller hvordan ser du egentlig det?

Louise: Alt udvikler sig jo, ikke kun på bolig, men der kommer jo hele tiden nye regler fra politikerne i, hvad det er, vi skal forholde os til, og hvad man både som boligejer skal forholde sig til, hvad man som pensionist skal forholde sig til, hvordan vi bliver beskattet af vores indkomster og så videre og så videre. Så vores opgave, det er jo, at vi bedst muligt skal kunne formidle. Vi skal selvfølgelig ikke vide alt til punkt og prikke. Det kan vi ikke, for der er så meget lovgivning, som i så fald skulle ligge på vores skuldre, at vi skal kende til punkt og prikke. Men det er vores opgave at få det formidlet bedst muligt ud til vores kunder, sådan så de ved, hvad der sker, når man laver en låneomlægning for eksempel, når man lige pludselig måske går fra en højere rente til en lavere rente. Hvad sker der rent skattemæssigt? Så det er vores opgave at få formidlet det videre, alle de ting, der nu skulle komme til at ske med den gængse økonomi i forbindelse med, at man eventuelt skulle lave nogle ændringer, eller der skulle ske noget i hverdagsøkonomien, som gør, at der er behov for noget rådgivning.

Morten: Det lyder rigtigt, og selvfølgelig er der en masse ny lovgivning, som man som privatforbruger, som jeg jo egentlig sidder og repræsenterer her, ikke nødvendigvis kender til eller har erfaring med. Så der er det jo godt at have en wingman med på siden. Men hvis vi kigger decideret på et byggeprojekt, Louise, hvad er så egentlig en bankrådgivers primære opgave i forbindelse med det?

Louise: Det er jo vigtigt at sige, at en bankrådgiver ikke nødvendigvis har viden inden for byggeri, når vi sidder og snakker renoveringsprojekter og så videre. Det er jo kun, hvis man har tilegnet sig noget privat, at man kender til de forskellige prissætninger, der skulle være derude på markedet. Men min opgave som rådgiver er, at jeg skal stille alle de kritiske spørgsmål, som de ikke selv får stillet. Jeg skal stille spørgsmålene til, snakker vi for højt, snakker vi for lavt? Er I realistiske på det her budget her? Hvorfor er det, at I gerne vil bygge, som I ønsker? Hvorfor er det, I gerne vil bygge nyt kontra at renovere? Hvad skulle årsagen være til, at I skal bo lige præcis i det her område kontra i det her område? Har I husket at gå en tur og finde ud af, er det overhovedet det her, I har lyst til at bo? Eller hvad skal være årsagen til alle de valg, I nu skal til at tage? Det skal være de indledende kritiske spørgsmål, som man jo har fra starten af. Og det kan jo godt være, mine kunder i forvejen er meget langt og har snakket om alt det her, inden de overhovedet kommer ind i min stol. Så min næste opgave, det er jo så netop at få fokus på den økonomiske del, for det er jo det, jeg har min viden omkring. Og det er jo det, jeg kender til.

Hvornår banken skal ind i processen

Morten: Og hvor tidligt skal man så egentlig, eller bør man overveje at få sin bankrådgiver med i processen, hvis man overvejer at skulle bygge et hus?

Louise: Jeg skal passe på med at sige så tidligt som muligt, fordi det nytter jo heller ikke noget, at man bare går ind og siger, jamen, vi vil gerne det, uden man har nogen form for tanke omkring det projekt, man kunne tænke sig at gå i gang med. Så selvfølgelig skal der jo være en drøm et sted, som man ved, det her kunne vi godt have nogle ønsker omkring. Om det er nu, eller om det er senere, det er jo faktisk først noget af det, man bliver klogere på, når man har snakket med sin rådgiver. Fordi hvis man ikke på forhånd selv har et billede af, hvordan økonomien i dag hænger sammen, hvad der bliver sparet op, hvad der er generelt overskud, og hvad der kunne være råd til af ekstra udgifter til lån, jamen, så kan man ikke rigtig komme så langt, før man har haft en snak med sin rådgiver.

Morten: Ja. Og hvordan kan I hjælpe med at skabe det der overblik? Hvordan gør I det, hvis nu jeg er kommet til dig og havde brug for noget hjælp til at overveje at skulle i gang med byggeriet? Hvordan kan du hjælpe mig med at skabe det overblik?

