Større regnmængder kræver større tagrender

Intro: Regnvand som en voksende udfordring

Gæst: Det gælder jo bredt, når vi snakker materialeleverandører. Vi skal jo se, hvordan vi kan passe på vores jord. Vi skal være opmærksomme på, hvor meget CO2 vi udleder i forhold til, at vi producerer emnerne, og vi skal selvfølgelig også kigge på de materialer, som vi bruger.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi, at vi snart er kommet i gang med vores drømmevilla. Større vandmængder bliver et problem, som vi som boligejere skal forholde os til i fremtiden. Klimaet er under forandring, og det betyder, at vi kan forvente, at der kommer mere og mere regnvand. Derfor har jeg inviteret Morten fra Plastmo i studiet til en snak om, hvordan man skal håndtere det. Morten, velkommen i Drømmevillaen.

Gæst: Tak skal du have. Og tak fordi jeg måtte komme.

Morten: Jamen selvfølgelig måtte du det. Jeg havde jo fornøjelsen af at rende ind i hinanden ovre på Building Green ovre i København og tale lidt omkring det her med podcasten, og vi skulle jo høre noget eller tale noget omkring regnvand, som Plastmo, som I er specialister i. Og det har jeg egentlig set frem til. Men inden vi kommer ind i hele den her samtale, Morten, fortæl os lidt om, hvem du er.

Gæst: Jo tak. Jeg hedder som sagt Morten Post, og jeg er salgschef hos Plastmo. Og der har jeg været syv år nu. Og har før det haft nogle år hos den anden regnvandsekspert, som hedder Arco, som er en tysk producent af linjedræn, og som faktisk er det firma, der står bag Plastmo i dag, eller det er i hvert fald dem, der ejer os.

Morten: Ja.

Gæst: Og ellers, hvis jeg skal komme lidt ind på, hvad er Plastmo, så er Plastmo jo en ældre virksomhed. Vi er faktisk mere end 60 år gamle. Og har lige fra starten af produceret plasttagrender. Og har så sidenhen tilført andre produktkategorier. Nogle er forsvundet igen, og andre er blevet. I dag producerer vi selv en del af vores varer, og vi køber også en del varer som handelsvarer. Og har i dag udover plasttagrender, eller PVC-tagrender vil jeg faktisk hellere kalde dem, så har vi også stål. Vi har zink. Vi har noget, der hedder Aluzink, og vi har en lille smule kobber endnu, som godt nok bliver udfaset. Det kan vi måske komme lidt ind på lidt senere, hvorfor vi gør det.

Morten: Ja, det vil jeg meget gerne høre, ja.

Gæst: Og udover det har vi det, vi kalder lette tage, som er tage i PVC og i polycarbonat. Og vi sælger noget linjedræn, som kommer fra vores ejer, Arco. Og vi sælger faskiner, som passer rigtig godt ind i hele konceptet omkring regnvandshåndtering. Og ja, det er sådan set det.

Morten: Bliver de varer, som I selv producerer, produceret i Danmark? Er det dansk produceret?

Gæst: Ja, det gør det nemlig. Vi holder til i Ringsted, og der har vi vores egen fabrik, som producerer PVC-tagrenderne. Og vi har også, nævnte jeg ikke før, men vi har faktisk også noget rækværk, noget værn, som vi også producerer der.

Morten: Okay. Ja.

Gæst: Ja.

Hvorfor regnvand er blevet et problem

Morten: Hvorfor, nu talte vi omkring plasttagrender, og hvad er egentlig for en samtale, vi skal have i dag? Og det blev jo i en meget mindre grad, så kommer det jo egentlig til at handle omkring tagrender, men det kommer til at handle meget mere omkring regnvand. Og regnvand bliver et større og større problem. Så kan du ikke flyve os ind på det her? Nu sidder du som fagmand på det. Hvad er det, hvorfor er det egentlig med regnvand, at det er blevet et problem i forhold til bygninger?

Gæst: Ja, vi hører jo om det i medierne, og kan læse os til alverdens analyser af det. Og man kan sige, det vi ved, det er, at hvis vi ser nogle år tilbage, så er mængden af regnvand bare steget. Og det samme er intensiteten i det omfang, det kommer. Og det gør, at der simpelthen er behov for at tænke regnvandsløsninger ind i byggeriet, som også er fremtidssikrede. Og når vi kigger fremad, så kan vi se, at den udvikling, der har været bagudrettet, den vil blive forstærket yderligere i de år, der kommer foran os. Kigger vi på bygninger, så er der jo det ved det, at der skal vi sørge for at få ledt regnvandet væk hurtigst muligt. Og tagrenderne gør jo det, at de får vandet væk fra taget. Og på den måde sikrer de, hvis de er tilstrækkeligt store og vel at mærke er tætte, så sikrer de jo taget mod skader. Det samme gælder murværk og soklerne omkring huset. Simpelthen at få holdt dem fri for unødigt meget fugt. Det er ret afgørende.

