Et hus kan ikke ånde

Intro

Bjarke: Hvis vi snakker typehus for eksempel, jamen så er det lige nøjagtigt, fordi elektrikeren har boret ud fra ydervæggene, altså ind igennem indervæggen, og ikke fået tætnet bagved. Det kan også rigtig tit være, hvis du har gasbeton. Hvis man ikke har fået spartlet gasbeton bagved køkkenet, så er det nok til, at der simpelthen kan komme luft ind der.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla.

Morten: Skal et hus ånde? Det er noget, som der er mange, der taler om, og vi har selv i podcasten talt om, om et hus det skal være diffusionsåbent eller diffusionslukket. Til at hjælpe os med at navigere i det her har vi budt Bjarke fra Klimavelkommen i podcasten.

Morten: Bjarke, velkommen i Drømmevillaen.

Bjarke: Ja, tak.

Morten: Og tusind tak, fordi du har lyst til at tale om, vi skal nørde lidt i dag. Vi skal jo nørde lidt omkring det her med lufttæthed, og det har jeg faktisk glædet mig rigtig meget til, fordi det er noget, vi har prøvet at dyrke lidt i podcasten, men som vi ikke helt har fået fat i roden af endnu. Men inden vi kommer til det, Bjarke, så skal vi lige høre, hvem er du egentlig?

Bjarke: Jamen, mit navn er Bjarke Bargaard, og jeg er uddannet tømrer og blev uddannet i 2006. Og har egentlig arbejdet som tømrer frem til 2016, hvor jeg kom ind og arbejdede som konsulent for en virksomhed, som også sælger dampspærreprodukter, som vi arbejder med i dag. Men i 2019 startede jeg Klima sammen med min kollega og kompagnon Morten og har egentlig været i det siden. Så vores primære forretning er lufttæthed. Vi arbejder med lufttæthed via de her forskellige byggemembraner, dampspærre og vindspærre og så videre.

Morten: Ja. Så det handler alt sammen om lufttæthed. Klima, så I startede i 2016?

Bjarke: Ja, 2019, undskyld.

Morten: 2019. Så en virksomhed, der arbejder med lufttæthed, og det er både ude i det private byggeri, men også i projektbyggeri og sådan nogle ting, større projekter den vej rundt.

Bjarke: Ja, det er det. Altså vores primære kunder har været de her store modulbyggere og færdige elementproduktioner, men vi fik de her Gutex træfiberprodukter ind i år og er begyndt at komme lidt bredere ud, så vi er også ude ved de enkelte huse og renoveringssager og også store byggerier. Så vi har været på lidt af det hele.

Hvorfor bygger vi lufttæt?

Morten: Lige nøjagtig. Og grunden til, jeg siger, vi skal nørde lidt i dag, det er jo, fordi det her med, hvordan man bygger selve det konstruktionstekniske, det er jo noget, vi som private husbyggere normalvis kommer ud til vores rådgivere og vores håndværkere og så får dem til at hjælpe os med at navigere i, fordi der er så mange regler inden for det. Men det er også noget, som vi har talt om i podcasten. Vi har flere forskellige gæster inde, der har talt omkring det her. Vi har brugt nogle begreber lidt i den første halvdel måske omkring det her med, skal man bygge diffusionsåbent, eller skal man bygge det lukket. Og det er nogle af de begreber, du sådan skal hjælpe os med i dag. Og så giv den gas, Bjarke. Hvorfor er det egentlig, at vi skal bygge lufttæt, hvis vi kan starte der?

Bjarke: Jamen, det helt korte svar er, at når vi bygger lufttæt, så er det, fordi vi skal spare på vores energiforbrug. Det er det korte svar. Når vi bygger lufttæt, så sparer vi simpelthen en masse energi. Og det vigtigste er faktisk at sørge for, at det er hele huset, der er lufttæt. Så dampspærren, som vi sælger eller arbejder med, er jo en del af det, men det er også vigtigt, at vi arbejder med vores vinduer og døre. Ventilationsanlæg skal også være tæt. Så når vi bygger vores huse i dag, om vi bygger diffusionsåbent eller diffusionslukket, så arbejder vi allesammen med lufttæthed. Et hus i dag må jo udlede omkring 30 kilowatt per kvadratmeter. Og et sådan lidt sjovt tal, vi har regnet på, det er, hvis man går fra 1,0, når vi laver en blower door-test i dag, til 0,7. 1,0 er vores standard, det er det, BR18 skal være. Men hvis vi for eksempel går ned i 0,4, som er lige under det, der hedder passivhuse eller lavenergi, jamen så kan vi faktisk spare 2,7 kilowatt per kvadratmeter. Så det er jo næsten 10% af energiforbruget, vi kan spare ved at lave huset mere lufttæt.

