Varmepumpens magi

Intro

Niels: at lægge nogle uger ud, og man kan sige, det er et gennemsnit i hele Danmark. Det er også derfor, vi siger, okay, det accepterer vi, det anerkender vi, men så burde man jo kunne lave en beregning ned på adresseniveau. Sådan så man som borger egentlig bare behøver en ting, det er at taste sin adresse ind, så kan man med det samme se, hvad den daglige eller den nuværende fyringsøkonomi er på de forskellige opvarmningsformer, og hvad energieffektiviteten er på de enkelte opvarmningsformer. Så har man et beslutningsgrundlag at træffe sin beslutning ud fra.

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag står den på energi. Og det gør den, når vi skal tale om varmepumper sammen med Niels Peter fra Vølund. Og han ved præcis, hvad muligheder der er for at få varmet sin bolig op. Niels Peter, velkommen i Drømmevillaen.

Niels: Tusind tak, Morten. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Jamen det er en kæmpe fornøjelse, og jeg har glædet mig rigtig meget til det i dag. Der er jo sådan lidt en forhistorie med, at vi mødtes for nylig ovre på Christiansborg, hvor vi var ovre at tale med politikerne omkring energi. Men det betyder jo også rent faktisk, at vi talte om det, før vi lige trykkede på startknappen. Det er, at vi skal faktisk tale om noget, der er meget, meget usexet, når man skal bygge nyt hus, nemlig varmepumper eller energi og hvordan man bruger, altså for at varme sit hus op på en god måde, og hvordan man får skabt det her ventilation. Men det er jo noget, der er ekstremt vigtigt. Og det er noget, jeg ved, at du brænder for, så jeg har glædet mig til at få dig i studiet i dag.

Niels: Helt fantastisk, Morten, og jeg har glædet mig lige så meget, også ikke mindst til at komme og fortælle lidt omkring varmepumper eller varmesystemer, men ikke mindst hvad det betyder rent energipolitisk, at man har de rigtige varmepumpesystemer, varmesystemer, som så.

Niels Peters baggrund og Vølunds rolle

Morten: Lige nøjagtigt. Inden vi hopper ind i det, lad os lige høre lidt om dig og din baggrund.

Niels: Jamen, jeg hedder som sagt Niels Peter Skov, og oprindeligt så er jeg uddannet bygnings- og landbrugssmed eller VVS-uddannet som så, og har en teknisk faglig baggrund for at sidde, hvor jeg sidder i dag. Jeg installerede den første varmepumpe tilbage i 1986, så det er næsten 40 år siden. Og har fra første dag af interesseret mig meget i, hvor er flammen, hvor er ilden i sådan en varmepumpe? Fordi jeg var jo vant til gaskedler, og jeg var jo vant til oliekedler. Der var der en flamme, som brænder. Det er der ikke rigtig i en varmepumpe. Der flytter man jo noget energi, men det vender vi tilbage til senere.

Morten: Ja.

Niels: Så igennem en årrække har jeg arbejdet med salg og konsulenttjeneste omkring varmesystemer. Det være sig både inden for gas og olie og varmepumper, ventilationsanlæg, varmtvandsbeholdere. Så vi er kommet rigtig langt omkring i den karriere, jeg nu har på cirka 40 år. Og i dag er jeg ansat som kommerciel direktør hos firmaet Vølund Varmeteknik, som har base i Herning, hvor vi er en stab af cirka 60 medarbejdere, som arbejder inden for salg af varmesystemer og varmtvandsbeholdere, pillekedler og ventilation. Så vi har en rimelig bred produktsortiment på tilbud ude i det danske marked.

Morten: Ja.

Niels: Udover min position som værende kommerciel direktør her hos Vølund, så er jeg også blevet valgt til formand for Varmepumpeindustrien siden oktober måned sidste år. Og vi er i gang i en stor proces med at ramme og modernisere og udvikle Varmepumpeindustrien til at blive et omdrejningspunkt for politikere, og styrelser, kommuner, og teknisk udvalg, andre interessante partnere, som gerne vil tale med os, for simpelthen at få gang i en dialog her i Danmark omkring, hvad er de rigtige varmesystemer i de enkelte tilfælde. Fordi der er forskel på, når man bygger boliger inde i en storby som Aarhus eller Aalborg eller København eller Odense, hvor det jo i langt de fleste tilfælde er oplagt med fjernvarme. Og så til når man bygger et nyt bolig ude i de små lokalsamfund. Fordi når man har nogle små lokalsamfund, så er det ikke altid rentabelt med fjernvarme. Og når man så kigger ind i alternative løsninger, så kan varmepumper jo være en mulighed. Det kan biogas også og andre løsninger, men det er vigtigt, at man som forbruger forholder sig til, hvad man tænker er den rigtige løsning på den lange bane.

