Magien i det eksisterende

Intro: Velkommen og præsentation

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I dag skal vi ikke tale om at bygge nyt. Vi skal derimod tale om at restaurere. For hvordan skal man gribe den opgave an? Hvad kan man benytte sig af af det eksisterende, og hvad skal man tænke nyt? Det har vi udfordret Pernille Lykke med. Hun er arkitekt. Pernille, velkommen i Drømmevillaen.

Pernille: Tak for det.

Morten: Og tusind tak, fordi du har lyst til at stille op i dag og tale om et emne, som ikke handler om nybyggeri, men faktisk meget om restaurering. Og det har jeg glædet mig rigtig meget til, fordi der jo faktisk er nogle elementer, som jeg tænker, vi som nybyggere, der er også mange ombyggere, der lytter med, egentlig kan lære af dig. Inden vi skal ind i samtalen, Pernille, så giv din korte introduktion af dig selv.

Pernille: Ja. Goddag og tak fordi jeg må være med. Mit navn er Pernille. Og jeg har de sidste to år haft min egen tegnestue, Lykke Arkitektur. Jeg arbejder med eksisterende bygninger og kulturarv, som jeg istandsætter og transformerer og restaurerer, vedligeholder. Og gennem årene har jeg arbejdet med alle mulige slags omdannelser fra helt prosaiske, små bygninger til store, flotte værker som Kronborg Slot og Kunsten i Aalborg, Alvar Aaltos, og Højesteret på Christiansborg. Men jeg arbejder altså også med villaer.

Morten: Ja.

Pernille: Og i sin tid valgte jeg at blive arkitekt, fordi jeg gerne ville formgive og skabe noget med mine hænder, men ret hurtigt fandt jeg faktisk ud af, at det her med at have lidt både medspil og modspil fra de eksisterende bygninger, det tiltalte mig faktisk meget. Så det har jeg arbejdet med siden.

Morten: Hvordan var det? Nu bare lige nysgerrig, hvordan kom du egentlig til den erkendelse? Var det en bestemt oplevelse eller en bestemt bygning, du kom til at røre ved, eller hvordan var det?

Pernille: Det er faktisk et godt spørgsmål. Jeg tror faktisk primært, det var det her med, at der er lidt modstand. Der er noget at forholde sig til. Der er noget, man bliver nødt til at gå på opdagelse i og finde ud af: Hvad er der på spil her? Det tror jeg faktisk. Det er nok i virkeligheden det. Ja.

Morten: Okay.

Pernille: Jeg kan godt lide at undersøge tingene, inden jeg går i gang.

Fra store kulturbygninger til villaer

Morten: Det er jo sådan nogle store navne, du nævner. Kunsten i Aalborg, det er jo ikke sikkert, alle folk kender det, men Kronborg i hvert fald. Går man ind i det med sådan en, hvordan går man ind i sådan en opgave? Er der lidt ærefrygt, eller er der lidt nerver på, når man går i gang med sådan et projekt?

Pernille: Det er der jo altid, fordi det er jo lidt fantastisk. Det er jo sådan noget sommerfuglestøv, man kommer til. Og gamle materialer og en historie. Så det er jo både kulturen, kulturhistorien og arkitekturen og gamle materialer, som kan have 500 år på bagen og så videre. Så helt sikkert. Men i virkeligheden arbejder man jo med den slags bygninger, som man arbejder med nyere bygninger også. Det kunne være en villa fra 70'erne. Man starter med at undersøge, hvad er der på spil, og så er det klart, at nogle bygninger må man gå lidt mere til end andre.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Pernille: Ja.

Morten: Jeg er nysgerrig på, stadigvæk når man har arbejdet med sådan nogle store bygninger eller kendte bygninger, hvad er det projekt, du har været med i, som har betydet mest for dig? Hvad har det været for et projekt?

Pernille: Jeg tror faktisk, at det første projekt, jeg lavede som uddannet arkitekt, det tog også fire år. Det var en stor restaurering inde i København, et firlænget kompleks, der hedder Fæstningens Materialgård. Det ligger ved siden af det, som de fleste nok kender i dag, der hedder BLOX. Men et fredet anlæg. Og det var særligt for mig, fordi det var det første projekt, hvor jeg fik lov til både at registrere og værdisætte og finde ud af, hvad er historien i den her bygning, og hvordan kan vi gå til det? Og så var det fire helt forskellige bygninger. Så den ene var meget, meget fin og skulle restaureres efter alle kunstens regler. Og så var der en bindingsværksbygning, som var knap så fin, men så var der faktisk nogle skure, som slet ikke var nogen særlig stor arkitektur. Men de hørte jo til det her kompleks, så der kunne vi få lov at lave et nyt formsprog. Så det der med egentlig at arbejde med både nyt og gammelt, og sådan meget divers tilgang til restaurering i det projekt, det var spændende.

