Isolering - hvad skal man vælge?

Intro: Velkommen og præsentation af Michael og Enviro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Mange kender mineraluld som isolering, men der er faktisk nogle gode alternativer derude. Det kan blandt andet være papir- eller celluloseisolering, eller også kan det være træisolering. Og det skal vi tale med Michael fra Enviro om. Michael, velkommen i Drømmevillaen.

Michael: Jo tak, tak.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at stille op i dag og fortælle noget omkring isolering, fordi det er jo det, der er dagens tema.

Michael: Ja, og det er jo det oversete byggemateriale. Det er jo det, man ikke ser i byggeriet normalt, og så synes jeg da også, det fortjener et par ord med på vejen.

Morten: Det synes jeg i allerhøjeste grad. Du har fuldstændig ret, fordi det er jo de færreste, der går ind i et nybyggeri eller en ombygning eller et eller andet, og det første man tænker på, det er isolering. Men der er nogle væsentlige ting, som man ligesom skal forholde sig til, og det er det, vi prøver at tale os igennem i dag. Inden vi kommer ind i det, Michael, så skal vi bare lige høre, hvem er du, og hvor kommer du fra?

Michael: Jeg hedder jo Michael Fabrin Klausen, og jeg sidder til daglig som teknisk rådgiver i Enviro. Og har egentlig, af et par omveje, startet som bygningssnedker, og så læste jeg videre til bygningsingeniør, og så var den sidste uddannelse, jeg tog, sådan set isolatør, hvor jeg så har haft egen virksomhed med celluloseisolering og været igennem seks en halv, syv års tid har jeg haft papirisoleringsvirksomhed og har vel isoleret mellem 2200-2500 isoleringsopgaver på de der seks et halvt års tid. Og så har jeg en kort afstikker, hvor jeg igennem, det blev nok alligevel også seks, seks et halvt år fra 2014 til 2022, har arbejdet lidt med bygningsakustik, altså rådgivet og solgt akustikløsninger til private og industri. Og så har jeg de sidste tre års tid været hos Enviro som teknisk rådgiver inden for biogene isoleringsmaterialer, og det er så primært papirisolering, som vi i dag kalder celluloseisolering, og så træfiberisolering. Det er vores to kerneprodukter.

Morten: Okay. Hvad er Enviro? Er det en dansk virksomhed? En produktionsvirksomhed, eller hvordan er det?

Michael: Ja, altså Enviro i dag, det er en ren salgsvirksomhed. Men det er en sammenlægning af to virksomheder, og den ene var det, der i gamle dage hed Papiruld Danmark, som havde egen produktion af papirisolering i Danmark. Og det var det, der hed papiruld. Og de har sådan set banet vejen for den viden, der er i dag omkring celluloseisolering. Der vil jeg sige, der har de været ret markedsførende omkring det. Og så, og de har jo, jeg tror det er igennem snart 40 år, har det jo faktisk været papirisolering på det danske marked, og der er det så primært Papiruld Danmark, der har drevet det frem. Og så blev de så i 2021 slået sammen med det, der hed CBI Danmark, som er en salgsvirksomhed. Og vi gjorde så det, at vi i 2021 lukkede man produktionsanlægget i Danmark af papirisolering. Og så er det i dag importerede produkter, altså både træfiberisoleringen og celluloseisoleringen. Det var simpelthen for dyrt. Altså drift af produktionsanlæg i Danmark, det var for dyrt. Så det har ikke kunnet svare sig.

Hvor kommer materialerne fra?

Morten: Hvor kommer det så fra primært?

Michael: Celluloseisolering er en østrigsk leverandør eller virksomhed, men vi har produktionen i Sverige. Så det er svenske aviser, der bliver samlet ind fra det svenske marked, og så bliver de produceret til celluloseisolering, og så bliver det transporteret til Danmark. Og så har vi træfiberisolering, den kommer fra Norge. Og det er jo så fra træer, altså fældede træer og så restprodukterne fra tømmerproduktion derfra, der så bliver lavet til træfiberisolering. Så har vi også lidt produktion af celluloseisolering fra Finland. Altså vores udgangspunkt i dag er, at vi finder de produkter, der er bedst egnet til det danske marked. Og pt. er det så fra Sverige, Norge og Finland.

