Sådan vælger du det rigtige trægulv

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Eg, Ask, Fyr eller Douglas? Det er nogle af de valg, man står overfor, hvis man skal vælge et trægulv. Og til at hjælpe os med at navigere i det, har vi inviteret John fra Viking Gulve i studiet.

Morten: John, velkommen i Drømmevillaen. Og tusind tak fordi du har haft lyst til at stille op i dag fra dit hotelværelse og for at tale omkring trægulve. Men jeg ved også, at det er noget, der interesserer dig en hel del, og noget, du har arbejdet med i en del år. Fordi hvem er egentlig du?

John: Jamen, jeg er den ene af tre medejere af Viking Gulve. Og Viking Gulve er en dansk producent af trelags lamelopbyggede plankegulve beliggende i Roslev oppe nord for Skive, hvor cirka 25 mennesker er beskæftiget til dagligt med at lave træ om til trægulve.

Morten: Og hvad er det for en butik, vi kommer ind i her? Viking Gulve, for dem der ikke kender jer, hvad kommer I ud af?

John: Jamen, vi kommer oprindeligt ud af to brødre, der stiftede virksomheden tilbage i 1997, fordi man dengang ikke kunne finde et plankegulv, der var egnet til gulvvarme. Og så lavede man det selv. Og fik stor succes. Man var en af pionererne på det her område for trelags plankegulve. Dengang i stedet for der primært kun 30-stavs. Vækstede og solgte til en kapitalfond, som investerede massivt i virksomheden, og så kom der jo en finanskrise i 2008, der gjorde, at man ikke afsatte så meget, som man egentlig skulle og havde planlagt. Så i 2012 købte jeg Viking sammen med en gut, der hedder Kim Axelsen, der driver PS Savværk nede på Sydfyn, nede ved Faaborg i Kværndrup. Og det gjorde vi ud fra visionen om og ideen om, for det første elsker vi begge to træ, er uddannet i den branche og har arbejdet med det altid, men det var sådan lidt ud fra, at på daværende tidspunkt var der allerede sket en kæmpe stor udflytning af danske arbejdspladser i træindustrien til lavtlønslande. Og vi synes sådan, at det kunne ikke være rigtigt, at vi tog en dansk råvare, der gror lige ude foran vores vinduer, og så sender den halvvejs rundt om jorden for at få den forarbejdet billigt for så at sende den tilbage og blive solgt til en dansk forbruger. Det ville vi gerne bevise, at det må sgu kunne lade sig gøre. Det må sgu kunne lade sig gøre for økonomien i en virksomhed i Danmark, der selvfølgelig skal råvaren bearbejdes dér, hvor den gror, og ikke hvor arbejdslønnen er billig. Det var sådan grundtanken.

Morten: Selvfølgelig. Og så har I drevet den her siden 2012?

John: Siden 2012, ja.

Viking Gulve og produktionen

Morten: Ja. Og hvor stor er fabrikken i dag? Hvor mange medarbejdere er I i dag?

John: Jamen, vi er de her cirka 25 mennesker i Roslev. Så er der selvfølgelig nogle mennesker beskæftiget på savværket på Sydfyn, der er de lidt flere, der er de vel 35 i dag, fordi de også er underleverandører til os. De producerer alle lamellerne, altså toplaget, som bliver, altså et lamelplankegulv er jo et gulv, der består af tre lag, hvoraf det midterste lag vender på tværs. Så du har en forside og en bagside, der er lige tykke, der kører samme vej, om jeg så må sige, i længderetningen, og så har du et midterlag, der vender på tværs. Og det her toplag i Eg, Ask, Douglas og Pitch Pine, som vi laver, det bliver skåret nede på Sydfyn i Kværndrup og sendt til Roslev, hvor vi så producerer det til gulve. Og så deler vi også marketingfunktioner og økonomifunktion, så de medarbejdere sidder også i Kværndrup. De sidder ikke i Roslev.