Niels: Og der giver det jo for os i Varmepumpeindustrien god mening, at når man installerer rigtig mange solcelleparker rundt omkring og rigtig mange vindmøller, som producerer en rigtig masse strøm, at der også er noget, der kan bruge det her elektricitet, der bliver produceret. Det være sig selvfølgelig elbiler, som jo også er på fremmarch her i Danmark. Men derudover, så kunne eldrevne varmepumper til installation i boliger til opvarmning og varmt brugsvand i den grad også give god mening. Specielt når man formår at udnytte strømmen, når det blæser mest muligt. Og der findes der jo i dag batteristationer, hvor man kan oplade elektriciteten, indtil man skal bruge den til at varme sin bolig op eller varme brugsvand. Så der er rigtig mange muligheder for at udnytte energien, når den er billigst.

Morten: Ja, lige nøjagtig.

Niels: Så vi ser faktisk en rigtig, rigtig spændende fremtid i møde, hvor vi skal ud og have en masse dialoger med borgere og forbrugere og politikere og fagfolk og så videre omkring, hvad der jo i sidste ende gerne skulle føre til, at vi får rette varme på rette sted. Og det er egentlig indgangsvinklen her.

Fjernvarme eller varmepumpe i nybyggeri?

Morten: Ja, rette varme på rette sted, fordi det som der er mange, der defaulter til, eller mange som tænker, det er, at med det samme når vi skal bygge nyt, det er vel egentlig fjernvarmen.

Niels: Som udgangspunkt har du fuldstændig ret, Morten. Det er jo sådan, at fjernvarme er jo et meget kendt begreb her i Danmark, når vi taler opvarmningssystemer. Og fjernvarmen er også massivt til stede i det danske samfund. Cirka 60 til 70% af alle boliger i Danmark opvarmes jo med fjernvarme, så det er meget naturligt at tænke i retning af fjernvarme.

Morten: Ja.

Niels: Vi har bare set, og vores erfaring har vist os på rejsens gang, at det er jo rigtigt i mange tilfælde, men der er også nogle tilfælde, hvor det måske mere er en alternativ løsning, man skal kigge i retning af. Og her kunne en varmepumpe jo absolut være en mulighed i rigtig mange tilfælde, kan jeg se.

Morten: Betyder det, altså nu kan jeg, nu podcasten her, den handler ikke om vores byggeri, den handler mere om det at være nybygger. Men jeg kan jo tage mit eget udgangspunkt. Vi bor jo indenfor fjernvarme. Så vi har jo en fjernvarmetilslutning i det hus, som vi, det gamle hus, som vi har købt, og det kører jo i dag. I forbindelse med vores ombyggeri eller nybyggeri her, bør vi så overveje det her med, er det fjernvarme, eller er det en varmepumpe, vi skal bruge til at opvarme boligen?

Niels: Altså det, det vi synes i Varmepumpeindustrien og i branchen som helhed, det er, vi ønsker egentlig gennemsigtighed. Vi ønsker transparens. Vi ønsker, at man som borger egentlig på en ganske enkel og simpel måde kan gå ind på for eksempel Energistyrelsens hjemmeside, taste sin adresse ind, og så kan man vælge fjernvarme, man kan vælge varmepumper eller biogas, eller hvad man nu vælger og vil se, og så skal man kunne få konsekvensberegningen frem med det samme.

Morten: Ja.

Niels: Vi skriver jo år 2024 på nuværende tidspunkt, og derfor så mener vi også, at det er absolut muligt at gå helt ned på adresseniveau. Sådan så man på den enkelte adresse kan få frem og også se, hvad fyringsøkonomien er. Og så ved jeg godt, at det er jo fyringsøkonomien her dags dato, og den kan jo ændre sig fremadrettet. Den er jeg helt med på. Men det kunne jo så også være, at samtidig med man kiggede på fyringsøkonomien på den enkelte adresse, man også kunne kigge på energieffektiviteten på det enkelte anlæg. Det vil sige, hvor energieffektivt er fjernvarme, er varmepumper, er gas i det pågældende område, hvis der er mulighed for at få det. Så man også kan sige, jamen okay, det anlæg, der er mest energieffektivt, altså hvor jeg udnytter energien bedst muligt, så kan man vælge at gå i den retning, hvis man tror på, at energipriserne holder sig i ro på det område.

