Design til himmeludsigt

Intro: Himmeludsigt og bedre rum

Artur: Jo, man kan sige, soveværelset er jo sådan et pudsigt rum, fordi det et eller andet sted mest er et rum, man bruger, hvor der måske ikke er så meget dagslys. Men der kan man så sige, til gengæld er soveværelset et af de rum, hvor man netop har mulighed for mere en slags oplevelsesmæssig måde at falde i søvn på og tilsvarende at vågne op. Altså vågne op mere naturligt i virkeligheden end det der vækkeur, der bare brummer derudad.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg, jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Jeg tænker, det er en af de beslutninger eller samtaler, som fylder ret meget i forbindelse med et nybyggeri. Nemlig hvor skal ovenlyset være henne? Og det er derfor, det er en super fornøjelse at få Artur, der er arkitektrådgiver fra VELUX, med i studiet, for det er præcis det, han ved noget om. Artur, velkommen i Drømmevillaen.

Artur: Super fedt, at I ville have mig.

Morten: Jamen, altid. Vi mødte jo hinanden til Building Green-messen her i slut 2022. Og du havde nogle oplæg derovre og stod på VELUX-standen, og lynhurtigt kunne jeg jo faktisk fornemme, at dig skulle vi have i studiet, fordi du har noget på hjerte omkring lys, og hvordan man skal designe det. Er det ikke rigtigt?

Artur: Det er helt rigtigt. Det handler om at få det bedst mulige ud af sin klimaskærm i bygningerne.

Morten: Lige nøjagtigt. Og det er lige præcis det, vi skal tale om i dag. Men inden vi kommer til det, så skal vi bare lige høre om dig og din baggrund. Hvor er det, du kommer fra?

Artur: Jep. Jamen jeg er arkitekt. Jeg kommer fra Arkitektskolen i Aarhus, har læst i USA også lidt. Og så har jeg efterfølgende arbejdet både med interiørdesign og bygningsdesign, og så har jeg lavet en ph.d. om lysfiltrerende solceller i virkeligheden, hvor jeg kigger både på dagslysdelen, der bliver filtreret igennem facaden, men også på de forskellige solcelleteknologier. Senere startede jeg så hos VELUX, hvor jeg faktisk startede i produktudviklingsafdelingen og arbejdede der i nogle år på at udvikle forskellige nye koncepter til produkter i en afdeling, der dengang hed Xlab. Og så har jeg siden arbejdet for VELUX ovenlysmoduler, som var det her store glastage, som VELUX kan lave. Det kan bygges i forskellige konfigurationer. Super fedt produkt. Og så har jeg også siden, ja, de sidste fem års tid siddet rigtig meget med dialog med arkitekterne, både i Norge og i Danmark. Og jeg sidder rigtig meget og laver trainings i vores dagslysanalyseværktøjer og projektsparring, og hvordan man ligesom kan placere ovenlys i forhold til det, som arkitekterne ønsker i deres rumlige visioner. Og også lige så meget dialog med studerende. Så alt i alt, VELUX siden 2011.

VELUX og et projekt, der gjorde indtryk

Morten: Sådan. Jeg tænker, du har set rigtig mange projekter i den forbindelse. Hvad er sådan et af de der projekter, hvor du tænkte, det her, det var bare fedt? Altså et, der gjorde et specielt indtryk på dig?

Artur: Altså, jeg synes Green Solution House på Bornholm, som er sådan et konferencecenter og hotel, der kører rigtig meget på cradle to cradle-princippet. Der har vi lavet VELUX ovenlysmoduler. Det var et 3XN-projekt. 3x Nielsen i gamle dage. Og det var jo det her atrium, man kommer ind i, hvor man har det her rytterlys side by side, hvor den sydvendte del af dem har solceller i glasset, så solcellerne kaster det her mønster ind i rummet. Så det bliver ligesom sådan en, altså hver gang man kommer i rummet, som er den her foyer, der får man forskellige oplevelser af dagslys i forhold til, hvor højt solen står, og hvor meget skydække der er, hvor kraftige bliver slagskyggerne. Og det giver sådan en, altså, det er aldrig helt ens, og det var ret fedt faktisk at være med til at lave det, så det var et super fedt projekt.

Morten: Ja, okay. Og det lyder meget fedt. Jeg tænker, de fleste, der lytter med her, de kender VELUX, men kan du ikke bare lige give en kort baggrund for VELUX og hvem virksomheden er?

