Ep128

Arkitekt

January 15, 2025

Bolig i balance med Feng Shui

Lyt med hvis du også er nysgerrig på Feng Shui

Billede af Henriette Reinwald, der deltager i podcasten Drømmevillaen

Henriette Reinwald

FAQ

Spørgsmål og svar fra episoden

Her er de vigtigste spørgsmål og svar som vi talte om i episoden
Hvordan kombinerer man Feng Shui med nordisk stil uden at det bliver kitsch?
Ved at oversætte symbolik til nordiske, nedtonede løsninger. I stedet for markante “effekter” som forgyldte springvand kan man arbejde med farver, glas, reflekterende overflader og naturlige materialer i et enkelt udtryk. Målet er ikke pynt, men funktion: stemning, balance og rum, der understøtter trivsel.
Hvilke enkle Feng Shui-greb giver ofte størst effekt i en almindelig bolig?
De typiske høj-effekt greb er: ryd op og reducér rod, skab bedre flow i planløsningen (færre smalle passager og døde ender), arbejd bevidst med lys og udsyn, og indret med tryghed i fokus (fx siddepladser med rygdækning og godt overblik). Brug farver og materialer til at understøtte rummets formål: mere liv i sociale rum, mere ro i private rum.
Hvordan indretter man et soveværelse, så det giver bedre ro og søvn?
Skab et soveværelse med en rolig stemning: undgå rod (især under sengen), begræns for aktive farver og former, og sørg for et lysniveau, der kan dæmpes. Vær også opmærksom på spejle, der reflekterer sengen, hvis det forstyrrer ro eller intimitet. Vælg gerne rolige materialer og motiver – billeder med uro kan påvirke underbevidstheden og dermed søvnen.
Hvordan kan Feng Shui bruges i nybyggeri?
I nybyggeri kan Feng Shui bruges tidligt til at beslutte, hvordan huset placeres på grunden, hvordan man ankommer til huset, og hvordan rum kobles sammen, så der ikke opstår døde ender og tunge gangforløb. Derudover kan man arbejde bevidst med vinduesplacering, lysindfald og udsyn, så opholdsrum får energi og aktivitet, mens private rum får mere ro.
Hvad er Feng Shui i boligindretning – og er det det samme som god arkitektur?
Feng Shui er et sæt ældgamle principper for placering og indretning, der sigter mod balance, tryghed og godt flow i hjemmet. Meget overlapper med god arkitektur: dagslys, forbindelse til naturen, logiske rumforløb og en planløsning, der fungerer i hverdagen. Forskellen er, at Feng Shui ofte giver en mere konkret “formel” for, hvor rummene placeres, og hvordan man skaber et behageligt energiflow gennem huset.

Få ny viden direkte i indbakken

Der er allerede 100vis af nybyggere der følger med. Ingen spam - kun ærlige historier, ny viden og brugbare værktøjer, der hjælper jer med at realisere jeres byggedrømme.

Jeg giver samtykke til at modtage online kommunikation fra Drømmevillaen. Jeg kan afmelde mig når som helst. Læs mere om, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, og hvordan du kan afmelde dig i vores Cookie og privatlivspolitik

Titelkort: Moderne husfacade med teksten “Byg ikke mere end du har brug for” og “Gæstens bedste råd”, Ep128.
Bedste råd og læringer

Det vigtigste vi fik ud af samtalen

Lyst køkken med lange skabe og pendellamper. Tekst: “Hvad lærte vi? Lyt til Danmarks største hybyggerpodcast”.
Episoden i tekst

Kort om episoden

Hvis du ikke tidligere er stødt på Feng Shui i forbindelse med arkitektur og boligindretning, er du ikke den eneste,. Men for arkitekt Henriette Reinwald Lambertsen hænger de to ting naturligt sammen. Essensen i mødet mellem Feng Shui og nordisk arkitektur er nemlig den samme som i enhver boligdrøm: at skabe hjem, som er rare at være i. Lyt med i podcasten Drømmevillaen, hvor arkitekt Henriette Reinwald Lambertsen taler om god og harmonisk arkitektur og om at få en bolig i balance, samtidig med, at man skal håndtere byggeprocesser, reglementer og lokalplaner.