Morten: Vi ser jo bare ind i, at når man taler nybyggeri, så det, at man kigger i retningen af en varmepumpe, som kører på elektricitet, det gør jo, at når vi skal bygge vores hus, så behøver vi jo i realiteten kun en el-ledning ind i boligen. Vi skal ikke have både el-ledning og naturgas eller el-ledning og fjernvarme eller el-ledning eller noget andet. Vi behøver kun en el-ledning. Og den her el-ledning, den sørger så for, at vi får elektricitet til opvarmning, varmt brugsvand, køling, ventilation, husholdnings-el. Altså, det hele kommer et sted fra. Og det synes vi jo er en stor fordel. Så når du spørger i dit område, når man bygger om, om man bør undersøge det, så vil jeg jo til enhver tid sige, det skylder man egentlig sig selv. For den beslutning, man kommer til at træffe, er jo langsigtet. Det er jo ikke noget, man bare lige, altså, hvis man vælger fjernvarmeinstallation, kommer man jo ikke ud og skifter til et varmepumpeanlæg om to år.

Morten: Nej nej, det gør man ikke.

Gennemsigtighed, økonomi og det rigtige beslutningsgrundlag

Niels: Så det er jo noget, som er vedvarende i rigtig mange år, som jo gør, at man virkelig skal overveje, hvad den rigtige løsning er, før man træffer. Hvordan kan jeg så få lavet den beregning? Så du siger, at man burde kunne gå ind på Energistyrelsens hjemmeside, men det kan man ikke i dag. Kan man tage fat på sådan nogle som Vølund og tage fat på jer og så få jer til at hjælpe med at lave den beregning, eller hvordan gør man det i dag som privat forbruger?

Niels: Ja, vi har nogle rigtig gode samarbejdspartnere, som vi arbejder sammen med, så man kan enten kontakte Vølund eller man kan kontakte vores samarbejdspartner. Så vil vi gerne være behjælpelig med at få lavet nogle beregninger på fyringsøkonomi og energieffektivitet i det enkelte tilfælde.

Morten: Okay.

Niels: Der findes også en hjemmeside, der hedder fjernvarmepriser.dk, hvor man har mulighed for at gå ind og lave nogle beregninger. Men det er ikke en, der ligger på en officiel side, ikke endnu i hvert fald. Men igen arbejder vi med myndighederne på at få det her transparens og gennemsigtighed for borgerne eller forbrugerne. Også i form af, at vi jo gerne vil have forbrugersikkerhed. Altså vi vil gerne have noget forbrugersikkerhed i forhold til at vælge den rigtige varmeløsning. Så er man også nødt til at have et beslutningsgrundlag. Og hvis beslutningsgrundlaget skal ligge til stede, så skal det være validt. Altså et beregningsprogram bliver jo ikke bedre end de data, der bliver lagt ind. Derfor så er det jo vigtigt, at sådan et beregningsprogram ligger på en officiel hjemmeside, altså for eksempel Energistyrelsen eller andet.

Morten: Men det er jo helt rigtigt. Det er jo, at det her, det er jo ikke noget, som man typisk som forbruger egentlig forholder sig til, når man skal bygge hus. Jeg ved det også fra mig selv. Altså, folk der lytter med, de ved også, at jeg arbejder inden for energibranchen, så derfor interesserer det her område mig jo selvfølgelig. Men sådan når det så er sagt, så selv alle de samtaler, Ellen og jeg, vi har haft herhjemme om vores eget byggeri, det har jo handlet meget mere omkring arkitektur og materialer og udseende og alle de her ting mere, end det har handlet om varmekilden og vores energisystem, fordi det er måske egentlig bare givet på en eller anden måde, at det er fjernvarme. Nu har vi ikke engang stillet spørgsmålet, skal vi gå den vej? Men det lyder til, at vi bør gøre det efter den her samtale.

