Den eksklusive trappe

Intro: Trapper som mere end adgang

Morten: Jeg synes jo, man skal starte med at sige, hvad er det, man gerne vil med trappen? Er det et spørgsmål om, at man kan komme op på førstesal, eller er det et spørgsmål om, at man vil give det rum, den skal stå i, noget ekstra? Så det kommer jo meget an på, om man har et lukket trapperum, eller det måske er en del af stuen, eller en del af et køkkenalrum. Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dagens episode skal vi nørde trapper. Vi skal tale om materialer, om budget, om trinhøjde, om lovgivning og alt det skal vi sammen med Peer fra HB-Sjak. Peer, velkommen i podcasten.

Peer: Tak skal du have.

Morten: Og tusind tak fordi du har lyst til at stille op i dag og nørde lidt trapper sammen med mig. Det er jo ikke et tema, så meget af i podcasten. Men jeg har glædet mig til egentlig at høre jer og jeres perspektiv, hvad det her handler om.

Peer: Jamen det er jeg glad for, og jeg er glad for at få muligheden, fordi man kan sige, trapper er jo mange ting, og nu er jeg jo selv relativt ny i trappebranchen, har været i fire år. Men når man sådan står ude, så ser man, jamen trapper er bare en trappe, men det er den jo så langt fra. Så det vil jeg da gerne prøve at fortælle lidt om.

Morten: Og ved du hvad, så tror jeg faktisk, at jeg bliver nødt til lige at smide en ind her, lige fra starten af, fordi faktisk trappe i vores nybyggeri, eller i vores kommende planer, det er faktisk en af de ting, som har været en af de største udfordringer for os. Og fordi helt grundlæggende, så synes jeg ikke, at en trappe er flot. Så jeg glæder mig til at snakke med dig, og jeg glæder mig til at blive udfordret af dig i løbet af dagen i dag. Så det håber jeg faktisk, at du kan gøre.

Peer: Jamen det tror jeg på, jeg kan. Altså jeg vil sige, når vi snakker med mange af de arkitekter, som vi gør, så er der jo mange af dem, som siger, jamen det er omdrejningspunktet i den bygning, de laver. Altså det skal være ligesom et monument. Det skal være det, du ser, når du kommer ind, det er det, du bliver betaget af. Det er det, der ligesom tit og ofte i et domicil og sådan noget giver det første indtryk i den bygning, du træder ind i. Derfor er der mange af arkitekterne, som ser det som et meget væsentligt bygningselement faktisk, fordi det kan være med til at give det indtryk, som man gerne vil.

Hvem er Peer og HB-Sjak?

Morten: Ja, det kunne jeg godt forestille mig. Peer, lad os lige få en introduktion af dig. Hvem er du, og hvor kommer du fra?

Peer: Jamen, jeg er jo salgschef i HB-Sjak, og i HB-Sjak laver vi trapper, vi laver altaner, vi laver interiør, vi laver lydvæg, vi laver alting i stål faktisk. Man kan sige, vi er ikke særlig gode til at sige nej, så vi laver lidt af hvert. Vi har blandt andet lavet Marsktårnet, som nogen måske kender, som står nede i Skærbæk tæt på Rømø, som er et tårn på 25 meters højde. Og det har vi lavet i samarbejde med BIG Arkitekter. Det er sådan set egentlig bare for at sige, jamen ja, vi spænder meget bredt. Det er jo også en trappe, men ikke bare en trappe.

Morten: Ja. Hvordan har din rejse været ind i det? Altså, er du byggemand, eller hvor kommer du fra? Er du stålmand? Hvad er din baggrund?

Peer: Nej, altså man kan sige, jeg kommer egentlig fra byggebranchen i mange år og har egentlig først solgt glas, hvor jeg blandt andet solgte til HB-Sjak, solgte glas til trapper og værn, altaner, altanværn. Og så var jeg forbi Velfac, Velfac Vinduer, hvor jeg var salgschef i en årrække, hvor jeg blandt andet sad med al salg til typehuse, til typehusfirmaer, til det, vi kalder small works, altså mindre husenheder. Alt, hvad der ikke var projektsalg. Så det er sådan set lidt min rejse, og så da jeg så stoppede der, jamen så var spørgsmålet, hvad skal man så? Og der kom jeg jo fra et produkt, hvor man kan sige, du har et katalog, og du kan sælge det, der er i kataloget. Men jeg havde tidligere været i en virksomhed, hvor man ikke havde et katalog, og hvor man ligesom sagde, hvad er det, kunden har behov for? Så bygger vi det. Og den mulighed har jeg så fået igen her ved Sjak Trapper, hvor vi egentlig bliver udfordret på, hvad er det, kunden vil, hvad er det, kunden tænker, og hvad er det for nogle drømme, han har, og hvordan kan vi så hjælpe med at realisere dem.