Læs hele samtalen

Intro: Velkommen til en samtale om Feng Shui

Henriette: Hvilken kasket har jeg på? Arkitekt eller Feng Shui? Altså, indeklimaet, det har bare en stor rolle, og som arkitekt ville jeg jo tænke på akustik og temperatur. Det er sådan traditionelle arkitektdiscipliner. Feng Shui, jamen der vil jeg læne mig op ad meget af energiernes flow igennem huset. Jeg sammenligner det lidt med sådan en havevandring.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi er i jagten på nye byggedrømme. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen, håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Mange har hørt om det, men hvad betyder det egentlig, når vi taler omkring Feng Shui? Hvordan kan du bruge det i dit nybyggeri? Hvordan kan du bruge det i indretningen af din bolig og af dine rum? Det skal vi tale med Henriette fra Zen architects om. Henriette, velkommen i Drømmevillaen.

Henriette: Tak skal du have, Morten.

Morten: Feng Shui, det er jo noget, som vi ikke har talt om i podcasten før. Jeg har hørt om det. Jeg tænker, der er mange af vores lyttere, der har hørt om det. Så jeg har faktisk glædet mig til at prøve at forstå mere om det i dag, fordi jeg er helt på bar bund, når det kommer til Feng Shui. Så jeg har glædet mig til samtalen og håber på, at du kan være med til at inspirere os. Men inden vi kommer ind der, Henriette, kan du ikke lige præsentere dig selv og fortælle lidt om, hvorfor du har valgt at blive arkitekt?

Henriette: Ja. Jo, tak. Jeg arbejder som arkitekt i 22 år og har tegnestuen Zen architects. Mange af mine kunder, de er privat bygherrer, og det er derfor, jeg har valgt at blive medlem af Danske Boligarkitekter. Jeg har altid følt glæden ved at skabe, og det er æstetikken, der driver mig. Jeg er meget betaget af smukke bygninger og gode materialer. Og så elsker jeg at knække nøden, altså løse et problem og arbejde med de bindinger, der er i et projekt. Det synes jeg, det er en god måde at fordybe sig i den kreative proces, at der faktisk er et problem, der skal løses. Og så den der tætte dialog med kunden, se dem glade og trygge i samarbejdet. Det gør mig glad. Så derfor er jeg arkitekt i dag.

Henriettes blik på arkitektur og eksisterende rammer

Morten: Spændende. Og hvad er det så, du arbejder mest med inden for arkitektfaget? Hvad er det, du sådan er optaget af i dit virke?

Henriette: Altså, jeg er optaget af at passe på det, vi har, på vores bygningsarv, også selvom den måske kun har 50 år på bagen. At udnytte de eksisterende rammer og finde den gode løsning. Det handler jo også om at få det eksisterende til at tilpasse sig de nutidige behov. Jeg kan godt lide at se et projekt oppe fra helikopteren af og forstå, hvad den reelle udfordring er. Det kan være, kunden fortæller, at de vil have en tilbygning, men det er jo ikke sikkert, at en tilbygning egentlig er løsningen på deres problem, så derfor skal man forstå udfordringen.

Morten: Ja.

Henriette: Altså, det bedste respons, jeg kan få fra mine kunder, det er den der, "Gud, hvorfor havde vi ikke tænkt over den løsning?" Altså, så føler jeg, jeg har gjort en forskel.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og det er jo også her, hvor du bruger Feng Shui, som jeg forstår det, som din inspirationskilde. Så kan du ikke forklare helt overordnet det her med Feng Shui-arkitektur, hvad har de to ting egentlig med hinanden at gøre?

Hvad Feng Shui er, og hvorfor det virker

Henriette: Ja. Feng Shui er ældgamle principper for indretning og arkitektur. Det handler om, hvordan man skaber balance i relation med omgivelserne. Jeg arbejder med Feng Shui, der baserer sig på kompasmetoden. Så det har for eksempel at gøre med, hvordan placerer man en bygning på en grund, hvordan ankommer man til huset, hvordan placerer man rummene i forhold til hinanden inde i huset, så der kommer et godt flow igennem huset. Og hvis vi zoomer helt ind, så handler det også om, hvor placerer vi vinduerne i facaden og møblerne i rummet, så det føles rart at være der.

Morten: Ja.

