Miljøscreening af gamle bygninger

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I dag står den på miljøscreening af huset. Det er en opgave, det er en rapport, og det er noget, vi skal have løst, inden vi begynder at rykke huset ned. Og til dagens samtale har jeg inviteret Morten fra DMR på en walking talk. Morten, velkommen i Drømmevillaen.

Gæst: Tak skal du have.

Morten: Det er lidt specielt, fordi normalvis optager vi jo virtuelt, hvor vi inviterer folk ind, men i dag har vi aftalt en walking talk. Så vi er taget ud i naturen og egentlig snakke lidt omkring det her med at bryde et hus ned. Vi er i slutningen af 2024. Det har vi også aftalt, at det er vigtigt at sige, fordi der er nye regler, eller der kommer nye regler inden for det her område her. Så slut 2024, hvis I hører den her om to år, så kan det være, reglerne er anderledes. Men velkommen til.

Gæst: Tak skal du have.

Morten: Hvem er du?

Gæst: Jeg hedder Morten og kommer fra Dansk Miljørådgivning. Jeg har været i DMR i 10 år som miljørådgiver. Og vi laver bygningsundersøgelser til dagligt, blandt andet. Og vi laver bygningsundersøgelser i hele Danmark. Vi er landsdækkende med 16 kontorer, så vi er altid tæt på.

Morten: Ja. Okay. Hvad er det for nogle ting, som I typisk hjælper os som nybyggere med?

Gæst: Hvis du enten skal rykke et hus ned eller renovere, så støder du måske på nogle miljøfarlige stoffer. Og der kommer vi ind og hjælper med at undersøge, om der er nogle miljøfarlige stoffer nogle steder i noget af det, du skal rode med. Og hvis der er det, så skal vi finde ud af, hvad det er, og om det er noget, der er gør-det-selv-arbejde, eller det er noget, du skal have professionelle til at hjælpe med.

Morten: Okay. Og hvad har egentlig fået dig her frem til? Hvad er det, du har arbejdet med?

Gæst: I min tid inden, at jeg blev miljørådgiver, er jeg uddannet tømrer og så bygningskonstruktør. Og jeg synes egentlig, det var spændende at opføre og koordinere. Og så er det sådan lidt af et tilfælde, jeg er kommet i den her branche. Jeg kom til en nedriver og var der et års tid. Og så har jeg været her i 10 år.

Hvorfor miljøscreening er vigtigt

Morten: Okay. Spændende. Jeg tænker, man ser en del, når du har været ude og rådgive folk her. Jeg tænker også, du har set nogle skrækeksempler på nogle ting, hvor det er gået helt galt. Er det rigtigt?

Gæst: Ja, det er rigtigt.

Morten: Hvor galt kan det gå?

Gæst: Det kan gå rigtig galt. Men der, hvor det gør allermest ondt, det er jo, når der er nogen, der bliver udsat for noget, uden de egentlig ved, de bliver udsat for det. Det kan være asbest og sådan nogle ting.

Morten: Lige nøjagtig. Så det, vi skal tale om i dag, det er jo den her miljørapport. Kan du ikke lige prøve at sætte lidt ord på, hvorfor er det egentlig, det her er vigtigt overhovedet at tale om?

Gæst: Man kan sige, en miljørapport bliver udarbejdet inden, eller som regel i hvert fald, inden ret tid i omhu, hvis man skal renovere eller nedrive et eller andet. Det kan være et badeværelse, det kan være et hus, man skal rykke ned. Det kan være et sommerhus. Og man bruger den jo egentlig til nogle forskellige ting. Først kan man bruge den til at passe på sig selv, så man ikke roder i nogle miljøfarlige stoffer, uden man ved det. Og så skal man bruge den til affaldssortering og håndtering, så man kan sortere affaldet rigtigt. Og derudover kan man jo kigge på, om der er genbrug og genanvendelsespotentiale, hvis ikke de miljøfarlige stoffer spænder ben for det.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Er der noget, hvad for en lovgivning er der egentlig, eller hvad for nogle regler er der egentlig, man skal være opmærksom på på det her? Fordi der er krav om, at vi får lavet sådan en rapport, som jeg forstår det?

