Tryghed i samarbejdet med arkitekten

Intro: Tryghed i samarbejdet med arkitekten

Simon: Det er i hvert fald grobund for, at man får en bedre bolig, at man har haft en tryg proces. Jeg skulle faktisk lige til at sige en gnidningsfri proces, det behøver det ikke nødvendigvis at være, fordi der kan godt være nogle bump på vejen, men så længe de bump og de benspænd, de er af positiv karakter, så har man jo i hvert fald fået afsøgt nogle ting, det måske i hvert fald ikke skal være. Det kan også godt være, det er det, der ligesom får en ned til det, der er den helt rigtige grundtanke, der opstår.

Speaker: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg, jeg snart er kommet i gang med vores Drømmevilla.

Morten: Når man skal samarbejde med en arkitekt, så er det vigtigt, at man stoler på hinanden, og der er tryghed i processen. Og det er netop dagens tema, hvor Simon fra Speak kommer i studiet. Simon, velkommen i Drømmevillaen.

Simon: Tak for det.

Morten: Og jeg har glædet mig til, at vi skal tale om endnu et aspekt inden for arkitektur i dag og have dig på banen i forhold til det. Vi skal tale noget omkring processen med arkitekten, når man skal bygge et hus, og hvordan man kan skabe en vis tryghed inde i det. Men inden vi kommer ind i emnet, så skal du lige have en chance for at fortælle lidt om dig selv.

Simon: Ja, tak for det. Jeg hedder Simon Peter Kaltoft. Jeg er arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus, har været det de sidste 12 års tid, uddannet arkitekt inden for det, der dengang hed bæredygtigt byggeri og bygningskunst, som jeg jo så i en eller anden grad har beskæftiget mig med siden da. For tre år siden startede jeg min egen virksomhed, og ja, ligger i Odense. Den hedder Speak og fokuserer på boligarkitektur i dialog med bygherren. Og det er jo netop dialogen, som vi har i fokus i dag, og den tryghed, som den kan være med til at skabe for de her private bygherrer, som det hele jo handler om.

Fra arkitektskolen til boligarkitektur

Morten: Lige nøjagtig. Hvad var egentlig det, der fik dig ind på arkitektskolen oprindeligt?

Simon: Helt oprindeligt, så tror jeg, det startede i mine unge år, 16-17 år, hvor jeg boede et år på en gammel Friis & Moltke-kursuscenter, Dansk-tyske Bakkekursuscenter, tror jeg det var. Og her, den her Friis & Moltke-betonstruktur, blev jeg opmærksom på de her virkemidler, som arkitekter kan bruge inden for særligt, hvad kan man sige, Friis & Moltke er jo kendt for den her materialitet, stoflighed, det tunge, hvordan tingene ligger i landskabet og sådan noget. Man kan sige, det år gjorde mig nok særligt opmærksom på, at jeg interesserede mig ret meget for det. Og hvis jeg så reflekterer lidt længere tilbage, så kan jeg også godt se, at meget af min barndom faktisk er gået med at sidde og tegne bygninger på ternet papir. Tegne facader i 2D, tegne plantegning til og sådan noget, egentlig fra relativt lille. Så når jeg lige reflekterer over det, så kan jeg jo godt se den klare streg i det.

Morten: Okay. Interessant. Men er det så Friis & Moltke, der har været den store inspiration for dig også i noget af det arbejde, du laver i dag? Eller hvordan læner man sig egentlig op ad nogle af de her gamle, kendte, anerkendte arkitekter, når man arbejder i faget?

Simon: Altså, den dag i dag er der nok ikke så tydelig en streg, men det er klart, lige fra arkitektskolen og i studietiden og måske lige derefter, så var der nok et tilhørsforhold der til noget, jeg lænede mig mere op ad end andet. Men jeg synes stadig, det er nogle fantastiske byggerier at opleve den dag i dag.

Morten: Okay. Hvad så, når man har arbejdet med, var det 12 år, du sagde, du har arbejdet som arkitekt?

Simon: Ja, sådan cirka. Det må det da være, ja.