Niels: Ja, man kan jo sige, i forhold til at bygge en bolig, så er det jo rigtig mange beslutninger, man skal træffe. Og jeg har jo fuld forståelse for, at det køkken, man opholder sig i hver dag, de vinduer, man kigger ud af, de mursten, man skal bygge huset med, de tagsten og alle de andre ting, man skal træffe beslutning om, er usædvanligt vigtige, fordi de skal jo holde de næste 30 år frem eller mere.

Morten: Ja.

Niels: Men man skal bare tænke ind, at hvis varmesystemet ikke er det rigtige, så vil det jo blive noget, som er vedvarende i de næste mange år frem. Så derfor er konsekvensen af at vælge forkert også ret stor faktisk, set i forhold til ikke at få den rigtige varmekomfort, ikke at få det rigtige indeklima og heller ikke få den rigtige fyringsøkonomi. Så man kunne sige, som udgangspunkt burde man måske nærmere starte med at vælge det rigtige varmesystem. Men det er jo sådan en proces, man skal kigge ind i som nybygger, hvad man lige synes, der er vigtigt.

Morten: Men jeg tænker også, at det kan påvirke nogle af de andre ting, afhængig af hvad for et valg man får foretaget sig.

Niels: Det tror jeg, du har fuldstændig ret i, fordi hvis man på budgetkontoen fremadrettet har en meget lav fyringsomkostning, så giver det jo en mulighed for, at man også kan bruge pengene på nogle andre ting, som er vigtige for en i byggeprocessen. Så det er fuldstændig korrekt.

Morten: Er der en tommelfingerregel på økonomi på det her, hvor meget man kan spare på det, eller er der så mange variabler i det, at du ikke tør give et bud på det?

Niels: Altså, man kan jo sige, set i forhold til sammenligning af de enkelte opvarmningsformer, fjernvarme, biogas, naturgas, varmepumper og olie og så videre, så er det jo typisk en besparelse på mellem 30 og 70 procent afhængig af, hvad det er for noget opvarmningsform, man sammenligner med.

Morten: Okay.

Niels: Og der hvor der jo også er stor forskel, er jo også på fjernvarmeværkerne fra landsdel til landsdel. Og derfor så er det svært at generalisere og lægge nogle uger ud, og man kan sige, det er et gennemsnit i hele Danmark. Det er også derfor, vi siger, okay, det accepterer vi, det anerkender vi, men så burde man jo kunne lave en beregning ned på adresseniveau. Sådan så man som borger egentlig bare behøver en ting, det er at taste sin adresse ind, så kan man med det samme se, hvad den daglige eller den nuværende fyringsøkonomi er på de forskellige opvarmningsformer, og hvad energieffektiviteten er på de enkelte opvarmningsformer. Så har man et beslutningsgrundlag at træffe sin beslutning ud fra.

Morten: Ja. Så ved jeg ikke, hvad fremtiden bringer.

Niels: Nej. Men jeg kan i hvert fald udtale mig om et øjebliksbillede, hvordan det ser ud per dags dato, og så har man i hvert fald et bedre udgangspunkt i stedet for slet ingen beslutningsgrundlag.

Morten: Nu sagde du en besparelse på økonomien på de der tommelfingerregel 30 til 70, og det er selvfølgelig afhængig af en konkret beregning. Hvad med effektiviteten på det? Er det også mere et energieffektivt system end typisk at gå? Selvfølgelig afhængig af, hvad det er for en fjernvarmeteknologi, der anvendes. Men er der typisk også en besparelse at opnå på varmepumpen?

Niels: Ja, altså når vi kigger ind i energieffektivitet, så laver man jo en sammenligning i, det kan være i forhold til kilowatt-timer, eller det kan være i forhold til megawatt-timer. Men så ser man, jamen hvor mange megawatt-timer vil den enkelte opvarmningsform bruge, hvis det nu er fjernvarme, hvor mange megawatt-timer vil en varmepumpe bruge, hvor mange megawatt-timer vil en gas bruge og så videre. Og når man så har den sammenligningsgrundlag, så kan man jo begynde at tage udgangspunkt i energipriser og begynde at gange op. Fordi du kan godt have en opvarmningsform, som er mest energieffektiv, men på grund af afgifter og alt muligt andet, så bliver energiprisen måske så høj, at det faktisk er den dyreste at varme op med. Så derfor er energipolitik jo også skruet sammen i form af forskellige afgifter, som man også er nødt til lige at tænke ind, fordi det ved man jo heller ikke, hvordan fremtidige situation kommer til at være.