Louise: En af de første opgaver, jeg ville give dig, det er, hvis du ikke allerede har fået lagt et budget, så vil jeg bede dig om at lægge det. Og så kan du sige, jamen, Louise, kan du ikke bare gå ind og kigge på min konto, se hvad jeg betaler til de forskellige poster? Det kunne jeg godt, men meget af det ville være gætværk, fordi jeg jo ikke kender forsikringsudgifterne, eller hvad der bliver betalt til el, vand, varme. Det er jo ikke sådan noget, der står udspecificeret på en post. Der er også samtidig en rigtig god øvelse i at få sat sig ned og gået et år tilbage på ens konto, ikke kun budgetkonto, men også lønkonto, for at finde ud af, hvad bruger jeg egentlig mine penge på? Hvad har jeg af faste udgifter? Hvad har jeg af indtægter? Og hvad sparer jeg reelt set op? Og får jeg sparet op? Jeg kan jo godt have en idé om, at man sparer 5.000 kroner op om måneden på en opsparingskonto, men hvis der hver måned går 3.000 tilbage, så sparer du reelt set kun 2.000 op. Så du kan godt have et falsk billede af, hvordan din økonomi ser ud, inden du overhovedet går i gang. Så det ville være første øvelse, og det er en ret god øvelse, fordi det sætter nogle snakke i gang. For hvis man har et billede af, at man kan undvære 5.000, men man reelt set ikke kan undvære 5.000, jamen, så skal man heller ikke have flere udgifter, end hvad man har råd til.

Morten: Ja. Så det er at skabe det her overblik og så se på, hvilken økonomisk situation vi som privat kommende eller nuværende boligejer egentlig står i.

Louise: Ja, enig.

Hvor meget kan man låne?

Morten: Hvad er det så, hvad kigger I så på, når I kigger på, hvor meget kan jeg låne til at bygge det her hus? Altså, hvordan vurderer man det, når man sidder i en bank?

Louise: Jeg vil egentlig altid starte med at regne lidt baglæns. Selvfølgelig har vi nogle nøgletal, vi skal tage højde for. Der bliver stillet nogle kriterier for, at man ikke må have for høj en gældsfaktor, og når jeg siger gældsfaktor, så er det den gæld, du skal have på dine skuldre, kontra den indtægt, du tjener ind hver eneste måned. Så der er noget lovgivning, vi skal overholde, og selvfølgelig, når vi har det ved siden af, og vi ved, at vi overholder alle de nøgletal, som man nu engang skal, så plejer jeg oftest at starte baglæns, hvor jeg siger, jamen, det her, det er de udgifter, I har i dag, og I er vant til at bruge så og så mange penge hver eneste måned. Det vil sige, du bliver sparet så meget op. Hvor meget kunne I godt tænke jer, at I har af faste udgifter fremadrettet? Eller vende den om og sige, hvor stort et råderum vil I gerne have? For hvis vi har et tal på, hvad de gerne vil have tilbage på kontoen, når alle faste udgifter er betalt, så kan vi også lave en omvendt beregning og sige, jamen, hvis det er det her, der skal stå på jeres konto, så skal I ikke låne mere end det her. Og hvis I så finder ud af, nå, men så kan vi jo ikke bygge for så meget, jamen, så er det der, prioriteringerne skal gå i gang. Fordi hvis man så finder ud af, jamen, vi vil gerne have x antal 1000 kroner på kontoen, det kan være, det så lige pludselig var højt sat, da de fandt ud af, at de så skulle gå på kompromis med et helt køkken. Så vi er nødt til at starte i det små og finde ud af, hvad er egentlig jeres egne behov. Og hvis I tænker, jamen, lige nu, der er vores behov i hvert fald det her, så skal man jo nok lige bruge noget tid på at øve sig på at sætte ekstra penge til side og se, om man synes, det er sjovt. For at finde ud af, om man har lyst til at leve med de kommende faste udgifter, der ville være, hvis man lige pludselig skulle optage en million mere i gæld, end man har været vant til.

Morten: Gældsfaktor nævner du som et begreb. Er der noget lovgivning inden for gældsfaktoren, eller er det noget, I fastsætter som finansiel partner?