Artur: Jo. VELUX, for det første, står VELUX for ventilationen og lux, altså luft og lys. Og vi arbejder med dagslys igennem taget. Dagslys og frisk luft igennem taget. Og det har vi gjort siden 41. Og det er ligesom et rum, der virkelig giver potentiale for livskvalitet, kan man sige, når man først får himmeludsigt og frisk luft gennem taget. Og der er både forskellige produkter til såvel hældningstage som til fladtag. Og ligeledes også større skalerprojekter, hvor man har mulighed for at bygge mange vinduer sammen. Og så er det jo fedt at kunne bringe dagslys og himmeludsigt til de folk, der sidder inde i boligerne, hvor man ofte, og måske alt for ofte, har tændt lys, selvom det er skyfrit der udenfor.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Og det er jo en dansk virksomhed, startet i Østbirk, er det ikke rigtigt?

Artur: Østbirk, det var der, hvor vores første produktionsfaciliteter startede. Og der ligger produktudviklingsafdelingen stadigvæk i Østbirk, og der er vi faktisk ved at bygge et rigtig fedt nyt campus, som fokuserer rigtig meget på genbrug af en ældre bygning, en kæmpe lagerbygning i træ, der bliver genbrugt, hvor mange dele bliver genbrugt, og så bliver det simpelthen omdannet til et nyt produktudviklingsfacilitet, og det er et superspændende projekt. Det åbner her i starten af 2025, sådan lige tidlig sommer. Så det bliver super fedt. Og så har vi også testcenter i Østbirk, som er et fantastisk sted, hvor vi har en af Nordeuropas største vindtunneler, hvor alle vores vinduer så at sige får tæsk i forskellige vindstyrker og forskellige vejrforhold med regn og det hele. Blandt andet har man testet Øresundsbroens kabler i VELUX' vindtunnel.

Morten: Nå, okay. Det er et super innovativt sted at være, super fedt. Jeg har faktisk været der, også nede på det, I kalder museet, eller den gamle bygning, der er dernede. Det er faktisk meget sjovt, hvis man synes, at danske gamle virksomheder er interessante, så er det faktisk et meget sjovt sted at komme hen og se, hvordan VELUX egentlig har udviklet sig, ikke?

Artur: Jo, lige præcis.

Sådan fungerer øjet og dagslyset i rummet

Morten: Ja. Prøv at høre, det vi egentlig har aftalt som overskriften for samtalen i dag, det er jo egentlig ét ord: himmeludsigt, og hvordan man designer ind til det. Men inden vi går ind i den del af det, så er der jo en ting med, hvordan vores øje fungerer, som praktisk er relevant lige at prøve at dele, fordi der er nogle ting, vi kan lære af det i forhold til, hvordan vi så skal designe noget med lys. Kan du ikke flyve os ind på det?

Artur: Jo, lad os gøre det. Altså, øjet opererer først og fremmest ved at kigge efter kontraster, overgang mellem lys og mørke. Pupillen tilpasser sig forskellige lysstyrker, således at når man kommer fra et mørkt rum til et lysere rum, så går der lige et splitsekund, og så kan man sagtens se det hele igen. Eller omvendt, hvor man kommer i et mørkt rum, så går der lige et splitsekund, og så kan man godt se det hele igen. Eller i hvert fald en stor del af det. Og så er det sådan, at dagslys, altså vi ser jo mange gange for eksempel, hvor man har ensidigt belyste bygninger med store glasfacader til den ene side og måske mere lukket til den anden side. Og så kommer der masser af dagslys ind fra den ene side, men når man kommer indenfor, så er der mange gange, hvor lamperne er tændte alligevel. Og det er jo fordi, at der opstår den her kontrast på den måde, at man har rigtig meget lys ved facaden, og så lidt længere ind i rummet har man ikke længere så meget dagslys. Og det betyder så, at kontrasten bliver ret stor mellem den lyse og den mørke zone, fordi pupillen inden for samme pupilstørrelse kan se en forskel på cirka 1 til 20 imellem det lyseste og det mørkeste. Hvis noget er mere end 1 til 20, og det kan der jo tit være ved direkte solskin især, så begynder de mørke steder at virke mørkere, end de egentlig er, og de lyse steder at virke lysere, end de egentlig er. Og dermed opstår der kontrast.