Morten: Jeg tænker ikke, at der er ret mange nybyggere eller private, som nødvendigvis ret tidligt i processen faktisk forholder sig til det her med regnvand og egentlig er klar over, at det her er en problemstilling. Men jeg tænker måske også, at I i kraft af jeres professionelle virke må opleve nogle af de her skræmmehistorier, eller hvor man ikke har fået det lavet på den rigtige måde, og hvad konsekvensen egentlig af det kan være. Har du nogle anekdoter eller nogle historier, du kan dele på det her, bare sådan lige for at sætte det lidt i perspektiv?

Gæst: Nej, det har jeg ikke. Vi har jo selvfølgelig løbende sager, hvor man af forskellige årsager måske har undervurderet den kapacitet, som var nødvendig på et byggeri. Og det kan også være, at man har monteret tagrenderne forkert eller...

Morten: Selvfølgelig.

Gæst: Der kan være forskellige årsager til det, som så har gjort, at der er sket noget. Tidligere havde man jo også meget skjulte tagrender. Hvis man ser på byggerierne fra 70'erne og 80'erne, så så man jo ofte overhovedet ikke tagrenderne, fordi de lå oppe bagved sternbrædderne.

Morten: Hvad tænker du om det som fagmand?

Gæst: Jeg tænker, at der er en stor risiko ved at gøre det. Og i dag ser man jo også, specielt på nybyg i dag, at tagrenderne er en meget større del af husets udtryk. Man oplever jo i dag rigtig meget nybyg, der ikke har nogen udhæng. Og så bliver det jo selvfølgelig rigtig svært at skjule den. Men det gør jo så også, at tagrenderne kommer frem og bliver synlige, og dermed bliver en del af husets udtryk. Og det synes jeg er fedt. Og det kan vi jo også mærke i den interesse, der er omkring vores produkter, hvor vi tidligere havde ret svært ved at vinde gehør. Og der kan man sige, nu har vi ligesom to ting, der gør, at det her lige pludselig bliver et rigtig interessant emne. Og det er jo selvfølgelig ét, nedbøren kommer der mere af, og to, lige pludselig bliver tagrenderne også en del af den trend, der er omkring nybyg og selvfølgelig også renovering. Renovering udgør en meget stor del af Plastmos forretning. Ja.

Trends og dimensionering af tagrender

Morten: Hvad mener du, når du siger, at det bliver en trend? Dig som fagmand, hvad tænker du, når du siger det?

Gæst: Når jeg tænker trend, så er det jo, at kigger man på den udvikling, der er i byggeriet i dag, så vil der jo løbende komme nogle trends, altså nogle ting i byggeriet, som er populære. Om det så er, som vi snakkede om før, med huse, der ikke har nogen udhæng, eller om det er huse med flade tage, eller om det er huse med ensidig taghældning, så er der jo løbende forskellige trends, der påvirker, hvordan vi bygger. Folk bliver jo inspireret af både at se, hvad der sker omkring dem.

Morten: Lige nøjagtigt. Du sagde det her med, at det skal dimensioneres rigtigt. Og jeg er med på, at når vi sidder som privatforbruger eller som nybygger, har jeg jo ikke en chance for at vide, hvor store mine tagrender skal være. Men hvordan, og jeg ved også godt, at jeg skal have fat på nogle rådgivere for at være sikker på, at det her bliver lavet på den rigtige måde. Men hvad handler det egentlig om, når vi taler tagrender? Skal vi altid kigge efter den største dimension, eller kan du give os et lille godt råd på vejen der?

Gæst: Vi har, og det er vi ikke ene om, det er der mange andre end os, der også har, vi har jo beregnere til, hvordan man sikrer sig, at den løsning, man kigger på, er den rigtige. Så hvis jeg skal tale for Plastmo, så har vi på vores hjemmeside adgang til et beregnerværktøj, hvor man med hjælp af data omkring det hus, man nu ønsker at sætte tagrenderne på, kan regne sig frem til, hvor store de her skal være. Der kan være forskel på, om man ønsker en halvrund tagrende, eller om man ønsker en kvartrund tagrende. Vi har begge dele. Kvartrund tagrende er også det, der i populær tale bliver kaldt arkitekttagrender.