Niels: Der findes, der synes bare at være noget synergi i, at når vi nu laver så mange vindmølleparker, når vi nu laver så mange solcelleparker, der producerer al den her elektricitet, så er det super fint, vi har alle de her elbiler, der kan tage noget af strømmen, men vi er bare nødt til at have nogle varmesystemer, der er drevet på el, som også kan aftage al den her elektricitet, der bliver produceret på vindmøller og på solceller.

Sådan fungerer varmepumper og køling i boligen

Morten: Ja. Ja. Det er et yderst interessant område det her. Jeg har rigtig mange spørgsmål, der sådan kommer op. Et af dem, det er jo egentlig, hvis man som privat forbruger anskaffer sig sådan en varmepumpe her, vil man så også typisk anskaffe sig solceller og så et batteri til ejendommen?

Niels: Vi har i hvert fald set en stigende efterspørgsel på solceller og batteri i samme øjemed med, at man ønsker at investere i et varmepumpeanlæg.

Morten: Ja.

Niels: Der findes et engelsk begreb, der hedder prosumer i stedet for consumer, og i det her tilfælde vil det egentlig bare betyde, at man jo rent faktisk er i stand til at producere den elektricitet, man selv bruger. Ja. Det er sjældent, at man kan det med solceller på eget tag. Men har man nogle andele eller nogle forskellige vindmølleandele, man kan købe strøm fra, så begynder det jo faktisk at blive en mulighed, at man kan sige ind i, at man kan få ligevægt i forhold til, at man producerer det antal elektricitet, man skal bruge.

Niels: Også set i forhold til, at de boliger, der bliver bygget, også din egen bolig, Morten, der bliver bygget, er jo så velisoleret, at den mængde af energi, der skal til at varme det op, er jo meget, meget lille. Ja. Man behøver jo faktisk ikke andet end, nu siger jeg nogle computere eller noget fjernsyn eller noget, så har man jo allerede temperatur i boligen. Ja. Og kommer der bare lidt solpåvirkning, så stiger indetemperaturen jo faktisk forholdsvis hurtigt. Derfor er mængden af varme, man har behov for for at varme boligen op hele året rundt, den er meget, meget lille, men behovet for køling kommer til at være et større tema, vi kommer til at kigge ind i.

Morten: Ja.

Niels: Som værende et behov. Og der kan man sige, at varmepumper har en yderligere fordel i, at man kan bruge og udnytte kølingen. For eksempel hvis vi går lidt uden for boligen og kigger lidt på nogle muligheder, jamen så er der jo noget jordvarmeanlæg, for eksempel, hvor der er en temperatur ude i jorden, man kan bruge passivt til at køle sin bolig med.

Morten: Ja.

Niels: Og det er altså et tema, som man er nødt til også at kigge ind i, fordi med store vinduespartier, og vi bygger op i kip, og vi vil gerne have rigtig flot udsigt ud igennem alle vores vinduer, så er der jo også en stor risiko, skal vi sige, eller mulighed for, at man får meget sol ind i boligen, når solen begynder at skinne, og dermed så stiger rumtemperaturen forholdsvis hurtigt. Og det skaber så et andet fænomen, der hedder overtemperatur i boligen.

Morten: Ja.

Niels: Og der kan man jo vælge at åbne og lukke vinduer og døre og så ventilere varmen ud. Det er bare, de fleste, når nu man har købt og betalt et nybygget hus, så er man jo nødt til at køre på arbejde for at tjene nogle penge, fordi det skal jo også betales.

Morten: Det gør de fleste i hvert fald, ja.

Niels: Og det skal jo betales, det her bolig. Og der er vi jo ikke hjemme til at kunne åbne vinduer og døre. Så kommer man hjem, hvor så er huset jo altså temmelig varmt. Hvis ikke man har taget højde for, hvordan man skaber en komforttemperatur, altså en god indeklimatemperatur i boligen, hvor man også tager højde for køling.

Morten: Og hvis det er, vi lige skal prøve, fordi vi skal også lige forstå lidt mere om det her med jordvarme, men før vi går ind i det, så tænker jeg faktisk, at det er et spørgsmål, jeg har glædet mig til at stille dig, det er jo også det her med, hvordan fungerer en varmepumpe egentlig? Og jeg ved godt, der er forskellige teknologier inden for det, men kan du ikke lige prøve sådan lige kort at fortælle os omkring det?