Morten: Ja, okay. Det lyder også meget spændende.

Pernille: Ja.

Hvad gamle bygninger kan lære os

Morten: Prøv at høre, og det er jo netop det her med restaurering og det her med at arbejde med gamle huse, som vi skal tale om her i dag. Sådan lige inden vi kommer helt ind i det, hvad kan vi egentlig lære af de her gamle bygninger, når vi taler omkring nybyggeri, eller vi taler byggeri i dagens byggeri?

Pernille: Ja. Altså, jeg tror, man kan sige, at man har gjort sig meget umage, når man opførte bygninger tidligere. Materialerne kostede rigtig mange penge. Så derfor skulle man gøre det rigtig godt. Det kostede til gengæld ikke så mange penge, de arbejdstimer man lagde i det. Det er vendt på hovedet i dag. Så derfor ser vi nogle bygninger med en enorm høj grad af detaljering og flotte bearbejdninger af materialer og så videre. Og det skal vi passe rigtig godt på. Og det, vi kan lære af det, det er jo, at når man gør sig umage, både med arkitekturen og proportionerne og detaljerne og materialerne, så passer vi faktisk rigtig godt på de bygninger, og vi bevarer dem i rigtig mange år. Så hvis man taler om klima og så videre, så er det bedste, man kan gøre, jo i virkeligheden at bygge noget, som vi kommer til at holde så meget af, at vi får lyst til at bevare det i rigtig, rigtig mange år.

Morten: Ja.

Pernille: Ja.

Morten: Så det handler om materialevalg, eller hvordan?

Pernille: Jeg synes, det er både arkitekturen og proportionerne og materialerne. Er det udført godt og solidt? Og man har en lang dansk tradition for, hvordan man opfører bygninger, som jo er på baggrund af nogle erfaringer, man har gjort sig: Hvordan arbejder fugt i bygninger, og hvordan fungerer konstruktioner og så videre. Så derfor har man egentlig en udvikling i en lang dansk tradition for godt håndværk.

Morten: Ja.

Pernille: Ja.

Morten: Og det betyder jo også lidt, tænker jeg, at det må glæde dig, det her med, at der i dag er fokus på, at vi skal renovere mere. Jeg tænker, det er noget, der taler også ind i din faglighed eller det, du tror på?

Pernille: Ja, der er jo helt klart sådan et momentum omkring bevaring i dag, og det synes jeg er rigtig godt. Det er rigtig godt af rigtig mange grunde. For det første skal vi passe på vores klima og vores planet, og det skal vi gøre ved ikke at bruge helt så meget beton og stål, som vi plejer, men måske bruge nogle lidt mere nationale materialer, eller nogle der ikke kommer helt så langt væk fra, og ikke er helt så belastende. Og så skal vi jo passe på vores bygninger af mange årsager. Kulturarv har jo også i sig selv en berettigelse. Der er rigtig mange mennesker, der holder af kulturarv, fordi det er vores identitet. Det er de fysiske rammer, vi bevæger os i. Og det handler om vores hukommelse, både som individ og som fællesskab. Så derfor tror jeg, at kulturarven taler til de fleste mennesker. Sådan rent økonomisk taler den også til os, fordi det jo er de bygninger, der bliver solgt til den højeste værdi også. Så der er et eller andet med kulturarv, som giver rigtig god mening at passe på.

At læse bygningen og arbejde med det eksisterende

Morten: Og hvad så, når man arbejder med et konkret projekt? Så tænker jeg, så må der være nogle ting, man som arkitekt får forærende, når man går i gang med det her med at renovere frem for at bygge nyt, men der må også være nogle begrænsninger. Kan du prøve at fortælle lidt om det?