Louise: Der er delvis noget lovgivning i forhold til, hvilken slags lån man kan hjemtage, alt efter hvor stor en gældsfaktor man har. Men ellers så ligger det meget på bankernes opgave at vurdere. Der er jo en årsag til, vi arbejder ud fra gældsfaktor, og det gør vi, fordi hvis man har for høj en gældsfaktor, så er man ikke så modstandsdygtig overfor, hvis nu indtægten skulle dale på et tidspunkt. For eksempel hvis man mister sit arbejde, hvis man bliver kritisk syg, hvis man kommer på sygedagpenge, hvis man ikke længere kan opretholde et fast arbejde, fordi man bliver for syg til at kunne gå på arbejde. Du ved, alle sådan nogle ting, som gør, at ens indtægt skulle dale. Der er der en årsag til, at man sætter en anbefalet gældsfaktor, og den hedder 3,5. Det vil sige, du tager den samlede husstandsindtægt og ganger ud med 3,5. Og det tal, man kommer frem til der, der er anbefaling, at man ikke skylder mere end det beløb. Og det er både billån, det er SU-lån, det er boligfinansiering, det skulle eventuelt være forbrugslån. Alt, hvad der kunne være af samlet gæld, ligger inde i det tal. Okay. Så har man i forvejen et SU-lån på 200.000, så skal man lige trække det tal fra for at finde ud af, hvad man så må skylde i sin ejendom.

Morten: Hvad med ens pensionsopsparing? Hvordan påvirker den gældsfaktor?

Louise: Ikke. Den påvirker ikke, før du reelt set nærmer dig pensionsalderen. Når vi runder de 55 år og op efter, så skal vi tage højde for, hvordan økonomien ser ud som pensionist. Og så kommer der noget andet krav til økonomien som pensionist, selvom man ikke nødvendigvis er gået på pension endnu. Det er man jo sjældent som 55-årig, men der er ikke så lang tid tilbage på arbejdsmarkedet, og derfor så er vi nødt til at se ind i, hvordan har opsparingshistorikken været på pensionerne? Og er der tilstrækkeligt til at kunne betale de faste udgifter, der fortsat vil være, hvis man optager lån i sin ejendom som 54-årig for eksempel, eller som 56-årig? Så har man jo stadigvæk sin gæld som 69-årig som pensionist, fordi den jo oftest løber over 30 år.

Morten: Ja. Hvad så med, hvis man har nogle investeringer, altså der er jo nogen, der har både i aktier eller aktiesparekonto, eller hvad det hedder. Der er måske også nogen, der har en opsparing i sin egen virksomhed. Hvordan påvirker det så den her gældsfaktor?

Louise: Den påvirker ikke, medmindre du har noget fast løbende indtægt. Så et løbende afkast for aktier må vi ikke medregne, for det er aldrig nogensinde noget, vi kan regne med. Hvis man er selvstændig, og man får noget udbytte, så må vi godt, hvis ellers vi forudsætter, eller vi kan se, at regnskabet viser, at der er råd til at betale udbytte. Men ellers så er det ikke noget, vi må medregne som en fast indtægt, fordi det ikke er en fast indtægt.

Morten: Nej, okay. Så den her gældsfaktor er i hvert fald vigtig at forholde sig til, men jeg hører da også, at det er en generel regel. Så hvis det er, man kommer og siger, jeg er en 3,6'er, så bør man stadigvæk give et kald og have samtalen med jer, kan jeg også høre.

Louise: Ja, selvfølgelig. Det handler egentlig bare om, hvordan vi så skal tilgå, hvad er det så for nogle parametre, vi er nødt til at kigge ind i? Det skal vi gøre ligegyldigt, om gældsfaktoren hedder 3,4 eller om den hedder 4,2. Men der er bare den her anbefalede grænse, som hedder 3,5, at hvis man ligger på 3,5 eller derunder, så er man mere modstandsdygtig overfor eventuelt udsving i den kommende økonomi, hvis nu indtægten skulle dale.

