Arkitektens eget hus

Intro: Bag om huset med Per Hartvig

Morten: Det er et nutidigt hus, moderne hus. Jeg har tilstræbt, jeg har været ved Cobe arkitekter i mange år. Der prøver vi jo at arbejde med forenkling. Og jeg har også prøvet at lave det som et enkelt hus, som har et enkelt formsprog. Men samtidig også et hus, som er et hus med nogle gode rum, funktionelle rum, godt belyst, korrekt orienteret. Og så er det også et hus, hvor det har været vigtigt for mig, at der samtidig er en masse gode opholdsrum. Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag starter vi noget nyt. Det er en serie, der hedder Bag om huset i samarbejde med Danske Boligarkitekter. I serien inviterer vi arkitekter ind til at fortælle om et specielt hus, som har gjort en påvirkning på dem. Og i dag starter vi med Per Hartvig. Han kommer og fortæller om sit eget hus. Per, velkommen i Drømmevillaen.

Per: Jo, tak.

Morten: Og tusind tak, fordi du har lyst til at være med i den her episode, hvor vi faktisk skal prøve noget nyt. Netop det her med at tale omkring et bestemt hus. Og det har jeg glædet mig rigtig meget til faktisk at gøre sammen med dig. Så inden vi kommer ind i den del af det, så Per, så skal vi lige have en introduktion af dig. Hvem er du egentlig?

Per: Jamen jeg er jo selvstændig arkitekt, og det har jeg været siden 2006, hvor jeg startede mit eget arkitektfirma. Og i starten lavede jeg rigtig mange renoveringsopgaver for ejendomsfolk, med renovering af etageejendomme og gamle industribygninger og sådan noget. Men det holdt så op i forbindelse med finanskrisen, som jo ligesom gjorde, at mange af mine kunder forsvandt med et hug. Så skulle jeg jo til at finde nye græsgange, så man kunne overleve. Og det gjorde jeg så ved at kaste mig over private kunder.

Morten: Okay.

Per: Og undervejs så opstod så hele det her omkring boligarkitekter.

Morten: Ja.

Per: Og på den måde blev det jo egentlig sat lidt i system, og jeg har været med i Danske Boligarkitekter fra starten og været med i en følgegruppe. Jeg har stået til i 11 år. Været med til ligesom at bygge Danske Boligarkitekter op og brande selve arkitektfaget som et vigtigt parameter i forbindelse med, at man også bygger privat.

Morten: Ja. Er I lykkedes med det så?

Per: Det synes jeg, vi er. Altså, jeg synes jo, at på mange måder er faget blevet mere synligt i den brede befolkning. Jeg synes, at Danske Boligarkitekter har været med til at hæve kvaliteten i mange af de ombygninger, der er lavet i forbindelse med, at mange mennesker bygger om.

Morten: Ja.

Per: Jeg tænker også, at jeg har jo selv været med til at lave utallige projekter, og mange af dem, vi har holdt i hånden, kom i mål med nogle rigtig, rigtig gode resultater, hvor både jeg og de er blevet overrasket over, hvor meget man egentlig kan sammen.

Morten: Ja. Hvad var sådan det der, at man, var det netop med at få arkitektfaget længere frem? Altså, få det gjort mere synligt? Var det det, der var hele baggrunden for det?

Per: Ja, det blev jo støttet i starten, projektet, af Realdania, og det blev støttet af Danske Ark. Og Realdania gik ind i projektet med det ønske, at man gerne ville bidrage til at være med til at udvikle en platform, hvor den almindelige borger sammen med Bolius. Og det er jo et samarbejde, altså Danske Boligarkitekter er jo et tæt samarbejde mellem Bolius og Danske Boligarkitekter. Og det var jo et samarbejde, der skulle gøre, at man fik hævet kvaliteten i de danske mindre byggerier. Altså om det så var en skræddersyet villa, en renovering eller et mindre boligprojekt, så var det i hvert fald en del af, at både Realdania syntes, det ville være fint, og det syntes også Danske Ark.

Morten: Ja, lige præcis. Jamen vi ved det også fra de folk, der har lyttet med. Nu har vi jo lavet samarbejde med Danske Boligarkitekter, som vi har sat umådelig stor pris på. Men vi ved det også fra folk, der lytter med og kommentarer, som vi får. Det er jo egentlig, at det er et af de steder, når man skal bygge nyt eller renovere, så er Danske Boligarkitekter et af de steder, man går hen og får rigtig god inspiration og råd.

Per: Og det synes jeg også er lykkedes, og det er jo den branding, vi kan takke både de der dygtige sekretærer og hele det team, der er omkring Danske Boligarkitekter, både med folk fra Danske Ark og vores sekretariat indenfor Danske Boligarkitekter. De er jo superdygtige til at brande os.

Morten: Lige nøjagtig. Og det er jo rart, at I har fået et talerør.

Per: Præcis.

Fra tømrer til arkitekt

Morten: Per, retur til dig. Hvad fik dig egentlig til at blive arkitekt fra starten af?