Morten: Ja, okay. Og det er jo også de nærmarkeder, som det er. Så det giver jo god mening også på den front jo.

Michael: Ja, det skal jo helst være nabolande. Så det hele ikke går op i transport til både omkostningstungt, og så er der også noget klimamæssigt i det.

Papir, cellulose, træfiber og andre isoleringstyper

Morten: Prøv at høre, det vi skulle tale om, det var jo netop det her med typer af isolering, og der er vi jo allerede begyndt at folde lidt ud. Vi taler både om papir og celluloseisolering. Er det egentlig det samme?

Michael: På mange punkter er det jo ens, men papirisolering er jo genbrugsaviser, så det er en avis, der har eksisteret i en 14 dages tid, og så bliver den indsamlet, og så bliver den granuleret og tilsat lidt salte, som brandhæmmer, og så har man sådan set et isoleringsmateriale pakket i poser. Men kernen i det er jo cellulose, som kommer fra træ. Så her genanvendt. Og så træfiberisoleringen, der er det faktisk, når man laver tømmer fra norsk skovbrug, så skærer man fire sider af, så de runde afbarkede sider fra kernetræet bliver lavet til flis, og så er det det, man bruger til træfiberisolering. Det kommer ned i sådan en grøde og bliver varmet op til 160 grader, og så bliver fibrene trukket fra hinanden, og det kan man så lave til både løsfyldsprodukt og som batsisolering. Så forholdsvis lavt energiforbrug i selve produktionen af materialerne, og så er det fra en fornybar ressource i form af et træ.

Morten: Og nu siger du jo også her, det er jo også en vigtig ting at forstå, at et isoleringsmateriale kan komme som batts, eller det kan komme som løsfyld. Og nu siger du, træet kan faktisk komme i begge former, er det rigtigt?

Michael: Ja, altså de produkter, vi har, der vil jeg sige, der er celluloseisolering løsuld. Og så med den lille spidsfindighed, at du også kan få dem som batts, men det er lidt sværere at arbejde med. Og fordi at træfiberen sådan set har de samme materialeegenskaber, og vi har et godt samarbejde med Hunton, som leverer de der træfiberbatts, så er det det, vi satser på på det danske marked. Så løsuld for begge produkter, men batts, det er for Hunton.

Morten: Og det er jo sådan, når man står og skal vælge imellem sådan nogle isoleringsmaterialer. Og det sagde jeg også til dig, før vi lige gik i gang med optagelsen. Jeg blev faktisk nødt til at gå ind og lave en Google på det og lige prøve at sige, hvad er det egentlig, der findes af forskellige typer af materialer. Og papir og træ er jo kun to af dem, men der findes andre materialer jo, hvor mineraluld, det er jo en af dem, som man kender rigtig godt på det danske marked.

Michael: Ja, altså i øjeblikket kan man jo sige, der bliver også, altså den der pose af isoleringsmaterialer, der er tilgængelige, den bliver jo større, fordi man gerne vil finde nogle produkter, der har nogle lave klimaaftryk. Så undersøger man jo potentialet for græs og hamp og hør og halm, og der findes mange isoleringsmuligheder. Men de gængse på markedet, og det vi ser, der bliver brugt mest, det er jo stenuld, glasuld, celluloseisolering, træfiberisolering og hampeisolering og så halm. Altså det vil sige, det er dem, de fleste kender, og de er i fornuftig anvendelse i dansk byggeri. Hvor celluloseisoleringen nok sammen med stenuld og glasuld er det produkt, der bliver anvendt mest.

Morten: Ja. Og så er der jo selvfølgelig Leca og flamingo eller polystyren, som man kender det. Men det er jo lidt mere til terrændæk, som jeg forstår det, ikke?