Morten: Hvad er sådan et af de der projekter? Jeg tænker, der er forskellige projekter, som man kan have arbejdet på, som påvirker en eller gør et indtryk på en personligt. Hvad er et af de der projekter, du har været involveret i, hvor du siger, det her var specielt, eller det her var fedt, eller det her er noget, jeg fortæller om, når jeg mødes med Morten i podcast. Hvad skulle det så være for noget?

Simon: Der er jo altid noget med, at det nærmest er under studietiden i praktikperioden, hvor det er de første projekter, man faktisk ser skyde op af jorden, som har givet et eller andet indtryk. Og det er jo ikke, fordi det er noget særligt projekt, men det er mere den der tilfredsstillelse i at se noget af det, man har siddet ved tegnebordet med, komme i jorden. Men der er jo også særlige projekter, hvor det bare har været nogle gode mennesker at arbejde sammen med, måske særligt slutbrugerne, bygherren i det, og kunne arbejde sammen omkring projekterne, se glæden den vej rundt. Så det er jo lige så meget mennesket som byggeriet, der giver mig smil på læben og glæden.

At lytte til mennesker og oversætte drømme

Morten: Ja, og det er faktisk noget af det, som har overrasket mig i den her podcast, når jeg har talt med mange arkitekter, at det faktisk er en menneske-forretning. Det handler jo om at lytte på nogle nybyggere eller nogle mennesker, som har nogle drømme og nogle idéer om, hvordan man skal gøre nogle ting, og så få det oversat til arkitektur. Det havde jeg ikke selv set, før jeg begyndte at lave podcasten her.

Simon: Nej, altså jeg gør en dyd ud af, når jeg sidder med mine kunder i hvert fald, at sige, lidt firkantet sagt, at de skal levere funktionerne, og så skal jeg nok sætte formen på. Og sådan er det selvfølgelig ikke så firkantet, men bare for at man ligesom igen måske har forventningsafstemt nogle ting og sagt, jamen kom med alle ingredienserne, som der skal bruges i opskriften, så skal jeg nok få stykket puslespillet rigtigt sammen. Så man kan sige, den ene halvdel er jo at lytte og forstå opgaven. Den anden del er at sætte brikkerne rigtigt sammen, så selvfølgelig er det mennesket, der er i spil.

Morten: Hvordan, det er jeg faktisk lidt nysgerrig på, så du siger, kom med funktionerne, så kommer jeg med formen. Er der ikke også mange nybyggere, der har nogle drømme om, hvordan formen rent faktisk skal være?

Simon: Jo, selvfølgelig er der det. Og den snakker vi jo så om, hvorfor de lige præcis er kommet frem til den her form. Vi kan jo alle sammen forelske os i former, så heldigvis for det. Og dem kan vi jo også godt forsøge at afprøve langt hen ad vejen, men det kan jo godt være, at man har en form, der ikke passer til grunden, eller en grund, der ikke passer den form, man har gået og drømt om, og så er det jo der, hvor vi skal rådgive om den rigtige form, så at sige, og komme med vores argumentation for hvorfor. Hvorfor det ikke lige går hånd i handske, passer sammen her.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Den her indledning her leder jo også rigtig godt frem til det, vi egentlig har aftalt at tale om i dag. Det her med tryghed i samarbejdet med arkitekten. Kan du ikke prøve at fortælle lige, hvorfor er det egentlig, det her er så vigtigt?

Simon: Ja, helt generelt, det er jo nok ud over arkitektfaget, så er samarbejdet jo kilden til at få et godt resultat og en god proces ud af tingene. Der skal jo være en gensidig åbenhed og dialog og gensidig tillid og respekt i et samarbejde. Og det er jeg meget opmærksom på, og jeg er også meget opmærksom på den rolle, jeg indtager som rådgiver i det. Og det er jo nok det, der har ledt mig frem til, at trygheden i processen er med til at give det bedste resultat, eller de bedste forudsætninger for det bedste resultat.

Åbenhed, dialog og gensidig tillid

Morten: Jamen, det er jeg jo slet ikke uenig med dig i. Men hvordan gør man det så? Hvordan kan man skabe den her tryghed, eller hvordan gør du det?