Morten: Okay.

Gæst: Og som er vokset meget i popularitet, også i takt med, at man bygger uden udhæng. Og der findes udover det også rektangulære tagrender. Så der findes forskellige udtryk, som man kan vælge imellem.

Morten: Lige nøjagtigt. Og det kommer vi også til, og det skal vi også snakke om. Lige lidt tilbage til det her med, hvorfor regnvand egentlig er et problem. Hvis man så taler om, at det er et problem, så kan der jo også være nogle mulige løsninger til det her. Og jeg ved, I arbejder med nogle begreber for det her med at opsamle, med at holde tilbage, med at rense og genbruge vand. Kan du ikke prøve at sætte lidt flere ord på det?

Fra opsamling til genbrug af regnvand

Gæst: Jo. Det er rigtigt. Som vi ser det, så handler det her jo om, at vi ikke kan hele pakken. Men vi kan en del af det. Og lidt populært sagt kalder vi det collect, hold, clean og reuse. Og det handler jo om, at vi skal fange regnvandet, vi skal forsinke det eller opbevare det, vi skal eventuelt rense det, sådan at det kan blive genbrugt igen. Og for Plastmos vedkommende er vi indtil videre med på den første del, hvor vi fanger regnvandet.

Morten: Og det er selvfølgelig tagrenderne, der gør det.

Gæst: Det er tagrenderne, ja.

Morten: Ja.

Gæst: Og så er vi med på den del, som forsinker vandet også. Det gør vi via vores faskiner. Men vi har ikke nu i hvert fald løsninger til, hvordan vi kan opbevare det i tanke og derfra genbruge det. Og det kan man jo, som en af jeres tidligere deltagere i den her podcast også har været inde på, så kan man jo holde på vandet og bruge det inde i boligen, eventuelt til tøjvask eller til toiletskyl.

Morten: Ja, til toilettet. Det er sådan de to use cases, der er på det, som jeg har forstået det på regnvand, ikke?

Gæst: Jo. Lige præcis. Så det er noget, som vi også fremadrettet kigger ind i, hvordan vi kan bidrage i endnu højere grad til den her proces.

Morten: Ja. Hvad er så det her med at rense det? Oplever man, kommer der nogle løsninger på et eller andet tidspunkt, som man som privatforbruger skal forholde sig til?

Gæst: Ja, der er jo allerede løsninger. I forhold til at rense det, så vil det i det tilfælde, at det er til brug i eksempelvis tøjvask og toiletskyl, så snakker vi om, at man får reddet blade og jord og så videre ud af vandet. Det skal vi ikke have med ind i huset. Men i forhold til at rense vandet yderligere, det kan vi ikke, og det tror jeg heller ikke nødvendigvis, vi kommer til, men det findes der også løsninger for. Og det kan jo være i form af tungmetalfiltre eller, hvis det er regnvand, som kommer fra overflader, altså fra veje og stier og så videre, så vil det jo tit være sådan noget som olieudskillere, som der også er andre firmaer, blandt andet Arco, som har en løsning for.

Morten: Men det er ikke noget, man vil sætte op i et privat hus på 150 kvadratmeter på en villavej. Det vil være noget, der er i større skala eller nogle anderledes forhold, ikke?

Gæst: Jo, det er ikke noget, som man vil gøre. Det vil kræve alt for store investeringer. Det kommer vi ikke til at se.

Morten: Nej. Og det her med at genbruge det, det er jo, nu taler vi selvfølgelig om at bruge det eller genbruge det. Altså genbruge regnvand, det er vel ikke nødvendigvis at putte det i toiletter eller i vasken. Det vil vel egentlig lige så meget være med at opsamle noget af det vand, som der er inde i boligen. Der har vi også haft nogle samtaler med nogen om at genbruge brusevand for eksempel. Det vil vel egentlig også være et eksempel på genbrug af vand.

Gæst: Ja, ja, ja, det er det. Men det er ikke så godt inde i. Det har jeg ikke så meget.

Morten: Nej, det er selvfølgelig indenfor. Det er selvfølgelig en anden type.

Gæst: Ja. Og igen, det kan jo også være bare til havevanding. Der er det jo noget mere simpelt. Og det kender man jo allerede i dag, og det har vi jo også en løsning for, hvor vi sætter en tap på nedløbet, og så bliver vandet ledt direkte over i en regnvandstønde, og så kan man derfra tappe vandet til at vande sine blomster i haven med.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Ja.