Michael: Jo. Det er jo nogle batts eller nogle klodser, som man så kan lægge ned i et terrændæk, og de har jo den fantastiske egenskab, at de er fuldstændig ligeglade med, om det er frost, eller der kommer vand. Der reagerer de ikke på, men det ville et stenuldsprodukt, glasuld og et træfiber- og celluloseisoleringsprodukt jo reagere på. Så de materialer er jo ikke super hensigtsmæssige i terrænet, hvis det er indbygget i terrænet. Man kan jo godt lave et løftet terrændæk, det ser vi faktisk, der er stor interesse for i øjeblikket. At man laver pælefundering, for eksempel skruefundamenter, og så hæver man terrændækket, og så kan det være stenuld, glasuld, papirisolering, træfiberisolering. Og der ser vi selvfølgelig helst, at det er træfiberisolering og celluloseisolering, men alle skal jo nævnes.

Morten: Det er sådan, det er.

Isoleringsevne, lambdaklasse og vægtykkelse

Morten: Prøv at høre, når man så skal vælge imellem de her forskellige typer af isolering, og selvfølgelig er der noget med selve det konstruktionstekniske, om det er en god idé at bruge det angivne materiale, hvor det er. Men der er også nogle ting, som man selvfølgelig skal vælge ud fra. Så det er det, jeg håber på, at du vil hjælpe os med at guide os lidt igennem. Og en af de ting, som jeg ved, som isoleringsmateriale, det første spørgsmål, man bør stille, det er jo noget omkring isoleringsevne. Er det ikke rigtigt?

Michael: Jo, jo. Og der har man jo lambdaklassen, som er varmeledningsevnen. Så jo højere værdi, jo bedre varmeleder isoleringsmaterialet. I dag er medianen eller normen en lambdaklasse 37. Så har man en varmeledningsevne på 37. Og så kan man få nogle produkter, der har en lavere varmeledningsevne, lambdaklasse, og man kan få nogle, der har en højere. Men der er mange af de gængse produkter, de ligger lige deromkring 37-38. Så lambdaklassen er jo en god parameter at måle på, hvor meget varme bliver ledt igennem isoleringsmaterialet. Og så er der selvfølgelig økonomien, det er jo også en væsentlig parameter, og så er der noget klima og miljø, og så er der selvfølgelig også nogle brandtekniske egenskaber. Men så længe man er med forhold til det brandtekniske, altså så længe man er i det, der hedder enfamiliehuse, kædehuse, sommerhuse, annekser, tilbygninger, så betyder det brandtekniske ikke alverden. Det er mere, hvis man kommer op i højden. Og her er højden så over 5,1 meter til det øverste bærende gulv, så må isoleringsmaterialer af de fleste biogene ikke indgå i de bærende bygningsdele. Men det svarer til cirka tre etager. Så længe du holder dig under tre etager, så kan man sådan set godt bruge de biogene isoleringsmaterialer i bærende bygningsdele. Og det er terrændæk, ydervægge, etagedæk og tagkonstruktioner. Der kan man bruge de materialer.

Morten: Lige nøjagtigt. Michael, der var en ting, vi startede med her med isoleringsevne. Der er faktisk en ting, som vi har talt om også i forbindelse med vores eget byggeri, det er, når man får de her streger på sit byggeri, så er der jo mange, der faktisk glemmer, hvor tykke vægge, eller at der faktisk går mange kvadratmeter ind i tykkelsen på vægge. Men betyder det, at hvis de har lambdaklasse 37, som du siger, betyder det så, at uanset om du bruger mineraluld eller du bruger cellulose eller du bruger træfiber, at så er det samme tykkelse på væggen, eller hvordan er det?