Pernille: Ja, altså det er rigtigt, der er jo både medspil og modspil. Men man kan jo starte med at finde ud af, hvad er der på spil? Og det er jo sådan, jeg starter alle mine projekter med at finde ud af: Hvad er det her? Hvad er det for en arkitektur? Hvad er det for en struktur, der er i bygningen? Hvilke materialer? Hvad kan være originalt? Hvad er måske nyere tilføjelser? Har det en kvalitet, eller har det ikke en kvalitet? Så starter man ligesom med sådan en værdisætning over, hvad har vi egentlig med at gøre her? Og det kan også være sådan noget, hvis det er lidt nyere bygninger, så kan man måske genbruge noget. Altså nogle tagsten, de er faktisk gode nok, men vi skal have lavet et nyt tag. Kunne man bruge dem på en anden bygning? Man starter ligesom med at finde ud af, hvad har vi med at gøre? Hvad for en arkitektur er det? Hvad for en struktur? Hvad for nogle materialer? Og på en eller anden måde sådan en slags materialebank. Så det er jo vores medspil. Det er det, vi skal arbejde med. Og så skal man jo sørge for, at det, man så vil med bygningen, det passer nogenlunde. Men de gamle bygninger er faktisk tit ret robuste, så vi kan godt lave en ny funktion i en gammel bygning. Men det handler selvfølgelig om, at man ikke vil arbejde imod. Så man skal ikke finde en funktion, som er diametralt modsat af det, man har med at gøre, så giver man sig selv for mange benspænd. Men hvis man arbejder med det, så synes jeg, at det er langt overvejende positivt, at man har noget at tage fat i.

Morten: Hvad kunne være et eksempel, hvis man skulle konkretisere det, hvor man prøver at arbejde imod det? Jeg tænker, du arbejder på nogle projekter, hvor du har måttet gå ind og sætte, slå en streg i sandet og sige, ah nej, det her fungerer ikke, fordi sådan og sådan og sådan, eller nogle eksempler på det?

Pernille: Hvis nu man har et eller andet stort, flot, gammelt fredet pakhus med en masse små vinduer, det er en meget dyb bygning for eksempel. Og så er der en, der får en tanke: Her skal vi lave en masse boliger. Og der skal man så have en hel masse lys, og man skal have en hel masse andre ting, som ikke fungerer sammen med den arkitektur, der allerede er. Så skal man måske prøve at overveje, at man skulle lave et andet slags rum. Og det kunne være, man kunne lave et street food eller noget andet. Men man skal selvfølgelig arbejde med den bygning, man har med at gøre.

Kvalitet, genbrug og hvad der skal væk

Morten: Pernille, du fremhæver også det her med kvalitet. Kvalitet, det var en god idé før, og det er det jo sådan set stadigvæk i dag. Kan du nævne nogle eksempler på, hvad kvalitet egentlig kan være i et byggeri?

Pernille: Ja. Kvalitet, det kan for eksempel være sådan et helt klassisk eksempel på, hvor man nogle gange misforstår kvaliteten. Det kan for eksempel være, man har en gammel hoveddør, hvor det trækker ind, eller man har et gammelt vindue, hvor man kan se, det er lidt råddent nede i bundkarmen og sådan noget. Så kan man måske være tilbøjelig til at sige, det skal da kasseres. Vi skal have noget nyt. Men hvis man sådan zoomer lidt ud, så var det jo faktisk det arkitektoniske udtryk, man faldt for ved den bygning. Og når vi så får stukket i det der træ, så er det tit rigtig, rigtig godt, sundt kernetræ. Og det kan vi faktisk rigtig nemt vedligeholde og istandsætte og tildanne, så den igen bliver tæt og god. Så kvalitet er også at passe på det, man har, og ikke være alt for hurtig med at smide ud. Det kunne være kvalitet.

Morten: Og der må også være en grænse i det her. Så der må også være en grænse i, hvornår man så siger, ah, nu er det altså blevet noget skrot. Nu er det ikke noget, vi skal bevare. Så der må være en eller anden balance i det også?

Pernille: Jo, jo, det er der bestemt. Når jeg kommer til en bygning, så er det, jeg typisk er med til at smide ud, faktisk alle de ting, man så har forsøgt at gøre hen ad vejen. Hvis nu vi har en muret bygning, det kunne være en ældre villa for eksempel. Og så har man måske lavet noget indvendig efterisolering med en, man har sat en bræddevæg op og lavet noget isolering der, og så har man puttet gipsplader udenpå og sådan noget der. Så kan vi se, det er faktisk rigtig usundt for bygningen. Så det, jeg tit er med til at smide ud, det er ofte tilføjelser, som er kommet til hen ad vejen, som måske faktisk har skadet bygningens klima og sundhed. Ja.