Artur: Man kan sammenligne det lidt med, når man kommer imod en modkørende bil om natten, så kan man ikke rigtig se noget, så bliver man nærmest blændet af lygterne. Hvorimod, når man gør det om dagen, så kan man sagtens se det hele, selvom bilens lygter lyser med samme lysstyrke. Og det handler om den her kontrast, der er mellem baggrund og forgrund, således at hvis den er alt for stor, så bliver man simpelthen blændet. Og det er sådan, at når man sidder i et rum, hvor der er store kontraster, så hver gang man skifter fokuspunkt, især hvis det er et sted, hvor man skal sidde og være fokuseret og arbejde, så skal øjet lige justere sig, tilpasse sig. Og det kan godt være, at hvis man sidder på et hjemmekontor, hvor man måske har store kontraster, så begynder man at blive træt i øjnene efter noget tid. Så derfor ville det være fedt at gå efter, at man får nogle afbalancerede lysforhold. At lyset kommer fra flere sider i stedet for, at det kun kommer fra én side.

Artur: Grunden til det er jo sådan set, at man får dagslys på de steder, hvor man kan se himlen fra. Man får dagslys på de steder, hvor man får himmel fra. Så man skal tænke, at man designer til himmeludsigt. Det vil sige, at hvis man har facadevinduer til den ene side, og der et stykke væk ligger et andet hus og nogle træer og noget beplantning, så skal man ikke ret langt ind i rummet, før man ikke længere kan se himmel. Det er den linje, der hedder himmelgrænseplan. Man kan næsten tegne den på en snittegning. Men det er sådan, at sigtelinjen til himlen er ligesom den, der afgør, hvor langt dagslys kommer ind i et rum. Det er jo ligesom dagslys-input, og resten vil være reflekteret lys af det, der kommer ind.

Placering af ovenlys i køkken og opholdsrum

Artur: Hvis man netop gerne vil have mere afbalancerede lysforhold, så skal man måske overveje at få dagslys ind fra flere sider. Så man kunne sagtens forestille sig, man tager det måske fra to sider af bygningen eller tre sider af bygningen. Og hvis man vil booste dagslysniveauet, så kan man tage det fra oven også, fordi der ved overskyet himmel kommer cirka tre gange så meget lys ned oppefra, som der gør fra horisonten. Så på den måde kan samme glasareal faktisk nogle gange give op til tre gange så meget lys indenfor, som det glas, man har ud til siden. Så meget groft sagt kunne man sige, at ovenlys er rigtig godt til at give dagslys, og facadevinduer er egentlig ikke så gode til at give dagslys længere ind i rummet. Til gengæld er det rigtig godt til at give udsigt og forbindelse til omgivelserne, hvor man har mulighed for at åbne vinduer, man har mulighed for at komme ud, man har mulighed for at se, hvad der er derude, og tilsvarende at kigge indenfor også.

Artur: Det kunne man så tolke til, at man skal designe dagslys og udsigt separat i et rum. Så man forestiller sig i virkeligheden, at hvis man har en bygningstegning, så kan man sige: Okay, vi har indrettet den med møbler, sofaen skal stå der, og køkkenet er der. Og så kan man tænke over, hvor har man brug for dagslys? Og der, hvor man har brug for dagslys, direkte over de steder, skal man sådan set placere ovenlysvinduer. Og så kan man tilsvarende sige, hvad er der af sigtepunkter ude i landskabet? Og så tegner man måske nogle sigtelinjer fra der, hvor man opholder sig i rummet, til de steder i landskabet, hvor der er noget spændende at se på. Og der, hvor de sigtelinjer skærer facaden, der kan man jo placere facadevinduerne. Så får man sådan et samspil mellem facadevinduerne og ovenlysvinduer, så man får et samspil mellem udsigt og dagslys. Så får man det bedste af begge verdener, så man ikke forsøger at lave nogle kompromiser.