Innovation, bæredygtighed og fremtidens krav

Morten: Jeg er lidt nysgerrig på, når du render på forskellige messer, både i Danmark og i udlandet inden for det her felt. Er der sådan en stor grad af innovation på området her? Sker der en masse? Kommer der nogle nye typer af løsninger? Eller er teknologien egentlig kendt, som det ser ud i dag?

Gæst: Ja, det vil jeg sige, den er, Morten. Jeg oplever ikke, at det er rocket science, det vi beskæftiger os med. Der er formentlig andre byggematerialer, som har en anden udvikling.

Morten: Der sker jo en del indenfor biokline byggematerialer, mere bæredygtige materialer. Der er faktisk mange indenfor byggeriet, der siger, at lige netop med vores produkt sker der faktisk en del. Der er faktisk nogle nye ting, der kommer.

Gæst: Man kan jo sige, det der er med, og det gælder jo bredt, når vi snakker materialeleverandører, det er jo, at vi skal se, hvordan vi kan passe på vores jord. Vi skal være opmærksomme på, hvor meget CO2 vi udleder i forhold til, at vi producerer emnerne. Og vi skal selvfølgelig også kigge på de materialer, som vi bruger. Og det er faktisk også noget af det, der ligger i, når vi tænker tagrender og også fremtidens tagrender. Så er det jo ud fra tre teser, vi arbejder fra. Et, det er, vi skal mindske vores CO2-aftryk. To, det er, vi skal passe på, at vi ikke bruger miljøfarlige stoffer. Og tre, det er, at vi skal kunne håndtere regnvandet, den mængde, der nu også er projekteret vil komme fremadrettet. Så det er ligesom de tre ting, vi arbejder efter. Og vi har faktisk i dag ret godt dokumenteret CO2-aftryk og også noget, som vi løbende arbejder på at forbedre. Og igen med de miljøfarlige stoffer. Vi var jo lidt inde omkring det her med tungmetaller, som flere steder er der restriktioner imod. Og det kigger vi selvfølgelig også på, hvordan kommer vi rundt om det. Og så igen tilbage til det her med størrelsen på tagrenderne. Så det er ligesom de tre ting, vores udvikling i hvert fald går omkring. Og sådan som vi ser vores lille niche.

Valg af tagrender: størrelse, materialer og udtryk

Morten: Jamen, det lyder jo mange ting at forholde sig til. Det er faktisk noget, jeg tænker, eller lige et spørgsmål til dig. Når man står som privat husbygger og skal vælge tagrender, og nu vil jeg godt tænke mig at tale lidt mere omkring selve produktet. Du har talt lidt omkring både størrelser og materialer og sådan noget. Men jeg kunne godt tænke mig lige at lave en helt deep dive på det. Fordi der må være nogle ting, som man skal forholde sig til, når man skal købe en tagrende og vælge det produkt. Hvad er det for nogle ting, som egentlig afgør, hvilket produkt man skal vælge?

Gæst: Ja, der er jo mange forskellige muligheder, når vi snakker størrelser. Og det vi kan se, det er jo, at udviklingen har ændret de tagrendestørrelser, der bliver efterspurgt. Så vi går fra, at det tidligere også var meget små tagrender, til at det nu er mod de lidt større. Og så er der det her, og det er jo noget, man skal forholde sig til, som køber af tagrender og som husbygger, det er materialerne.

Morten: Hvad er det for nogle muligheder, der er? Du talte om PVC'en, ikke også?

Gæst: Jo, altså vi har PVC. PVC har sådan, synes jeg jo, en lidt dårlig vibe omkring sig. Og det gælder jo ikke kun PVC-tagrender, det gælder jo PVC-produkter i al almindelighed. Men når vi snakker PVC-tagrender, så er det, som mange folk ikke ved, at hård PVC, som eksempelvis vores tagrender er lavet af, den kan du faktisk genanvende. Altså du kan genanvende materialet, når det er færdigt som tagrende, og så får du den samlet ind som hård plast, så har du faktisk mulighed for at genanvende materialet 10 gange.

Morten: Okay.

Gæst: Eller op til 10 gange. Så levetiden for det produkt er utrolig lang. Både som tagrende, fordi den er meget, meget vejrbestandig, men også når den så er færdig og udtjent, så kan du altså genbruge den i andre materialer af PVC. Vi genanvender selv ikke tagrender, der har siddet deroppe, men hvis vi eventuelt har noget fejlproduktion, noget overskudsmateriale i produktionen, så går det tilbage ind i produktionen af nye tagrender.