Morten: Og hvad skal der til for, at det kan lade sig gøre? Er det et spørgsmål om, hvad for produkter man vælger, eller hvad?

Bjarke: Nej, det er det ikke. Det er et spørgsmål om håndværkeren. Det hele ligger i finessearbejdet. Altså lufttæthed er en af de vigtigste, hvis ikke det vigtigste, fordi det er det eneste, huset egentlig også bliver målt på. Fordi vi laver jo, når huset er færdigt, så laver man en blower door-test, og så får man at vide, om det er tæt eller utæt. Det er også en af de ting, der kommer til at koste allerflest penge, når det går galt. Fordi forestil dig, du står med et færdigt hus. Kunden skal til at flytte ind i morgen, og du står og laver din blower door-test, og så dumper du. Så skal du til at rykke loftet ned. Du skal til at tage vinduet ud. Det koster 100.000 allerede, når du har konstateret, det er utæt.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Er det egentlig noget, der sker tit? Det har jeg slet ikke nogen fornemmelse af.

Bjarke: Ja, det er det. Altså det er blevet meget bedre. Da jeg startede i '16 med det, der sagde vi jo omkring 20% af alle nybyggerhuse, de dumpede den første blower door-test. I dag er det noget lavere. Jeg kender ikke tallet, men jeg har ugentligt, måske hver 14. dag, nogen der ringer og siger, vi har et problem, kan I hjælpe os med det? Så det er altså stadigvæk et problem. Folk er blevet bedre til at lave de her pre-tests. Det vil sige, at når man har sat dampspærren op og lavet sit hus lufttæt, så sætter man en blower door på og tjekker, er huset tæt? Fordi så er det nemmere at finde fejlen, end når gipsloftet er lavet, og huset står helt færdigt.

Bjarke: Udover det, når vi bygger lufttæt, så er det også et spørgsmål om at sikre vores konstruktioner. Det er kun varm luft, der kan bære fugt. Derfor skal vi sikre, at vores varme indeluft og fugtige indeluft holdes inde i vores hus og væk fra vores konstruktioner. Og det er jo derfor, vi har ventilationsanlæg i alle nye huse. Det er jo netop for, at vi kan ventilere det her fugt ud, som vi udskiller. Altså mennesker udskiller jo, jeg tror, en familie, den udskiller noget, der svarer til 3 liter fugt i døgnet. Så det skal jo ud på en eller anden måde, og det er jo via vores ventilationsanlæg eller at man åbner og lukker vinduer og døre.

Morten: Ja, så det er de to ting, du siger: Spare energi og sikre konstruktionen. Det er derfor, vi sidder og taler om det, vi gør i dag, selvom det selvfølgelig bliver på en eller anden måde lidt nørdet, ikke?

Bjarke: Det bliver lidt langhåret, fordi nu har jeg arbejdet med det siden 2016, så på en eller anden måde skal man jo finde nørderiet frem i det, for at man synes, det er sjovt hver dag, ikke også?

Morten: Ja, lige præcis. Det er jo ikke så sexet at sælge dampspærre.

Bjarke: Nej.

Plastikpose, Z-værdi og godt håndværk

Morten: Så pointen i det her, det er, at der er nogen, der siger, det her med, at man skal bo i en plastikpose, eller huset skal kunne ånde og sådan nogle ting. Det ved jeg også, at det har du nogle ret skarpe meninger om, den del, Bjarke.

Bjarke: Ja. Så jeg vil hellere have, hvis du spørger, skal vi bo i en plastikpose? For så er svaret ja.

Morten: Og det er det, fordi vi skal kunne spare energi, og vi skal sikre vores konstruktioner. Punktum slut. Og det er fordi, lovgivningen siger det. Det er sådan, jeg forstår dig.