Første møde og vejen videre i projektet

Morten: Okay. Ja. Hvis man nu skal i gang med det her byggeri, og jeg kan tage det for vores eget vedkommende, Ellen og jeg, vi har jo gang i eller haft gang i et stykke tid og godt kunne tænke os at realisere og lave en ombygning. Hvordan skal man egentlig starte det op? Vi talte om det før, det der med, at man skal tage fat på dig som bankrådgiver. Det første møde, hvad skal vi tage med der, så vi klæder dig godt på til at kunne hjælpe os?

Louise: Jeg vil for inden vores første møde altid lige forventningsafstemme med min kunde inden første møde, fordi hvis man gerne vil gå fra mødet med et konkret billede på, hvad har vi råd til, så er man nødt til at indlevere nogle oplysninger til mig forinden. Eller til min rådgiver. Og det er fordi, jeg skal prøve at dykke ned i, hvordan ser økonomien ud i dag. Og det er på selve mødet, at jeg så skal gøre dig klog på. Jeg har jo nogle værktøjer til at få sat et billede på, hvad du egentlig bruger af penge i dag, og hvad du har af faste udgifter i dag, men det hjælper du mig med at få lavet ved at indlevere nogle økonomiske oplysninger. Og det er jo budget, det er lønsedler, det er pensionsinfo, det er skatteoplysninger og så videre og så videre. Så i det billede, der laver jeg et samlet overblik over din samlede økonomi, og det er jo både, hvad der vedrører faste udgifter og dine indtægter, så vi kan regne os frem til et rådighedsbeløb. Det er så, vi kan regne os frem til en nuværende gældsfaktor. Vi laver også en formueoversigt. Hvad ejer man? Hvad skylder man? Og de tre ting, de bliver sat op i et samlet billede, fordi det er nogle parametre, vi kigger ind i, når vi skal endeligt godkende til at låne penge senere hen. Hvis man starter ud med, at man slet ikke ejer noget, men man skylder en del, så er det en dårlig start, kan jeg godt afsløre.

Morten: Ja, det kunne jeg godt forestille mig. Lad os så sige, alt det her er på plads, at man har fået godkendelsen, og ja, vi kan se, at vi kan mødes i det her. Hvad er så egentlig det næste skridt, hvis du prøver at fortælle lidt om, hvad der sker herefter, og jeres rolle eller din rolle som bankrådgiver her?

Louise: Min rolle vil jo så være, at når vi ligesom har fastlagt, hvad der er råd til, hvor mange penge der kan bruges på et kommende byggeri, så ved vi også, hvor meget vi har at gøre med. Og når vi så sidder og holder et møde som det, det vil nok mere kredse sig omkring det kommende byggeri, der nu skulle forestå, om det så var et nybyggeri, eller om det var en renovering af en nuværende ejendom, eller hvad det er. Så er det jo den snak, vi skal have. Og det er der, vi skal snakke drømme og ønskescenarier. Men det er også der, jeg skal være kritisk og komme med de her, jeg skal lidt prøve at male fanden på væggen og sige, hvad sker der, hvis? Hvad er jeres ønsker til økonomien, hvis? Hvad gør I nu, hvis samarbejdet med entreprenøren går skævt? Hvilke aftaler skal vi have på plads? Du ved, alle sådan nogle ting, som det er min opgave at stille de her kritiske spørgsmål, så de er opmærksomme på det, når de skal ud og lave aftaler med en entreprenør, som de jo skal på et tidspunkt, hvis de går videre med det.

Morten: Ja, så det er lidt de her risici, som der er undervejs, eller som man kan støde på undervejs, og være lidt djævlens advokat på det, ikke?

Louise: Ja. Ja, det kommer jeg til at være.

Tillid, samarbejde og rollen i byggeprocessen

Morten: Det er jo ikke alle, der kan lide det.

Louise: Nej, det er ikke alle, der kan lide det.

Morten: Men jeg tænker også på, hvordan balancerer man egentlig det der med at være rådgiver og det at være sælger af, fordi du har jo også en interesse i at sælge nogle ydelser fra Spar Nord af. Hvordan balancerer man de to ting egentlig?