Simon: Jeg har egentlig været meget bevidst fra starten om, at de her tre ting, jeg nævner, åbenheden, dialogen og den gensidige tillid. Et eksempel helt konkret: den tegnestue, jeg har her i Odense, er ikke et gængs kontorlokale. Det er et butikslokale med åbne facader ud mod gaden, som selvfølgelig trækker en dejlig masse lys ind, men det gør jo også, at man kan kigge ind, og man kan følge med, at vi har åbenhed, vi har ikke noget at skjule bag facaden. Det er et af de her virkemidler. Et af de her meget bevidste ting, som jeg har grebet fat i. Og samtidig også med navnet og den her tagline, som jeg siger, boligarkitektur i dialog. Og det er jo dialogen med bygherren, men det er jo egentlig også dialogen med kunden, og det er dialogen med ingeniøren og alle instanser, som er med inde, at vi ligesom favner det hele og sætter to streger under, at det er dialogbaseret. Og man kan sige, selvom jeg er rådgiver, så er det det bedste argument et eller andet sted, der skal have lov til at vinde og vægte højest. Og netop også det gode argument, der skal råde, når jeg sidder sammen med en kunde og med en bygherre.

Morten: Ja. Du sagde åbenhed, dialog, og så sagde du den tredje, det var...

Simon: Så sagde jeg gensidig tillid. Og mit eksempel på, hvordan jeg skaber gensidig tillid, det er, at jeg ret tidligt i mine processer kommer med en fastprisaftale til mine kunder. Og det er dels for, at jeg har hånden med på kogepladen, og jeg indgår et samarbejde, som bunder på tillid med mine kunder. Jeg kalder det faktisk tegninger ad libitum. Det kan selvfølgelig være med en eller anden vis risiko, men igen, det er jo for at fjerne for kunden uvisheden om, at hvis vi nu lige ønsker at rykke et dørhul eller et vindueshul eller en væg eller et eller andet, så løber der ikke en halv time eller en time på en ekstra regning, fordi nu skulle arkitekten gøre et eller andet igen. Så fjerner vi hele den her uvished omkring det og går ind i processen sammen.

Morten: Okay. Hvor har du så egentlig oplevet, det modsatte af at være tryg, det er jo at være utryg eller føle sig lidt på udebane, og det må man jo, det rækker jeg hånden op og siger, det har vi i hvert fald været undervejs i vores byggeri. Men hvor oplever du det ofte, når du møder sådan nogle som mig i en proces?

Simon: Det er jo helt fra starten. Der er jo en grund til, man har spurgt en rådgiver. Det er jo, fordi man allerede der føler sig på udebane, og mennesker, når vi er på udebane, så føler vi os måske utrygge, eller mere utrygge, end når vi er på hjemmebane i hvert fald. Så det er jo faktisk helt fra den tidlige del af processen, hvor jeg netop tilbyder de her forskellige virkemidler for at invitere indenfor og give trygheden helt fra starten af. Men det kan jo også være i valg omkring materialer, hvorfor skal man gå med det ene frem for det andet, og så er det måske mere de her ekspertråd, der kommer til syne, hvor vi kan forklare i timevis om, hvorfor det skal være det ene materiale frem for det andet, hvad er fordelene, er den holdbar, er den ikke holdbar og så videre. Det kan være råd omkring rumstørrelser, det kan også være i byggefasen. Og man kan sige, jo længere vi kommer ind i processen, jo mere nørdet bliver det et eller andet sted, og jo mindre forståelse kan jeg forvente, bygherren har. Så er det jo med at tage dem, lige ved at sige, klemme lidt hårdere i hånden på den gode måde, og sørge for at føre dem sikkert med igennem. Så det er hele paletten, alle faserne.