Per: Jamen, jeg har jo altid kunnet lide at tegne, som så mange andre børn. Og jeg tror det startede, da jeg var i erhvervspraktik ved Risskov Kommune og kørte rundt med den lokale arkitekt og så på byggerier og sådan noget. Det syntes jeg kunne egentlig være meget spændende.

Morten: Ja.

Per: Men så har jeg også arbejdet som tømrer. Og jeg syntes, at det var meget fedt at prøve at lære noget praktisk. Men jeg har jo også gennemført en HF, og så havde jeg måske brug for, at når man læste dengang, når man så havde nogle praktiske erfaringer, så kunne man også gange sit gennemsnit. Så jeg tænkte, det var i hvert fald en måde, jeg kunne komme ind på arkitektskolen, fordi det blev jo sværere og sværere at komme ind. Så det fik jeg jo så gjort, og så blev jeg jo også optaget på arkitektskolen.

Morten: Okay.

Per: Så egentlig var det jo på baggrund af, at jeg gik som tømrer, og så kunne jeg jo se, da jeg var udlært tømrer, jeg arbejdede så som tømrer i to år efter, jeg var færdig. Men der kunne jeg jo godt se, at nogle af dem, jeg gik sammen med, de havde lidt skavanker, de havde nogle dårlige knæ og så videre. Jeg tænkte, det kunne godt være, man skulle tage chancen og så prøve at læse videre som arkitekt. Så blev det egentlig til, at den drøm, den ville jeg gå efter.

Morten: Ja.

Per: Og så kom jeg ind på arkitektskolen, og det har jeg aldrig fortrudt. Det var rigtig sjovt.

Morten: Hvis du nu en eller anden dag i forbindelse med dit arkitektfag skulle ende op i en podcast, hvor du skulle fortælle omkring dit arkitektvirke, hvad ville så være sådan en bolig, som du så ville fortælle om, hvis du blev stillet det spørgsmål? Hvad er den der, du hiver op af hatten og så siger, det her, det var noget, der gjorde noget specielt for Per?

Per: Nå, men altså, en af de ting, som rigtig gjorde, at jeg syntes, at der var noget arkitektur første gang, hvor jeg syntes, at det var faktisk Bagsværd Kirke, som jeg var ovre og besøge, hvor jeg tænkte, da jeg sådan kom til den udefra, hold da op, hvad fanden er det for noget? Altså, det lignede jo en fabrik eller et eller andet. Det gjorde så ikke noget særligt. Men jeg blev simpelthen fuldstændig betaget af de indvendige rum, der var i Bagsværd Kirke. Det gav mig sådan en følelse af, at det var en af de første gange, hvor jeg tænkte, arkitektur kan noget. Og det er Bagsværd Kirke tegnet af Jørn Utzon, et af hans tidlige projekter. Men det var jeg ovre og se som ung studerende, og det syntes jeg bare, det var i hvert fald noget, der tændte noget i mig.

Morten: Ja. Hvad var det? Kan du huske, hvad det var?

Per: Jamen, det var den der oplevelse af at komme igennem sådan noget, hvor man ligesom arbejder med de der kontraster. Det der grove ydre, som i min optik slet ikke signalerede den der mindre kirke, som det egentlig var. Men så kom man ind til sådan en sammensætning af et meget, meget smukt lys og nogle meget elegante, fine, snedkererede ting, som man jo slet ikke forventer, når man kommer udefra. Altså, så det er den der overraskelse. Det har jeg altid prøvet at tage med, og det arbejder jeg også med, når jeg selv arbejder med det.

Huset og den første oplevelse

Morten: Okay. Og det vi skal jo tale om i dag, det er jo et bestemt hus, nemlig dit eget. Så kan du ikke fortælle lidt om, hvad det er? Hvad er det for et hus, Per?

Per: Jamen, det er et nutidigt hus, moderne hus. Jeg har tilstræbt, jeg har været ved Cobe arkitekter i mange år. Der prøver vi jo at arbejde med forenkling. Og jeg har også prøvet at lave det som et enkelt hus, som har et enkelt formsprog. Men samtidig også et hus med nogle gode rum, funktionelle rum, godt belyst, korrekt orienteret. Og så er det også et hus, hvor det har været vigtigt for mig, at der samtidig er en masse gode opholdsrum omkring huset.

Morten: Ja. Så det er udvendigt, du taler om?

Per: Jamen jeg taler både om ude og inde. Altså opholdsrummene er også de arealer, der ligger qua huset er artikuleret i facaderne, så opstår der også en masse rum omkring huset, og det synes jeg også er en vigtig del, når man tegner et hus, at det både har gode indvendige rum, men også adgang til nogle gode uderum.

Morten: Ja. Kan du ikke prøve at fortælle, når man kommer til jeres hus? Altså, nu har vi jo ingen billeder af det. Jeg sidder faktisk lige på Google Maps og prøver at følge dig lidt her, men hvad er det egentlig, man oplever, når man kommer til jeres hus?