Morten: Ja, så kan du lave et eller andet granulat eller et eller andet, og så tilbage i produktionen.

Gæst: Ja, lige præcis. Men vi kan endnu ikke genbruge tagrender, der har siddet deroppe. Det kan man desværre ikke endnu. Det der er med PVC-tagrenderne, som folk måske ikke helt ved, det er, at når vi blandt andet snakker CO2-aftryk, så har de suverænt markedets laveste CO2-aftryk. Det hænger blandt andet sammen med, at det er meget lav vægt. Det hænger også sammen med, at vi producerer dem i Danmark. Det vil sige, den transport, der måtte indgå i det, den er begrænset i forhold til andre materialer. Så der har den virkelig en styrke. Samtidig bor man kystnært, og specielt ved Vestkysten, så er der noget i forhold til salttåger, som er utrolig hårdt ved metaller. Ikke kun stål, men faktisk også zink og andre metaller. Så der er PVC-tagrenderne virkelig gode. Bor man på landet, kan der være noget i forhold til, hvis man bor i nærheden af landbrug, hvor der er dyrehold, så kan der også være noget stærk luft, som gør, at metaller vil være udfordret.

Gæst: Kigger vi på zinktagrender, så er de jo vældig populære rent arkitektonisk. Zink er også et materiale, som holder rigtig længe, og som kan genanvendes. Så det har bestemt en masse gode ting. Det har bare den ulempe, hvis man kan sige det sådan, at rigtig mange kommuner har restriktioner imod zink. Og det er fordi, det er et tungmetal, og man er bange for, at de her tungmetaller bliver vasket med ud sammen med regnvandet.

Morten: Okay.

Gæst: Og derfor skal man i hvert fald være opmærksom på, hvis man bor i en af de kommuner, hvad står der i lokalplanen? Er der et eller andet der, man skal være opmærksom på? Fordi så er det jo i hvert fald godt at være på forkant med, sådan at man ikke efterfølgende bliver tvunget til at pille det ned igen.

Morten: Lige nøjagtigt.

Gæst: Og er man så i den situation, at man bor i sådan en kommune, så findes der faktisk en ståltagrende, som minder rigtig meget om zink. Det vil sige, man får det udtryk, som man måske søger med en zinktagrende. Men den har altså ingen risiko for, at den udleder nogen forbudte materialer ned i jorden med regnvandet.

Morten: Du talte også om, at I havde kobber lidt endnu.

Gæst: Vi har kobber lidt endnu, og den har vi valgt at udfase nu her med årets udgang. Og det handler simpelthen om, at for det første så er kobber jo et ret bekosteligt produkt. Det er dyrt. Og vi har bare kunnet se, at efterspørgslen ikke har været særlig stor. Og når der så samtidig oven i det også er de her restriktioner, så giver det ikke mening at videreføre det. Så derfor udgår det. Og i den forbindelse kommer vi faktisk også til at udfase nogle af de små zinktagrender, som også er i vores sortiment. Af den årsag, at zink bliver mindre og mindre efterspurgt, oplever vi. Og samtidig er de små størrelser, der er ikke rigtig noget fremtid i dem længere.

Morten: Og det var jo også det, du sagde med mængden af regnvand, som der kommer, ikke?

Gæst: Ja, præcis. Ja.

Morten: Er der andre ting? Nu har du talt lidt omkring størrelse og materialer, du har talt lidt omkring stil og udtryk før også, arkitekttagrender og så videre. Så der er noget omkring form, man også skal forholde sig til.

Gæst: Jo, altså som sagt, hvis man ønsker et lidt mere stærkt udtryk i tagrenderne, så findes der de her tagrender, som er kvartrunde, også kaldet arkitekttagrender. Og udover at de faktisk også er lidt større og dermed kan håndtere mere vand, så træder de lidt mere frem på boligen, og det er der mange, der rigtig godt kan lide. Dem findes der i både almindelig stålfarvede, og vi har dem også i sorte. Og det er jo også en trend, at vi oplever, at folk er mere nysgerrige på farver. Har du et hus med sorte vinduer og med sorte døre og måske nogle sorte inddækninger omkring taget, som også er sort, så giver det lige pludselig mening, at man måske også har en sort tagrende. Så vi lancerede en sort løsning i stål for et par år siden, og salget der er gået over forventning.

Morten: Ja, okay.