Bjarke: Lige præcis. Og så kan man jo bygge lufttæt med mange produkter. Du kan bygge luft med dampspærre, og du kan bygge luft med plader. Du kan gøre det på mange måder. I betonbyggeri er det jo betonvæggen, betonen, der er lufttæt. Så når vi bygger lufttæt, så er det bare et spørgsmål om, hvilket produkt man arbejder med. Det er bare sådan, at dampspærren er den billigste måde at bygge på. Og derfor vælger de fleste dampspærren. Den er også nemmere at bygge med, fordi du har nogle store flader, du kan arbejde med. At bygge med plader og andre former for produkter kan bare gøre arbejdet sværere. Så hvis man arbejder med pladematerialer, jamen så skal man altså være rigtig opmærksom på at få lavet det lufttæt.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Morten: Og som jeg forstår det, så er der noget, der hedder en Z-værdi inden for det her, og det er vel egentlig den, der afgør, hvor tæt et produkt er, eller hvordan er det, det er?

Bjarke: Ja, altså hvis vi skal tilbage til det her med, om et hus skal kunne ånde eller ej, så når noget skal kunne flytte noget fugt, så snakker vi i Danmark om Z-værdier. Z-værdien er egentlig, hvor meget diffusion, der kan komme igennem et produkt. Så det vil sige, at glas har en meget høj Z-værdi. Der er altså ingen diffusion igennem, hvorimod et stykke papir har en meget lav Z-værdi, og der kan komme meget fugt igennem eller meget diffusion igennem. Så Z-værdi er en måde, vi beregner på, hvor meget fugt eller hvor meget luft, der kan komme igennem et produkt. Og det kan jo så være alt fra plader til glas.

Morten: Ja. Så det vil sige, og nu tror jeg, det bliver for nørdet for mange, fordi jeg tror faktisk ikke, vi kigger på det, når vi køber produkter. Men du sagde det jo også selv lige med vinduer og døre. De har jo også en Z-værdi, fordi det er jo også noget af det, der skal gøre, at vi bliver lukket inde eller bor i plastikposen, som du siger.

Bjarke: Ja. Og nemlig, altså, når vi snakker lufttæthed, så er en af de primære problemer omkring lufttæthed konvektion. Altså, det er, hvis du har en ballon og prikker et hul i ballonen, den ikke springer, men der bare bliver et hul, jamen så har du en udsivning af fugt. Og det, man skal tænke, det er, når vi bor i så tæt et byggeri, så hvis der er et enkelt hul bagved en stikkontakt, jamen så er det der, den varme, fugtige luft kommer ud, og det er der, den diffunderer og danner kondens. Så når vi snakker om tæt byggeri, så er det vigtigste altså at sikre konvektionen frem for diffusionen. Fordi den mængde luft eller fugt, der kommer ud igennem et produkt med en meget lav Z-værdi, altså en dampbremse, og den, der kommer igennem en dampspærre, den er ligegyldig. Den har ingen synlig konstruktionsudfordring.

Morten: Så det, det handler om, det er det gode håndværk, eller hvad?

Bjarke: Ja, altså, det er håndværkeren. Altså, alt lufttæthed, det har med håndværkeren at gøre. Fordi jeg har altid, når jeg er ude og undervise håndværkere, så siger jeg altid: Lufttæthed er en fælles opgave. Du skal have fat i elektrikeren, du skal have fat i VVS'eren, du skal have fat i mureren, du skal have fat i tømreren. Du skal have fat i alle de her punkter, fordi det nytter ikke noget, du laver det lufttæt, og så kommer elektrikeren og prikker hul i dampspærren. Så det er en fælles opgave at komme i mål med det lufttætte byggeri.

Dampbremse, dampspærre og diffusionsåbenhed

Morten: Ja. Så skal du lige hjælpe os lidt med nogle begreber her, fordi dampbremse, dampspærre, du nævnte det før. Hvad er så forskellen på de to? Er det Z-værdien, og hvor høj den er, eller hvor lav den er?

Bjarke: Ja, det er det korte svar. Altså, en dampbremse er et produkt med en Z-værdi under 50. Og det er den måde, SBI og BUILD, de har skilt det på i mange år. Og det er, at man siger, jamen en dampbremse, det er under 50, og en dampspærre er over 50. Og alt fra en Z-værdi på 10 til en Z-værdi på 50 eller 100, der er ingen forskel. Der er ikke en diffusionsforskel. Hvis du kommer under, så begynder der at være noget. Så begynder vi nemlig at snakke om diffusionsåbenhed.

Morten: Ja. Så det er under de 10, siger du, så begynder...

Bjarke: Man siger faktisk, altså, hvis du snakker undertag, så er det under tre. Men igen, det største problem, den største problematik sker, når man arbejder med meget lave Z-værdier. Det er, at herhjemme, når vi bygger vores konstruktioner, så har vi altid bygget med en tiendedelsregel. Det vil sige, vores dampspærre eller dampbremse skal altid være 10 gange tættere end en vindspærre.