Per: Jamen, man bliver taget imod ude fra vejen. Der har vi lavet en åben plads med et lille smukt træ, og det ligger i en sådan åben forbindelse, hvor man kan, når man parkerer ude ved fortovet, så går man direkte ind til hoveddøren. Og så ser man egentlig, når man kommer derfra, så er det en sammensætning af nogle egetræslister, en orange dør og nogle mørke brændte teglsten med en mørk fuge.

Morten: Ja.

Per: Og så går man ind under et lille halvtag, så man står godt beskyttet, når man kommer. Og derfra kommer man så ind i huset. Så der danner sig faktisk sådan et lille plads foran huset, som egentlig bare er en åben plads. Der er ikke nogen hæk eller noget ude til fortovet.

Morten: Ja. Og hvad så, hvad er det så for et rum, man kommer ind i, når man kommer ind i selve huset?

Per: Jamen, så kommer man faktisk ind i en meget normal entré. Altså, der er egentlig ovenlys, men der skulle være en masse ventilation fra, for jeg har samlet al teknikken derinde omkring.

Morten: Ja, okay. Så det var en af begrænsningerne i hvert fald.

Per: Ja, det var en af begrænsningerne, ja.

Morten: Ja. Men ellers, når man kommer ind i huset, så er det jo et hus, der på mange måder er både specielt, men det er også ganske almindeligt.

Morten: Ja. Hvad er det, der gør det specielt?

Per: Det er der mange ting, der gør. Jamen, for eksempel, når du kommer ind i entréen, så kommer du ud i en lang gang, og den gang, den har en masse nicher. Der var et behov fra min kone om, at der skulle være nogle nicher, hvor vi kunne have nogle ting. Min kone er billedkunstner og vil gerne have nogle steder, vi kunne have nogle ting.

Morten: Ja.

Per: Så gangen var ikke bare en gang. Det er så et sted, hvor vi har nogle nicher ind, hvor der så er hylder og malerier og små skulpturer og nips. Altså, der er ikke nogen steder. I moderne huse er der ikke så mange vindueskarme, og det er der jo nogle af de kvindelige, som synes, det mangler nogle gange.

Morten: Ja. Ja, det er faktisk også noget af det, vi har talt med vores hus om, hvordan der også skal være nogle vindueskarme, så det har Ellen også lagt meget stor vægt på.

Grundens historie og planen om at bygge

Morten: Hvad gør det mere specielt? Nu siger du gangen, og der er nogle nicher. Hvad er det sådan, hvor folk stopper op, eller når I har gæster i huset? Hvad er det, de lægger mærke til?

Per: Ja, der er mange, der stopper op og kommenterer huset. Men altså huset er jo et meget moderne hus set udefra. Altså, når man ser det udefra, så er det et langt hus. Det hænger sammen med vores carport, som man kan sige, fra carporten er der direkte adgang til hoveddøren, og så kommer man ind den vej. Men kommer du rundt om huset, så løber det så op i gavlen mod vest, altså hvor det er et stort åbent hus. Men en ting, der er lidt spektakulær ved huset, det er jo, at der er sådan tre store glaspartier, hvoraf de to af dem udgør et orangeri til huset.

Morten: Ja.

Per: Og så er der en sammenbygning til en bygning, som jo så indeholder et stort atelier til min kone, hvor det er en renovering af et gammelt garageanlæg.

Morten: Ja.

Per: Så selve huset set udefra virker relativt stort, vil jeg sige.

Morten: Ja. Hvad var det, hvornår købte I grunden hernede? Hvad for et årstal taler vi der?

Per: Jeg købte grunden i 2003, og det var jo faktisk nabo til det hus, jeg har boet i før.

Morten: Okay.

Per: Så grunden sad jeg jo og kiggede lidt på, og den havde det her garageanlæg, og dengang var det jo en VVS-forretning. Og det har også været et slagteri, og det har også været et mejeri. Så det var faktisk et af de ældste huse i Risskov. Vi kunne datere noget af tapetet helt tilbage til før 1889, tror jeg det var.

Morten: Ja.

Per: Så det har været et gammelt bindingsværkshus med stråtag. Det blev så skiftet på et tidspunkt, fordi vi ligger ret tæt på jernbanen, og så havde gnisterne fra DSB's tog brændt stråtaget af. Så der var kommet sorte palætegl på det gamle bindingsværkshus.

Morten: Ja.

Per: Det var så desværre blevet skalmuret engang, jeg tror det var ham VVS-manden, som i virkeligheden har haft hus før, han havde skalmuret huset. Så det var ikke et særligt kønt hus, og der var en stor asfaltplads, parkeringsplads har det været. Så har det også været mejeri. Så der har været en del erhverv på den grund, som jeg købte. Men det, jeg syntes der var fedt ved det, det var, at i de første mange år, vi havde huset, der var det egentlig sådan, at vi kunne gå fra naboejendommen, og så lavede vi sådan, at min kone fik et stort atelier i det gamle garageanlæg.

Morten: Ja.