Gæst: Ja, der er jo arbejdsmiljøregler, fordi du skal passe på de håndværkere og de fagentrepriser, du nu sender i gang. Og så er der affaldsregler i forhold til, at vi skal sortere affaldet rigtigt, så der ikke kommer asbest eller PCB ud på de forkerte steder. Det vil vi gerne have væk og ud af affaldssystemet.

Morten: Så det er arbejdsmiljø, og det er affaldsdelen, de to ting, der regulerer det her?

Gæst: Primært.

Morten: Så det vil sige, at på arbejdsmiljøet forstår jeg det som, at det er krav til, hvordan vi eller vores håndværkere eller de folk, vi har til at hjælpe os med at nedbryde vores hus, hvordan man skal opføre sig inde i det. Og så på affaldsdelen, det er jo den aftale, man laver med kommunen, når man så skipper det hele afsted ned på genbrugspladsen.

Gæst: Ja, det er rigtigt. Ja.

De typiske miljøfarlige stoffer i huse

Morten: Du taler lidt omkring de her miljøfarlige stoffer. Kan du ikke fortælle lidt omkring det?

Gæst: Jo, altså asbest, der er jo rigtig mange stadigvæk her i 2024, der tænker, jamen asbest, det har jeg i mine tagplader, det ved jeg godt. Men det er også rigtig mange andre steder i vores huse. Det kan for eksempel være i fliseklæb og i rørisolering og i gulvbelægning. Så selvom man bare skal renovere et lille badeværelse på fire kvadratmeter, så kan du faktisk godt risikere at komme i kontakt med asbest. Så er der PCB. PCB forekommer primært i huse fra før 1. januar 77, fordi der blev det forbudt i åben anvendelse. Men det forekommer også i nogle huse lidt efter, men det er primært større byggerier. PCB er noget, der sidder i fuger, men også i maling og i gulvbelægning og så videre. Og det er også noget, vi gerne vil have ud af affaldssystemet, så det ikke bliver genbrugt og genanvendt.

Morten: Ja.

Gæst: Så er der også rigtig mange, der taler om bly. Jeg taler mere om tungmetaller, fordi i dag kigger man på sådan en tungmetalspakke. Det kan enten bestå af seks, syv eller otte tungmetaller, man analyserer for. Og det kan være i maling og i fliser blandt andet, eller i linoleum eller vinylgulve. Og det er mest i forhold til affaldssortering og håndtering, at man kigger på det.

Morten: Okay. Mhm. Hvordan er det, de fleste ved jo, at asbesten er farlig ved indånding. Er det egentlig det samme med tungmetaller og med PCB?

Gæst: PCB'en er flygtig på en anden måde. Den kan måles i luften, hvis koncentrationen er høj nok. Det er ikke noget, vi ser så tit i private boliger, der skal man lidt mere op i noget erhvervsbyggeri, men det kan sagtens forekomme også i private boliger eller lejlighedskomplekser.

Morten: Okay.

Gæst: Og tungmetallerne, det er sådan lidt mere bundet. Det vil sige, tungmetaller i en fliseglasur på en flise på et badeværelse er ikke noget problem, så længe det ligesom er der. Men når man begynder at nedbryde, hvis der så ikke er asbest i fliseklæben, men fliserne knækker, og det støver, når man nedbryder, så kan der godt være blevet frigivet nogle tungmetaller til luften, som man så indånder.

Morten: Så det er alt sammen noget med indånding. Man skal ikke passe på med at røre ved det, eller det er ikke den måde, man egentlig skal passe på de her materialer her. Så det er indånding, og så er det affaldshåndteringen, som jeg forstår det?

Gæst: På nær for PCB. PCB er flygtigt på den måde, at det også godt kan trænge ind igennem huden og sådan noget, hvis du rører ved det. Men med asbesten og med tungmetallerne, der er det primært ved indånding.