Streg, rådgivning og den rigtige beslutning

Morten: Ja. Der er faktisk én ting, som jeg har observeret ved at have kørt podcasten her, eller forskellige tilgange, som forskellige arkitekter egentlig kan have. Og den ene, det er jo den her tilgang, hvor man siger, vi sætter os ned og lytter på kunden, og så tegner vi egentlig det, som kunden gerne vil have. Så det er jo den meget kundeorienterede tilgang til det. Så er der nogen, der er lidt mere stilfaste. Nogen som har en bestemt streg, eller nogen som har en bestemt tilgang til det. Nogen som, vi kan i hvert fald se det, når man klikker på Instagram og følger nogle bestemte arkitekter, så kan man se, at uanset hvordan huset ser ud, så er det ikke lige pludselig en bondegård, der kommer op, og så en strandfunkis-villa. At der er nogen, der har en streg. Hvordan lægger man sig i det her space, når man taler omkring at skulle skabe tryghed for en bygherre? Fordi det, jeg tænker på, det er jo, at der må være nogle fordomme, der kan spille ind. Du må også være farvet af, at du har en bestemt vej, men der er også et eller andet med, at du skal lytte på, hvad din kunde egentlig gerne vil have. Kan du ikke dele lidt, hvad er din refleksion på det?

Simon: Jamen, når jeg bliver spurgt, hvad min streg er, så plejer jeg at sige, det er jo ikke noget, jeg opfinder, min egen streg. Den tror jeg, den bliver selvforstærket af de projekter, man har lavet. Så henvender den sig til kunder, der særligt godt kan lide den her streg. Så jeg plejer at sige, at det er jo ikke mig, der vælger stregen. Men man kan jo godt have sine favoritstilarter. Selvfølgelig kan vi det. Men det behøver ikke nødvendigvis at afspejle projektet. Og for en god arkitekt, så skal man jo faktisk kunne tegne lidt af hvert af forskellige stilarter og streger. Så kan det godt være, vi har vores fordomme eller vores favoritter. Det er der ikke nogen tvivl om. Det har jeg da også, men det behøver ikke at afspejle sig på Instagram-profilen eller på portfoliet generelt.

Morten: Nej, okay. Det giver god mening. Jeg tror, der er nogen, der er mere stramme i sit udtryk, eller vælger nogle ting fra. Jeg har også hørt nogle situationer, hvor arkitekten decideret har sagt nej, fordi det passer ikke ind i det udtryk, som vi vil lave. Og der har man været meget stejle ind i det. Men selvfølgelig skal man også tilpasse, så der er den der balance i det i hvert fald. Prøv at høre, lidt mere konkret på det her. Kan du ikke prøve at dele en eller anden historie på, hvordan du kunne skabe den her tryghed, hvor du egentlig har hjulpet en boligejer med at finde den her ro og træffe en god beslutning? Hvordan gør man det?

Simon: Uden at blive helt konkret til at starte med, så hjælper vi jo kunderne og bygherrerne med at træffe de rigtige beslutninger ved at tegne det, gøre det synligt, visualisere det. Og det gør jeg personligt i hvert fald fra alle de vinkler og alle de tegninger, der skal til, for at kunden føler sig trygge i det. Sammen med en række indlevende beskrivelser. Jeg plejer at bruge nogle dagligdags-eksempler, som vi alle sammen kan relatere til. Og når man sidder og beskriver dem ud over en plantegning eksempelvis, så går det ofte op for kunden, at nåh ja, men der ligger måske mere bagved end bare en sort-hvid stregtegning. Og det er jo de her dagligdags-eksempler, som er med til at skabe genkendelighed, men også give dem trygheden i det her.

Simon: Så dagligdags-eksemplet kunne jo være den her med, at kunden har haft en idé om, at vi flytter bare køkkenet til den anden ende af huset. Og jeg kommer heldigvis ind i en proces og kan måske godt gennemskue, at det er nok ikke den bedste løsning, hverken byggeteknisk eller noget som helst andet. Men eksemplet, jeg kunne finde på at bruge, det var jo den her med, når man kommer hjem med bæreposerne, og forklarer det rent funktionelt og logistisk mæssigt. Man skal vade igennem hele huset, inden man egentlig kan sætte poserne fra sig, og så først der kan man tage skoene af. Men så er man gået tværs igennem huset. Som eksempel er det jo meget tydeligt og meget klart for folk, hvorfor eller hvordan et hus skal fungere. Men det her har de måske ikke selv lige tænkt over i den refleksion, de har haft om at rykke køkkenet til den modsatte ende af huset.