Per: Og så var det en langsigtet plan. Det hus, jeg boede i på nabogrunden, det var et treetagers hus, altså et funkishus med tre etager.

Morten: Ja.

Per: Det havde vi også renoveret, men så var tanken jo, at når jeg engang blev ældre, så ville jeg gerne bygge et hus hernede. Når jeg fik råd, så ville jeg gerne bygge et hus på den her grund. Det blev nu, det vil sige, jeg søgte om det i 2016.

Morten: Ja, okay.

Per: Hvor vi så solgte vores gamle hus, flyttede over i det gamle bindingsværkshus, og så var huset så specielt, at i det ene hjørne af grunden, der lå der et garageanlæg, og i det andet hjørne af grunden, der lå der et bindingsværkshus. Det lå helt ude til fortovet. Det lå faktisk ude på fortovet, for det havde været butik.

Morten: Okay.

Per: Og midt imellem de to diagonale bygningskroppe, der kunne jeg så lægge et nyt hus, som er det, jeg sidder i i dag.

Morten: Ja. Ej, hvor spændende. Hvad var det så? Var det grunden, var det garageanlægget, eller hvad, når du sad inde i det gamle hus og kiggede ud på det? Eller var det egentlig bare placeringen nede i Risskov og et fantastisk sted, som det jo er i sig selv?

Per: Jamen altså, vi havde et ønske om, at min kone egentlig gerne ville have et værksted, der var hjemme, hvor hun boede. Og det er fordi, at hun har haft et ønske om at være tæt på hendes arbejde.

Morten: Ja.

Per: Og det har vi egentlig også haft i tankerne, men vi har også tænkt, at det kunne være, vi ville blive nødt til at finde et andet hus, så vi var sådan lidt rundt og kigge, og jeg havde så sagt, jamen jeg vil gerne være tæt på vandet, for jeg elsker faktisk at gå ned til vandet og gå en tur og sådan nogle ting.

Morten: Ja.

Per: Men det endte jo så med, at vi tog nabohuset i stedet for, fordi vi var ovre at kigge på det, og så syntes vi, der er da nogle muligheder i det her. Og så købte jeg huset, og så lejede jeg det faktisk ud i de 15 år, inden jeg byggede.

Morten: Ja, okay.

Per: Men så gjorde vi det på den måde, at over fra vores grund og ovre ved naboen, der havde min kone så adgang til atelieret. Altså, grunden var ret stor, så vi kunne godt lave et atelier, sådan så vi ligesom delte grunden lidt op. Og det kunne jeg jo gøre, fordi jeg ejede begge grundene.

At tegne til sig selv

Morten: Ja, okay. Hvordan var det så at blive sin egen kunde i sin egen arkitektbutik? Hvordan var det at tegne til sig selv?

Per: Jamen det er jo en kæmpe udfordring.

Morten: Det er den sværeste kunde, du nogensinde har haft, Per.

Per: Det er den sværeste kunde, jeg nogensinde har haft, og når man skal tegne til sig selv, så har man brug for noget kompetent modspil.

Morten: Ja.

Per: Fordi ellers så kan det godt blive for nørdet. Man har i hvert fald brug for at få noget modspil. Og det har jeg jo fået dels fra min kone, som godt kan forsvare sig, og hun har sin mening om, hvad hun ønsker, og er god til at se på sådan noget arkitektur. Men jeg har jo også en datter, som er arkitekt.

Morten: Okay.

Per: Jeg har en svigersøn, som jo Matthias og jeg har arbejdet sammen med i 10-12 år, eller mere måske. Og altså det er jo sådan et sammensurium af, at man kommer med nogle forslag, at vi prøver alle mulige ting af, og vi kigger på ting og sager. Og det har vi faktisk gjort i en periode, der har strakt sig over to år eller sådan noget, hvor vi så begyndte at sige, nu skal det snart ske.

Morten: Ja.

Per: Og sådan den der proces med, at man tænker, vi kan udnytte grunden sådan, vi kan gøre sådan, vi kan gøre sådan og sådan. Altså, vi har prøvet rigtig mange ting af. Og jeg synes jo, at det blev sådan en kombination af, at det er både et fornuftigt hus, men også et nørdet hus, for det har nogle nørdede ting.

Morten: Ja. Okay. Hvad var vigtigt for dig, da du skulle tegne det? Altså, hvad var det for nogle ting, du lagde vægt på, eller I lagde vægt på dengang, at I skulle i gang med projektet?

Per: Jamen, en ting, vi ville gerne have et smukt hus. Altså, man er jo både som kunstner og arkitekt æstetiker.

Morten: Ja.

Per: Det skulle i hvert fald være et flot hus at se på. Det ville vi gerne have. Så ville vi også gerne have et funktionelt hus. Så ville jeg have et hus, som har nogle rare rumligheder. Og så oven i det havde vi jo også et ønske, fordi jeg har arbejdet så meget med renovering og mange af de gamle byggeskikke, at jeg også ville have et hus, der var et ordentligt hus at være i, og som også byggede på nogle af de gamle håndværkstraditioner. Det har vi prøvet at tage med ind i huset.