Morten: Ja, okay. Så HB-Sjak er jo ikke sådan et brand eller en virksomhed, som jeg kendte, før jeg begyndte faktisk at søge lidt efter, hvem der kan levere trapper inden for det her. Det var jo også sådan, da vi kom i dialog med hinanden. Så virksomheden, kan du sætte et par ord på den? Hvor gamle er I? Hvor er I henne?

Peer: Det kan jeg i hvert fald. Altså man kan sige, vi er jo en virksomhed, som har lavet trapper igennem mere end 60 år. Og er startet egentlig som to firmaer. Der var HB Trapper, som det hed, og så var der Sjak Trapper. Og så for mange år siden blev Sjak Trapper købt op af HB Trapper, og så hed vi HB Trapper og Sjak Trapper, havde begge brands igennem en lang årrække og har faktisk først for nylig skiftet, så vi nu hedder HB-Sjak. Og det er fordi, at man kan sige, at vi laver trapper, men vi laver så meget andet. Så for ligesom at få tingene til at passe sammen, så har vi ændret brandstrategien der, kan man sige.

Morten: Ja okay.

Peer: Og vi har til på to lokationer. Vi har hovedkontor i Herning, hvor jeg sidder til dagligt, og hvor vi har en produktion af mindre trapper og mindre komponenter, og så har vi en produktion i Skærbæk nede ved Ribe, hvor vi laver de store ting, og hvor vi har 8000 kvadratmeter under tag, så der kan vi håndtere ret store trapper, og vi kan håndtere store altansager, og hvad det måtte være, altså hvor der er noget volumen på.

Hvem bygger HB-Sjak til?

Morten: Ja. Så de projekter I involverer jer i, er det typisk de større boligprojekter? Eller er det også, nu kommer jeg jo fra nybygger privatsegmentet, er det også et segment I betjener?

Peer: Meget lidt, vil jeg sige. Tidligere har vi solgt noget til private. Men vi har bare måtte sande, at vi ikke har organisation til at håndtere det. Altså man kan sige, private kræver en anden salgsorganisation end den, vi har strikket sammen. Og qua at vi har lavet nogle organisationsændringer for et års tid siden, så sagde vi, det er bedre, at vi skiller den del ud. Men derfor er det jo ikke sådan, at vi ikke stadigvæk laver til private. Altså i øjeblikket har jeg haft besøg af en mand i går, som har brug for en trappe. Og man kan sige, de har så en arkitekt indover, hvor arkitekten så ligesom har været filter og været den, der ligesom har tegnet det, sådan at processen er hurtigere og nemmere for os, frem for at vi tager den helt fra bunden af. Og så kan vi godt hjælpe dem. Og de skal have en trappe til en, ja, den kommer nok til at koste godt 300.000. Så det er en ret fin trappe. Men man kan sige, hvis man ser det uden at det skal forklejnes, hvis man skal have en trappe, der går fra A til B, det kan være en kældertrappe i træ, som man næsten kan sige, man kan købe i Bauhaus, så er det ikke et segment, som vi arbejder i. Der skal man købe noget standard, vil jeg nok nærmere sige det.

Morten: Ja. Og det var også det, vi havde aftalt, vi lige skulle vende det lidt her i podcasten også, fordi det I er ude efter, det er jo ikke alle de her private projekttrapper og sådan noget. Det, som I vil kunne hjælpe med, det er noget, der er lidt mere i toppen af skalaen, og det var også derfor, vi havde sådan en working title på samtalen derinde: trapper til luksushjem eller trapper af luksus eller noget i den størrelse. Ja, det er drømmevillaen-mæssigt. Ja, og det passer meget, meget godt, det I er ude efter, ikke.

Peer: Jo.

Typer af trapper og placering i huset

Morten: Prøv lige at høre, Peer, hvis vi skal flyve ind i det, eller hvis vi skal til at snakke om typer af trapper, hvad for en viden kan du dele ud af her?