Michael: Nej, altså der er jo det, det ville ikke nødvendigvis være en lambdaklasse 37 for mange af de biogene materialer. Men det viser sig, at der ikke er meget forskel på isoleringsevnen, når først man begynder at regne det ud i vægtykkelse. Så hvis man tager sammenligningen med en væg, der er 400 mm tyk og siger, den er lambdaklasse 37, så for at få den samme isoleringsevne med et lambdaklasse 38-materiale, så skal man egentlig bare tilføje 10 mm. Det er ikke mere, der skal til.

Morten: Okay.

Michael: Så det er egentlig marginaler. Men det er faktisk noget, der har haft meget fokus, lambdaklasse 37, nå men jeg afviger fra lambdaklasse 37, det betyder nok alverden, men det betyder faktisk meget lidt. Og hvis det endelig skulle være sådan, at energirammen på sit byggeri ikke skal være så meget for en lidt tykkere vægkonstruktion, der kan være en eller anden årsag til, at det ikke kan lade sig gøre, så vil man altså også have mulighed for for eksempel at efterisolere eller lægge et større isoleringslag på sit loft eller i sin tagkonstruktion, så man kan godt kompensere for lambdaklassen i den summerede energirammeberegning. Så vi oplever det egentlig ikke, vi oplever det som et konkurrenceparameter, som man gør meget opmærksom på, hvis man har en lav lambdaklasse på et givent produkt. Så markedsfører man sig med det, men i praktisk byggeri har det faktisk en forholdsvis lille betydning. Og der kan man sige, vores papirisolering har jo en lambdaklasse 37, og vores træfiberisolering har en lambdaklasse 38. Og for træfiberisolering er det egentlig den samme lambdaklasse, om det er bundet som batts, eller om det er løsfyld, det er den samme lambdaklasse.

Morten: Ja, okay.

Michael: Så jeg vil sige, det er der, hvor jeg synes, det begynder at være spændende, når man så snakker enfamiliehus. Jamen så vil jeg sige, ud fra det brandtekniske kan du sådan set komme langt med papirisolering, og den kan stort set det samme som de mineralske isoleringsprodukter i praktisk byggeri. Og lambdaklassen er faktisk også på den der lambdaklasse 37, som er det der median, hvis man kan snakke om en median inden for isoleringsprodukter.

Morten: Så det du faktisk siger, det er, når man, det er parameter, det med brand, og det er også et parameter med isoleringsevne, men i bund og grund, så er det ikke der, hvor den store forskel ligger i de her byggevarer. Det er det, jeg hører dig sige.

Michael: Ja, præcis.

Bæredygtighed og biogene materialer

Morten: Så er der jo egentlig de to tilbage, og det er måske også specielt den her med bæredygtighed eller bæredygtige byggematerialer. Det er jo den, der, jeg ved også, der står dit hjerte nært. Så kan vi ikke prøve lige at dykke lidt ned i det, og kan du ikke lige prøve at folde ud, hvad det her handler om? Vi ved jo godt, at vi skal bygge, altså dansk byggeri eller byggeriet generelt, at der er meget CO2 i både produktion og i det at drive huset. Men hvad er det, vi taler om, når vi taler omkring bæredygtighed på isoleringer og specifikt isolering?

Michael: Altså, og man kan sige, præmissen her for både vores celluloseisolering og vores træfiberisolering, det er jo sådan set, at det kommer fra en fornybar ressource. Det vil sige, der er en skov, eller et træ, der vokser i skoven, det indlejrer en masse CO2 under sin vækst. Og så på et eller andet tidspunkt, så er det her træ plukmodent, og så bliver det jo skovet i skoven, og så har man sådan set den CO2, som vi har alt for meget af i atmosfæren. Det er jo det, Paris-aftaler og alt det går ud på, at vi skal simpelthen have fjernet noget CO2 fra atmosfæren. Og der kan man sige, der er træet jo genialt til det. Og så længe man kan binde det i et materiale i byggeriet, for eksempel i stolperne eller i et isoleringsmateriale, og så i lang tid, så har man jo faktisk fået fjernet noget CO2 fra atmosfæren. Og så samtidig skal man selvfølgelig sikre sig, at det træ, der er blevet skovet, også bliver genplantet, så der er balance i den skov, man tager træet fra. Og så længe den balance er der, så er det jo et genialt isoleringsmateriale ud fra et klimamæssigt perspektiv.