Morten: Som eksempel hvor?

Per: Jamen for eksempel et fuldmuret hus, det er muret op ved hydraulisk kalkmørtel indvendig.

Morten: Ja.

Per: Alle væggene for eksempel er ikke bare malet med plastikmaling. De er malet med limfarve, som min kone selv har rørt.

Morten: Okay.

Per: Sådan nogle ting der, og det er jo bare sådan et åndbart hus, som ånder. Og det syntes jeg, det var et af de vigtige parametre. Så er der mange andre parametre, men det var et af dem.

Materialer, lys og tekniske løsninger

Morten: Hvad med, nu sagde du æstetikken, hvad var der nogle ting for nogle deciderede tilvalg, I tog der for at kunne indfri det?

Per: Jamen, det er jo noget med materialerne, at man prøver at få tingene til at være nogle rare rum at være i. Det er jo sådan noget med nogle gode, bæredygtige materialer også. Vi har egetræsgulve overalt, og vi har egetræslister. Men det er jo så for, at det der bløde træmateriale, det varme materiale, kontra de sorte mørke sten, hvor man ligesom prøver at få materialer og overflader til at give sådan et spændende forløb, give nogle spændinger i, hvordan man oplever husets rum.

Morten: Ja, okay.

Per: Og så når man arbejder med de der pudsede vægge, og man arbejder med limfarverne, som jeg syntes var lidt nørdet af min kone, men altså, det var faktisk fantastisk, fordi når man arbejder med limfarver, så er det jo de der gamle principper, at man egentlig bare tager noget farvepulver og rører sammen efter en eller anden bestemt opskrift. Det ved min kone alt om. Men hvis man ligesom forestiller sig, at man har de der limfarvede vægge, så giver det altså et andet lys. Og det er sjovt, fordi der er mange, der kommenterer, at det har et flot lys i huset her.

Morten: Okay.

Per: Og det hænger jo også lidt sammen med, at når man har en vægflade, der er farvet med limfarve, hvis du sætter den i et mikroskop, så svarer det jo lidt til at kigge på sådan en krystalliseret sneoverflade. Men hvis du maler med plastikmaling, så får du egentlig bare en film. Altså, det er jo lidt en pose. Altså en flydende gummi, eller en plast, du lægger henover. Den har ikke nær den samme refleksion på lyset. Og så når man samtidig har de pudsede vægge, så får man de der stofligheder frem, som jeg synes er smukt som arkitekt. Selv i et moderne hus synes jeg, det er flot, når lyset falder ned ad en væg, og man kan se, at der er en, der har stået og pudset på det, og at det har lidt karakter. Det kan jeg godt lide.

Morten: Bruger man limfarve i dag, eller er det fornørderne, eller hvordan er det?

Per: Altså, jeg tror det er lidt fornørdet.

Morten: Ja. Hvorfor var det så vigtigt for fruen?

Per: Jamen, det var noget, min kone og jeg havde snakket om. Vi går jo op i de der ting med, at det skal være ordentlige materialer og gode materialer. Vi ville gerne have et hus, der var rart at bo i, og hun har døjet lidt med allergi og sådan noget, så var vi sikre på, at de der ting, det ville være et sted, hvor man får et godt indeklima. Det er jo også en ting, som man prøver at dyrke, altså når man laver et moderne hus, så var jeg også vældig bevidst om, at nogle af de ting, som er en udfordring, når man skal lave et moderne hus, det er jo også at få et ordentligt indeklima.

Morten: Ja.

Per: Fordi man skal jo lave et hus, som er med en meget, meget høj tætningsgrad, og samtidig skal man jo også undgå, at man får en overophedning. Så det lykkes ikke, man kan ikke bare ventilere sig ud af et varmt hus. Så derfor har vi også tilvalgt nogle ting, blandt andet et Velux WindowMaster, som gør, at nogle af de ovenlys, vi har, vi har nogle ovenlys, fordi selve køkkenet er et glashus. Selve en del af køkkenet står i et glashus, og der ligger der nogle vinduespartier, som er styret af sådan en computer, der lukker op og i, sådan at man hele tiden er sikret, at huset aldrig bliver over 24 grader varmt.

Morten: Ja, okay. Okay. Så når du siger glashus, så er det ude i orangeriet, eller hvordan?

Per: Nej, så orangeriet består af tre slags drivhus, der er bygget sammen.

Morten: Ja.

Per: Men den ene del, den første del af drivhuset, står faktisk inde i huset og har status af at være ligesom et helårshus. Det har været underlagt de samme krav, som der er til resten af det nybyggede hus.

Morten: Okay.

Per: Så det har været med nogle lidt komplicerede løsninger rent byggeteknisk. Men det er jo lykkedes, så det drivhus der er altså med trelags termoglas, det er 119 millimeter termoglas, der er i taget,

Morten: Ja.