Morten: Ja okay. Så cirka 25 er der beskæftiget i Roslev? Okay. Jamen, det lyder jo meget fornuftigt, John. Hvis det, jeg egentlig har kaldt dig i studiet for i dag, det er jo at hjælpe os med at få valgt det rigtige trægulv. Så vi står som nybyggere og skal bygge vores hus eller som renoveringsopgave, og så er der jo mange, der vælger et trægulv, men at navigere i det, der er der jo rigtig mange beslutninger. Og det har du lovet at stille op til at kunne svare på alle de spørgsmål, der måtte være inde på det her. Så jeg tænker egentlig bare, jeg vil prøve at skyde afsted og så prøve at få startet det her.

Massivt gulv eller lamelgulv

Morten: Det første, der egentlig falder mig ind, det er jo egentlig, at der er nogle forskellige typer af trægulve, som der findes. Altså nu taler du omkring det her med lamel, men der findes jo også et massivt trægulv. Så hvornår skal man vælge det ene frem for det andet, og hvad er egentlig forskellen på det? Vi kunne måske starte der.

John: Ja, altså, hvornår man skal vælge det ene frem for det andet, det er en personlig smagssag, om jeg så må sige, fordi begge dele er lige anvendelige. Der, hvor forskellen er, den store forskel er, at træ jo er et naturmateriale, og det vil sige, at det arbejder i takt med, at temperatur og relativ luftfugtighed ændrer sig i løbet af et kalenderår. Det er jo sådan, at indenfor i vores stue, hvor sådan et trægulv typisk ligger, der har vi en relativ luftfugtighed, som er lav i vinterhalvåret og høj i sommerhalvåret. Og i de vintermåneder, hvor den relative luftfugtighed er lav, der vil træet trække sig sammen og blive mindre, fordi fugten fra det forsvinder, og så får man nogle revner imellem plankerne på et massivgulv, som man ikke får helt i samme grad på et lamelgulv, fordi ved det trelagsopbyggede, så tager man meget af det her arbejde ud af træet, cirka 70-80 %. Så det er den overvejende årsag, når vi taler nybyg, hvis budget og opbygning ikke er en faktor. Så er det typisk det, man vælger ud fra. Så er der nogen, der siger, jamen jeg vil have et massivgulv, for det er det rigtige, og så er der andre, der siger, jamen jeg kan rigtig godt lide udtrykket, men jeg kan ikke leve med de revner. De vælger så lamellen. Når vi så taler renovering, så er det typisk mere sådan noget som, hvad der er plads til, fordi der har du noget eksisterende. Så der har den massive sin begrænsning, fordi den er typisk tykkere end et lamel, og så får du problemer med at kunne lukke dine døre og den slags. Så der giver det nogle gange lidt mere af sig selv.

Morten: Ja. Hvad med, nu sagde du, hvis budgettet ikke er en faktor. Det er det jo i mange byggeopgaver eller i mange byggerier. Hvad er sådan, jeg spørger ikke efter priser på de to, men vil et massivgulv oftest være dyrere end et lamelgulv eller omvendt?

John: Jamen både ja og nej, fordi det er jo lidt, hvis vi skal prøve at tale lidt billedligt talt, så er det jo sådan, at et massivgulv i, og nu bliver mine kollegaer på Sydfyn sure på mig, men det er jo i virkeligheden bare en pind, du kører igennem en høvl. Og hvis den pind er af en billig træsort, så bliver det ikke dyrt at lave et massivgulv. Det kunne være en fyrretræsvarer for eksempel. Men hvis du omvendt set har et lamelgulv, så har du jo taget først en pind, som du skærer op, så limer du den sammen igen, og så kører du den igennem høvlen. Så der har du en arbejdsproces mere. Og det vil sige, den bliver egentlig relativt meget dyrere end den massive på en billig træsort. Omvendt set på en dyr træsort som Eg, hvor du så kun har 4 mm af den dyre træsort på toppen, og så har du fyr i mellemlægget og bagsiden. Der bliver den jo noget billigere end den massive, hvor du har den dyre træsort hele vejen igennem. Men der, hvor det for alvor adskiller sig, så vil jeg sige, i ren indkøb, der er der ikke den store forskel på de billige træsorter, men når vi kommer op i de dyre træsorter, så er lamellen billigere end den massive. Men der, hvor det for alvor adskiller sig, det er på læggeomkostninger. Det er dyrere at lægge et massivgulv, fordi efter lægning, så skal den også behandles, den skal slibes og overfladebehandles. Og der er lamelgulvet, den har du mulighed for at lave færdig på fabrik, så du egentlig ikke skal gøre ret meget ved den efter lægning.