Hvornår man skal reagere i sit projekt

Morten: Okay. Mhm. Hvad er egentlig sådan de, kan man sige det overhovedet? Hvad er det, man skal være mest opmærksom på? Eller er det egentlig bare det hele, man skal være påpasselig med?

Gæst: Den måde, som jeg plejer at gå til en bygning på, hvis jeg får at vide, at der skal renoveres et badeværelse, eller der skal renoveres et helt hus, eller det skal rykkes ned, det er, at jeg starter med at se, hvornår er bygningen opført. Og det bruger jeg til at vurdere, kan der være indbyggede materialer, og hvad for nogle oprindelige materialer kan der være anvendt i den her bygning. Så oplever vi rigtig tit, at der er lag på lag-konstruktioner, så der er dobbelt lag fliser, og der er sat forsatsvæg på, da der var oliekrise, med ekstra isolering, så der faktisk er en tung væg inde bagved en letvæg på ydervæggen. Så der er rigtig mange skjulte materialer, fordi man egentlig bare har bygget ovenpå i stedet for at bruge energi på at fjerne.

Morten: Okay. Du sagde før det her med, eller et spørgsmål, det er jo egentlig, hvornår skal man kigge på det her? Du talte lidt om, at det er både renovering, det er nybyg, det er faktisk også, hvis det er et enkelt rum, man går i gang med. Så er det lige så snart, man begynder at rykke i sin bolig, så skal man være opmærksom på det her?

Gæst: Ja, det er jo selvfølgelig forskelligt, om man skal skifte et gulvtæppe, eller om man skal begynde at nedbryde. Men lige så snart man skal til at lave indgreb i eksisterende materialer, så skal man lige stoppe op og kigge, kan der være nogle miljøfarlige stoffer i noget af det, jeg skal rode med. Og generelt skal man jo hele tiden værne sig mod støv. Der er ikke noget støv, der er sundt for nogens lunger overhovedet. Faktisk kan man have som tommelfingerregel.

Morten: Og det er ligegyldigt, hvad for en type af hus, altså om det er et sommerhus, eller det er en helårsbolig, eller det er en lejlighed, eller er der nogle forskellige ting i det?

Gæst: Først og fremmest er det opførelsesåret, men så kigger man også sådan lidt på konstruktioner og tegninger og sådan nogle forskellige ting, hvis de er tilgængelige. Men generelt er det bygningens alder og bygningstypen, der er med til at bestemme, hvad man bør kigge efter. Ja.

Sådan foregår undersøgelsen

Morten: Okay. For et par uger siden, tror jeg, det er, der havde vi jo besøg af en af dine kollegaer, Henrik, som var ude og prøve at lave en undersøgelse af vores hus. Hvordan er det, det foregår? Kan du dele lidt omkring det? Altså, hvordan selve undersøgelsen bliver lavet?

Gæst: Ja.

Morten: Ja, hvordan eller ikke lige i forhold til vores byggeri, men sådan helt generelt, hvordan er det, man laver en undersøgelse, og hvad er det, I er ude og kigge efter?

Gæst: Man starter jo med at få adressen, og så tjekker man BBR-oplysninger og ser, om det stemmer overens med. Nogle gange er der nogle ting i BBR, der afviger. Og så kører man ud og kigger. Vi laver destruktive indgreb primært. Det betyder, at hvis vi skal tjekke fliseklæb, så banker vi jo en flise af. Hvis vi skal tage en prøve af vinduesfugen, så skærer vi en fuge af, eller laver indgreb i tagpap, så må vi skære en lap ud af tagpappen, hvis der for eksempel kunne være asbest i det. Men vi har simpelthen brug for materialet for at sende det ind til et laboratorium og få det analyseret. Så man kan se, hvad for nogle miljøfarlige stoffer det potentielt kan indeholde. Og når man har gjort det, så sender man det hele til laboratoriet, og så går der en uges tid, så får vi resultaterne tilbage. Og ud fra det laver vi en rapport, der beskriver de her miljøfarlige stoffer.

Morten: Nu kan jeg faktisk ikke huske, hvor mange prøver I tog ude ved os, men jeg tror, det var omkring 30-35 stykker. Er det sådan et rimeligt niveau, det ligger på?