Per: som jo har en meget lav U-værdi. Så det var også et vigtigt parameter for os, at vi ville få et energiforftigt hus, altså som ville have et lavt forbrug. Noget af det man kigger ind i, når man begynder at komme op i alderen, det er jo også, at man gerne vil have et hus, det nye hus skulle også være med en lav fremtidig driftsomkostning.

Morten: Ja.

Per: Så det skulle være med et lille elforbrug og et lille varmeforbrug. Så på den måde tog vi solceller på taget, og der er mange ting. Det er blevet godt isoleret, og det er sådan et plusenergihus, hvis man skal lave energi.

Have, udebad og rumligheder

Morten: Ja. Hvad mere gjorde I? Nu sagde du solceller, nu sagde du god isolering. Hvad var der mere, sådan nogle tilvalg, som I tog der?

Per: Jamen, så har vi jo gjort det, at vi har fået gravet en stor vandtank ned ude i haven, hvor vi har 3.500 liter vand liggende, som vi samler op. Og til det er der knyttet et lille vandværk, så vi går meget op i at have en nyttehave.

Morten: Ja.

Per: Og vores nyttehave og i det hele taget at have en lækker have omkring huset, det går vi meget op i.

Morten: Ja.

Per: Så nu har vi sådan, at vi kan pumpe vand op og få vandet vores ting. Som regel har vi vand nok. I hvert fald, nu regner det jo meget i Danmark. Så vi er jo aldrig løbet tør, men jeg gik jo og lavede de sidste ting og anlagde haven i 2018. Der løb den jo ret hurtigt tør, vores tank, fordi det var den der sommer, som vi havde 136 solskinsdage eller sådan noget.

Morten: Ja.

Per: Men det er også den eneste gang, vi er løbet tør, men ellers har vi haft stor glæde af den, fordi vores drivhus bruger vi jo til at dyrke tomater til vores børn og børnebørn og agurker og appelsiner og citroner og abrikoser. Og så har vi udenfor i haven også en stor nyttehave.

Morten: Ja. Jeg har også hørt en lille fugl synge om, at der er noget udendørsbad. Er det ikke rigtigt?

Per: Jo, vi har også et rigtig dejligt udendørsbad. Det er jo en af de der lidt specielle ting, som også gør huset specielt. Altså, vi har jo lavet sådan en lille niche i forbindelse med, at vi har badeværelset. Så kan man gå direkte fra badeværelset ud igennem vores brusebad. Så går man ud, brusebadet er i en glasvæg, men så kan man gå ud igennem den, og så kommer man ud i sådan et lille lukket gårdrum med store palmer og hængeplanter og så videre. Og derinde er der en bruser, som vi plejer at sige, det er fra Risskov til Bali.

Morten: Ja.

Per: Og så kan man stå derude og bade året rundt, og det synes jeg faktisk er en kæmpe kvalitet. Altså, indimellem så er det fantastisk at stå derude om morgenen eller om vinteren, lige at røre et dampbad og stå og bade udenfor. Jeg synes det er fedt.

Morten: Det er faktisk en af de ting, som vi også har, eller som jeg har lagt vægt på med vores byggeri. Jeg vil også have det her udebad. Og Ellen blev ved med at spørge, tror du, du får det brugt? Så nu bliver jeg nødt til at spørge dig, Per, får man det brugt?

Per: Jeg kan bedst lide at bruge det der. Altså, det er virkelig noget, jeg nyder at stå derude. Men jeg tror, det er vigtigt, man har varmt vand i.

Morten: Ja.

Per: Altså, hvis man kun har koldt vand, så tror jeg ikke, jeg fik det brugt. Men fordi der er både koldt og varmt vand.

Morten: Ja.

Per: Så synes jeg, det er super fedt at stå derude. Altså, jeg har brugt det helt ned til 11 graders frost, hvor jeg har taget et bad.

Morten: Ja.

Per: Så skal man altså lige sørge for, at bruseren er varm, inden man hopper ud. Men ja, det skal man nok.

Morten: Ja. Hvad med, der er også noget med, der er nogle forskellige lofthøjder og sådan noget rundt i huset, og jeg kunne forestille mig, det er noget, man bruger til at skabe nogle overgange eller nogle forskellige oplevelser med, at der er noget, der lukker sig ned, og noget, der åbner sig op, eller hvad er det for nogle overvejelser, der har været der?

Per: Jamen, vi har jo værelser, almindelige værelser. Og der har jo også været nogle overvejelser omkring det der med, når man laver et hus til sig selv, så skal man jo både lave noget, som har de der særlige rum, som man egentlig gerne vil have, som arkitekt. Vi har jo et stort værksted, hvor min kone laver skulpturer og maler. Men så har jeg også noget, der hedder kontor, hvor jeg har 3 meter og 80 til loftet med et kæmpestort bibliotek, og vi har en lille hems derinde. Og så har vi også et rum, som vi i dag bruger som walk-in. Men i virkeligheden var det jo også et forsøg på at lave noget, som også er mæglervenligt på den måde, at vi laver i virkeligheden et hus med to badeværelser og så med et soveværelse til forældrene og så to børneværelser. Og derudover har vi et stort køkken-alrum. Og i den ene halvdel af alrummet, der er der så 2 meter og 60 til loftet. I den anden halvdel er der 3 meter og 80, det er henover opholdsstuen. Og så kan man sige, ude i drivhuset, eller i den del, hvor vi har et glastag på, der er jo også 3 meter og 80 til loftet, eller 4 meter måske, det er jeg faktisk ikke helt klar over.