Artur: Det kan der jo godt være nogle gange. Hvis man for eksempel har et eller andet stort rum, lad os bare sige, man har et hesteskoformet køkken, så placerer man måske et ovenlysvindue i midten af rummet, for så tænker man, så giver det dagslys over det hele. Men hvis man nu tænker mennesket ind i det her, og hvordan mennesket bruger køkkenet, faktisk laver et snit igennem bygningen og tænker, der står en person her og arbejder ved det her hesteskoformede køkkenbord, og så har man et vindue lige bagved sig, så betyder det faktisk, at man skygger for sin egen arbejdsplads hele tiden. Fordi man hele tiden har det der ovenlys bagved sig. Så i stedet for, når jeg sagde før, at man skal placere ovenlysvinduer direkte over, hvor man skal bruge det, så handler det om at placere det faktisk direkte over, hvor man skal bruge det. Altså, placere det over køkkenbordet, eventuelt over et hjørne af køkkenbordet, sådan så man får dagslys på to sider af køkkenbordet. Eller en køkken-ø for den sags skyld, eller et spisebord. Så man får det midt over spisebordet i stedet for at have det et eller andet sted bagved, hvor halvdelen af gæsternes ansigter ville være i skygge.

Morten: Ja. Så det du egentlig også siger i det her, det er vel egentlig, nu nævnte du hesteskoformen, men der er måske mange, der designer et køkken, som er mere en køkken-ø med en bagvæg, eller hvad det nu end er. Så siger du faktisk, at ovenlysvinduet ikke skal være i gangen for at det kan lyse begge sider hen. Det skal du faktisk sætte over køkken-øen, hvis jeg hørte dig rigtigt.

Artur: Præcis. Lige præcis. Fordi hvis du sætter det på gangen, så skygger du sådan set for dig selv, når du arbejder på den ene eller den anden side. Hvor hvis du har det over køkken-øen, så får du det direkte over, hvor du skal bruge det. Og på den anden side vil der jo ofte være nogle overskabe, hvor det alligevel kan være lidt udfordrende at placere et ovenlysvindue over. Så køkken-øen. Og så kan man sige, hvad så med kunstlys? Jamen, der kan man selvfølgelig have to lamper på hver side af vinduet, sådan så det også er vigtigt med to lamper i virkeligheden i stedet for bare én lampe, fordi én lampe bare vil få ét sæt slagskygger. Så der vil være nogle skarpe skygger, hvor hvis man har to lamper, så vil det bløde hinandens skygger op. Så et setup for mig ville være et stort ovenlysvindue i midten og så to lamper på hver side af vinduet over køkken-øen.

Bad, gang og soveværelse som oplevelsesrum

Morten: Det var lidt køkkenet. Har du nogle andre ting, hvor du kan give nogle eksempler? Hvad med ude i badet? Hvordan skal man overveje, hvis man så sætter et ovenlysvindue op der?

Artur: Ja. Altså, badet er rigtig relevant, fordi man kan sige, det er jo mange gange et privatrum, så mange gange vil man måske ikke have et facadevindue, hvor man kigger til naboen. Og i så fald ville det være et facadevindue, der sidder rigtig højt oppe, og måske ikke er særlig stort i virkeligheden, så der kommer alligevel meget lidt dagslys igennem det. Samtidig med at det måske sidder for højt oppe til at være en redningsåbning alligevel. Så derfor kan man sige, hvad nu hvis vi bare tager samme areal eller mere og placerer det oppe i taget. For så får du meget mere dagslys ind, og det gør du jo selvfølgelig, fordi du kan se himlen, du ser ikke nabobygningen, du ser himlen. Så får du alt det dagslys ned. Samtidig med at placeringsmæssigt, der kunne man sige, der er to oplagte placeringer. Den ene placering er simpelthen over brusekabinen, hvor du kan tage et bad under himlen og blive badet ikke bare i vand, men også i dagslys. Samtidig med at du, netop fordi varm luft stiger opad, kan åbne det vindue og så ventilere al den vanddamp relativt hurtigt med det, vi kalder for termisk opdrift eller skorstenseffekten.