Henriette: Jeg bliver selv meget påvirket af de rum, jeg opholder mig i, og jeg fik øjnene op for Feng Shui-principperne, fordi jeg allerede arbejdede som arkitekt, og jeg kan se, at det, jeg gør i forvejen, jo faktisk har bund i Feng Shui et stykke hen ad vejen. Og det er jo sådan, hvordan vi intuitivt kan mærke, om det er rart at være i et rum. Feng Shui er ret universelle principper, som vi ubevidst forholder os til, ligesom hulemanden, der gerne vil sidde med ryggen mod muren og se ud. Jamen, det er jo, fordi det føles trygt. Men former kan også have betydning. Det kan for eksempel føles utrygt at stå på hjørnet af en bygning, men stiller du dig ind i et hjørne eller ind i en niche af bygningen, så føles det mere trygt at stå der.

Henriette: Og så forholder vi os også til den energi, som vi ønsker at opnå i de forskellige rum. Det er sådan Yin og Yang, for at bruge et østenord. Så en stue, det er typisk et rum med en aktiv energi, som vi kalder Yang. Og den placerer vi ofte et sted med mere lys, fordi lys giver den her energi. Men hvis man derimod tager et soveværelse, som gerne skulle have en stille energi, som er Yin, så placerer vi det et sted med mindre lys. Og det ville jeg jo også gøre som arkitekt.

Henriette: Farver og materialer påvirker os også ubevidst. Man kan både skabe ro og fest og farver, men man kan også påvirke trivslen. Jeg hørte om et studie fra 1984. Det handlede om nogle patienter, der havde fået foretaget en galdeblæreoperation. Og den ene gruppe, de havde udsigt til træer og natur, mens den anden kiggede over på en mur. Og resultaterne viste, at de patienter med udsigt til natur, de brugte mindre smertestillende, og de rapporterede færre komplikationer og blev udskrevet hurtigere end dem, der havde udsigt til muren. Så det understreger jo bare, hvordan omgivelserne påvirker os, for eksempel helbredelse. Ja. Og det er jo interessant. Så selvom man ikke tror på Feng Shui, så har det en effekt på ens trivsel.

Morten: Altså, jeg tror, når jeg hører dig sætte ordene på det, så er det jo nogle ord, vi har hørt før i podcasten. For eksempel det her med at sidde med ryggen mod muren, jamen, det var jo et stående princip for Jørn Utzon, da han tegnede huset i Hellebæk. Det var jo netop det, der var hele grundlaget for det, han gjorde. Det her med at placere huset rigtigt i forhold til verdenshjørnerne, det er jo faktisk også noget, som jeg har talt med flere arkitekter om igennem podcasten.

Henriette: Ja.

Morten: Så i bund og grund, så er det vel egentlig, kan man så sige, at Feng Shui egentlig er god arkitektur? Er det det, det handler om?

Henriette: Tja, det vil jeg give dig meget ret i.

Morten: Ja.

Henriette: Det er ligesom, der bare er en mere fast formel for det, eller mere nedskrevet måske.

Morten: Ja, okay.

Fordomme og nordisk fortolkning af Feng Shui

Morten: Hvad er det så, jeg tænker, du må støde på en del fordomme omkring Feng Shui igennem din tid. Jeg tror faktisk også, jeg har mine fordomme på det. Men hvad har du oplevet, eller din egen refleksion over det?

Henriette: Ja. Jeg har jo også selv været super fordomsfuld. Altså, da jeg startede på arkitektskolen i 90'erne, der tror jeg, jeg faldt over sådan et eller andet, hvor der stod, at man kunne blive Feng Shui-arkitekt på et eller andet brevkursus. Og der går vi jo inde på studiet i hvert fald fem år og tænkte, okay, hvad er det her for de hjemmegående rige fruer, så de kan finde ud af, hvad for nogle puder de vil have i sofaen? Altså, ja, jeg har været meget fordomsfuld. Men nu har jeg jo sat mig ind i, hvad det egentlig er, og kan se, at det reelt kan gøre en forskel.

Henriette: Så synes jeg, det er virkelig tankevækkende, at det er så kæmpestort i Østen. Store internationale virksomheder, de kunne aldrig finde på at bygge deres domicil, hvis ikke de har haft en Feng Shui-konsulent til at rådgive dem. Og så er der også noget med æstetikken. Ja. Fordi både den asiatiske og den amerikanske, altså de eksempler, jeg har set på Feng Shui, de gør bare ondt i øjnene. Det må jeg indrømme. Så det handler jo også om, hvad gør vi i Norden? Altså, bare fordi de i Kina kan finde på at indrette med et forgyldt springvand og en skibsfigur fuld af guldmønter, så betyder det jo ikke, at det er sådan, vi skal gøre i Norden.