Morten: Jamen det giver god mening. Ja. Og nu er man jo så heller ikke i tvivl om, at du er født ude af lamelverdenen, kan man sige. Men hvis man lige skulle nævne en lille ulempe ved lamelgulvet, hvad skulle det så være kontra plankegulvet her? Eller det massive?

John: Jamen altså den helt overvejende forskel er jo, at hvis du har et 22 mm tykt plankegulv i massivtræ, så har du jo faktuelt mere slidelag, end du har på lamelgulvet.

Morten: Der er mere at slibe på, hvis det er. Ja.

John: Ja. Der er mere gods i den. Altså en 22 mm har du vel en 6-7 mm slidelag, hvor på lamellen har du, hvis det er vores, fire. Som igen også er meget, for du har producenter i dag, der har helt ned til mindre end fire. Men grundlæggende har du mere slidelag. Og så har du jo hele følelsen af, at det her er det samme hele vejen igennem. Der vil jo være nogen, der siger, at de kan mærke, de går på noget, der er massivt.

Morten: Tror du på det? Kan du mærke forskellen?

John: Nej, ikke rigtigt. Men jeg går egentlig mest op i, at folk vælger det rigtige. Og hvis hele opbygningen er til, at man har plads til et massivgulv, og det er det, man ønsker sig, så er det da det, man skal vælge.

Træsorter og hårdhed

Morten: Ja, lige nøjagtig. En god indflyvning på det. Det var type af trægulv. Men vi er jo ikke færdige her, fordi der er stadigvæk også noget med en træsort, og hvad for en træsort man vælger til sit gulv, uanset om det jo egentlig er massivt eller lamel. Hvad muligheder har vi der egentlig at vælge imellem?

John: Jamen, vi kører jo primært efter de nordiske træsorter, fordi vi jo sourcer alt vores træ i nærområdet. Så det er enten dansk, skandinavisk eller tysk træ, der anvendes. Vi kører med nordisk fyr, Douglas, Eg, Ask, og så en lille smule amerikansk Pitch Pine. Den er så lidt længere væk end Skandinavien, men det er Eg, Ask, Douglas og Fyr, der er vores hovedtræsorter, hvor Eg og Ask jo er hårdtræssorter, og Fyr og Douglas er det, man kalder softwood, altså blødtræsvarianter.

Morten: Og hvad er forskellen på de to? Hvad er det, man som forbruger vil opleve, om du vælger et hårdtræ eller et softwood, som du siger?

John: Ja, altså lige på de her, der er det jo hårdheden i gulvet, altså det, man vil kalde en Brinell-værdi, og i daglig tale der vil det være, hvor let det er at sætte mærker i. Der må vi sige, på en fyr og en Douglas, der er noget af det, som, når folk kommer til os og vil have sådan et gulv, så spørger vi ind til, jamen har I hund, og hvor stor er den hund, og når der kommer nogen med, nu siger vi bare et eller andet, tre børn, fire hunde, der insisterer på at gå ind med sko på, der en gang imellem også kan være højhælede, så er Douglas og Fyr måske ikke det rette valg. Det kan godt være, det er et superflot gulv, men det er også et blødt gulv, og det skal man selvfølgelig gøre sig nogle overvejelser omkring, inden man vælger det.

Morten: Og hvis man har den store hund, og man går ind i sko, og man har de mange børn, så siger du, så er det mere et hårdtræ, man skal?

John: Ja, så burde man vælge en Eg eller en Ask i stedet for, fordi den er væsentlig mere hårdfør. Og nu sætter jeg jo tingene på spidsen, det er jo ikke fordi, man sagtens kan have hund, selvom man har Douglas og Fyr, men det er bare for billedligt talt at gribe forskellen ret kraftigt op.