Artur: Den anden placering ville så være direkte over håndvasken. Altså ikke midt i rummet. Vi ser jo rigtig mange gange, hvor folk har placeret et ovenlysvindue midt i rummet, fordi så tænker man måske, det giver lige meget lys over det hele. Men når man så står ved håndvasken og kigger sig i spejlet, så har man måske igen et ovenlys bagved sig, og så ender det med, at man alligevel skal tænde den lampe, der er ved spejlet. Hvorimod hvis man havde det helt flush op ad den væg, hvor spejlet er på, så kunne man jo sådan set få dagslys på sit ansigt og se sig selv i dagslys med de rigtige farver. Samtidig med at spejlet så ville være med til at reflektere dagslyset rundt i rummet, så man ville få meget mere ud af sit vindue i virkeligheden. Og man kunne i teorien også, som vi har set det gjort nogle gange, simpelthen lade spejlet fortsætte ind i lysskakten helt op til vinduet. Så hvis det har samme bredde som lysskakten i virkeligheden og kører hele vejen op, så vil man i virkeligheden kunne se to vinduer deroppe, på grund af at det ene er i spejlet, så man vil få dobbelt så meget dagslys. Samtidig med at man vil få meget mere refleksion af lyset ind i rummet.

Artur: Så man skal ikke kun tænke vinduet som sådan, man skal tænke placering af vinduet. Og så tænke, hvad er der så af materialer på lysningen? Hvis man har et spejl, der går hele vejen op, så bliver det jo med til at reflektere lyset mere rundt. Og så udformningen af lysningerne. Vi ser nogle gange, at man faktisk leger med formen på lysningerne, som man måske gør lidt mere pyramideagtigt. Og det gør så, at netop de her sigtelinjer til himlen kommer til at gå bredere ud, end hvis man bare har en lysning, der går retvinklet igennem taget. Så det betyder faktisk, at du får meget mere dagslys med samme vindue ved at arbejde med lysningsgeometrien. Så det, der sker rundt om vinduet, er lige så spændende som selve vinduet i virkeligheden.

Artur: Hvis man har et ovenlysvindue i en korridor, så er det ikke altid, at ovenlysets bredde passer til korridorens bredde. Men for at få strejflys ned ad væggen i korridoren, så kan man godt lave en skrå lysning, sådan så der kommer strejflys ned ad væggen. Fordi strejflys giver mere blødt lys i virkeligheden og gør ovenlysvinduet mere til en del af rummet i forhold til, at man bare har nogle huller i taget, så at sige. Det kan godt være relevant over et spisebord, men en gang, der er det jo meget fedt, at man får noget blødt lys, således at man får den her bløde refleksion i gangen, som guider en, så at sige.

Morten: Men jeg har også set nogen, og det er jo der, hvor man så placerer ovenlyset i den ene side, simpelthen for at lyset bliver kastet ned langs væggen, og man får nogle striber af lys ned langs væggen, ikke?

Artur: Lige præcis, lige præcis. Og væggen fungerer simpelthen som en del af lysreflektoren. Så helt sikkert.

Artur: Hvis man tænker, okay, det er jo, vi har et eksisterende hus, vi gerne vil bygge noget i, vi bruger rummene nu, og det er faktisk færdigmøbleret, så den måde, man kan finde ud af, hvor det ville være oplagt at placere et ovenlys henne, så kunne man lave det, jeg kalder for spejltesten. Så hvis du tager et stykke spejl og placerer på det bord, du skal bruge dagslyset på, og så stiller dig i den position, du normalt ville stå i og arbejde, på den side, du normalt vil stå og arbejde, så de steder, hvor du kan se loftet, der skal du placere ovenlyset. Fordi så betyder det, at når du til den tid har placeret ovenlyset der, og du har spejlet på bordet, og du står og bruger bordet, som du nu gør, så vil du kunne se himlen i spejlet. Det betyder så, at bordpladen har udsigt til himlen, og det betyder faktisk, at du får dagslys der, uden at skygge for dig selv.

Morten: Ja, okay. Så den gælder i køkkenet, og den gælder måske også inde i spisestuen. Hvad med de andre steder? Og i badeværelset, det var vi jo omkring. Soveværelset for eksempel, det tænker jeg også, det er mange, der kunne finde på at sætte et ovenlysvindue op i.