Niels: Jo, nu kan man jo sige, Morten, jeg har... Flammen, der manglede, det var jo egentlig det, det var jo egentlig det, du startede med, ikke, hvordan fungerer det her?

Morten: Jamen du har fuldstændig ret.

Niels: Det er jo faktisk noget, jeg også har spurgt mig selv om i 40 år, så jeg arbejder jo målrettet på at forstå teknologien hver evig eneste dag og også at kunne forklare den på en så simpel måde, så det er til at forstå. Og sådan i princippet, så er det jo et produkt, hvis man forestiller sig et køleskab. Og i et køleskab, der tager vi jo varmen ud af maden, og så bliver varmen ledt op til bagsiden på køleskabet til en kompressor, og så bliver den afleveret via de sorte ribber på bagsiden af køleskabet. Hvis vi lige skal tage det over til et varmepumpeanlæg, så kan man, der er sådan generelt set fire forskellige systemer for et varmepumpe. Der er et jordvarmeanlæg, hvor vi trækker varmen ud af jorden i stedet for maden, eller et luft til vand varmepumpeanlæg, hvor vi trækker varmeenergien ud af luften i stedet for maden. Og så er der en luft til luft varmepumpe, hvor man også trækker varmeenergien ud af luften. Og så er det den sidste teknologi, der hedder en boligventilationsvarmepumpe, hvor man trækker varmeenergien ud af ventilationsluften.

Niels: Men det handler om, at vi har noget overskud af varme et eller andet sted. Det kan være i jorden, luften, i stalden eller i industrien, eller hvad det måtte være. Et eller andet sted, så er der noget overskudsvarme. Og den her varme bringer vi så ind til varmepumpen, som lige hæver temperaturen, fordi otte eller ni grader, det er lidt koldt at bade i, Morten. Så vi er nødt til lige at hæve temperaturen, inden vi sender den ind og varmer boligen op og laver det varme brugsvand. Havde vi nu boet på Island, så havde det været nemmere. Der borer man bare ned i undergrunden, og så henter man 60-70 grader op og putter direkte ind i radiatorerne. Den mulighed har vi ikke her i Danmark, så skal vi langt ned i hvert fald. Man kan sige, det ville blive lidt for dyrt. Så her i Danmark, der er vi nødt til lige at have et produkt, der kan tage varmen ved 7-8 grader eller 10 eller 20 grader og så lige hæve den, og så sende den videre ind i huset til opvarmning eller til produktion af varmt vand.

Morten: Ja. Og hvordan er det så, hvis man så, nu talte du lidt om køling før. Er det også køling, der kan bruges i alle de her løsninger, eller er det kun i den, der hedder en luft til luft-varme?

Niels: Ja, det kan i princippet bruges i alle løsninger. Men der, hvor den er billigst at bruge, det er faktisk i et jordvarmeanlæg, fordi den kolde temperatur, man har på 8, 10, 12 grader ude i jorden, den kan man bruge til at køle sit hus med, sådan så man får en temperatursænkning inde i boligen på fem til syv grader i forhold til udetemperatur. Og det føles, nu har vi det selv i vores egen bolig, som vi byggede i 2016, og det føles meget behageligt, når man kommer udefra fra 26-28 grader ind til 20-21 grader inde i boligen. Og ikke mindst også set i forhold til, at når man ønsker at kunne sove i boligen, når det er sommerperioder, så er det altså rart, at man lige kan sænke temperaturen indenfor i boligen.

Morten: Men så er det koblet sammen med ventilationsanlægget, eller hvordan er det, det her fungerer?

Niels: Ja, i dit tilfælde her, er det faktisk koblet både sammen med gulvvarmesystemet, men det er også koblet sammen med ventilationssystemet. Så det er begge dele i det her tilfælde.

Morten: Men så varmen kommer med gulvvarmen, og kulden kommer med ventilationsanlægget, hvis det var det, ikke?

Niels: Jo, næsten. Det er sådan, at varmen kommer med gulvvarmesystemet og ventilationssystemet, når der er behov for varme. Og kulden kommer med gulvvarmesystemet og ventilationsanlægget, når der er behov for køling.