Morten: Ja. Hvad er så forskellen mellem Eg og Ask? Det er begge to hårdtræ, så hvornår skal man vælge det ene frem for det andet?

John: Ja, dem der typisk vælger Ask, det er nogen, som ønsker sig et lyst gulv, faktisk lidt i stil med en Douglas, men som for at kunne tilgodese noget, der er hårdere. Altså Ask er jo traditionelt en meget anvendt træsort i Danmark, frem for alt også til møbler. Lys og flot og med et fantastisk spil imellem noget lyst ved og noget brunt kerneved, som giver et fantastisk farvespil, når det ligger nede, som man så dæmper med en overfladebehandling, men som er lidt mere levende måske end en Eg, hvor Egen er sådan lidt mere traditionel, vil jeg kalde den. Den går man aldrig galt i byen med.

Morten: Og hvad betyder det, at den er mere traditionel?

John: Det betyder, at Eg har været anvendt i mange, mange år og fremadrettet også vil blive anvendt. Det er by far den mest brugte træsort i Europa, frem for alt når vi kommer syd for os. Der har vi jo en andel, altså andelen af Eg på gulve i Tyskland er jo langt over 95 %, når vi taler trægulve. Og så falder den jo, jo længere nordpå man kommer.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Og hvis du siger Asken, den er lys, så går jeg også ud fra, du mener, at Egen så må være mørkere end det?

John: Ja, du kan jo sagtens lysne Egen til at være lige så lys som Asken, men fra naturens side, når den sådan er ny, så er Asken lidt lysere end Egen.

Morten: Hvad er så forskellen på Fyr og Douglas? Begge to softwood, hvornår skal man vælge det ene frem for det andet?

John: Det er igen en religion, skulle jeg til at sige. Douglas går nok for at være lidt finere end Fyr. Den er også lidt hurtigere voksende, der er lidt kortere imellem årringene. Den har et lidt andet udtryk end Fyren. Og det er den eksklusive nåletræ.

Morten: Den eksklusive nåletræ.

John: Ja.

Morten: Jamen, det er jeg sikker på, den godt vil bryde sig om at blive kaldt det. Men der er også nogen, der vælger Fyren, ikke også?

John: Jo, absolut.

Morten: Og hvorfor vælger man så Fyr? Hvad er det, der gør det?

John: Jamen det er igen, det er jo også sådan en traditionel træsort, der har været anvendt til husbyggeri i mange år. Den ligger jo i stort set alle lejligheder i byerne, vi kender den fra vores sommerhuse, ikke kun på gulv, men også på loft og væg. Så det er jo en god, traditionel, nordisk træsort til husbyggeri, som jo bliver endnu mere anvendt, lige så snart vi kommer til Sverige og Norge.

Pris, sortering og udtryk

Morten: Ja, lige nøjagtig. Nu de her fire træsorter her, nu vi talte lidt om pris før. Kan du sådan lige prøve at guide os lidt i den sammenhæng, hvor vi ligger henne prismæssigt, de enkelte sammenlignet med hinanden?

John: Jamen, når vi taler lamelgulve, så ligger Fyr jo typisk fra, hvis det er vejledende priser inklusive moms, så ligger den vel typisk fra 400 kroner og opad. Douglas fra måske 700 kroner og opad. Eg og Ask fra, ja, det er det samme, fra 700 kroner og opad. Fuldstændig afhængig af bredde og sortering og overflade. Det her kan være, nu er der plus minus i den her. Der er jo nogle gange noget, der er under og nogle gange noget, der er over.

Morten: Selvfølgelig.

John: Ja.

Morten: Og det der jo også er vigtigt at sige, det er, vi ved ikke, hvornår folk de lytter på den her podcast, men vi har optaget lige før jul i 2024, så det er de priser, vi taler om. Så hvis det her er om 50 år, så er det også lige vigtigt at huske på det her.

John: Ja, det er rigtigt.