Louise: Jeg tror, at det jo ikke er en hemmelighed, at en bank er jo en virksomhed ligesom alt andet. Og der findes rigtig mange rådgivere derude, der findes mange pengeinstitutter derude. Så hvis man ellers har fundet den rådgiver, man føler, der er den rigtige og gode dialog med, hvor man har den gode følelse i maven omkring, at man får den rigtige rådgivning, jamen, så kan produktet på Spar Nords hylder være lige så godt som produktet på Jyske Banks hylder eller på Danske Banks, fordi vi tilbyder jo langt hen ad vejen det samme. Så det, som jeg altid fortæller, det er, at det er den dialog, du har med din rådgiver, det er den, der bliver vigtig for, hvordan det kommende forløb ellers bliver. For hvis vi kun har fokus på pris, så kommer du til altid kun at have fokus på pris. Og så er det i min optik heller ikke et særligt godt samarbejde, fordi så vil jeg jo altid sidde og frygte, at så i næste måned, så har jeg dig i røret, så skal vi snakke pris igen. Fordi så kommer det vigtige lidt væk fra emnet, og det vigtige her, det er jo, at man har den dialog, hvor man føler, at man kan se hinanden i øjnene. Det handler jo også om at være ærlig overfor sig selv. Det nytter ikke noget, at vi sidder til et møde, og jeg spørger ind til ønsker og behov, og man sidder og gemmer på, at man måske gerne vil have barn nummer tre, fordi så er man bange for, man ikke kan blive godkendt. Fordi i sidste ende kan man jo risikere, at man optager et ret stort lån, og så har man stadigvæk ønsker og behov for barn nummer tre, og så står man der og synes, det måske ikke var så sjovt alligevel. Så vi er nødt til at have de snakke, hvor det ikke kommer til at handle så meget om pris, fordi man kan altid finde nogen derude, der er billigere end det, man sidder i lige nu. Det er bare ikke altid nødvendigvis det bedste.

Morten: Ja, så det jeg hører dig sige, det er, at det i høj grad handler om tillid, nummer ét. Men i den forbindelse handler det jo også om, at når du stiller et kritisk spørgsmål eller prøver at være lidt djævlens advokat i det, så er det jo også for at sikre, at man som familie og som nybygger har en realistisk chance for faktisk at kunne leve. Ikke bare at kunne betale sine regninger, men simpelthen kunne leve og opretholde det liv, som man ønsker at have, selvom man får bygget efterfølgende, ikke?

Louise: Ja, lige præcis. Jo.

Morten: Hvordan arbejder du så som bankrådgiver sammen med de andre partnere, som vi har med, altså med arkitekter, med entreprenører, med folk vi ellers har inde til at hjælpe os med at rådgive, eller udføre noget af det her byggeri?

Louise: Det gør jeg faktisk ikke voldsomt meget. Den meste dialog, den kører mellem mig og min kunde. Men jeg har en del, hvis der er en byggesagkyndig på projektet, hvilket jeg jo altid anbefaler, at der er, uagtet hvilket projekt man går ind til, at man får en professionel rådgivning fra en byggesagkyndig, fordi jeg er ikke uddannet inden for det område, og jeg kan ikke se, hvor langt man er nået derude, når jeg skal til at betale en stor rate til en entreprenør. Men det kan en byggesagkyndig, og de kan også godt se, om det er lavet ordentligt. De sender jo rapporterne til mig, eller også så sender de det til min kunde, og så sender de den videre til mig. Hvis jeg har nogle spørgsmål til det, det kan jo være, at de skriver i den her rapport, at der er noget, der skal laves om. Så kan jeg godt finde på at ringe til den byggesagkyndige og lige tage en dialog omkring, nu siger du, det her skal laves om. Hvad har det af betydning? Hvor ligger vi henne rent økonomisk, hvis nu det ikke lige er blevet sat ord på det over for min kunde? Så kan jeg godt finde på at tage direkte kontakt til den sagkyndige, som er deres byggerådgiver. Men ellers er den løbende dialog, jeg har, mest med min kunde. Men jeg betaler regningerne direkte til entreprenøren. Jeg overfører ikke penge til min kunde, og så skal de sørge for at betale den. Det er mig, der står for det.

Typiske fejl og faldgruber i byggeriet

Morten: Ja, okay. Med din erfaring inden for det her med alle de husejere, som du har rådgivet undervejs, hvad er sådan de største fejl eller faldgruber eller udfordringer, som man typisk støder på, når man bygger et nyt hus?