Simon: Et helt andet eksempel, som ligger sidst i processen med arkitekten ofte, det er egentlig et eksempel, jeg har, hvor vi har lavet noget udbudsmateriale, og hvor vi har hjulpet kunden hele vejen igennem, og nu sådan set skal have fundet den rigtige entreprenør, der skal opføre noget. Der har vi gennem vores udbudsmateriale lykkedes at få forhandlet og sparet en hel del på nogle entreprenørregninger, som i bund og grund faktisk har sparet hele rådgiverhonoraret væk. Og selvfølgelig gør det, at det var sent for dem, at de fangede den her tillid og tryghed i, hvorfor arkitekten var så god en idé at have med. Men det var jo simpelthen det her økonomiske afkast, eller besparelse, de kunne få i den sidste ende, så det blev en god investering. De har jo selvfølgelig haft trygheden med sig hele vejen igennem, ellers var de jo ikke kørt hele processen med mig. Men der fik de ligesom afkast af trygheden, hvis man kan kalde det det.

Økonomi, ærlighed og at sige fra

Morten: Ja. Er der så egentlig nogle særlige boligprojekter, der stiller større krav til tryghed i processen end andre?

Simon: Ja, måske netop det her omkring økonomien, at folk jo heldigvis har en masse drømme, og måske ikke altid en økonomi, som helt kan stå til mål for de her drømme. Sådan nogle projekter, hvor kunden skal være vis om, at arkitekten kan godt få de her drømme ud i form i en eller anden størrelse, i et eller andet målestok inden for vores budget. Det er jo i hvert fald et af de steder, hvor der bliver stillet krav til os arkitekter. Og netop nedbryde fordommen om, at vi ikke laver de dyre løsninger, men vi jo faktisk, qua at vi ved, hvad der er fordyrende, og hvad der er besparende, kan balancere det her igennem med kunden, og netop oftest faktisk kan finde mere værdi end hvad der bliver lagt ved at sætte aftrykket rigtigt, og ved at lægge energien de rigtige steder for bygherre, og ikke bare køre lidt drøs ud over det hele, så det går hen og bliver sådan en løbsk streg, men så man sætter aftrykket de rigtige steder, og så man får skabt wow-oplevelsen lige præcis der, hvor man vil have den inden for det her begrænsede budget.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Byggeriet, det tænker jeg, der er mange, der opfatter som et hårdt fag, men når vi taler omkring det her med at skabe tryghed, så er det jo faktisk lidt mere noget blødt, så er det jo lidt mere noget menneskeligt. Hvordan er man egentlig som arkitekt forberedt på den del af det? Er man en halvdel psykolog? Er der en halv psykologiuddannelse involveret i det at være arkitekt, eller hvordan?

Simon: Nej, ikke i uddannelsen decideret. Det er nok noget, der er tillært, men det er nok noget, vi lærer hen ad vejen af at snakke med mennesker, og heldigvis snakke med rigtig mange mennesker. Den hårde del, det er jo nok, når vi når ned til murstenen, den hårde bestanddel, betonen i det. Den bløde del, det er jo at få mennesket til at møde den hårde betondel. Og det er jo der, hvor arkitekten kommer ind imellem som limen, har jeg lyst til at sige, eller som bindemidlet. Det er ikke noget, der har været en del af uddannelsen. Men mennesker er jo så dejligt forskellige alle sammen, og derfor er det jo også forskellige redskaber, man skal have ud af værktøjskassen. Og værktøjskassen for mit vedkommende, det er som sagt de her forskellige visualiseringsredskaber, som vi har, og den her evne til at omsætte en funktion til en form. Men min værktøjskasse er også, at jeg gør brug af en bred vifte af ingeniører og håndværkere og landinspektører og geoteknikere og alt muligt andet og kommunen, og egentlig inddrager dem i min proces, så vi sammen når frem til det, som bliver det hårde produkt for en blød bruger.