Gæst: Ja, vi tog cirka 30-35 analyser, vil jeg tro. Jeg tror, der var lige lidt over 20 prøver. Vi tog måske også en ekstra, fordi vi lige skulle optage den her podcast, men fordi vi var sikre på, at vi havde noget at snakke om. Men ja, cirka 20 prøver, det er plus-minus. Og der er ikke rigtig nogen bygninger, der er ens. Så selvom vi har taget 20 prøver ved dig, så kunne det være, vi skulle over til naboen, og der kunne det være, det var nok med 15, og det kunne også være, det var nødvendigt med 25.

Morten: Okay.

Gæst: For det vigtigste er jo bare, at vi tager det, der skal til, tilpasser det projekt, der skal ske.

Morten: Ja.

Gæst: Det vil sige, at hvis der er en stor variation i de forskellige materialer, så kræver det nogle flere prøver, og hvis materialerne er mere ensartede, så kræver det nogle få prøver.

Morten: Ja. Okay. Jeg var faktisk, det var en rigtig god oplevelse og en god snak, jeg havde med Henrik. Men var egentlig også overrasket over, jeg vidste det godt, vi havde talt om det inden, men det her med, at det er indbrydende undersøgelser. I går ud og skærer hul i vores loft, I skærer hul i vores træ, I skærer hul i vores vægge, I skrabte maling af døre og af alle overflader. Så det skal man være opmærksom på, hvis man går i gang med det her, at det er jo selvfølgelig noget, som man kommer til at lave et indhak i huset.

Gæst: Ja. Vi prøver som regel, hvis det er sådan, vi ved, der er et stykke tid til, man skal i gang, så prøver vi som regel at lave det skjult. Det vil sige bagved et billede eller bagved et møbel eller noget i den stil, så det ikke er så synligt, at man ikke behøver at sidde og kigge på det hver dag. Så man skal placere prøverne, prøvetagningsstederne, de rigtige steder i forhold til projektet. Hvorimod, hvis det er et forladt hus, der skal rykkes ned om en uge, så er det sådan lidt mere ligegyldigt. Der behøver man ikke at flytte en masse møbler for at tage det skjult. Der kan man bare tage det der, hvor det er nemmest.

Rapporten i praksis og næste skridt

Morten: Lige nøjagtig. Og det var også det, han gjorde, og tusind tak for det. Så vi sidder ikke og kigger på det lige over fjernsynet. Det skal vi selvfølgelig også sige jo. Og så har vi jo fået den her rapport. Du har nævnt lidt om det, så vi har fået et dokument, vi har fået en PDF på 40 sider, tror jeg, den er, som egentlig med en masse billeder og en masse dokumentation. Jeg kan selvfølgelig læse noget ud af den som uprofessionel eller som privat, kan man sige. Hvad læser du ud af sådan en rapport, når du ser den?

Gæst: Jeres hus passer meget godt i forhold til den årgang, som det har, i forhold til, hvad vi ser rundt omkring. Og jeres hus bærer jo præg af, at der er et renoveret badeværelse og sådan nogle forskellige ting. Så det er faktisk begrænset, hvor vi for eksempel har fundet asbest i fliseklæben på badeværelset, fordi det er meget typisk for et 60'er-hus. Men som vi også har talt om, så er det, I skal være særligt opmærksomme på, når I begynder, at I skal være opmærksomme på flerlagskonstruktioner. Så hvis der lige pludselig dukker et ekstra lag fliser op et eller andet sted, så skal I lige stoppe op og måske lige spørge, er det her noget, vi skal være opmærksomme på?

Morten: Lige nøjagtig. Ja. Hvad så, hvis vi ikke taler omkring vores rapport, eller man taler generelt omkring den her rapport? Hvad er det så egentlig, man kan bruge den til? Hvad er det næste logiske skridt for os i det?