Henriette: Springvandet, det er et symbol for vand, som i Feng Shui understøtter ens karrieremuligheder og kommunikation. Men i et nordisk hjem, der ville vi jo aldrig bruge et springvand. Så ville man bruge nogle mere nedtonede symboler, som en blålig farve eller et glas eller noget, der reflekterer.

Konkrete eksempler fra soveværelse og indretning

Morten: Ja.

Henriette: Apropos vand, jeg havde en kollega, som sov virkelig dårligt om natten, og det havde hun gjort i årevis. Så spurgte jeg hende sådan, jamen, fortæl om dit soveværelse. Hvordan ser det ud? Hvad har du indrettet det med? Og så efterhånden kommer vi frem til, at hun fortæller, at for enden af sengen, der hænger der sådan et stort maleri af et skib på havet. Sådan, nå, men det der hav, er det sådan et stille vand eller? Nej, men der var sådan godt med bølger på. Okay. Så du ligger ubevidst og kæmper for ikke at drukne hele natten. Prøv at hænge det fine billede ude i gangen og se, om ikke det hjælper. Og det gjorde det, og hun kom tilbage og var glad og lettet, og det var bare sådan, tænk, at det kan have så stor en betydning. Jeg er overbevist om, at vores underbevidsthed bliver påvirket af omgivelserne. Så hvorfor ikke bruge det til vores fordel og bevidst påvirke vores trivsel i den retning, vi gerne vil have.

Morten: Så hvis jeg skal prøve at sætte mine ord på det, så handler det vel om det her med at skabe nogle rum, der er gode at være i, eller der er rare at være i. Rimer det på det, du taler om? For det er vel det, der egentlig er grundessensen, og det, man prøver at gøre?

Henriette: Så meget, ja. Det gør det.

Morten: Og hvordan kan man så konkret bruge Feng Shui? Kan du komme med nogle eksempler? Nu havde du det her med maleriet, som skulle udenfor. Hvis du ser på indretningen af et soveværelse generelt, kan du prøve at sætte ord på, hvordan kan man så bruge Feng Shui til at skabe det rum eller tegne det rum?

Henriette: Jamen, jeg har sådan et spørgeskema, som de kunder, som ønsker, at jeg kigger på Feng Shui, de udfylder, og her vil jeg jo også spørge ind til, hvordan er jeres nattesøvn? Hvis det er soveværelset, der er fokus på, så er der jo måske også noget med noget intimitet, og hvis man har en masse rod under sin seng, jamen, det kan få energien til at stagnere, og derfor kan man sove dårligt. Hvis man har et spejl i soveværelset, som reflekterer det par, der ligger der, så er der jo lige pludselig fire mennesker i sengen, og det kan give noget knas i forhold til ens intimitet. Så er der, hvor meget lys er der, altså ligger rummet fuldt oplyst, eller ligger det i en mørkere del af huset? Hvad for farver bruger vi? Bruger vi orange farver og trekantede figurer, jamen, så symboliserer det ild, og ild får en til at blive meget energisk, og så sover man måske heller ikke så godt.

Nordisk arkitektur, flow og stemning i hjemmet

Morten: Henriette, hvordan arbejder du egentlig i praksis med det her med at forene den her nutidige nordiske arkitektur og så de her traditionelle indretningsprincipper fra Feng Shui?

Henriette: Jamen, der er jo rigtig mange ligheder imellem de to. Nordisk arkitektur, den er jo kendt for sin enkelhed, funktionalitet og så forbindelse med naturen. Vi hylder de rene linjer og dagslyset. Jeg elsker det. Jeg har svært ved sådan en arkitektur, der prøver at være pompøs og imponerende. Feng Shui har også fokus på forbindelsen med naturen og lyset og de materialer, vi bruger. Men der er ligesom et princip for, hvor det vil være gavnligt at bruge det pågældende materiale, hvor vi skal inddrage naturen, og hvor vi sætter de store vinduer i facaden. Så begge retninger, de dikterer os orden. Imens nordisk arkitektur dyrker minimalismen og "less is more", så beskriver Feng Shui, hvad konsekvenserne for rod i de forskellige områder er. Ligesom jeg nævnte før med rod under sengen, det giver dårlig nattesøvn. Så for mig går nordisk arkitektur og Feng Shui hånd i hånd.