Artur: Jo, altså, man kan sige, soveværelset er jo sådan et pudsigt rum, fordi det et eller andet sted mest er et rum, man bruger, hvor der måske ikke er så meget dagslys. Men der kan man så sige, til gengæld er soveværelset et af de rum, hvor man netop har mulighed for mere en slags oplevelsesmæssig måde at falde i søvn på og tilsvarende at vågne op. Altså vågne op mere naturligt i virkeligheden end det der vækkeur, der bare brummer derudad, fordi man kunne i virkeligheden godt, hvis man har et ovenlysvindue direkte over sengen, gerne direkte op ad bagvæggen, så man får strejflys ned ad væggen. Og man har det faktisk direkte over der, hvor man kigger op, i stedet for at det er midt i rummet, hvor et tykt tag vil skære det meste af himmeludsigten af, så at sige. Så kan man jo godt, hvis man har et mørklægningsgardin, og det er et ovenlysvindue, der kan åbnes, programmere det sådan, at på et eller andet tidspunkt i løbet af morgenen, så ruller mørklægningsgardinet tilbage, og vinduet åbner sig stille og roligt op, så man kan vågne op til udsigten af himlen. Samtidig med at man måske kan få noget frisk luft ind, for den relative luftfugtighed på et soveværelse kan godt være ret høj om morgenen, så får man det ventileret ud. Samtidig med at man i bedste fald kan høre nogle fugle kvidre udenfor. Så det er jo en fantastisk måde at vågne op på. Og om natten kan man simpelthen sove under stjernerne.

Morten: Ja. Vi har faktisk talt om det i forbindelse med vores hus, men jeg ved også, at Ellen er lidt modstander af det, fordi hun regner egentlig med, eller hvad siger hun, at hun ikke kan falde i søvn på grund af, at det larmer. Er det rigtigt?

Artur: Jamen, man kan sige, vi har forskellige rudetyper. Til hældningstage har vi nogle rigtig gode ruder, der er lydreducerende. Og til vores fladtagsvindue er det faktisk konstrueret på den måde, at de har termoruden, trelags termorude inderst. Så er der et gardin udenpå, som kunne være mørklægningsgardin, som sidder udenpå termoruden. Det betyder så også, at det er effektivt imod varm sol om sommeren, hvor det bremser solen, før den kommer indenfor. Men oppe over gardinet, for at beskytte gardinet mod vind og vejr, sidder der faktisk den her glasskærm, som kan være helt plan eller lidt buet. Og den gør så, at de dråber, der rammer glasset, skal igennem rigtig lang vej for overhovedet at nå det indvendige. Så det er ikke noget, vi oplever som et problem. Især ikke i vores nye generation af fladtagsvinduer, som er virkelig, virkelig lækre, og samtidig kan det fås i ret store størrelser, så begge dem der ligger i sengen kan få udsigt til himlen med samme vindue.

Morten: Okay. Nå, det lyder fedt. Jeg bliver nødt til at gå tilbage til hende og så sige, at det kan godt være, vi skal overveje det alligevel. Fordi det må kunne et eller andet i hvert fald.

Valg, styring og smarte løsninger

Morten: En ting er jo placering af vinduet. Det er jo meget af det, som vi egentlig har talt om indtil nu. Noget andet er jo størrelser på vinduet. Det har vi også talt lidt om. Hvad andre valg står man egentlig over for, når man er nybygger og skal prøve at vælge noget med sit tag? Du siger, der er forskellige typer. Du taler også om, at der kan være mørklægningsgardiner i. Hvad er det for nogle valg, man egentlig står over for, og hvad skal man overveje, når man skal i gang med det her?

Artur: Yes, altså, man kan sige, først og fremmest step et, det ville være at overveje placering af vinduet. Placere det sådan, så du kan se himlen på de steder, du gerne vil. Og dernæst ville man kigge på, hvordan ens konstruktion i huset er. Skal der flyttes nogle spær? Er det nybyg, hvor man måske har mulighed for at rykke spærene, inden vinduerne placeres, så det passer til vinduerne? Tagene bliver tykkere og tykkere på grund af isoleringen, og nogle har sedum på tagene også. Så når man bygger et vindue ind i sådan et tag, så kan man jo vælge mellem et hav af forskellige størrelser, som er standardstørrelser. Og der har vi også mulighed for at bygge flere vinduer sammen, således at man faktisk får en større åbning, så det bliver meget dagslys, man får per lysning i loftet, kan man sige, for man bygger stadigvæk én lysning, hvis man for eksempel har to vinduer i stedet for at lave to separate lysninger.

Artur: Og så er det det her med styring af dagslys. Altså, man kan sige, hvordan vil man styre dagslys? Der har vi en række tilbehør. Vi har udvendig solafskærmning, som jeg er stor fan af, fordi det bremser solen, inden den kommer indenfor. Og så har vi et hav af indvendige gardiner, både translucente og mørklægning og forskellige grader af lystransmittans og mønstre, som simpelthen går hen og bliver en del af indretningen nærmest. Dem er det ret let at montere, og det er en god måde at styre lyset på indenfor.