Gæst: Vi har flere, som laver, jeg kalder det for medbyg, men det er jo egentlig med-nedrivning. Altså, nogle gange er kunderne sådan, jamen, alt, hvad der er sparet, det er tjent. Og sådan har jeg nok også lidt min vestjyske ånd, at alt, hvad der er sparet, det er tjent. Så den her snak om, hvad kan man selv gøre, og hvad skal du have hjælp af professionelle til, det bruger jeg faktisk lidt energi på og sørge for at rådgive kunderne omkring. Hvis man har mod på at gøre noget selv, så snakker vi om det. Og hvis man skal ud og have fat i nogle professionelle og ikke har mod på det, så er det jo næste skridt.

Morten: Ja.

Gæst: Og så skal man tilpasse det, om man skal renovere, eller man skal rykke ned.

Morten: Lige nøjagtig. Ja. Sådan overordnet, må man mere, end man tror, man må som privat, eller må man mindre, end man tror, man må?

Gæst: Generelt med asbest, der går vi jo lige ind i, at lige om lidt, så er det jo i hvert fald helt slut som privatperson for at håndtere asbest. Og det er også fornuftigt nok, fordi der er ikke ret mange, der har grejet til at håndtere det. Men for eksempel en malet dør, der indeholder bly svarende til forurenet affald i malingen på døren, den må man egentlig som privatperson gerne selv løfte af og transportere på genbrugspladsen. Men man skal bare sørge for, at når man har sit projekt, så har man anmeldt affald til kommunen.

Morten: Ja.

Gæst: Så man må ikke bare begynde at skille den ad uden at have anmeldt affald til kommunen, fordi der skal dokumentation og styr på de her affaldsstrømme her, så man får det kørt de rigtige steder hen.

Morten: Ja. Er det noget, man gør så, man tager fat på Byg og Miljø eller afdeling inde ved kommunen og ligesom begynder at tage en dialog med dem, eller hvordan foregår det sådan helt lavpraktisk?

Gæst: Helt lavpraktisk foregår det på den måde, at man tager fat i sin kommune. De bruger lidt forskellige systemer i forhold til at kunne anmelde affald eller bygge- og anlægsaffald. De er rigtig gode og søde til at guide, når man endelig har fået lavet en bygningsundersøgelse. Men ellers er det egentlig meget digitalt, man går ind selv og anmelder inde på internettet.

Ansvar, affald og udviklingen i reglerne

Morten: Okay. Ja. Hvor mange tons affald er der i sådan et hus typisk?

Gæst: Der er ikke ret mange huse, der er ens, og det kan man ikke rigtig sige noget om, fordi nogle er jo med let beklædning, og nogle er tunge. Nogle har let tag, og nogle har tungt tag. Så det er virkelig, virkelig forskelligt. Så der har jeg faktisk ikke noget bud på. Nogle har også krybekælder, og andre har terrændæk.

Morten: Men reglerne er vel sådan, at hvis man har over et ton affald i forbindelse med et byggeri, og det går jeg ud fra, at langt de fleste vil have, så er det, man skal anmelde det?

Gæst: Ja. Og så har du jo stadigvæk det der ansvar, selvom man kun skal renovere et lille badeværelse på fire kvadratmeter, hvor man ikke laver mere end et ton affald, du kan stadigvæk godt have asbest i din fliseklæb. Derfor er du nødt til at undersøge det, fordi du har et ansvar over for de folk, der skal ind og banke fliser ned.

Morten: Ja.

Gæst: Og man er nok heller ikke interesseret i at have asbeststøv i hele sit hus. Det har vi set eksempler på, at folk ligesom er gået i gang, og hele huse er blevet rengjort bagefter, fordi man ikke har haft styr på det fra start af.

Morten: Ja. Så det er konsekvensen, hvis man ikke har styr på det, at det hele skal rengøres?

Gæst: Ja.

Morten: Så hvis du har stået og højtryksrenset dit asbesttag for at få alger og mos af, så er det en oprydning over på nabogrunden også?

Gæst: Det er det. Det kan det sagtens medføre. Og generelt det der med rensning af tag, det er ikke sådan en helt fantastisk idé. Det skal man lige holde tungen lige i munden med.