Morten: Okay.

Bjarke: Så bliver det lidt nørdet og teknisk, men hvis man bygger inden for den her tiendedelsregel, jamen så bygger man en sund og sikker konstruktion ifølge SBI og de forskellige erfaringsblade. Så det, man skal være opmærksom på, hvis jeg nu tager min vindspærre, fordi jeg gerne vil arbejde med en cembritplade, så kan vi sige, den har en Z-værdi på seks. Jamen, hvis den så skal være 10 gange tættere, min dampspærre, så skal den jo være over 60. Så kan jeg jo ikke bygge med en dampbremse. Så det er der, det bliver problematisk, hvis man kan sige det. Det er, hvis vi skal bygge standard, så skal man bygge med noget med en højere Z-værdi, for så er vi sikre på, at vores konstruktion virker, og vi kan være ligeglade med, hvilken vindspærre vi bruger.

Morten: Ja, okay. Okay. Jamen, det giver mening, og så kan man sige, jamen så igen, så leder det jo også bare frem til, at man skal sørge for, man har nogle ordentlige rådgivere undervejs til at kunne navigere i det, specielt når det ikke er ens faglighed, kan man sige, ikke?

Bjarke: Jo. Og nu bliver det jo meget nørdet, når vi sidder og snakker om det her, og det er derfor, min holdning har altid været til byggeriet: Byg standard. Altså, byg med de materialer, vi kender. Byg med en dampspærre med en høj Z-værdi. Byg med en almindelig vindspærre med en lav Z-værdi. Fordi det der med at begive sig ud i at bygge for eksempel 100% biogent, det kan jo nemt lade sig gøre. Det kræver bare, at både håndværkeren og rådgiveren og bygherren er med på, at det er sådan her, vi gør det. Og fordi bare at lave de her fugtstrategier og fugtberegninger på konstruktionerne, jamen, det koster jo også penge. Så det kan nemt lade sig gøre, og der er ikke noget forkert i det. Det kræver bare, at man har tungen lidt mere i munden, for ellers så kan man komme galt afsted.

Biogene materialer og markedets udvikling

Morten: Jeg synes, at når du kommer med sådan en påstand, så bliver du meget uambitiøs på din branches vegne. Og specielt også, når vi taler om, at det er en branche, som sidder lidt fast i det traditionelle, og som måske skal til at udvikle sig. Er det så ikke noget af en påstand, du kommer med, egentlig?

Bjarke: Altså, nu er jeg selv tømrer, så det er altid det første, jeg siger, jeg er selv tømrer, så jeg skælder lige så meget mig selv ud, som jeg skælder andre ud. Altså, hvis vi sådan skal kigge ind i det biogene byggeri, altså med træfiber og træ, så er vi jo også gået i gang med det nu. Men det er så lille et område, hvor det er nogle meget specielle folk og nogle områder, der har arbejdet med det og er rigtig gode til det. Vores holdning er lidt mere, at vi vil gå ud til tømrermesterne og sige, tømrermester Ole, hvis du nu tager og skifter din rockwool ud i din konstruktion med træfiber, så har du gjort en forskel. Så har du allerede lagret CO2 i stedet for at have brugt CO2. Så vores tilgang til det biogene byggeri er mere at gøre det lidt mere bredt. Fordi så er det jo nemlig ambitiøst. Vi vil ud og sige, man kan altså godt bygge med de her materialer, uden man skal lave plader indvendigt og plader udvendigt og bygge en usikker konstruktion. Man kan altså godt gøre det på en simpel måde.

Morten: Ja. Nej, men det tror jeg også, det her handler jo selvfølgelig om, at byggeriet, det skal op i en skala, for at man kan gå ind og gøre en positiv påvirkning i forhold til klimaet, kan man sige, ikke?

Bjarke: Ja, lige præcis. Og vi skal jo ud over at bygge de der, nu siger jeg bare 20 eller 30 huse om året, der bliver bygget 100% biogent. Vi skal jo ud og fange alle dem, der bygger almindeligt, og sige, jamen hvor kan vi skifte nogle produkter ud, der er simple, med nogle gode produkter, som lagrer CO2 i stedet for at afgive CO2. Altså, det er jo det brede marked, vi skal ramme, fordi man bygger 10 eller 20 eller 30 eller 100 huse om året. Det er jo ikke en forskel, det giver jo ingen forskel, når HusCompagniet bygger 1.600 huse om året, vel?