Morten: Og det jeg tænker på, hvis man står med en ombygningsopgave, så må det jo, i hvert fald som privat, være svært at kunne vurdere, hvad der er værd at bevare. Men jeg hørte dig også bruge et begreb, der hed en materialebank. Så det handler vel egentlig om at prøve at gå igennem hele huset og få noteret ned og så få sagt, hvad er skrot og hvad er slot, ikke?

Pernille: Ja, lige præcis. Og hvad er forringet? For selvfølgelig er der nogle gange noget, der er forringet, og så kan man finde ud af, skal vi så lave noget nyt, som skal se nyt ud, eller er bygningen så gammel, at vi skal lave noget, som skal være en rekonstruktion? Det er sådan noget, det er meget vigtigt, man tager stilling til i enhver sag. Så det bruger jeg faktisk en del krudt på, når jeg starter op, at finde ud af, hvad er det, vi har med at gøre? Er det noget, som man kan tale om tålegrænsen på? Hvad kan den her bygning tåle? Kan den godt, skal den nye skille sig ud, eller skal den nye falde tilforladeligt ind? Det er forskelligt fra sag til sag.

Morten: Kan man sige noget om, hvad for nogle materialer man typisk vælger at genbruge? Altså, er det træ, eller er det, altså, er der nogle ting der, man kan sætte nogle tommelfingerregler på i hvert fald?

Pernille: Jamen, vores sunde, danske materialer som tegl og tømmer og puds og sådan noget, det er jo det, vi prøver på at arbejde videre med typisk, hvis det er sådan lidt de her lidt ældre typer af bygninger. Ja. Det vil jeg sige. Vi har en stolt og lang tradition for murerbyggeri i Danmark.

Morten: Og hvad er det så, vi skiller os af med?

Pernille: Det kan som sagt være sådan nogle tilføjelser, som er ærgerlige. Dårlige materialevalg. Hvis man har haft for mange penge i 80'erne, så er der tit sket en hel masse ting, som faktisk ikke er særlig heldige. Det kan som sagt være, man har isoleret på en uhensigtsmæssig måde, eller man har måske nogle tekniske installationer, som er blevet frygtelig grimme, nogle kabelkanaler og baner eller noget andet, og det har braget igennem nogle dørpaneler og sådan nogle forskellige ting. Så starter vi egentlig med at sige, det her, det kan vi godt gøre bedre.

Nutidige krav, nye materialer og transformation

Morten: Jamen, det giver jo rigtig god mening. Det jeg så lige tænker på, det er, når man så har sådan et gammelt hus, og man så har fået det strippet ned til det, som man gerne vil beholde. Så må der også være en masse udfordringer, hvis man så skal til at køre det op til nutidige krav og ønsker. Altså, der må være en masse forhindringer, som man støder på, eller hvordan er det?

Pernille: Vi har jo en opgave selvfølgelig, og det man kan sige, det er, at i dag har vi jo en høj forventning til komfort. Vi vil gerne have gulvvarme, og det skal være godt isoleret, og det skal ikke trække og så videre. Og det koster selvfølgelig nogle penge at lave de der ting, men vi kan faktisk godt gøre det. Vi kan sagtens lave et opdateret, det er jo sådan generelt fortalt. Men ofte kan vi godt lave et nyt terrændæk med varme i, og vi kan isolere indvendigt på den rigtige måde, og så får man jo sådan set både en historisk villa og en moderne komfort. Så kan man jo sige, så får man endnu mere, end hvis man kun havde det nye. Man får historien med.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Pernille: Ja.

Morten: Jeg er faktisk nysgerrig på, nu taler vi om det der med at genbruge materialer, og det kan jo godt være, at man ikke kan genbruge materialerne i det samme hus. Og det er jo også der, hvor der er mange portaler, der begynder at opstå, hvor man faktisk både kan sætte brugte byggematerialer til salg, men man også kan gå ind og købe nogle. Har du nogle meninger, holdninger, erfaringer omkring den del?