Morten: Prøv lige at høre. Sortering og udtryk, det er også en af de ting, som vi lige skal prøve at tale om, fordi der er forskel på, når man skal ud og vælge sit trægulv, hvad det er for et udtryk, det har. Kan du ikke prøve at guide os der, John?

John: Jo, det kan jeg. Jamen vi sorterer jo efter antallet af knaster, størrelsen af knaster, farvespillet. Og der er det jo fuldstændig individuelt, hvad man synes. Altså når folk siger, hvad er et pænt gulv? Det er meget individuelt, for smag kan du ikke, gudskelov, diskutere. Der er nogen, der er fuldstændig vilde med et helt stilrent gulv, som ikke har en eneste knast, og så er der andre, der siger, som jeg selv, jamen når jeg går ude i haven, så kan jeg ikke få øje på nogen træer, der ikke har grene, så selvfølgelig skal der da være en knast. Det er jo det, der gør, at jeg kan se, det er et naturmateriale. Men det er meget forskelligt, hvad folk er til, og vi oplever også tit iblandt ægtepar, at hun synes det ene, og han synes det andet.

Morten: Jamen det kunne man godt forestille sig. En af de ting, jeg faktisk har syntes, der er svært ved det her, det er jo at forestille sig, hvis du sidder med en vareprøve, eller du får en vareprøve, der har en eller anden vis størrelse, hvordan det her så kommer til at se ud, når det så bliver inde i et helt rum.

John: Ja, og det er også ekstremt vanskeligt. Det som de langt, langt, langt de fleste gør, det er, at de træffer et valg ud fra træsort. Og det er jo i det her, vi har talt om, hvem er vi, og hvordan bruger vi det dagligt. Og så selve sorteringen, om man ønsker meget spil, lidt spil, mange knaster, få knaster. Det kunne typisk også have noget at gøre med, hvad har vi af møbler, hvad har vi af køkken, hvad er der noget, det skal være en kontrast til. Man skal nogle gange passe på med at vælge et gulv, der ligger for meget op ad de møbler, man har i forvejen. Møbler, farve på væggene, køkken og alt sådan noget må godt være en kontrast til dit gulv, fordi det er jo en stor flade. Så når først man har fundet ud af det, så plejer folk egentlig at vælge selve sorteringstypen ud fra et billede, og så vælger man overflade ud fra en håndprøve, fordi den kan man føle og mærke på og sige, hey, det er lækkert det her at røre ved. Det kan jeg godt gå på bare tæer i. Men det er svært uanset. Selv endda hvis vi i et showroom kunne lægge to-tre kvadratmeter gulv af en slags, så vil det jo stadigvæk være noget andet, når det kommer hjem i en stue, fordi det vil jo også ændre udtryk alt efter, om det er sollys eller det er kunstigt lys, eller er der gulv til loft-vinduer, eller står du og kigger på det om sommeren, eller er det om vinteren? Der er rigtig mange aspekter i det her. Men jeg tror nok specielt yngre mennesker i dag føler sig egentlig rimelig komfortable med at kigge billeder og så mærke håndprøven.

Morten: Ja. Jamen jeg tror også, det er billederne, der gør det. Det er der, man kan opleve det i hvert fald. Jeg har ikke set, eller så skal man ud i udstillingshusene eller nogle af de steder for at opleve det, ikke også?

Overflader og behandling

Morten: Og du sagde det der med, noget af det, og det er jo egentlig den næste ting, jeg godt kunne tænke mig lige at høre dig om, det er det her med overfladen. Så det er det, der afgør, altså følelsen, det er egentlig det, som der afgør det, eller hvad siger du?