Morten: Ja, okay. Der var en ting, som da jeg læste den her rapport og fik den fra jer, så var der jo en masse henvisninger til nogle guides og noget baggrundslitteratur og sådan nogle ting, som der var lavet deri. Kan du fortælle lidt om det?

Gæst: Der er blevet lavet nogle forskellige vejledninger, og det er egentlig ret godt at sætte sig ind i, hvis man skal i gang med at gøre det selv. Hvis man har professionelle til at hjælpe, så er det også nogle gange dem, der bliver kigget ind i. Og man skal se det som vejledninger i forhold til for eksempel PCB og asbest og blyvejledningen hedder de, og der er også en, der hedder støvvejledningen.

Morten: Ja.

Gæst: Og de er ret gode at læse sig op på, hvis det er, man ligesom skal have det på vestjysk, hvis jeg kan kalde det, hvor man kan forstå, hvad det er, der bliver sagt. Og så er der også en hjemmeside, der hedder renover-sikkert, og der er noget, der hedder asbesthuset.dk, som også er ret gode at gå ind og kigge på.

Morten: Okay.

Gæst: Og man får sådan nogle ret gode informationer om, hvad de forskellige ting kan indeholde, og hvordan man skal håndtere det. Men som sagt, asbest, det er slut. Som privat skal man ikke begynde at rode med asbest. Det skal man få professionelle til at hjælpe med.

Morten: Det skal man få professionelle til i dag, ja. Hvordan kommer det her egentlig til at udvikle sig, som vi har sagt flere gange, og det har været vigtigt at få det fastslået, det er, vi optager det her i slut 2024. 1. januar 2025, der er der nogle nye regler omkring det her med asbest. Kigger vi ind i en fremtid, hvor de her regler bliver mere og mere restriktive, eller de bliver skærpede, eller har du nogle fornemmelser af det?

Gæst: Nu har jeg arbejdet med det her i 10 år, og der bliver hele tiden sat fokus på det, og det er godt for alle, fordi der er rigtig mange, der desværre går og bliver udsat for det i dagligdagen. Så det her med mere fokus på det. Og jeg vil også tro, at der bliver endnu mere skærpede regler. Det helt nye, og nogen vil måske sige, det har været her længe, men det, man har meget fokus på i øjeblikket, det er det her med genbrug og genanvendelse af materialer. Så jeg tror, der bliver meget mere fokus på det her.

Morten: Men kan asbestreglerne som eksempel, kan de skærpes yderligere end det, de er nu? Eller har vi ligesom nået, det her må være vejen frem for det?

Gæst: Jeg tror, at der bliver yderligere krav til håndtering af asbest, og hvordan man skal afgrænse det udenfor, blandt andet hvis man står og demonterer et asbestholdigt tag, sådan at man er helt sikker på, at der ikke sker nogen spredning. I dag bruger man jo befugtning for eksempel. Men jeg tror, reglerne godt kunne blive skærpet endnu mere, sådan at det er uagtet, om det er bølgeplader, eller om det er skifertag, så kommer der krav om totalinddækning og måske endda undertryk, så du har helt styr på støvet inde i stilladsområdet.

Morten: Okay.

Gæst: Det tror jeg, men det er ikke sikkert.

Morten: Så det er jo på asbestdelen. Hvad så hvis det er tungmetaller eller PCB?

Gæst: De opfører sig lidt på forskellige måder, de to der. Tungmetallerne, hvis det er sådan, at man har styr på sit støv, så er man langt.

Morten: Ja.

Gæst: Fordi det er i forhold til arbejdsmiljø, så længe det er intakte materialer, som vi snakkede om tidligere, så sker der ikke noget ved det som udgangspunkt. Men lige så snart det begynder at støve, så skal man ligesom have styr på det.

Morten: Ja.

Gæst: Om grænseværdierne bliver ændret, og dermed endnu skærpede regler, det ved jeg ikke.

Morten: Okay.

Gæst: Og med PCB, PCB er jo flygtigt og kan afgive dampe, hvis det bliver varmet op for eksempel også. Og om der bliver skærpede regler for det, det er jeg også sådan lidt i tvivl om. Det kan fremtiden vise.