Morten: Nej, det er det. Det er det.

Bjarke: Altså, vi skal bredere ud i markedet for at gøre en forskel.

Morten: Men hvad skal der så til for at komme bredere ud i markedet?

Bjarke: Jeg tror, det skal være en bredere forståelse af produkterne. Hvis vi sådan går væk fra dampspærren og går over til de biogene materialer, for det er jo dem, der er mange, der gerne vil snakke om. Jamen, så er de her træfiberisoleringsprodukter. Vi har jo indblæsningsisolering, som kan udskiftes en til en med rockwool langt hen ad vejen. Den har lidt en højere lambdaklasse. Det vil sige, den isolerer ikke så godt som nogle af de andre gør. Men det kan man så kompensere med på andre måder, for eksempel ved at bygge lidt mere lufttæt. Så det der med at få skiftet komponenter ud i byggeriet, det er der, vi kan gøre en forskel, som jeg ser det i hvert fald.

Morten: Så det handler om, at vi som forbrugere skal forstå mere om, hvad det er for nogle valg og hvad for nogle ting, som vi egentlig stiller krav til, at der skal komme. Selvfølgelig gælder det også om, at spillerne på markedet går ind og tager det ansvar for det. Men os som forbrugere, der må der være en stor uddannelsesopgave i det, så.

Bjarke: Det er der helt sikkert. Altså, jeg tror også, det har været meget indsnævret af dem, der bygger biogent, fordi de meget gerne vil gøre det hele vejen igennem konstruktionen. Men det bliver også en begrænsning, fordi vi har en plade, vi kan bruge som dampspærreplade eller dampbremseplade, og den koster 80 kroner per kvadratmeter. Men vores billigste PE-folie koster måske fire kroner per kvadratmeter, 4,5 krone per kvadratmeter. Så kunden skal jo også være villig til at betale den ekstra pris for det. Og jeg tror, det er der, vi tit møder en begrænsning. Vi starter med, at når kunden ligesom kommer ud til tømreren: jamen, jeg vil bygge sådan her, og det skal være sådan, og der skal være det gode køkken, og der skal være biogent, og det skal kunne trække vejret, og så ender man altid med, at vi kan godt sætte en plastik ind, og vi bruger rockwool, for det er altså lige lidt billigere. Så jeg tror, det er der, den tit stagnerer. Det er, fordi de ikke vil betale de ekstra penge, det koster, selvom det måske ikke er alverden.

Morten: Ja. Men jeg tror faktisk, du har meget ret. Også med, nu har vi jo været igennem processen, min hustru og jeg, Ellen og jeg, i vores byggeri. Og der kan man jo også bare sige, at det er jo ikke noget af det første, vi bliver mødt med, når vi går på den her rejse her. Det første, vi bliver mødt med, det er jo netop noget omkring stil og udtryk og størrelser og alle de der ting. Vi taler jo ikke så meget omkring det der med valget på materialer eller skaber heller ikke... Det er måske, fordi vi også er kommet de forkerte steder hen. Men den der forståelse for, hvad er det egentlig, der skal til, for man kan bygge det her. Men det er jo måske også, som du siger, fordi det ikke er oppe i skala. Det er, fordi det er noget, som der er nogle få mennesker, der egentlig prøver at navigere i, men som vi skal have nogle flere med på, ikke?

Bjarke: Ja. Og det er det der med forståelsen af, at man godt kan skifte, altså lave nogle enkelte ting og lave nogle enkelte skift, som gør en forskel. At det ikke altid skal være hele konstruktionen og hele huset, der ligesom er biogen eller bygget i passivhus og så videre. Altså, alt gør en forskel. Jeg har også altid haft den holdning til, at når vi snakker om bæredygtigt byggeri, det er, når vi bruger produkterne rigtigt. Brug genbrugsplasten til at afdække dine vinduer i byggeperioden. Brug den gode dampspærre til at bygge dit hus lufttæt. Brug betonen der, hvor det giver mening, og brug træet der, hvor det giver mening. Fordi alt har jo sit brug i byggeriet, og vi kan ikke undvære beton, men vi kan heller ikke undvære træ. Så brug produkterne der, hvor de giver mening. Det må være det primære mål for at komme i mål med det bæredygtige byggeri.