Morten: Ja. Okay. Og det handler jo også, som vi talte om før, det her med at skabe nogle rum, som er rare at være i, og at man kan bruge det som et redskab, når man skal tegne de rum. Er det ikke rigtigt?

Henriette: Jo. Jo, men det kan man. Jeg er for eksempel i gang med at indrette et sundhedshus, og her er det vigtigt at skabe en stemning af ro og grounding. Og det gør jeg blandt andet ved at benytte sådan nogle sandfarver, rektangulære former, genstande i keramik, fordi de tilhører alle elementet jord, som understøtter stabilitet og balance.

Morten: Ja.

Henriette: Jeg har et andet eksempel i Slangerup, hvor jeg har ombygget et hus, og der har man haft rigtig mange rum og nogle lange gange. Der åbner jeg grundplanen op for at skabe et flow igennem huset, så der ikke er nogen døde ender, og så der kommer lys ind i huset. Det er Feng Shui i nordisk kontekst.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvad har så egentlig, for det her det taler jo rigtig meget om at have positiv betydning i de rum, som vi er i. Er der nogle flere ting, der egentlig kan have positiv betydning for den måde, vi befinder os i vores hjem på?

Henriette: Hvilken kasket har jeg på? Arkitekt eller Feng Shui? Altså, som arkitekt, indeklimaet, det har bare en stor rolle, og som arkitekt ville jeg jo tænke på akustik og temperatur. Det er sådan traditionelle arkitektdiscipliner. Feng Shui, jamen, der vil jeg læne mig op ad meget af energiernes flow igennem huset. Jeg sammenligner det lidt med sådan en havevandring. Så havevandringen på en lige, asfalteret vej igennem haven, jamen, så går det så stærkt, at man ikke rigtig når at sanse haven. Men hvis vi sætter hastigheden ned ved at lave en mindre sti, der snor sig, og indlægge nogle små, rumlige oplevelser og kig, så appellerer det til sanserne, og man får mere ud af den havevandring.

Henriette: Hvert rum har en funktion, men det har også en stemning, vi vil opnå. Så jeg taler jo også med mine kunder om, hvad er det for en stemning, I for eksempel vil have i spiserummet? Hvis man vil have en livlig stemning med kommunikation omkring bordet, så er det en måde, man kan bruge farver og materialer på. Men hvis man hellere vil have madro, så skal man jo ikke puste for meget og gøre energien alt for aktiv.

Processen som arkitekt og samspillet med omgivelserne

Morten: Henriette, når man så er arkitekt på sådan et privat boligprojekt, så er der jo faktisk mange ting, som man skal have løst. Det har vi også oplevet i forbindelse med vores eget boligbyggeri. Det her med, der er noget kreativt, hvordan man får det lavet, der er nogle følelser ved bygherre, der er nogle materialer, og der er jo også håndtering af alt det her lovgivningsmæssige, byggesagsbehandling og så videre. Og jeg har også læst noget af den feedback, som du får inde på Danske Boligarkitekter, og de siger også, at du har haft fokus på det her med eller har været god til at hjælpe med at styre på processer og formelle. Så jeg er faktisk nysgerrig på, hvordan navigerer man egentlig i det her med Feng Shui, som jo er en meget blød ting, og så har vi et bygningsreglement, som er en meget hård ting. Hvordan navigerer man egentlig i det arbejde, når man som dig arbejder med Feng Shui, og det er sådan en grundlæggende tro i dit arbejde?

Henriette: Mine kunder, de er jo ikke arkitekter eller byggesagkyndige. De arbejder med det, de er rigtig gode til, og så lader de arkitekten tage sig af det, som har med byggeri at gøre. Det ligger mig meget på sinde, at kunden føler sig tryg igennem processen. En bygherre kan være lykkeligt uvidende om den enorme kompleksitet, der ligger, specielt i et renoveringsprojekt. Og for nogen er det jo også skræmmende, og derfor kræver det en fagperson, der tager styringen og leder en trygt igennem de mange faser. Jeg ville ikke efterlade nogen på perronen, og selvom jeg holder mest af skitseprojektet, som er den mest kreative proces, så er det helt naturligt at tage kunderne hele vejen igennem processen, hvis det er det, de ønsker.