Morten: Okay. Og det kan man enten vælge selv at koble fra det ene mod til det andet, eller også så kan det ske automatisk styringsmæssigt. Det er helt op til den enkelte bruger selv at bestemme.

Udvikling, installation og intelligent styring

Morten: Ja, okay. Er teknologien på varmepumper, er den veludviklet? Forstået på den måde, er man færdig med at, færdig, man bliver aldrig færdig. Men har man nogle gode produkter? Og selvfølgelig vil du sige ja til det, men arbejder man med at udvikle de her løsninger i dag? Hvad er det for nogle løsninger, som man kan forestille sig inden for varmepumper i fremtiden?

Niels: Der er ingen tvivl om, at varmepumpemarkedet i mange, mange år har været i en rivende udvikling. Vi er jo gået fra et nicheprodukt til et volumenprodukt, hvor man jo størrelsesmæssigt producerer næsten lige så mange varmepumper, som man producerer gaskedler. Det gør man dog ikke endnu, men man er godt på vej i hvert fald. Og udviklingen rent effektivitetsmæssigt for varmepumperne, den er slet ikke færdig. Hvis man sådan tager den teoretiske effektivitet, så er det jo sådan, at man bruger et teknisk begreb, der hedder effektivitet på min varmepumpe. Det vil sige, når jeg betaler for en krone strøm, som jeg putter ind i min varmepumpe, så får jeg fem kroner ud i form af varme. Den teoretiske effektivitet, den er på 1 til 10.

Morten: Okay.

Niels: Så man kan sige, vi er jo faktisk kun halvvejs i udviklingsprocessen. Så der findes jo mange, mange muligheder for at videreudvikle på varmepumper. Vi skal bare hele tiden afveje, hvad der giver mening set også i forhold til pris. Fordi hvis produkterne kan udvikles til en høj effektivitet, men prisen bliver alt for dyr, så er der ingen, der vil købe det.

Morten: Ja.

Niels: Så det skal ske i en naturlig udvikling, som kommer til at ske over de kommende år frem.

Morten: Ja, okay.

Niels: Og når vi ser ind i, om alle varmepumper er kvalitetspumper, så vil jeg gerne igen henvise til Energistyrelsens hjemmeside, hvor der under Energistyrelsens hjemmeside ligger en underside, der hedder sparenergi.dk. Og herinde på SparEnergi, der findes der faktisk også en varmepumpeliste over de mest energieffektive varmepumper. Og der kan man gå ind og se de enkelte varmepumper, også med for eksempel lyd og effektivitet og hvordan de ser ud. Og der er jo, lige så vel som der er forskel på biler, så er der jo også forskel på varmepumper. Men det vigtigste at sige i det her øjemed, det er, at produkterne er jo en ting. Det er usædvanligt vigtigt, at produkterne bliver dimensioneret rigtigt, projekteret rigtigt, installeret rigtigt, og der er noget teknisk support og noget service til at håndtere tingene. Sådan så man får den rigtige løsning både før, under og efter installationen. Fordi man kan have verdens bedste varmepumpe, men hvis ikke den bliver installeret rigtigt, så kommer det aldrig til at fungere.

Morten: Nej.

Niels: Så derfor skal man vælge nogen, som har en god erfaring.

Morten: Det lyder fornuftigt det her. Jeg tænker jo, vi har haft nogle episoder i podcasten, hvor vi talte meget omkring det her med smarthome, og hvordan er det, man egentlig kan styre det. Jeg tænker vel egentlig, der er mange varmepumper, man kan koble op på sit smarthome, og man kan lave nogle af de her intelligente styringer af sit hjem. Man kunne måske lave nogle løsninger, hvor man åbnede noget med nogle ovenlysvinduer, og samtidig med der sker et eller andet. Nu sidder han nikker, kan jeg se, så det lyder rigtigt som et spørgsmål.

Niels: Jamen det er et super godt spørgsmål, Morten. Altså, det her med smart price, som jo ligger i rigtig mange af vores styringer i dag, tager jo netop udgangspunkt i, hvornår får vi anlægget til at køre, når det er mest optimalt. Og i de samme styringer ligger der jo API-opkoblinger i dag til smart home, Google og så videre, hvor man kan koble det sammen, så tingene giver på en fælles interface mening i, at man ikke begynder at varme op, når nu man lufter ud eller for den sags skyld også, som vores produkter tager udgangspunkt i vejrudsigten. Jamen, hvis der kommer varme inden for en given periode, så er det måske ikke nu, vi skal tænde op for gulvvarmesystemet, fordi det kommer helt af sig selv gratis udefra via den solpåvirkning, der er på boligen. Og så fremdeles.