Morten: Ja. Ja, men det tror jeg faktisk, at du kan have meget ret i. Fit for purpose, det er jo egentlig det, det handler om. Så cementen og betonen giver jo mening måske i fundamentet eller kigge den vej med, medmindre man går selvfølgelig helt over og kigger på pælefundering. Men så det handler om, at man skal vælge de ting, der giver mening på rette sted, ikke?

Bjarke: Ja. Og igen, vores område, og jeg tror også mange bliver skilt fra, når man begynder at snakke om energirammer og hvor meget må det bruge, og man lader det ofte være helt op til byggefirmaet, man arbejder med. Og sige, jamen, fordi hvis du spørger dem, så siger de, jamen, du skal have et genvindingsanlæg, for ellers så kan vi ikke komme i mål med energirammen. Og du kan risikere at skulle have solceller på loftet, fordi du har for mange vinduer mod nord. Så det er virkelig svært at navigere i som almindelig bruger eller bygherre, fordi hvordan skal man som lægmand ligesom kunne forklare byggefirmaet, jamen altså, jeg vil arbejde med træfiberisolering. Altså, fordi rigtig mange, og jeg tror inklusiv mig selv, hvis du havde spurgt mig som selvstændig tømrer, ja, så havde jeg sagt nej. Fordi man går ud og arbejder med nogle produkter, man ikke kender, og som måske er lidt mere usikre end almindelige produkter. Så jeg tror, der ligger selvfølgelig et kæmpe arbejde ved rådgiveren også om at få forklaret bygherren, jamen, vi kan godt gøre noget for at komme videre i tingene.

Fejl, blower door og hvad der sker i praksis

Morten: Ja. Hvordan ser du egentlig det her område udvikle sig? For som jeg hører det, så kommer der jo større og større krav også til byggeriet lovgivningsmæssigt, at der bliver stillet større og større krav. Kommer det her til at påvirke rigtig meget de kommende år? Er der nye ting, som vi kommer til at blive mødt med i vores byggeprocesser?

Bjarke: Altså, BR18 kom jo, og der strammede man jo i hvert fald, hvis vi snakker omkring lufttæthed. Der strammede man jo fra 1,5 til 1,0. Og jeg tror aldrig på, at man som sådan kommer til at gøre det lavere i byggeriet. Man kan godt bygge lavenergi, så er du på under 0,5. Og hvis man bygger dernede, så skal man være specialiseret i at lave dampspærre. Fordi hvor er forskellen henne? Sådan helt, den helt lavpraktiske forskel på 1,0 og 0,5?

Bjarke: Jamen, vi sagde altid før i tiden at gå fra halvanden, som den var i det gamle BR15, og så til 1,0, jamen, altså, du halverer jo nærmest din størrelse i det almindelige hus. Så du går fra et A4 til et lidt under et A5. Og når du så går fra 1,0 til 0,5, jamen så halverer du igen. Og så er vi virkelig nede i, at hvis det går galt, så er det svært at finde fejlen.

Morten: Så det, du taler om der, det er størrelsen på det hul, der må være ude eller hvad?

Bjarke: Ja, i dampspærren, ja, i princippet, ikke?

Morten: Så A4 til A5, siger du.

Bjarke: Ja.

Morten: Så bliver det halveret, hvis det var, at det skulle endnu længere ned.

Bjarke: Ja. Og det er nemmere at gå fra 1,5 til 1,0, end det er at gå fra 1,0 til 0,5. Fordi at finde fejlen dernede, det kan være rigtig, rigtig svært.

Morten: Hvor er det typisk, at de fejl, de er? Er det i stikkontakter eller hvor er det, at de typiske fejl er med, at I skal ud og lappe huller?

Bjarke: Ja, det er... Hvis vi snakker typehus for eksempel, jamen så er det lige nøjagtigt, fordi elektrikeren har boret ud fra ydervæggene, altså ind igennem indervæggen, og ikke fået tætnet bagved. Det kan også rigtig tit være, hvis du har gasbeton. Hvis man ikke har fået spartlet gasbeton bagved køkkenet, så er det nok til, at der simpelthen kan komme luft ind der. Og så ser vi også bare hullerne i dampspærren, altså en dårlig udført dampspærre generelt. Og det er der, fejlene ligger som udgangspunkt. Hvis du vælger, herhjemme er de fleste vinduesproducenter... Hvis du vælger nu et eller andet vinduesfirma udefra, så kan hele dit lufttab ligge i dine vinduer.

Morten: Okay.