Morten: Men det udvikler sig hele tiden det her område. Kunne man forestille sig, der kommer andre typer af materialer, som også kommer ind i den her kategori, man skal til at teste for og forholde sig til?

Gæst: Det er der nok noget, som vi godt har snakket lidt om.

Morten: Ja, men hvad kunne det være?

Gæst: Det er et godt spørgsmål. Og hvad det næste bliver, det tør jeg faktisk ikke lige helt at sige, men der er jo også, udover PCB og bly og tungmetaller, så kigger vi jo også på PAH'er og klorerede paraffiner og også på kulbrinter og olieforurenet beton og så videre, som der jo også er en del af det. De analyser, prøver, vi har taget hjemme ved dig, er jo tilpasset dit hus, men det er det, man skal, tilpasse undersøgelsen til den bygning eller de omgivelser, man er ude i.

Outro

Morten: Ja. Morten, du har nævnt det lidt, det her med, hvad nu har vi den her rapport, og så er næste skridt jo egentlig at komme i gang med at pille det fra hinanden. Hvad er det egentlig, hvis man står som mig med et hus hernede, hvad vil du egentlig anbefale, man gør herfra?

Gæst: Hvis nu I kunne se mening i at genbruge og genanvende nogle af de ting, som der er konstateret rene i rapporten, så kunne det jo give mening, hvis det er, at det kan genindbygges i det nye hus.

Morten: Ja.

Gæst: Eller i den renovering, I skal i gang med at lave, hvis det er det, det ender med. Og ja, ellers så kunne det jo være, som vi også har snakket om tidligere, at der var nogen, der kunne bruge jeres køkken.

Morten: Ja.

Gæst: Altså i stedet for at lave det til affald, så lav det til, at nogen måske kan komme og tage det for at pille det ned eller et eller andet i den stil, hvis I ikke selv har interesse i det. Og på den måde kan man jo også bruge miljørapporten aktivt til at se, af eller B-kraft, er der miljøfarlige stoffer i nogle af de her ting? Hvis ikke der er det, eller hvis ikke de er over grænsen til, at det er en udfordring, så kan man jo lige så godt give det videre til de næste.

Morten: Ja.

Gæst: Hvis det er sådan, at der er nogle miljøfarlige stoffer i tingene i meget lave koncentrationer, så kan man jo altid for at være ordentlig give resultaterne med og så sige, du skal vide, der er lave koncentrationer af tungmetaller i den lak, der er anvendt på den her dør.

Morten: Ja.

Gæst: Det vil jeg bare lige give med dig sammen med døren, men værsgo, det er din, hvis man har lyst til at få den der. Og det er jo ikke noget problem som udgangspunkt, hvis det er sådan, at man forstår reglerne. Og skal du i gang med at nedslibe en dør med lak på for eksempel. Det er jo nogle fede indvendige døre, I har for eksempel.

Morten: Ja.

Gæst: Skal du i gang med at slibe den ned, og der er lave koncentrationer af bly i, jamen, havde der ikke været bly i, så skulle du jo alligevel have passet på det støv og ikke få det i lungerne og få det spredt. Så på den måde er der ikke de store dikkedarer i det.

Morten: Og så kunne man jo tage fat på et nedbrydningsfirma, der kunne hjælpe. Det skal man jo i hvert fald gøre, hvis det er asbest i noget af det. Det er der jo i vores facade, men også hvis der var asbest i nogle af materialerne indvendigt, så skal man per 1. januar 2025 have et firma ud, nogle professionelle til at håndtere det her for sig. Så jeg går ud fra, og nu må du korrigere mig, hvis jeg tager fejl, men det er jo egentlig at tage den rapport, som jeg har fået fra jer, og så sende den ud til nogle af de her nedbrydningsfirmaer og så få et tilbud på det. Det er sådan, det foregår?