Pernille: Det synes jeg er rigtig, rigtig positivt. Altså, i gamle dage, når vi murede med mursten, så brugte vi kalkmørtel. Og hvis man gjorde det, så kan man sådan set tage en gammel bygning ned, og så kan man banke mørtlen af, og så har vi de fine gamle sten, og vi kan genbruge dem. Hvis nu vi så har en bygning af nyere dato, hvor man har puttet cement i sin mørtel, så har vi et helt andet problem. Så hænger tingene simpelthen så meget sammen, at vi vanskeligere kan genbruge. Men de gamle huse er simpelthen kendetegnet ved, at de stort set kan skilles ad fra hinanden og genopføres igen, ligesom man har gjort i Den Gamle By. Fordi man ikke binder tingene så voldsomt sammen, at det ikke kan demonteres igen. Så man kan faktisk genbruge teglsten og mursten og bjælker. I de gamle bygninger kan vi jo se, at bjælkerne måske kommer fra en gammel kirke eller fra noget andet. Det er blevet flyttet rundt. Det har man gjort, især med bindingsværksbygninger og så videre.

Morten: Ja. Så det kan man godt. Jeg synes faktisk, det er noget, vi har bearbejdet lidt tidligere i podcasten, det her med at kunne skille huset ad igen. Vi har for eksempel haft kalkmænd og talt omkring kalkmørtel. Vi har også haft gamle mursten med ind og tale om genbrug af mursten og sådan noget. Så den der tanke og den der filosofi med, at man skal kunne skille tingene ad igen, er der faktisk nogle rigtig gode ting i, synes jeg, som man kan tage med sig i hvert fald. Både når man så skal bygge nyt, men også når man skal renovere eller restaurere, fordi det er jo egentlig samme opgave, man kan stå over for der, ikke?

Pernille: Jeg synes sagtens, man kan lære af det, når man bygger nyt i dag. Den tankegang omkring, hvilke materialer bruger du, og hvordan bruger vi dem? Er de sunde for vores indeklima? Det er langt sundere at male med en silikatmaling, end det er med en plastikmaling. Vi kan godt bruge de principper, man har bygget efter tidligere, og lave en fuldstændig ny og fin villa, som er sund på den samme måde, som en gammel bygning har været sund. Så det kan man sagtens lade sig inspirere af, og det synes jeg, man skal.

Morten: Ja, jeg synes også, det var faktisk en af de ting, som jeg har lært rigtig meget i starten af podcasten, det her med at kunne skille tingene ad. Jeg synes faktisk, der er nogle fornuftige ting i det.

Pernille: Ja.

Morten: Prøv at høre, når man planlægger sådan en restaurering, og du også taler om kulturarv og arkitektonisk idé og materialer. Vi talte også om det her, nogle gange så kalder det lidt på, at man skal restaurere med respekt for, hvad det var, og fortsætte i den samme stil. Men nogle gange kan man måske også sige, at et hus kalder på noget andet, en transformation, om man vil.

Pernille: Ja. Bestemt.

Morten: Hvordan navigerer man egentlig i det?

Pernille: Man starter jo med at finde ud af, hvor meget er af værdi her? Måske er, jeg arbejder med en 30'er-bygning nu, som faktisk er opført uden specielt meget arkitektonisk værdi. Men der er jo en eller anden struktur i den her bygning, som faktisk er meget fin. Den kan vi godt bruge til noget. Og så skal den samtidig faktisk transformeres til en ny funktion. Jamen, så kan man sige, hvor meget er der tilbage? Det er en eller anden struktur, som vi gerne vil genbruge, og så skal vi putte noget nyt ind. Så der pågår vi jo en langt større grad af, hvad man kan kalde en transformation, fordi der er meget mere vægt på, hvad er det, vi skal med det nye, men holdt op imod det gamle. Når vi så har Kronborg Slot, så er det klart, så laver vi ikke særlig meget transformation. Så arbejder vi jo med, hvordan er det, det her skal vedligeholdes efter gamle principper. Så det kommer rigtig meget an på den bygning, man kommer til. Og nogle gange har man måske også en gammel bygning, som, det kan for eksempel være en murmestervilla. De er meget kendetegnet ved, at de har sådan et helt sluttet arkitektonisk hele. De kan godt være yde modstand, når man skal bygge til, fordi de faktisk er sluttede i deres form og rigtig fine allerede. Så hvis nu man gerne vil noget mere der, så skal man jo nok arbejde med en tilbygning, og hvordan kan man så gøre det? Og det vil også være forskelligt, hvordan man skulle gå til sådan en opgave, afhængig af om man skal bygge en lille smule til eller rigtig meget til.