Morten: Ja. Det lyder jo rigtigt. Jeg tænker også, der må være noget af det her med at skabe, du har været en lille smule inde på det her med, hvordan man ankommer til hjemmet og så videre, at Feng Shui ikke kun handler om at skabe harmoni inde i huset, men også at inddrage husets indre og så omgivelserne. Er det ikke rigtigt, at det er hele huset, hele omgivelserne, hele iscenesættelsen af arkitekturen, at det handler om?

Henriette: Jamen, det er fuldstændig rigtigt, Morten. Altså, vi spiller jo sammen med arealerne omkring huset. Og på den måde, så kan man kompensere eller supplere rummene inde i huset. Hvis man nu sidder som en startup-virksomhed i et lille hjemmekontor, så skaber det at have et større vindue i kontoret ud til uderummet med grønne planter grundlag for en god start for virksomheden. Men hvis det nu er en virksomhed, der arbejder med kommunikation, så ville jeg sørge for også at inddrage noget vand i det uderum. Det kunne være et spejlbassin, for eksempel.

Outro: Råd til nybyggere og hvor man kan læse mere

Morten: Jeg er sikker på, at der er meget inspiration at hente fra det, og det er jo egentlig også derfor, vi har lavet podcasten her. Det er jo for at prøve at forstå forskellige perspektiver af det. Jeg kan jo godt se elementerne i det, at der er nogle ting, man kan tage med sig i sit hus. Og hvor langt man går med det, og hvor meget man har brug for, det er jo op til den enkelte at vurdere i forbindelse med sit eget byggeri, hvor langt sådan en filosofi skal ind over det. Jeg synes faktisk, at det har været spændende at lytte på dig i podcasten her, Henriette. Og hvis du sådan til sidst skulle give et godt råd til nybyggere, hvad skulle det så være?

Henriette: Åh, ét godt råd, siger du. Måske to? Altså, pas på vores klode. Undgå at rive ned bare for at bygge nyt, og byg ikke mere, end hvad du har brug for. Vi skal udnytte det, vi allerede har, og så fokusere på god kvalitet, som kan holde mange generationer frem. Så vil jeg sige, ryd op i dine ting og giv videre, fordi alle vores ophobede ting gør, at vi bygger større, end hvad godt er, og mentalt kan det også mudre billedet.

Morten: Ja. Det er det, give lidt mere ro at få ryddet op i de gamle skuffer. Det er det, du siger.

Henriette: Ja. Og så, når I bygger, så sørg for at koble Feng Shui-perspektivet på for at få et harmonisk hjem, der understøtter den trivsel, I vil have. Og I skal i hvert fald ikke være bange for at tage fat i mig for en snak om muligheder.

Morten: Det var fire gode råd, der kom der, så dem er hermed sendt videre. Hvis man skal følge mere på det arbejde, som du har, ud over Danske Boligarkitekter, hvor man kan læse mere omkring projekter og så videre, hvor skal man så gøre det henne, Henriette?

Henriette: Jamen, jeg har jo også min egen virksomheds hjemmeside, Zen architects, som hedder zenarchitects.dk. Og ellers så er jeg også på Instagram, hvor jeg dog hedder Henriette Reginvald.

Morten: Ved du hvad, vi tager og linker til begge dele i shownotes, og så tak for dit bidrag til Drømmevillaen i dag.

Henriette: Selv tak, Morten.

Podcastcover: “Nye klimakrav i byggeriet” fra Drømmevillaen, med Simon Bullinger foran et moderne hus.
Grafik til podcasten Drømmevillaen om robotplæneklippere; robotklipper på græs ved sø og værtsportræt.
Episodegrafik: “Detaljer der løfter nybyggeriet” fra Drømmevillaen med portræt af Rasmus Stilling-Schütz.
Podcastcover med EU-parlamentet i baggrunden og titlen “EU krav og nybyggeri” samt portræt af Niels Flemming Hansen.
Åben trædør i moderne rum. Tekst: “Døre former rumoplevelser og arkitektur”, episode 174 med Kasper Houmann Thiessen.