Niels: Og specielt set i forhold til at få, som jeg også startede med at sige, med al den elektricitet, der bliver produceret via vindmøller, via solceller, og få fra produktion til forbrug til at hænge sammen, så man bruger energien bedst muligt, når den produceres. Det er faktisk det, der er det mest effektive.

Morten: Ja.

Niels: Og det vil jo så stille krav til den styringsmæssige del og sammenkobling med de øvrige systemer, vi har. Ja. Og der kan jeg kun sige, smart home og andre systemer er i den grad et tema, som man kan koble op og koble sammen med her, for at få det mest optimale system, så indeklimaet bliver så optimalt som muligt.

Outro

Morten: Ja, lige præcis. Lige præcis. Hør, det har været super spændende den her samtale omkring det her. Hvis du skal sådan slutte af her med at give et godt råd til nybygger, nu sagde du, at du selv byggede et hus der i 16. Hvad skulle det være?

Niels: Jamen, jeg tror, det bedste råd, det er at prøve at søge indsigt. Og jeg ved godt, at når man står og skal bygge en ny bolig, så lyder det lidt sygt fra min side at sige, at man skal søge indsigt. Fordi man kigger jo ind i en black box. Altså, det er jo tæt på at sige, rent eldorado at kigge ind i for en forbruger, fordi hvor er det præcis, jeg skal starte? Skal jeg vælge jordvarmeanlæg? Hvilke fordele og ulemper er der ved det? Skal jeg vælge luft til vand varmepumpeanlæg? Hvilke fordele og ulemper er der ved det, og så videre. Og lige sådan med luft-luft varmepumper og boligventilationsvarmepumper.

Niels: Det, jeg kan anbefale, det er igen under Energistyrelsen, der ligger der en officiel hjemmeside, som er henvendt til forbrugere, der hedder sparenergi.dk, hvor man kan få rigtig, rigtig meget god viden omkring, hvilke varmesystemer, hvilke varmepumpesystemer som så, der ville være optimale i det enkelte tilfælde. Der findes også mulighed for at kontakte os eller andre i Varmepumpeindustrien, som rigtig gerne vil være behjælpelig med råd og vejledning. Og når man så kigger ind i, at de sociale medier jo også er et større og større tema, så findes der jo mulighed for at se mere på Vølunds Facebook-side eller Vølunds LinkedIn eller Varmepumpeindustriens LinkedIn-profil eller Instagram for den sags skyld, som jo også giver en masse input.

Niels: Men man skal vælge der, hvor man føler sig tryg. Der hvor man mener, man har fået den bedste vejledning og guidning til, hvad den bedste løsning er. Kig endelig på pris, det er også vigtigt, men det vigtigste er altså at finde den rigtige løsning i de næste 20 år frem. Jeg husker tilbage, og det er en krølle, jeg er nødt til lige at give med her til sidst. For nogle år siden, der var der noget, der hed Elsparefonden, som lavede en reklamefilm omkring en person, der gik ind i en forretning for at købe den billigste pære. Men ekspedienten tilbød en elsparepære. Og det kunne kunden ikke forstå, fordi det var jo den dyreste. Ja, siger ekspedienten, det er den dyreste her og nu, men på den lange bane, så er det jo faktisk den billigste.

Morten: Ja.

Niels: Og det samme vil jeg opfordre til, at når man går ud og kigger på varmesystemer eller kigger ind i, hvad den rigtige opvarmning er fremadrettet for den enkelte borger og bruger, så kig på, hvad man er overbevist om, er den rigtige løsning i de næste 20 år frem.

Morten: Så det er totaløkonomien og total, hvad kan man sige, effektiviteten. Og det var jo faktisk der, hvor hele samtalen den startede ud for os i dag.

Niels: Det er fuldstændig korrekt, Morten.

Morten: Niels, tusind tak for dit bidrag til Drømmevillaen. Det har været en fornøjelse at tale med dig.

Niels: Selv tak, og tusind tak fordi jeg måtte være med.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.