Morten: Ja. Måske det egentlig er sådan, at de arkitekter, der arbejder, eller der er tiltrukket af den bløde del af det eller af mennesket, de faktisk arbejder med det private boligbyggeri, hvorimod dem, som ikke har den kant på sig, måske arbejder lidt mere med projekterne eller mere med erhvervsbyggeri, sidder inde i kommunerne eller ude i virksomhederne, eller ude ved producenterne og leverandørerne. Det kunne jo godt være, det er der, at stregen ligesom bliver slået, ikke?

Simon: Jo, om vi tør konkludere på det, men det lyder da meget plausibelt i hvert fald, at jo tættere man arbejder på mennesket, på slutbrugeren, jo blødere en værdi skal man måske også tillægge det.

Morten: Ja. Hvad har egentlig været din vigtigste læring? 12 år, nu har du arbejdet med en del projekter, en del mennesker. Hvad har egentlig været den der vigtigste læring for, hvordan man kan skabe en tryg proces?

Simon: Det første ord, der kommer mig på hovedet, det er ærlighed. At man skal være ærlig som bygherre, man skal være ærlig som rådgiver om både vores kompetencer og vores begrænsninger i det. Fordi min erfaring viser sig, at hvis man spiller med lukkede kort, så at sige, og der er nogle ting, der ikke kommer frem i lyset, det kan være noget omkring egne evner til at være selvbygger eller budgettet, som måske er lidt mere begrænset, end man har givet udtryk for, eller man måske slet ikke vil ud med budgettet, så er det nogle ting, der bliver hemmelige på sigt. Det er min helt tydelige erfaring i det her. Så åbne kort fra begge sider af. Vi bliver nødt til at lære hinanden at kende.

Simon: Jeg plejer faktisk at bruge en analogi, som hvis man går til skrædderen og skal have syet en kjole eller et jakkesæt, så skal der tages en hel masse mål. Og jeg havde en kunde, der engang var lidt småirriteret over, hvorfor jeg stillede alle de her spørgsmål. Så prøvede jeg ligesom at forklare ham det her med skrædderen, at han skal tage en masse mål, så tingene kan sidde rigtigt om livet, og så man bliver bedst til at leve og danse, uden at man skal gå og trække maven ind. Desuden skal det også både kunne holde varmen ude om sommeren, men det skal også holde en lun og for i den kolde vinter. Ligesom vi tager det skræddersyede tøj på, så skal boligen jo også passe den individuelle.

Morten: Jeg sidder og tænker på det ultimative spørgsmål, man måske kan stille i den her sammenhæng eller i den her dialog. Det er vel egentlig, har du nogensinde sagt nej til en bygherre?

Simon: Ja, det har jeg. Nej, det har jeg så alligevel ikke, fordi jeg vil hellere sige, det er ikke mig, der kan løse den her opgave, og så sende dem i den rigtige retning. Så det kommer jeg egentlig meget... Så det er vel også at sige nej, kan man sige. Altså, det er jo også at sige nej. Men hvis man skal skabe den ultimative tryghed, så betyder det jo også, at man skal være tro imod, hvad man selv tror på.

Morten: Du skal være tro imod, hvad du selv tror på. Og i den sammenhæng handler tryghed vel egentlig også om, at man kan stole på, at du siger nej, hvis det er, at du grundlæggende tror på, det her er forkert af forskellige årsager, ikke?

Simon: Jo, så er det forkert i hvert fald for mig at drive folkene videre. Så siger jeg nej tak til opgaven, men jeg vil helst kunne sende dem i den rigtige retning. Så jeg giver os videre.

Simon: Selvfølgelig, det kan gøres ordentligt, og det kan gøres på mange måder, men det, jeg tænker på, det er jo, altså det her med at skabe tryghed. Er det egentlig at give kunderne, hvad de vil have, eller er det, at du er ekspert, og så egentlig også kan sige, hør her, det I er på vej ud i nu, det fungerer på ingen som helst måde?