Michael: Så i den samlede levetid, man har sin bygning, har man jo indlejret CO2 både i de bærende stolper og i en træfacade og måske en indvendig træbeklædning, alt efter hvordan man bygger. Men der er træ bare et genialt materiale til at indlejre CO2. Og så efter endt levetid, så er kunsten også, at man, man kunne jo vælge at brænde isoleringsmaterialer af. Man kunne også trække isoleringsmaterialer over i andet byggeri. Det er muligt. Man kan måske trække isoleringsmaterialer ud og lave formpressede møbler af træfiber. Altså der er bare nogle gode muligheder for, at man faktisk får det her biogene materiale videre i en ny cyklus. Men udgangspunktet er jo, at isoleringsmaterialet skal blive i bygningen i rigtig mange år. Og man siger vel, hvad er det, 40-50 år, som måske er levetiden på mange huse i dag. Men det skal man jo fordoble, og det kan man sagtens med at bruge biogene isoleringsmaterialer. Det kan sagtens sidde i vægkonstruktionen i den samlede levetid af et hus, der står i 100 år og mere givetvis. Og der findes jo bygninger i, jeg tror det er i Norge, der står en kirke fra 1290. Altså træ er jo et fantastisk byggemateriale. Men det skal selvfølgelig bruges med omtanke, og så har man virkelig en god fornuft i at bruge de biogene materialer og træ som byggematerialer.

Morten: Og så som isoleringsmaterialer. Så der er plus på bæredygtigheden her. Jeg er selvfølgelig også, det er selvfølgelig også derfor du fremhæver det. Det er jo dit produkt. Hvad er ulempen egentlig ved det, Michael? Hvad er ulempen så, hvis vi tager papirisolering eller celluloseisolering?

Ulemper, fugt og svigt i byggeriet

Michael: Ja, og der kan man jo så sige, at der er jo ingen ulemper. Men selvfølgelig er der det. Men altså, det er jo biogent, så kommer der et svigt i byggeriet, så er det jo også et materiale, som vil kunne forgå. Altså lige så fantastisk det er til at sidde i en bygning, lige så snart det bliver tilført vand i væsentlige mængder, så begynder der også en forrådnelsesproces. Og det kan man sige, det sker jo ikke med de mineralske produkter. Men udgangspunktet er jo heller ikke, at vi indbygger et svigt i byggeriet. Så under forudsætning af, at de konstruktioner, der bliver bygget, er i fugtteknisk balance, og at der ikke sker svigt i byggeriets levetid, så vil jeg sige, så er der sådan set ikke en ulempe ved det materiale. Og så kan man sige, hvis man på et tidspunkt bliver træt af bygningen, så hiv bygningen fra hinanden, og så lad isoleringsmaterialer og træ ligge, og så rådner det, så forsvinder det. Det er jo egentlig også en meget fin tanke. Nu er det ikke fordi, jeg vil anbefale det, men tanken om, at det er biogene materialer, der af naturens vej faktisk også kan komme væk igen. Så sker der en forrådnelse, og så vil den indlejrede CO2 jo frigives. Så kunsten er jo også, at vi skal beholde materialerne, så længe vi overhovedet kan.

Morten: Nu siger du det der med et svigt i byggeriet, og bare lige for at forstå det, så tænker jeg, under husets opførelse, så er det jo et spørgsmål om, hvordan du laver din fugtsikring og din dampspærre og de ting. Du sagde også, at det kunne være et svigt undervejs, altså mens man bor i huset. Det er jeg faktisk lidt i tvivl om, hvad du mener med det.