Louise: Langt hen ad vejen, at de er tidsoptimister. Og det er det, fordi de måske får et tilbud fra en håndværker, eller oftest forhåbentlig gerne nogle flere håndværkere, som siger, jamen, vi kan gå i gang med det samme, og det tager x antal uger, og så forventer man, at det er færdigt inden for et par måneder. Selvfølgelig er der jo forskel på, hvor stort projektet er. Skal man bare have udskiftet vinduer? Ja, så er det meget tilforladeligt. Men er det et større renoveringsprojekt, hvor der både skal bygges til, eller du skal have rokeret i rummene på din ejendom, eller det er et helt nybyggeri, eller hvad det er, jamen, så kan man hurtigt komme til at tro, at det her går stærkere, end det reelt set gør. Så den her tidsoptimisme kan godt være sådan lidt en klods om benene, fordi hvad sker der, hvis nu det tager noget længere tid end det, man havde forventet? Hvad sker der, hvis renterne stiger i mellemtiden? Hvordan skal vi huske at finansiere det? Og det er jo så noget af det, vi har en snak omkring, at der skal tages højde for, at der er noget buffer til det her, og at der også tages højde for, at det ikke nødvendigvis kun lige tager de otte uger, som de forventer til at starte med. Men tidsoptimisme, det er en ting. En anden fejl kan også være, at de slet ikke er realistiske nok i forhold til, hvad det kommer til at koste. Man glemmer de større priser, som kan komme, hvis nu der skal ekstra funderes, eller der skal tinglyses lån. Det er også en dyr post, hvis det for eksempel er et nybyggeri. Det koster mange, mange tusind kroner, som går af det samlede budget, som man ikke lige havde forventet. Så min opgave bliver jo også, at jeg får pejlet ud og siger, jamen, det er det her, I kan forvente i hvert fald fra min side. Det her, det kan I forvente fra en byggesagkyndig side, at han kommer til at koste, eller hun kommer til at koste. Advokaten koster forventet det her. Og hvis de har afleveret en kontrakt til mig, eller i hvert fald et udkast til en kontrakt, så er det jo min opgave at få den læst igennem og så se, hvad er ikke med i den her kontrakt, som jeg jo oftest ser kommer på sidelinjen.

Morten: Og meget af det her, som du siger, det er jo noget, som jeg hører, der ligger i noget, man kan prøve at forberede sig på. Hvad med undervejs i byggeriet? Hvad er sådan de største faldgruber der, eller de ting du typisk ser, der kan gå galt undervejs?

Louise: Det kan oftest være, at man laver nogle ændringer til den oprindelige kontrakt, som man ikke lige når at forvente med sin rådgiver. Så det er jo bare super vigtigt, at hvis der sker ændringer til det projekt, man oprindeligt har lavet en aftale omkring, og som man også har fået vurderet ved kreditforeningen, altså at sige, det er det her, vi ønsker at lave. Og så går man hen og laver en helt anden opsætning, end det man oprindeligt havde planlagt. Det kan godt være lidt en udfordring, når man så står der og skal betale en regning, og de sender den til mig, og jeg kommer til at skulle betale for noget, som ikke ligger i den oprindelige plan. Det vil jeg stille spørgsmål til. Fordi der er jeg jo nødt til at sikre mig, at den vurdering, jeg oprindeligt har fået, at den stadig holder stik. Hvis man lige pludselig ønsker, at det køkken, det skulle ikke renoveres alligevel. Vi shiner bare lige op, og vi maler lågerne. Men hvis det har været en del af den samlede projektbeskrivelse, at der skulle et helt nyt køkken ind med nye hårde hvidevarer, så vil det have en effekt på, hvordan vurderingen er, vi får til sidst, medmindre man laver noget andet, som kan værdisættes på samme måde. Så det er meget vigtigt, at man holder den her løbende dialog med sin rådgiver, så man ikke kommer til at tage nogle beslutninger, som kommer til at have en større konsekvens senere hen i det samlede byggeri.