Morten: Trygheden ligger jo i et spændende felt imellem. Hvis en kunde er helt urealistisk af flere årsager, så skal de jo have det at vide. Det siger jeg selvfølgelig på en pæn måde. Så det er jo netop at give den her tryghed til, at de også ved, at man kalder en spade for en spade. Og det kan jo være igennem de her ekspertråd. Lad os nu lege med tanken om, at bygherren har forelsket sig i, at hans tilbygning skal laves i træ. Og jeg kan jo præsentere ham for mange forskellige stykker træ, eller jeg kan bare præsentere ham for to stykker. Den ene er dobbelt så dyr som den anden. Og som en nordjyde som dig, så tager man nok den, der er billigst af dem. Indtil jeg så begynder at forklare, at den altså skal olieres, og det er hver gang, det er fuldmåne, og det skal være med penselstrøg fra venstre til højre, og så videre og så videre. Så falder værdien for dig af det produkt, og så vælger du alligevel det andet. Det er jo et eksempel på den her ekspertviden, hvor vi går ind og hjælper kunden, for havde de nu selv bare slået prisen op på de her to stykker træ, så havde man nok taget den billigste af dem, indtil man ligesom kom lidt ned i materien og ind i tingene. Men jeg er altid lydhør, og det håber jeg da alle arkitekter er, lydhør over for argumentationen, som også ligger i det for bygherre. Og det er jo der, hvor dialogen også opstår, fordi jeg lader det gode argument vinde. Og det er uanset om man er arkitekt, rådgiver eller ikke.

Outro: Det bedste råd og hvor du kan læse mere

Simon: Lige nøjagtig. Simon, hvad betyder en tryg proces egentlig for det endelige resultat? Får man en bedre bolig?

Morten: Det er i hvert fald grobund for, at man får en bedre bolig, at man har haft en tryg proces. Jeg skulle faktisk lige til at sige en gnidningsfri proces. Det behøver det ikke nødvendigvis at være, fordi der kan også være nogle bump på vejen. Men så længe de bump og de benspænd er af positiv karakter, så har man jo i hvert fald fået afsøgt nogle ting, det måske i hvert fald ikke skal være. Det kan også være, det er det, der ligesom får en ned til den helt rigtige grundtanke, der opstår i benspændet eller lige efter benspændet. Så en tryg proces giver grobund for det bedste resultat. Det synes jeg er en selvfølgelighed.

Simon: Simon, afslutningsvis, har du et godt råd til os som nybyggere?

Morten: Jamen, det gode råd må være, at man skal forberede sig, man skal gøre sit forarbejde, man skal observere, hvem man selv er, hvordan man bruger den bolig, man bor i i dag, og mærke efter, hvad det er, der fungerer og ikke fungerer. Og det er faktisk rigtig, rigtig svært. Jeg plejer lidt at sige, at den gode arkitektur, det er meget karikeret, men den gode arkitektur, det er det, vi ikke lægger mærke til. Altså, vi lægger mærke til skabslågen, der binder, vi lægger mærke til alt det, der generer os. Og alt det, der fungerer, det lægger vi ikke mærke til. Det er meget karikeret sagt, men rådet må være at kigge efter og mærke efter, og så turde gå til en arkitekt og spørge om rådgivning, og spørge om hjælp. For det er en rigtig god investering på sigt.

Speaker: Det er et godt råd, og det med at gøre forarbejde, der kan man jo starte med at lytte på en masse episoder i podcasten, vil jeg jo så lige spille ind der, for der er en masse godt at lære fra alle de folk, vi har haft med. Hvis man skal følge dig og læse mere omkring dig, hvor skal man gøre det henne?

Morten: Jamen, vi har jo en hjemmeside, der hedder speak, og det er med to K'er, .dk. Vi er ikke så gode til at få opdateret hjemmesiden, men så må man jo henvende sig på mail eller telefonen her, hvis man vil se mere, og ellers har vi selvfølgelig også en Instagram, der også hedder Speak arkitektur i dialog. Og ja, vi er jo så fundet inde på danske boligarkitekter, og var med et par projekter.

Simon: Ved du hvad? Vi tager og linker op til det hele, og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag her i dag.

Morten: Selv tak, det var en fornøjelse.

Speaker: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.