John: Ja, altså vi arbejder jo både med lak og med olier, og sådan kort fortalt, så er olie jo noget, der går ned i træet og giver en dybde og en glød, som man har lidt vanskeligere ved at få frem på lakken, fordi lakken er en forsegling, der ligger ovenpå. Nu bliver det teknisk, men lakmolekyler er cirka 25 gange større end oliemolekyler, og det er det, der gør, at olien trænger ned, og lakken ligger ovenpå. Men der er jo så fordele og ulemper ved begge dele, fordi ulempen ved olie er, frem for alt når vi taler lamel, og du får det lagt på fabrikken, så kan du ikke industrielt mætte træet med olie. Det vil sige, når du får gulvet ud, og det bliver lagt i din stue, så skal du give det en efterbehandling, inden du tager det i brug, for så bliver det langt lettere at holde fremadrettet. Der skal du tænke lidt ligesom når du lakforsegler en bil, fordi så er den lettere at vaske. Det er fuldstændig det samme her. Og det er ikke en udfordring, du har på lakken, for det er som sagt en forsegling, der ligger ovenpå, så den lægger du bare ud og tager i brug. Og den skal du jo så i princippet ikke vaske, den skal du sådan set bare tørre af med en fugtig klud. Men det, der så er ulempen ved lakken på sigt, er jo, at du stille og roligt får slidt i den her overflade, og når du så får brudt lakken, så er den vanskelig at klatreparere. Så skal du ind og slibe hele lakken af og så starte forfra med en ny behandling. Der er olien, den kan man godt pletreparere i et løbende vedligehold. Og det er jo blandt andet derfor, selv et sted som Københavns Lufthavn har en olieret overflade, fordi den kan man sådan løbende vedligeholde med olie. Men der er nogle ting, man skal overveje. Så kan man sige, nu er det blevet så godt med overflader, at man også kunne vælge at gå en helt anden vej og sige, det får vi også flere og flere, der gør på lamel-delen, ligesom massiv-delen, at man vælger at få det leveret ubehandlet, og så får man det behandlet på stedet, for så kan man rent faktisk kombinere de to i dag. Så kan du godt lægge en olie i bunden, der ligesom får træets struktur og glød frem, og så lægge en meget, meget mat lak på toppen af det, der så gør, at den bliver lettere at vedligeholde. Fordi man så bare skal tørre den af.

Morten: Og grunden til, man skulle gøre det, det var for at få den der dybde og gløden frem, eller hvordan?

John: Ja, det er det. For du kan få en helt anden dybde og glød med olie, end du kan med lak. Og det er fordi, som jeg startede med at sige, at lakken er noget, der ligger ovenpå.

Morten: Lige nøjagtig. Findes der andre... man kunne jo også vælge at male gulvet. Jeg har faktisk lige haft en deltager med i podcasten, som havde sorte gulve. Meget atypisk, men det så faktisk super fedt ud. Men det ville også være en tredje mulighed for at behandle sit gulv. Jeg ved ikke, om man gør det, hvis det er et lamelgulv eller hvordan?

John: Jo, altså det hænder. Der, hvor vi typisk har leveret til, der skulle males, det er typisk, når folk har et gammelt sommerhus, hvor enten er det, at man vil bygge igen, så man får det udtryk, man havde dengang. Eller at der har været en eller anden vandskade eller noget andet skade, der gør, at man er nødt til, at det skal lægges til noget eksisterende. Men det er jo sådan, som vi har set det, hvis man har set Badehotellet på TV2, det er jo sådan et malet fyrretræsgulv, der ligger der, og det brugte man jo dengang.

Morten: Lige nøjagtig. Så jo, det hænder.

Morten: Det hænder. Det var da heller ikke typisk, det var måske også derfor, jeg lagde mærke til det, og et mørkt gulv, det ville også være de færreste, der ville vælge at gå den vej. Men det var super fint.

Montage, undergulv og knirk

Morten: Prøv at høre, John, den sidste ting, som vi egentlig aftalte lidt om, vi lige skulle vende også, det er jo også noget med omkring montage af gulvet. Altså det her med, hvordan bliver det sat op? Hvad er det for nogle overvejelser, man kan gøre sig der, når man har med et trægulv at gøre?