Peer: Jamen altså, hvis man ser på typer af trapper, så starter man jo med at kigge ind i udformning af trapperne. Og man kan sige, det der ligesom i første omgang gør, at man vælger den ene eller den anden trappe, det er ligesom den lokalitet, altså det rum, man har til rådighed. Hvor stort et rum har man til rådighed? Og hvor højt skal man op? Og der kan man sige, som udgangspunkt kigger man normalvis ind i en ligeløbstrappe, altså en trappe som går lige ned, hvor løbet er helt lige, fordi man kan sige, det er en simpel trappe, og det er en god trappe, og den er forholdsvis nem at lave og gå på, og man kan også lave nogle trapper, som er ret flotte som ligeløbstrapper. Men der kan sommetider være, at man ikke har plads til en ligeløbstrappe, simpelthen fordi den tager relativt meget plads lige ud i et rum. Så det kan være, man bliver nødt til at lave en trappe med et enkelt sving på, så kalder man det en kvartsvingstrappe. Det kan være, at man simpelthen er nødt til at lave to sving, og måske nogle reposer der på, så bliver det en halvsvingstrappe. Så kan det være, at man går en anden vej og siger, jamen vi har ikke så meget plads, men vi har et hjørne her, så derfor kunne vi godt tænke os en vindeltrappe eller en spindeltrappe, hvor man kan sige, forskellen er, om man har en søjle i midten, eller man ikke har. Den tager ikke så meget plads, men hvis man ikke laver den tilstrækkeligt stor, kan den også være svær at gå på. Og man kan sige, man kan selvfølgelig også tage udgangspunkt i, at en spindeltrappe normalvis ikke vil kunne bruges som redningstrappe, og det siger sådan lidt om tilgængeligheden på den. Det kan være svært at gå to forbi på den, og der er flere ting i det. Ellers bliver den ret stor, og så vil den tage alt for meget plads i et normalt hjem.

Morten: Ja, lige nøjagtigt, lige nøjagtigt. Så er det typisk det her, altså når man designer et hjem? Nu kommer jeg lige lidt med vores erfaring, fordi vi har jo egentlig også villet bygge to etager, og det ligger jo i vores projekt her. Og noget af det, som vi faktisk synes, der var ret svært ved det, det var faktisk at få placeret trappen rigtigt. Så vi er egentlig måske kommet frem til, at hvis vi skulle tegne det her forfra, så burde man måske egentlig starte med at placere en trappe, hvor den passer bedst ind i det flow, der er i huset, og så designe resten af rummene rundt om det. Eller har du nogle meninger om det, eller er det arkitekten, man skal have fat på der?

Peer: Ja, men jeg er jo ikke arkitekt, men jeg kan jo sige, hvad det er, vi hører fra arkitekten, og sige, hvad det er for nogle tanker, vi ofte ser arkitekterne har. Det kommer meget an på, hvad skal trappen kunne? Er det en trappe, som skal bringe dig fra A til B, eller er det en trappe, som skal kunne mere end det? Det kan jo også være en trappe, hvor man siger, jamen det bliver en del af rummet. Det bliver måske endda en siddetrappe samtidig med, at det er en adgangsvej, hvor man så siger, okay, vi laver trappen relativt bred, så man kan gå i den ene side, men så kan man rent faktisk sidde på den anden side. Så det kommer meget an på, hvilken funktion og hvad man vil med trappen, og skal den tappe ind i arkitekturen? Skal det næsten blive et kunstværk, næsten sagt, et monument i det byggeri, man laver? Det kommer lidt an på, hvad man vil med den. Men jeg synes jo bare, trapper giver så vanvittigt mange muligheder, og der er også ret mange arkitekter, som tænker trapperne som skulpturer. Vi har lavet nogle ret flotte her på det sidste, som man blandt andet vil kunne se på vores hjemmeside, men det er jo så i den helt store skala.

Budget og materialer

Morten: Ja. Ja. Og så skal det jo være noget med materialer også. En ting er udformning, men det er også noget med materialer. Hvad skal den spille sammen med? Og så synes jeg måske noget af det allerførste, man skal kigge ind i, det er jo selvfølgelig, hvad budget har man til en trappe? Fordi det man sommetider møder, og det er både ved private, men også ved professionelle bygherrer, det er, at man kommer måske med en drøm, en vision om, at man kunne godt tænke sig et eller andet. Og så viser det sig bare, at det, man så har sat af i budgettet, slet ikke harmonerer med den vision eller den drøm, man har. Så det er bare vigtigt, at man enten får tilpasset det ene eller det andet, sådan at tingene hænger sammen, sådan at man ikke går med nogle tanker og bruger en masse krudt på at designe noget, som dybest set ikke passer til det budget, som man ønsker at bruge på en trappe for eksempel.