Morten: Ja.

Per: Men altså, det gør jo, at de der rumligheder gør, at jeg egentlig kun har løftet taget, sådan efter gamle forbilleder fra mange arkitekter, Corbusier og Frank Lloyd Wright og alle de der. De har jo gjort, at man laver sådan et lysbånd, der sidder højt. Og det giver altså et flot lys i rummet. Dels har man, når man sidder nede i sofaen, man sidder og kigger på himlen, men man får også et flot lysindfald ned ad væggene, som bliver enormt flot i sådan nogle rum. Og det har jeg jo altid sat pris på, hvordan rum bliver belyst og sådan noget. Det er jo nogle af de ting, som jeg synes, det er meget vigtigt, når man i hvert fald som arkitekt bygger, så skal man jo ligesom prøve at lave et eller andet. Nu har jeg været arkitekt i mere end 35 år, så er det jo også lidt, at man skal prøve at samle alle sine erfaringer for at få det bedste ud af det. Og jeg synes, noget af det, der er vigtigt, det er at få et godt lys.

Fleksibilitet, kompromiser og valg

Morten: Selvfølgelig. Selvfølgelig. Du sagde det her med at være mæglervenligt, altså det her med, at det kan sælges igen. Det er også noget af det, Ellen og jeg har talt rigtig meget om. Bygger man et hus til sig selv, eller bygger man et hus til også at kunne sælge det i fremtiden? Det lyder det også til, at I har haft nogle af de overvejelser, da I byggede.

Per: Jamen det har vi jo gjort på den måde, at vi siger, vi har jo behov for at få et walk-in, men vi har ikke lavet et walk-in som en ting, der kun kan gås til igennem soveværelset. Vi har bare lavet det sådan, at det er et værelse lige ved siden af. Nu er vi i den situation, at vores børn er flyttet hjemmefra, kan jeg sige. Så derfor har vi egentlig soveværelse, for der er plads til fire skabe til de to voksne. Men samtidig det, vi så kalder vores walk-in, det bruger vi egentlig som gæsteværelse, og så har vi alt vores tøj derinde. Altså, så der er både en seng, og så er der skabe, som vi så bruger til vores daglige tøj.

Morten: Ja.

Per: Og det kontor, hvor jeg har min hjemmearbejdsplads, det kunne også blive et rigtig godt værelse for nogle børn, der vokser op og bliver store. Der er dels en hems, og så er det en flot rumlighed der på kontoret. Så altså, det har de der ting. Og så kan man så sige, i tillæg til det, så har vi så ved siden af vores hus her det værksted, som man jo så kunne indrette med, jeg ved ikke hvad. Altså værelser. Det er egentlig et stort rum på 90 kvadratmeter og sådan noget med tilhørende værksted og sådan noget.

Morten: Ja. Hvor er I gået på kompromis?

Per: Jamen, jeg synes jo egentlig ikke rigtig, vi er gået på kompromis. På et tidspunkt var det jo et valg om, hvilken økonomi man vælger, når man bygger sit hus. Og i forbindelse med, at vi fik priser hjem på huset, så har jeg jo spurgt lidt efter, hvad de forskellige ting kostede. Og så står man jo nogle gange overfor et valg, skal vi tage fra øverste eller nederste hylde, eller hvor skal vi tage den fra? Og jeg valgte altså at prøve at arbejde med at tage nogle af de gode kvaliteter, så vi har Dinesen egetræsgulve lagt i blokforbandt og plankegulve i eg, og så har vi valgt nogle af de materialer, jeg synes både er smukke, men også som holder længe. Altså, de har jo også en lang levetid, kan man sige, og på den måde er de bæredygtige. Ikke fordi dengang, da vi byggede huset, var bæredygtighed ikke lige så meget et populært ord, som der er i dag. Nu skal alting jo være bæredygtigt, og det prøvede vi egentlig også at gøre huset dengang. Men det var jo mere på baggrund af, at vi har genanvendt, da vi rev det gamle bindingsværkshus ned, genanvendte vi de gamle gulve til at lave væggene ude i orangeriet, og vi brugte de gamle terrassebrædder, dem skar jeg op og lavede sådan et nyt kvadratmønster ud af de gamle brædder. Vi prøvede at genbruge det, vi kunne rundt omkring. Men man kan jo sige, at vi har jo også brugt produkter og så videre, som er tæt på danske byggevarer og sådan nogle ting.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Ja, jeg bliver altså lige nødt til at trykke dig en lille smule på maven, fordi der må da være et sted, hvor du siger, her endte jeg med at gå på kompromis af den ene eller den anden årsag. Om det så var fruen, der endte med at sige, at det der, det vil hun ikke være med til, den var for vild. Der var nogle ting, som der blev fravalgt. Var der ikke nogle af de ting?