Michael: Jamen, det vil være en vandskade. Får du lavet et hævet terrændæk med træfiberisolering i, og så kommer der en vandskade, og så trækker der noget vand ud i terrændækket, så er kunsten jo, at man ret hurtigt skal se svigtet, og så skal man have åbnet op og tørret ud og fjernet det ødelagte materiale. Men der kan man sige, hvis det ligger lang tid, så er der jo en risiko for noget rådskimmel i de biogene materialer. Men det er jo samme præmis som for de bærende bygningsdele, som så ofte er i træ, når man bygger biogent.

Morten: Ja. Så præmissen er jo egentlig den samme.

Michael: Ja, lige nøjagtigt. Og den der med faktisk, og det synes jeg også er ret interessant ved de biogene materialer, at når du bygger en let trækonstruktion, så har du nogle bærende stolper, de er i træ, det er biogent materiale. Det er hygroskopisk, det kan suge fugt, og det kan skyde fugt fra sig igen. Så det tilpasser de fugtbalancer, der er. Og når du så tilføjer et isoleringsmateriale, der er biogent, så har man jo nogle materialer i din vægkonstruktion, der arbejder på samme præmis. Og det synes jeg er sindssygt interessant. Det der med, hvorfor fanden skal jeg blande stål med et biogent materiale, hvis jeg kan blande træ med træ. Så er der bare en naturlighed i, at de her materialer agerer på samme måde i forhold til fugt, ja brandteknisk også. Det er jo de samme materialer, der har stort set de samme egenskaber, og det er egentlig en god forudsætning for at bygge. Jeg synes, man har set mange byggerier, hvor det er sådan overengineered, altså hvor man har blandet alt skens materialer. Så er det en banevare, så er det plade, så er det cementbundet, så er det det ene, så er det det andet. Og jeg tænker, jamen der er jo ikke en naturlighed i, at du sammensætter materialer med så forskellige egenskaber. Og så på en eller anden måde er det fantastisk simpelt at bygge med biogene materialer, fordi de arbejder på samme præmis. Og så er der også en form for lethed i byggeriet. Altså en fysisk lethed i byggeriet. Den tanke kan jeg super godt lide, faktisk.

Michael om eget hus og valg i praksis

Morten: Og det der jo også er ved det, det er jo at, når vi får dig i studiet her, så synes jeg også lige, du her afslutningsvis skal fortælle lidt om dit eget byggeri, fordi jeg ved, du har været igennem mange af de her overvejelser, som vi står med. Du vil gerne bygge nyt, er det ikke rigtigt, på et tidspunkt?

Michael: Jo, altså mig og min hustru havde jo tanker om, at vi gerne ville lave drømmeboligen, som mange andre har. Og vi er jo født med et lille grønt hjerte, og har egentlig tænkt, at klimaaftrykket er en stor del af den måde, vi skulle bygge på. Og i kraft af, at jeg har arbejdet med celluloseisolering tidligere og ligesom kendte produkter, som er miljøvenlige og sådan noget. Men i vores undersøgelser kom vi jo frem til, at det eneste rigtige at gøre, det er jo at købe et hus, der allerede står der. Altså købe et godt gedigent hus, som står og skal passes og plejes og kan forbedres, og give det lang levetid. Det er faktisk det laveste klimaaftryk, jeg kan sikre. Så det blev sådan set den vej, vi gik, at vi købte et halvandenplans hus.

Michael: Og så har vi skiftet alle døre og vinduer til noget træ-lavenergi og fået efterisoleret taget, skiftet taget, efterisoleret taget og brugt papirisolering i tagkonstruktionen. Så vi har brugt de biogene materialer, hvor vi kan, og hvor det har givet mening. Og derudover har vi så sagt, jamen vi vil også arbejde med, at så mange af de produkter, som er i huset, vil vi genanvende. Så de gamle papdøre sidder selvfølgelig stadigvæk, de gamle gerigter og fodpaneler har vi forsøgt at beholde. Har vi skullet bruge en ny dør, så har vi købt en brugt dør. Og det samme har vi sådan set gjort med el, hvor vi siger, jamen vi vil bevare så meget af det el, der er her. Så vi har sådan set ikke skiftet alt el i huset. Eller fået det skiftet. Det er jo ikke alt, man kan lave selv. Men der har vi så også forsøgt at bevare det. Alt vand vil jeg så sige, det har vi skiftet. Altså alle vandrør. Der lå nogle gamle kobberrør, det gav simpelthen ikke mening at bevare det, så det har vi fået skiftet. Men det er den samme el-varmekedel, der sidder her. Så den tænker man, for fanden, ja, vi kunne skifte den, men nu sidder den her stadigvæk, og den giver noget godt varmt vand. Så den bliver skiftet, når den går i stykker.