Bjarke: Og så er det virkelig svært at komme i mål, ikke? Når du har tabt hele din lufttæthed i vinduerne. Så det er også vigtigt at vælge en god kvalitet af vinduer og så videre. Og igen, genvindingsanlæg, altså ventilationsanlægget, det skal også være lavet tæt, for det kommer jo ud i den kolde del. Så er det lavet med dårlige rør eller ikke tapet og gjort tæt, jamen så har du også en masse spild der.

Morten: Ja. Okay.

Gamle huse, renovering og krav i praksis

Morten: Du fortalte, eller vi brugte lidt ordet, og det er måske den eneste ting, som jeg har sværest ved at forklare til nogen, det er det her med diffusionsåben eller diffusionslukket. Hvad er forskellen på de to ting?

Bjarke: Igen, så er det, hvor høj er Z-værdien. Z-værdien er den, der ligesom indikerer, hvor tæt og hvor åbent noget er. Hvis man snakker undertag, så de fleste undertag, almindelige banevarer-undertag, de ligger under et i Z-værdi. Under et, så bliver der flyttet fugt igennem. Så er der egentlig fri transport frem og tilbage, hvis man kan sige det. Men diffusionslukket, så vil jeg jo sige, så er du oppe på en tre-fire stykker i Z-værdi. Så er den som diffusionslukket. Så har du ikke nogen transport. Hvis man skal have noget, der rigtig kan flytte noget fugt, altså det vil sige, vi har noget fugt i konstruktionen, vi gerne vil have væk, så skal vi op i det, der hedder en fugtadaptiv dampspærre. Og så bliver det rigtig nørdet. Fordi den fugtadaptive dampspærre, den kan flytte fugt frem og tilbage. Den har altså ikke en fast Z-værdi. Om sommeren, der kan den have en Z-værdi på et, men om vinteren, hvor det ligesom skal være lukket og holde den fugtige luft inde i huset, jamen så kan den have en Z-værdi på 150. Det vil sige, det er en funktionsfolie, der sidder i, som kan hjælpe med at tørre de her konstruktioner ud. Hvis man nu bygger tagkonstruktioner uden ventilation, så skal man bygge med en fugtadaptiv dampspærre, fordi det er den eneste måde, vi kan håndtere fugten i konstruktionen med. Så det er det, jeg siger, hvis der er nogen, der vil sige, jamen, jeg vil have et hus, der kan ånde, jamen så skal du bruge en fugtadaptiv dampspærre, fordi det er det tætteste, du kommer på at flytte fugt frem og tilbage i en konstruktion.

Morten: Hvad gjorde man egentlig, før man begyndte at pakke huse ind i plastik? Hvad var løsningerne egentlig der? Og hvorfor?

Bjarke: Altså, vi har jo brugt dampspærre siden 60'erne, mere eller mindre. Og grunden til, vores gamle huse fungerer, det er mængden af isolering. Fordi de gamle huse i 60'erne og så videre, jamen der havde vi måske 100 mm isolering på loftet. Det vil sige, at når vi varmer op, så varmer vi hele vores tagkonstruktion op. Det vil sige, dugpunktet ligger over ved vores tagrum, hvor vi kan ventilere det væk. Hvorimod det, der sker nu, det er, at nu får vi mere og mere isolering ind i vores konstruktioner. Nu har vi 5-600 mm isolering i vores konstruktioner. Det vil sige, dugpunktet ligger inde i isoleringen, altså ikke oven på isoleringen. Så vi har flyttet vores dugpunkter. Og det gør, at vi skal bygge endnu mere tæt. Så jo mere isolering du har, jo tættere skal du bygge. Så der er nogen, der siger til mig, jamen, jeg vil ikke bo i en plastikpose. Så køb et hus fra 70'erne og lad det være, som det er. For det er den eneste måde, du kan opnå det på. Men det er sådan lidt, når folk så får en varmeregning på en 30-40.000 om året, så tænker de, nu vil jeg måske godt til at gøre noget. Fordi vores huse fungerede i gamle dage, fordi vi har varmet hele konstruktionen op.

Morten: Ja. Det er det primære.

Bjarke: Jamen, det er meget sjovt, altså.

Morten: Og sådan et hus bor vi i her. Det er det, jeg sidder i lige nu. Det er jo det, vi gerne vil renovere. Det er det, vi gerne vil gøre noget ved. Og det er jo rigtigt. Der er faktisk ingen vindueskarm i det hus, vi bor i. Så der er de der 9 cm ydervæg. Så der er potentiale til at gøre noget, kan man sige.