Gæst: Ja, det er det. Der kan selvfølgelig være lidt i forhold til, hvordan man håndterer det. Man skal være lidt mere forsigtig omkring håndteringen af det. I og med, at det er sort, skal man have det sat rigtigt ned i rendejernene eller konsoljernene fra starten. Man skal ikke ligge og rive det frem og tilbage, fordi så er der potentiale for ridser. Så hvis man vil det, så skal man være lidt mere omhyggelig med monteringen, end man måske typisk vil være.

Montering, hældning og regnvand som ressource

Morten: Og apropos montering, er der nogle ting, man skal være opmærksom på her? Eller kan en tagrende kun sættes op på én måde?

Gæst: Altså man skal være opmærksom. For vores vedkommende limer vi jo vores tagrender. Så der er selvfølgelig noget omkring, at man skal have rengjort tagrenderne inden, så der ikke sidder nogle olierester på fra produktionen. Man skal sørge for, at limen kan binde ordentligt. Og så er der lidt i forhold til, om man ønsker, at der er en lille smule hældning på. Det er jo ideelt set det bedste, at du har en lille smule hældning, sådan at vandet hurtigt finder hen mod nedløbet. Andre vil også bare have dem til at sidde helt lige, fordi det måske giver det pæneste udtryk, når man ser op på dem. Men det gør så, at vandet løber knap så hurtigt. Det kan man så løse ved, at man måske har lidt flere nedløb.

Morten: Okay. Ja. Jeg sidder og tænker på sådan et afslutningsvis spørgsmål, fordi det er lidt, hvor vi kommer rundt om det hele. Men hvad tænker du egentlig omkring regnvand? Er det et problem, eller er det en ressource?

Gæst: Jeg ser, altså det er jo begge dele. Men jeg tror, vi skal tænke det sådan i fremtiden, at vi skal bruge det som en ressource. Vand er jo rigtig mange steder en knap ressource. Og derfor skal man jo selvfølgelig tænke på, at det vand, der så kommer som regnvand, bliver håndteret og genbrugt i det omfang, det nu er muligt. Så jeg ser det helt klart som en ressource. Men det ændrer jo ikke ved, at det også er et problem for rigtig mange mennesker. Og én ting er, at vandet kommer fra oven, men der er jo også rigtig mange steder, hvor vandet kommer nedefra. Og så bliver det lige pludselig en svær håndterbar ting. Så vi skal fremadrettet kunne præsentere løsninger, som hjælper forbrugerne og husejere til at kunne håndtere det her. Ja, det ser jeg som en helt klar målsætning for os, at når vi kigger ind i fremtiden, så skal vi kunne det.

Outro: Det bedste råd og hvor du kan læse mere

Morten: Morten, et godt råd til os som nybyggere, har du et, som du gerne vil dele med os der?

Gæst: Jeg synes, når man snakker regnvand, så skal man i hvert fald sørge for, at man tager sine forbehold, og man skal ikke nødvendigvis bare se på, hvordan det er i dag, og måske i år eller næste år eller året efter igen. Man skal kigge lidt ud i fremtiden og sørge for, at de tagrender eller de løsninger, man sætter på, er gearet til det. Og det kan man lidt populært gøre ved at gå en størrelse op. Det kan godt være, at en given tagrendestørrelse er tilstrækkelig nu, men kigger man 10, 15, 20 år ud i fremtiden, så er det en god idé, at man har taget det med i sine overvejelser, når man bygger eller renoverer. Det tror jeg er mit bedste råd.

Morten: Og ved du hvad? Det lyder som et rigtig godt råd, som vi hermed har sendt videre til vores lyttere af Drømmevillaen. Hvis man skal følge jer et sted eller læse mere omkring Plastmo, hvor gør man det henne?

Gæst: Jamen, det kan man gøre på vores hjemmeside, plastmo.dk. Og udover det er vi aktive både på Facebook, på Instagram og på LinkedIn. Så vi opdaterer jævnligt med nyheder og med projektreferencer og gode råd, tips og tricks. Så dem finder man også på YouTube blandt andet. Der findes der mange små videoer, som i løbet af ret kort tid beskriver, hvordan en given løsning skal monteres. Så det kan jeg i hvert fald anbefale, at man kigger på.

Morten: Ved du hvad? Vi linker til hele molevitten og anbefaler folk at komme ind og følge jer, hvis de skal vide noget omkring regnvandshåndtering eller omkring tagrender. Så Morten, tak for dit bidrag.

Gæst: Selv velkommen, og tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.