Outro: Nyt univers, bedste råd og hvor du kan læse mere

Morten: Louise, jeg sidder her i den her samtale med en oplevelse eller opfattelse af, at hold da op, hvor er der mange ting, man kan tale om, når man taler omkring finansiering af bolig og finansiering af byggeri og renovering. Og vi har jo kun lige kradset i overfladen. Da vi startede Drømmevillaen, så var det jo med et ønske om, at man kunne finde et sted, hvor man kunne fordybe sig omkring byggeri. Og det har vi jo i høj grad opnået, synes jeg, med de mere end 100 episoder, som vi har optaget indtil nu og udgivet. Men der er jo også, når man taler med dig, så ved man jo bare, du sidder på en skattekiste af information. Og det var jo faktisk det, der var hele indledningen på det her, det er jo faktisk ikke første samtale, vi har haft. Det her er jo faktisk, ja, jeg tror, det er nummer fire, vi optager i den her proces her. Og det vi jo egentlig har lavet, det er jo et samarbejde med jer, hvor vi egentlig prøver at dykke ned, og med dig, og prøver at forstå det her med finansiering af boligen. Hvordan er det egentlig med lån? Hvad er forskellen egentlig på et realkreditlån og på et banklån? Og kan man bruge det til at finansiere sin bolig på? Og det her er jo nogle af de episoder, som vi kommer til at udvikle sammen med Spar Nord, og som der ligger på jeres univers. Og i dag er det jo egentlig lanceringen af det univers. Så jeg har glædet mig rigtig meget til, at vi kan fortælle om det her herude. Og tusind tak fordi du har lyst til at stille op til det. Så der er jo en masse viden, som vi allerede har optaget og lagt ind. Vi har en episode omkring grundprincipperne inden for finansiering. Vi kommer til at tale om de forskellige typer af lån. Vi kommer til at tale om selve finansieringsprocessen af byggeriet, altså komme endnu mere i dybden med end det vi har gjort her. Og så også det sidste vi dækker her med faldgruber i byggebudgettet. Så en kæmpe opfordring herfra til at komme over på jeres univers, og det vi er ved at udvikle her, så vi egentlig kan komme endnu dybere i byggeriet, og hvad det kræver af finansiering. Så som afslutning i dag, Louise, inden vi hopper herfra, så bliver vi jo også nødt til at høre dit bedste råd til os som nybyggere. Hvad er det?

Louise: Mit bedste råd vil være, at hvis vi lige skal gå tilbage til den her snak omkring den rådgivning, man får. Du står i en proces, hvor du er fuldt ud afhængig af hjælp fra andre. Så det er vigtigt, at du har de rigtige rådgivere ved din side, og det er jo nemt sagt. Det er nemmere sagt end gjort, at man finder den rigtige rådgiver. Men du kommer langt med at have en god dialog med din bank og stille kritiske spørgsmål til din bankrådgiver for at sikre dig, at den person ved, hvad de snakker om, og du får den rigtige rådgivning. Men du skal mærke efter i maven, og der skal være tillid mellem jer. Både dig, din advokat og din byggesagkyndige. Og hvis man skal komme med noget helt konkret, så synes jeg, det fungerer så godt, når jeg har haft mit indledende møde med mine kunder. Man har haft et billede af, hvad er det for en økonomi, man har i dag, og hvad er det for en økonomi, du kommer til at få, når byggeriet her står færdigt, og du lige pludselig har lånt nogle flere penge, end du har været vant til. Der kommer til at være en merudgift til det. Så for ligesom allerede at lægge i stilling med det samme, mens byggeriet står på, så er det altid min anbefaling, at man starter ud med at lægge det til side til en opsparing, som man senere hen kommer til at skulle betale til et lån. Det gør både, at din egen lille buffer, hvis nu der var noget, der skulle skride yderligere ud over det, man havde afsat i budgettet, at den stiger, men du lægger også i forvejen til stilling til, hvordan kommer min økonomi til at hænge sammen, når alt det her er færdigt.

Morten: Louise, tusind tak for dit bidrag her. Hvis man skal læse mere om Spar Nord, så er det jo selvfølgelig sparnord.dk, og vi kommer også til at linke ind til det her univers. Ellers så er der nogle sociale medier, hvor jeg ved, man kan følge jer.

Louise: Ja, vi har noget Instagram, vi har Facebook og LinkedIn.

Morten: Ved du hvad? Vi linker til det hele i de her show notes, og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag. Og så ses vi i det nye univers, vi bygger op, og som går live her i dag.

Louise: Det gør vi i hvert fald. Det glæder jeg mig til.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.