Bjarke: Og der er virkelig, altså, hvis jeg sådan skal sammenholde det, jeg renoverede et hus på et tidspunkt inde i Herning, hvor jeg simpelthen, altså, alt undtagen ydervæggene stod tilbage. Ydervæggene kunne jeg ikke gøre noget ved, ellers så blæste jeg noget isolering ind i den. Men altså, jeg kom jo helt ned. Jeg tror, det var nærmest fire gange mindre forbrug, jeg havde på det hus, efter jeg havde gjort de her ting. Så især energikrisen, der har det virkelig været en forskel på, om man har isoleret, eller man ikke har isoleret, og om man har lavet huset lufttæt, eller man ikke har.

Morten: Ja, ja. Der er virkelig meget, kæmpestor forskel på det.

Bjarke: Kæmpestor forskel på det, ja.

Morten: Er der nogle ting, nu taler vi jo meget omkring nybyg, men der er også noget renovering. Er der nogle sidste kommentarer, som du gerne lige vil dele her? Er der noget, man skal være opmærksom på, afhængig af hvilket byggeri man har?

Bjarke: Jamen, i princippet sådan som, når vi snakker renoveringsarbejde, jamen, det kan blive meget langhåret, men det korte svar er lidt, at når vi renoverer vores huse, så skal vi egentlig gøre, ligesom vi gør i nye huse. Så skifter du dit tag, jamen så skal du lave dampspærre. Du skal efterisolere. Du skal have lavet alle de her ting, som gør, at man ligesom kommer i mål med energivådet også på vores, og energiforbruget på vores gamle huse. Så er der sådan nogle rentabilitetsberegninger og så videre, man kan gå ind i. Men som udgangspunkt, når man bestiller en tømrer til at skifte sit tag og lave dampspærre og så videre, jamen så skal det være ligesom et nyt hus. Godt håndværk er ligesom det nye bygningsreglement i princippet, ikke også?

Morten: Ja, ja, lige nøjagtig. Lige nøjagtig.

Bjarke: Man kan ikke gå ind og sige, at huset skal være så lufttæt, men jeg har været ude i nogle projekter, hvor man er gået ind og sagt, at hvis vi renoverer hele tagkonstruktionen, så tester man først og siger, jamen, her er den på 3,5, og når vi er færdige, så vil vi gerne ned på 1,5. Det kan vi acceptere. Så har man jo ligesom en benchmark for sit projekt.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Bjarke: Og det kan man altid gøre. Det kan man få dem, der laver blower door-test, til at teste.

Outro

Morten: Bjarke, selvom det har været lidt nørderi omkring lufttæthed i dag, så har det været en fornøjelse at have dig i studiet og lærerigt. Jeg har fået noget ud af det. Jeg har lært noget omkring det her, nogle ting, som jeg ikke vidste, så tak for det. Hvis du skal give et godt råd til en nybygger, hvad skal det være?

Bjarke: Altså, hvis vi snakker nybygger, så vil jeg finde en rigtig god byggerådgiver. En du stoler på, fordi byggeriet er blevet så komplekst i dag, at man som bygherre skal kunne gå ind og påpege nogle punkter. Altså, det vil jeg sige, er nærmest umuligt, hvis man ikke arbejder med byggeriet. Så find en rigtig god byggerådgiver, du stoler på. Kig ind i dit produktvalg. Man kan godt få en håndværker til at skifte isoleringen ud med et andet produkt, altså et biogent produkt, en træfiber eller papiruld, alt efter hvad det er. Og så vil jeg også sige, brug to kroner mere på en dampspærre, for det er altså det, der gør forskellen på, om det holder i 10 år eller holder i 50 år. Så det er nok mit bedste bud.

Morten: Tak for det. Og hvis det er, man har lyst til at nørde videre og læse lidt mere om jer eller komme ind og kigge lidt, hvor gør man så det henne, Bjarke?

Bjarke: Altså, man kan jo altid gå ind på klima.dk, og det er klima med to i'er. Og man kan også gå ind og skrive til mig på LinkedIn blandt andet. Der laver jeg en del opslag inde og prøver at gøre det lidt nørdet også og lidt i det brede perspektiv.

Morten: Ved du hvad? Vi linker til begge dele, og så tusind tak for dit bidrag i dag.

Bjarke: Jamen, selv tak.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.