Artur: Men hvis man nu tænker over, at man gerne vil have et rum, hvor man også kan åbne vinduerne og ventilere naturligt, fordi langt de fleste af vores vinduer åbner jo, for vi har jo ventilationen med. Og ventilation op igennem taget er jo meget, meget hurtig, og du kan få et hurtigt luftskifte på den måde. En af grundene til, at man ventilerer, er simpelthen det termiske indeklima. I mange af de nyere bygninger kan der hurtigt komme for høj temperatur. Så derfor kan man sige, ved at have udvendig solafskærmning mindsker man den her temperaturstigning, således at man faktisk reducerer behovet for ventilation, og på den måde kan ventilere tilstrækkeligt med naturlig ventilation. Og det betyder så, at den udvendige solafskærmning mod de sydvendte flader bliver en del af ventilationsstrategien. Så det handler ikke kun om lys, det handler faktisk om naturlig ventilation.

Morten: Så taler du om smarthome eller noget styring af den del?

Artur: Jo, det har vi også mulighed for. En ting er, at man kan åbne vinduerne selv, og man kan tidsindstille dem. Men vi har faktisk også det her system, der hedder VELUX Active, som egentlig er et smarthome-system på den måde, at det kan flere ting. For det første kan man have en sensorpakke, så man har tre sensorer per rum, som styrer efter temperaturen, relativ luftfugtighed og CO2-niveau. Så man kan sige, når værdierne bliver for høje inden for de tre enheder, så åbner vinduerne simpelthen, og så får man ligesom indeklimaet på plads igen.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Artur: Udover det har man så også mulighed for at koble systemet på vejrudsigten, således at hvis vejrudsigten siger, at der i dag kommer rigtig meget sol, og det bliver varmt, så kan vinduerne allerede på forhånd køre solafskærmningen ned og så åbne lige så lidt, så man får luftudskiftningen. I stedet for at reagere gør man det proaktivt, man foregriber simpelthen, at indeklimaet bliver for dårligt eller for varmt. Så man kører et optimalt indeklima på den måde. Og egentlig måske ikke behøver at tænke så meget over det på samme måde, som hvis man har manuelle vinduer, fordi det kræver selvfølgelig, at man er opmærksom på ventilationen i og med, at boligerne bliver tættere efterhånden og velisolerede. Og på den måde kan man med det her smarthome-system, som er ret tilgængeligt for de fleste, ligesom få en lidt lettere hverdag. Dels fordi man ikke behøver at huske det, og dels fordi indeklimaet bare bliver bedre.

Artur: Og så har vi selvfølgelig også forskellige løsninger inden for ekstern solafskærmning. Der har vi et gardin, der ruller ned, som er ret effektivt til at bremse varmen, samtidig med at det tillader udkig. Og så har vi også rulleskodder, som lukker alt lys ude, som fungerer som mørklægning. Samtidig med at det også bremser al mulig varme, der kan komme ind. Så man faktisk kan komme relativt langt ned om sommeren i temperaturreduktion. Hvilket jo er ret godt netop i forbindelse med naturlig ventilation.

Udvikling og hjælp til private

Morten: Hold da op, hvor er der mange ting, du har på hjerte, og hvor har det været fedt at lytte til dig her. Nu er der jo ved at være gået en halv times tid, som vi har sat rammen på det her, og jeg synes stadigvæk, jeg har 10.000 spørgsmål omkring det. Men jeg har lige to sidste ting, jeg godt kunne tænke mig at berøre. Den ene ting er det her med: sker der egentlig en udvikling inden for det her med ovenlys lige nu? Er det sådan, at du talte om, at I havde nogle labs ved VELUX, og I har noget produktudvikling og så videre? Er det sådan, at ovenlysvinduet er ved at være done, eller bliver der hele tiden udviklet nogle nye ting? Er der nogle ting, vi kan forvente, der kommer i den nærmeste fremtid?