Bevaring, fremtidens byggeri og valg af materialer

Morten: Jeg tænker jo faktisk også, når du fortæller det her, at bevaringsværdighed og noget der er fredet, det er faktisk ikke noget, vi har dækket ret meget i podcasten her. Faktisk så mener jeg overhovedet ikke, at vi har talt om det. Men jeg tænker, det må være noget, du støder på nærmest i ethvert projekt om restaurering. Eller mange projekter i hvert fald.

Pernille: Jo, det er langt det meste af det, jeg arbejder med, er enten fredet eller bevaringsværdigt. Men der er altså også noget, der ikke er. Men jeg har for eksempel arbejdet med en bevaringsværdig villa, sådan en bedre byggeskik-villa, som er placeret i en lokalplan, som også er en bevarende lokalplan. Så der må man altså ikke særlig meget, men de havde faktisk et ønske om at bygge ret meget til. Og vi lykkedes med at få lavet en sag, hvor vi lavede en tilbygning på bagsiden, det vil sige, man kunne ikke se den fra vejen, og sådan lidt trukket i højden i forhold til forhuset der. Men i samme materialer og samme taghældning, samme udtryk, men lidt afdæmpet. Og den fik vi så godkendt i den her bevarende lokalplan, hvor man faktisk er lidt restriktiv med, hvad man må få lov til.

Morten: Ja.

Pernille: Ja.

Morten: Hvis man kigger lidt fremad, og så kigger på, når vi sidder og taler om restaurering i dag, så er det jo nogle gamle bygninger. Hvis man nu spoler tiden 50 år frem og så kigger tilbage på i dag. Hvordan vil du ønske, at man så byggede mere i dag end det, vi rent faktisk gør?

Pernille: Nu vil jeg faktisk sige, at jeg synes, der er gang i rigtig meget god arkitektur nu i forhold til, hvis man ser sådan for måske 20 år siden. Der er rigtig mange, der faktisk er begyndt at tage det til sig, at vi skal arbejde med nogle bedre materialer, nogle sundere materialer og så videre. Men det er jo vigtigt, at det, vi bygger i dag, det bliver vores fremtidige generationers kulturarv. Altså, de skal få lyst til at beholde det. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi gør os umage. Og bygger både smukke bygninger og holdbare bygninger. Og det er også enormt vigtigt, at det er smukt, fordi det bliver vi enormt tiltalt af som mennesker, og det får vi lyst til at beholde.

Morten: Ja.

Pernille: Ja. Og vi skal måske bygge lidt mindre beton og stål. Lidt mere træ, tegl og sunde, gode materialer, ler, kalk, sådan noget.

Morten: Altså, nu ved jeg jo, lige for at udfordre dig lidt på den, nu har du nævnt beton et par gange. Hvis man ser på sådan noget som Aalborg Portland, så kommer de jo faktisk med noget med fremtidens byggematerialer, hvor de jo også arbejder på at gøre noget mere bæredygtigt. Kan man på den måde egentlig fuldstændig diskvalificere beton?

Pernille: Nej, det er heller ikke sikkert, man skal. Men man skal bare være varsom med brugen af det. Der er ikke nogen grund til at opføre facadeelementer i beton, hvis man har en bygning, som er en eller to etager høj, så kan vi sagtens gøre det på alle mulige andre måder. Men der kan godt være nogle gode grunde til at putte beton ned i et nystøbt terrændæk eller sådan noget. Og det bruger jeg også selv. Men derfor kan man godt tænke sig om og bruge det mindre og bruge det mere bevidst.

Morten: Hvordan skal man, udover at have lyttet til alle de episoder, vi har lavet i podcasten, hvor vi jo prøver at dække det her med bæredygtige materialer, hvordan kan man så navigere sig i din optik i forhold til, om man vælger det ene eller det andet? Er det LCA'erne, man skal begynde at dykke ned i og prøve at lære at forstå, også som privat husbygger?

Pernille: Alt det her med de nye materialer, det er faktisk noget, man arbejder rigtig meget på at få nogle flere data på. Fordi lige nu står vi med et dilemma, som er, at vi har alle vores retningslinjer, alle vores faglige retningslinjer, de peger på sådan, som vi plejer at gøre. De peger ikke ind i de nye materialer. Så man arbejder rigtig meget med, der er nogle store fonde og noget, der er inde nu og støtte projekter, hvor man prøver på at udvælge materialer, man prøver på at teste på det, sådan at vi netop kan bruge det, både fordi vi har lyst til at bruge nogle sundere materialer, men vi også tror på og er sikre på, at det virker. Og der er lidt forskel på, hvilke materialer vi taler om her. For eksempel sådan et terrændæk, det man gør i dag, det er, at man støber et terrændæk.