Michael: Og så har vi til badeværelser for eksempel, når vi har lavet to badeværelser, så har vi købt restpartier af fliser. Så jeg har jo ligget mørke vinteraftener og drønet rundt i Danmark og hentet et restparti her og der. Og så er det jo til sidst blevet stykket sammen til et rigtig fint hus. Og hemmeligheden er jo så, at jeg faktisk ikke er færdig endnu.

Morten: Nej, jeg skulle lige til at spørge. Det lyder som et langt projekt også jo.

Michael: Det er et langt projekt, og pt. har vi været i gang i otte år. Men de store ting er lavet nu, så det er de sidste lister og malearbejde hist og her, der mangler. Og vi er kommet rigtig langt. Og så vil jeg sige, vores ambitionsniveau var skyhøjt, og jeg har måske måttet tilpasse mig lidt hen ad vejen der. Det er også en hård proces, vil jeg sige, at bo i huset og renovere samtidig, og så forsøge at have et fuldtidsarbejde ved siden af.

Morten: Ja, det kunne jeg godt forestille mig.

Outro: Bedste råd, hvor man kan læse mere, og tak for i dag

Morten: Michael, det har været en fornøjelse at have dig i studiet i dag og høre omkring det her. Det er første gang, vi sådan dykker lidt ned i isolering. Jeg synes, det har været lærerigt. Jeg har fået noget ud af det. Så tusind tak for dit bidrag her. Hvis du skal komme med sådan en anbefaling, eller vi plejer at slutte af med et godt råd til nybyggere. Hvad skulle det være?

Michael: Jamen, det gode råd er jo, brug biogent, hvor det er muligt, altså arbejd med biogene materialer, træ, hamp, hør, halm, for den sags skyld. Og så vær ikke bange for at prøve det, som man kan sige, er nye materialer. Men udgangspunktet er, hvis man gerne vil det, så tag tidligt fat i en leverandør, så man bliver hjulpet på vej fra start af. Altså, hvis man gerne vil biogent, for eksempel i isolering, så skal det være tidligt i processen, man arbejder det ind, så man kan nå at få taget nogle af de udfordringer, der kan være hen ad vejen, fordi det er materialer, der for mange er ukendte. Det er en del af min hverdag, så for mig er det bare en naturlighed, men det kan jeg se, at det for mange andre ikke er på samme måde. Men det er materialer, man sagtens kan arbejde med.

Morten: Lige nøjagtigt. Hvis man skal læse mere om jer, hvis man skal høre mere omkring det her med materialer, hvor skal man gøre det henne, Michael?

Michael: Altså enviro.dk. Det er et rigtig godt sted. Det er vores hjemmeside. Og så vil jeg sige, er der det mindste i rådgivningsforløbet eller projekteringsforløbet, så ring til vores tekniske afdeling, og så vil man givetvis få fat i mig. Og så gør vi os rigtig umage med faktisk at snakke folk igennem de projekter her, så man kommer så godt fra start som overhovedet muligt. Så vi bruger ekstra energi på det, der hedder projektering. Og det er en god investering for alle parter.

Morten: Ved du hvad? Vi linker ind til jeres hjemmeside, så folk kan finde det inde i shownotes, og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag her.

Michael: Jamen fantastisk, tak fordi jeg måtte være med Morten, og så glæder jeg mig til at udbrede lidt omkring det biogene isoleringsmateriale.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.