Artur: Ja, og det kan du tro. Det er jo sådan, at dagslys nok er verdens ældste produkt, kan man sige. Men samtidig arbejder vi med verdens ældste produkt, samtidig med at vi har en hel afdeling, der arbejder rigtig meget med innovation og kigger rigtig meget på, hvor bevæger vi os hen? Og der er forskellige projekter i gang. Vi har også en del produkter, som netop med at der kommer flere og flere solcelletage, giver forskellige sammenbygningsmuligheder med solceller. Og generelt er der fokus på bæredygtighed i vinduerne. Vi har jo en rigtig fed bæredygtighedsstrategi, som er ret ambitiøs. Og på den måde er det ikke bare noget inden for det store billede, men lige så meget inden for alle mulige dele af optimering i selve vinduet. Så man sidder og optimerer på mange forskellige områder. Og ikke bare vinduet, men hele processen, leveringsprocessen, indpakningsprocessen. Så man tænker det meget mere holistisk og meget mere som en helhed. Og også for at få en god levetid på det, så vinduet i virkeligheden kan holde rigtig godt.

Morten: Fint. Jeg stillede dig faktisk præcis det samme spørgsmål, inden vi kom ind i studiet, og der svarede du på det, så jeg kender godt svaret. Men det overrasker mig, så jeg blev nødt til at stille dig det her igen, mens vi har mikrofonen på, fordi jeg havde faktisk ikke en forventning om, at jeg som privatforbruger kunne komme til jer og så få jeres hjælp eller jeres sparring eller jeres idéer til, hvordan man skulle designe det her. Men det kan jeg forstå på dig, at der tager jeg fejl.

Artur: Ja, det kan man sige. Og det er sådan, at når man installerer vinduer, så gør man det for lang tid ad gangen. Det er ikke ligesom at skifte en vandhane ud eller sætte en ny håndvask op, som man relativt let kan skifte ud igen, hvis man nu ikke er tilfreds med placering eller noget. Men vinduer og ovenlysvinduer, der bliver det i hvert fald i lang tid, altså 20-30 år, før man overhovedet laver noget om, selvom levetiden er meget længere end det. Så derfor handler det bare om, at når man nu vælger at bruge penge og tid og lave huller i sit tag, så at sige, så skal man gøre det de rigtige steder, for at få det bedste ud af det, man nu har til rådighed. Og derfor kan man jo netop godt hive fat i os.

Artur: Hvis man går ind på vores hjemmeside, velux.dk, så allerede på åbningssiden er der noget, hvor der står kom godt i gang. Og der har vi faktisk rigtig dygtige kollegaer, der er gode til at komme med forslag til, hvor man kunne placere ovenlysvinduerne henne, og hvad det ville gøre ved rummet, og hvordan og hvorledes, hvor meget det ville koste, og sætte potentielle kunder i forbindelse med potentielle udførende også, således at man kan få sådan en helhedspakke. Så på den måde er det helt klart noget, som vi, som sagt, arbejder meget holistisk med. Så det handler ikke så meget om produktet, det handler faktisk om løsningen, om rummet. Det er det rum, man får. Jeg plejer jo at sige, at man kan installere et ovenlysvindue og få et nyt køkken, så at sige. Det gør bare noget ved rummet, at det bliver helt anderledes.

Morten: Lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt.

Outro: Det bedste råd og hvor du kan læse mere

Morten: Prøv at høre, det har været fedt at tale med dig her. Artur, hvis du skulle give et godt råd til os som nybyggere, hvad skulle det være?

Artur: Sørg for, at du kan se himlen fra din bolig så meget, i så mange steder som muligt indefra.

Morten: Sørg for at kunne se himmel. Ved du hvad, den er sendt videre til folk her. Og du nævnte allerede hjemmesiden, hvor man selvfølgelig kan læse mere omkring jer. Er det et sted, man skal gå hen, hvis man som forbruger har behov for noget fra jer?

Artur: Det er et rigtig godt sted at gå hen. velux.dk, helt klart. Men vi er også på Instagram, og vi er også på Facebook, selvfølgelig, og LinkedIn. Og vi er også på noget, der hedder houzz.dk. H O U Z Z.dk.

Morten: Yes. Så tjek det ud. Endelig, der er masser af inspiration, og hiv meget gerne fat i os, fordi vi vil gerne have, at du bliver glad for dit dagslys.

Morten: Og ved du hvad? Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at holde dig op på det, når vi skal i gang med vores byggeri. Så tusind tak, fordi du havde lyst til at komme med i Drømmevillaen.

Artur: Jamen, tak for jeres tid, og tak til lytterne for at have lyttet med her.