Gæst: Ja. Det er sådan, det foregår. Og hvis man så tager nedbrydningsfirmaet med ud og gennemgår og siger, vi påtænker, at det her køkken, det har vi givet til en eller anden, eller det har vi solgt, eller whatever. Og dørene, det samme, fordi nedbryderne er jo også begyndt at kigge mere efter ressourcer i bygningerne, og dem kan vi sælge, og dem kan vi sælge. Så det er mega vigtigt at have en dialog med nedbryderne omkring, hvad for nogle materialer regner I med, I beholder ud af det, I ser, fordi ellers så tænker de som udgangspunkt, at det er deres det hele. Og så kan de finde på at indregne, at de skal sælge dørene til nogle andre.

Morten: Ja, okay. Og hvis du så har fjernet den inden, så opstår der en eller anden diskussion om det.

Gæst: Ja, okay.

Morten: Så at egentlig gå igennem huset sammen med de her nedbrydere og prøve at få et overblik over projektet?

Gæst: Ja.

Morten: Kan jeg egentlig som privat bygherre, hvis jeg nu har fået jer til at lave den her rapport, og jeg så har fået gået ud til en nedbryder og så beder dem om at klare hele nedbrydningsopgaven, hvad er mit ansvar egentlig som privat husbygger i det her så?

Gæst: Som udgangspunkt er det altid bygherren, der har ansvaret for den bygning, man ejer. Og det er nok det, man ligesom skal tage med sig derfra. Der er nogen, der har været ved at lave sådan nogle aftaler omkring, at de har prøvet at skrive sig ud af, at nu er det nedbrydernes ansvar eller entreprenørens ansvar det hele. Men uanset hvad, så er udgangspunktet den bygning, man ser, og den miljørapport, man får udleveret, der ligesom omfangsbeskriver opgaven. Hvis der er andet end hvad der står der, så er det jo som udgangspunkt ekstra arbejde. Og det er også det, man skal sørge for i forhold til, at der er nu og nogen, der måske potentielt bliver udsat for et eller andet. Man sørger for at få lavet en ordentlig undersøgelse og tage prøver af de materialer, der er relevante, så man har styr på det.

Morten: Ja. Mhm. Okay, så det du siger, det er, man kan ikke sådan helt fralægge sig ansvaret. Man skal stadigvæk forholde sig til det som privat husejer i forhold til de her materialer her.

Gæst: Man har altid ansvaret som ejer.

Morten: Ja. Morten, ved du hvad, det har været meget lærerigt at have haft dig med her i podcasten, den her walking talk. Jeg håber ikke, at fuglene har forstyrret det alt for meget. De har siddet og skrablet lidt her ved siden af os. Men tusind tak for dit bidrag her. Vi skal lige høre, har du egentlig et godt råd til os som nybyggere? Det plejer vi jo at spørge deltagerne om, når de er med i podcasten her.

Gæst: For os kunne det jo være relevant, eller for mig i hvert fald kan det være relevant, at hvis man som nybygger køber en grund, hvor man skal bygge et nyt hus, men der står et eksisterende hus, så er det, man skal tage fat i en miljørådgiver og så få lavet den her bygningsundersøgelse, inden man selv begynder at rykke ned, eller inden man får nogle professionelle til det, eller inden man deler halv-halv, fordi man måske selv har mod på at rykke noget ned eller gøre et eller andet.

Morten: Ja.

Gæst: Så tag fat i en miljørådgiver, hvis det er sådan, at du...

Morten: Og få en vurdering af huset og få en vurdering af projektet, og hvad det kræver. Ja. Hvis man skal læse mere om jer, følge mere om jer, hvor skal man gøre det henne?

Gæst: Der kan man gå ind på vores hjemmeside, DMR for Dansk Miljørådgivning, og så .dk.

Morten: Ja.

Gæst: Og så kan man se, hvad vi kan tilbyde. Vi har også lidt andre ting end bygningsundersøgelser, men ja, der kan man gå ind og læse lidt mere om derinde. Og ellers er man altid velkommen til at ringe, hvis man er i tvivl om et eller andet, er det relevant at få taget en prøve, er det ikke relevant, eller jeg er i tvivl, så tag kontakt til os, så prøver vi at se, om vi kan hjælpe så godt, vi kan.

Morten: Det er super. Morten, tak for god tur.

Gæst: Jamen, i lige måde.