John: Jamen der er det jo, hvilket undergulv man har. Og hvis vi taler nybyg i dag, så er det jo typisk enten et betondæksgulv, det skal på med en fugtmembran imellem, eller også er det typisk et pladegulv, altså et spånpladegulv med spor i og varmefordelingsplader. Og så kan man jo, hvis det er et massivgulv, så ville man typisk, hvis det er sådan en overflade, det ligger på, så ville man typisk fuldlime det til undergulvet, fordi det er den eneste mulighed, man har for montering af et massivgulv på sådan et undergulv. Et svømmende gulv, eller et lamelgulv, der er trelagsopbygget, ville man kunne lægge svømmende, som det hedder. Altså hvor gulvet hænger sammen i sin helhed, og så arbejder det ude under fodpanelerne. Og så er der jo endelig den hele tredje mulighed, men det er typisk i renoveringer på en førstesal, at det skal strømonteres, som det hedder. Altså hvor man skruer det nede i nogle gulvstrøer, der ligger med en center-center 60. Der vil det typisk være et massivgulv, der bliver lagt, eller hvis det skal være lamelgulv, så skal det være et 22 mm for at det må lægges på strøer.

Morten: Ja, i mit barndomshjem, der var det sådan, at når man kom ud i gangen, lige ved hovedindgangen eller lige foran det badeværelse der, så var det jo sådan, at gulvet knirkede helt vildt. Hvordan kan man undgå det? Det fandt jeg aldrig ud af i min barndom. Det blev ved med at knirke derude i gangen. Hvordan kan man undgå det?

John: Jamen altså det korte svar er jo, at hvis dit undergulv er plant, så knirker det typisk ikke. Der skal jo være en eller anden form for friktion for at gulvet kan knirke. Og det sker jo typisk ved, at der enten er en eller anden lunke eller en spænding. Det kan også være spændinger i træet i takt med, at den relative luftfugtighed ændrer sig. Så det der med, at trægulvet knirker nogle steder, det er nok ikke et fænomen, man sådan lige kommer til livs. Det er en del af charmen ved et naturprodukt.

Morten: Men det er... Det er en del af charmen, og det var egentlig også det, jeg forventede svaret det var.

John: Men det passer ikke helt, fordi nu talte vi jo fuldlimning, og hvis man fuldlimer gulvet til undergulvet, enten til beton eller til en spånplade, så knirker det ikke. Det garanterer jeg, og det er uanset om det er massivt eller lamel. Så har du fikseret det.

Morten: Lige nøjagtig. Så er det på plads.

John: Så er det på plads.

Outro

Morten: John, prøv lige at høre. Typisk så har jeg, når jeg sidder med folk i podcasten her, så sidder jeg lige med et stykke papir foran mig, hvor jeg sådan lige skriver lidt notater eller skriver op, hvis der er noget, der skal klippes ud, eller et eller andet, jeg skulle huske at spørge om. Det har jeg faktisk ikke gjort den her gang. Den her gang har jeg overskrevet mine notater, fordi jeg egentlig bare har prøvet at sætte mig ned og så prøve at sige, jeg bliver nødt til at lytte på, hvad er det for nogle ting, man skal overveje. Så jeg synes, det har været super brugbart at lytte på dig i dag. Hvis du skal give et sidste gode råd med til os som nybyggere, hvad skal det være så?

John: Jamen så skal det være, at i den der jungle af muligheder, du har som nybygger for at vælge materialer og løsninger, så skal du finde nogle få folk, du har tillid til, og lytte til, når du selv har truffet dine valg, og så måske være klar til at ændre dem, hvis de kommer med noget, du synes er brugbart. Men jeg tror, man skal, i den her oversværm af indtryk, du får, der tror jeg, man skal finde nogle folk omkring sig, man har tillid til, til at hjælpe i processen. Om det så er en god ven eller en håndværker eller en arkitekt, det er sådan set for mig egentlig underordnet, men find nogle, du har tillid til.

Morten: Ved du hvad, et godt råd. Et godt råd. Og det har vi hermed sendt videre. Og hvis man lige skal ind og læse noget omkring vikinger og se, hvad det er, I laver, hvor gør man det bedst henne?

John: Jamen, det gør man på vores hjemmeside og ellers så gør man det på vores sociale medier, både Facebook, Instagram og LinkedIn.

Morten: Ved du hvad, vi tager og linker op til det hele i show notes her. Og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag.

John: Ja, tusind tak, fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.