Per: Altså, det synes jeg faktisk ikke, jeg har. Jeg overvejede at lave køl inde i vores viktualierum. Og det har jeg jo ikke fået endnu, men det er da en ting, der er forberedt til, fordi jeg har lavet en ekstra bred skorsten, så der kan stå en kølekompressor oppe på taget.

Morten: Ja, okay.

Per: Og så er det egentlig planlagt, at der kunne være en kompressor med noget, der kastede kold luft ned i vores viktualierum.

Morten: Ja.

Per: Og det vil sige, det valgte jeg fra på et tidspunkt, og der har det været andre ting, vi har valgt fra, men det har været mere med, hvor dyre belægninger tager man så rundt om huset, fordi der begynder pengene at slippe op, når man kommer dertil.

Morten: Ja.

Per: Men vi har alligevel også fået nogle flotte belægninger og sådan noget rundt om huset, synes jeg.

Morten: Ja, okay.

Per: Så.

Morten: Har du lyst til at tegne igen til dig selv? Skal I have tegnet et nyt hus?

Per: Nej, det bliver ikke i min tid. Altså, vi bliver boende her. Det bliver med fødderne forrest den her gang. Men man får jo så mange, man kan jo prøve mange ting af, og det kan jo godt være, hvis ens livssituation ændrer sig, at man så har lyst til at tegne til sig selv igen. Men som det er med den situation, jeg er i rent familiemæssigt lige nu, så tror jeg ikke det. Så er jeg glad, hvor jeg er, og det passer fint til det her. Det er også et hus, hvor man kan sige, jamen det kunne jo godt laves om til et tofamiliehus, hvis det endelig var. Det kunne godt være, det sker på et tidspunkt, så må vi jo have pinden frem igen og så finde ud af, hvordan får vi det tilpasset.

Morten: Ja.

Per: Hvis det er det, der ligesom bliver løsningen fremover.

Outro: Råd til nybyggere og hvor man kan læse mere

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Per, det har været super spændende at høre om jeres projekt og jeres hus. Og jeg kan også bare opfordre til at komme ind og se nogle af billederne på huset. Vi skal nok linke op til det fra shownotes, både op til Danske Boligarkitekter og på vores eget website og sådan nogle ting.

Morten: Ja, og jeg skal lige høre, hvis du har et godt råd til os som nybyggere. Hvad, hvis du skulle give et godt råd til os og alle dem, der sidder og lytter med. Hvad skulle det være?

Per: Jamen, jeg synes et vigtigt råd, det er jo, at hvis man vælger at gå efter at lave et personligt hus, et skræddersyet hus, som man jo typisk skal bruge en arkitekt til, og som jeg vil anbefale, at man absolut gør, det er det eneste rigtige, jamen så skal man jo gøre sig en masse overvejelser om, hvad er det for et liv, man gerne vil have i det her hus. Man skal selvfølgelig også gøre sig nogle overvejelser om, hvad er ens økonomiske muligheder med hensyn til, hvor man vil lægge hen, hvad er det for et sted, man gerne vil bo.

Morten: Ja.

Per: Og så skal man gøre sig nogle tanker omkring lyset i huset, placeringen af huset på grunden er vigtig, og det er jo en af arkitekternes fornemste opgaver, det er jo sådan set at få placeret huset rigtigt. Det koster jo ikke ekstra at få det lagt rigtigt. Så man kan sige, det er jo enormt vigtigt, at man ligesom tager stilling til, kan man placere huset på grunden, så man får en fornuftig livsrytme. Har man en have mod syd for eksempel, får man en rytme i huset, som kan følge solens vandring for eksempel, så synes jeg det er en kvalitet, man skal prøve at lægge ind i det, når man køber en grund eller finder et sted, man gerne vil bo. Så det er nogle af de overvejelser, man skal gøre og bede arkitekten om at arbejde med, når man for eksempel kigger på en grund. Grunden er jo også vigtig, hvis man gerne vil have et sted med udsigt eller bo i et bestemt miljø eller hvad ved jeg. Det er jo selvfølgelig nogle helt overordnede ting.

Morten: Præcis. Præcis. Per, det har været spændende. Hvis man skal læse mere om dig eller følge dig lidt, hvor kan man gøre det henne så?

Per: Jamen, det kan man på Danske Boligarkitekters side. Insitu arkitekter, hvor der ligger en masse af vores projekter, men det ligger også på vores hjemmeside Insituarkitekter.dk, og vi har en profil på Instagram Insitu_arkitekter, så der kan man finde os. Og så skal I være velkommen til at ringe.

Morten: Jamen, ved du hvad? Det har vi sendt ud til folk her, og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag.

Per: Jamen, selv tak og tak for muligheden.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster, fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.