Morten: Tænker du på pælefundering? Det tænker jeg ikke, du gør, når du siger det?

Pernille: Nej, det kunne være, man har arbejdet med nogle fredede bygninger lige nu, hvor man prøver at lave sådan en, jeg tror, det er noget hamp og noget ler, og jeg kan faktisk ikke lige beskrive det fuldstændig, men man arbejder ligesom på nogle nye fundamentstyper, hvor man kan isolere på en anden måde.

Morten: Okay. Og det der med de store projekter, som du taler om, der tænker jeg, du blandt andet tænker på Fire til Én Planet-projektet fra Realdania. Hvor man netop arbejder med de nye materialer og prøver at få det dokumenteret. Det er et eksempel på det, ikke?

Pernille: Jo, lige præcis. Man har lavet, man har ligesom nedsat fire grupper til at undersøge nogle forskellige materialer.

Morten: Ja.

Outro: Byg kvalitet frem for kvantitet

Morten: Nu talte vi jo lidt om det der med, hvis man nu står med 50 år og kigger bagud, og du er egentlig meget pleased i forhold til, hvad det er, der, eller hvad kan man sige, accepterende for, og synes, det er en god retning, vi er på lige nu. Både med arkitektur og materialer. Men er det godt nok, det vi gør i dag? Eller er der nogle ting, du kunne ønske, hvis du havde en ønskeseddel, som vi kan gøre endnu bedre i dag for at gøre det mere langtidsholdbart og bæredygtigt, eller fornuftigt, kan man sige?

Pernille: Jeg tror, at det vigtigste, jeg synes, man skal, når man bygger en ny, nu snakker vi jo mest om villaer her i dag. Men hvis nu man bygger en ny villa, så synes jeg, det vigtigste, man kan gøre, det er, at man faktisk tænker sig rigtig godt om, når man starter. At man arbejder med at få lavet et rumprogram til sin bygning, som fungerer nu, og som fungerer også om 10 år, når børnene er blevet ældre. At man ikke får bygget alt for mange overflødige kvadratmeter, som ikke kan anvendes til ophold, for eksempel. Så man ligesom bygger kvalitet frem for kvantitet. Det tror jeg, det er det, jeg vil sige. Og der er meget snak om Tiny House og sådan noget, og det er slet ikke til alle, det er til nogle. Men vi andre, der måske bygger mere almindelig villa, vi kan stadigvæk godt tænke os om, og så hellere spare 10 kvadratmeter og så opjustere på kvaliteten.

Morten: Ja. Er det også det gode råd, du har til nybyggere her som en afslutning? Vi plejer jo altid at spørge vores gæster, om man har et godt råd. Og du siger jo egentlig det her med at bygge kvalitet frem for kvantitet. Eller har du et andet råd, du gerne vil give nybyggere?

Pernille: Nej, det tror jeg, jeg vil sige, at det skal man gøre, og så skal man overveje, om man ikke skal gå i kast med en eksisterende bygning, fordi man får noget mere. Man får en historie, og man får noget, der allerede er vokset op i et kvarter, der allerede er beboet. Og en grund, som allerede fungerer med de hjørner, hvor der er sol og så videre. Så jeg vil gerne slå et slag for, at man overvejer den eksisterende villa. Både måske den rigtig fine murmestervilla, men måske også 70'er-villaen, eller en der er endnu nyere, og så kan man måske slå lidt til den, og så bygge om.

Morten: Ved du hvad? Det råd har vi hermed sendt videre. Pernille, tak fordi du dukkede op i dag. Hvis man skal følge dig og læse mere om dig, hvor gør man det henne?

Pernille: Jeg har en hjemmeside, der hedder Lykke Arkitektur. Og så forsøger jeg at lægge lidt forskelligt op på min Instagram-profil, som også hedder Lykke Arkitektur.

Morten: Ja. Og så ved jeg også, at du har en del billeder inde på Danske Boligarkitekter, hvor jeg i hvert fald var inde og følge dig, eller inde og læse lidt om dig, før vi dukkede op i studiet i dag.

Pernille: Ja.

Morten: Pernille, tusind tak for dit bidrag.

Pernille: Velbekomme. Tak fordi jeg måtte være med.