Morten: Prøv at høre, jeg har faktisk slet ingen idé om, hvad en trappe koster. Og jeg har ingen idé om, hvad der er en billig trappe, og hvad der er en dyr trappe. Kan du prøve lige at, altså nu er det jo ikke konkrete projekter, men en billig trappe, er det 30.000, vi taler om? Eller hvordan er det?

Peer: Ja, det vil det kunne være, og så vil det som oftest være en trætrappe, og så vil det være en ligeløbstrappe, og så vil det være en trappe, som man måske bruger i en ældre bolig til en kælder eller sådan noget. Men en trappe, som er super. Man kan komme op og ned, og den gør ikke nogen fortræd, men det er heller ikke noget, der sådan stikker af eller stikker ud.

Morten: Ja.

Peer: Så det kunne være bunden på det.

Morten: Hvad så, jeg ved godt, der ikke er en top, fordi jeg tænker ikke, I vil sætte en top på. Men en dyr trappe til et privat hjem, hvad koster den? Hvor ligger vi henne af?

Peer: Jamen jeg vil sige, at i øjeblikket er vi i gang med en, som koster 2,8 plus moms.

Morten: Okay.

Peer: Det er så godt nok et toløb, men den er ret fin, synes jeg.

Morten: Ja, ja, det kunne jeg forestille mig. Den er også dyr.

Peer: Ja, altså jeg vil sige, det kræver jo også, at man har en helt speciel bygherre. Den passer så i et hus på knap 1000 kvadratmeter, så det er klart, at det nok er en drøm, som for de fleste vil være uoverkommelig.

Morten: Ja, præcis. Du nævnte lige kort det her med materialer, og du fortalte også, at I arbejder i stål, og nu talte du om trætrapper. Er det stål og træ? Er det de materialer, man egentlig har at arbejde med?

Peer: Jamen det er de to materialer, som vi bruger. Vi har vores eget snedkeri, hvor vi kan lave næsten alt i træ, og hvor vi blandt andet også laver trætrapper, men også bruger det til at aptere de trapper, vi laver. Vi har lige lavet en trappe til et stort firma ude i Aarhus, hvor man laver en trappe, som er på otte meter, en ligeløbstrappe faktisk, men hvor den har en etagehøjde på otte meter, og hvor den så først går op i et løb, og så er der et ret stort repos, og så går den så videre opad i det næste løb. Og der har man lavet det, hvor man simpelthen for at kunne få styrke nok i det har lavet det som en hybridtrappe, hvor vi har stål indvendigt. Man kan slet ikke se, det er en ståltrappe indvendigt. Men så er den beklædt med douglasgran. Så det er en ret fin trappe.

Morten: Ja, og så nævnte du også det med glas, det er vel også et væsentligt element, men det er jo mere i afskærmning eller?

Peer: Det kan være afskærmning, det kan være trin også. Hvis vi går tilbage, var der rigtig meget med glastrin. Det er ligesom om, at glasset ser vi ikke. Vi ser stadigvæk, vi har lige solgt en trappe nu her også til et privat hjem, hvor man vælger glasværn. Og hvor vi så har vangerne i stål. Og her ender det nok med, at man vælger voksestål, og det er et af de materialer, som er meget fremme i øjeblikket. Nogen vil kalde det, jeg tror i drømmehuse, der vil man nok kalde det det, man kalder gunmetal, altså hvor man ser det på armaturer og sådan noget, altså den her mørke farve, som næsten minder om, at det er bronzeret stål.

Morten: Ja, okay.

Peer: Det er et meget varmt materiale i øjeblikket, må jeg sige, og vi har lavet til, altså hvis vi lige skal sige nogle af de, vi har lige lavet nogle til Bjarke Ingels' nye hovedkontor. Vi har lavet til Art's nye kontor i København, og vi har også lavet til Dorte Mandrup. Dem har vi lavet i den type overflade inden for de sidste fire år. Så det er noget, arkitekterne i hvert fald køber ind i.

Morten: Ja. Hvad med træ? Er der nogle tendenser og nogle modetendenser der?

Peer: Ja, altså man kan sige, der er en tendens til, at det her bæredygtighed og træ i forskellige former, det ser vi mere og mere. Det må vi sige. Altså træ, hvor det er træ hele vejen igennem, men også de her hybrider. Man vil gerne have træ i byggeriet i dag.

Morten: Okay. Er der så specielle sorter eller farver, eller er det lidt afhængigt af, hvad der ellers er?

Peer: Nej, altså vi ser jo faktisk meget douglas. Man kan sige, Dinesen har jo været gode til at promovere douglastræet. Så det ser vi ofte. Og så kan man sige, den gode gamle med egetræ går jo aldrig af mode. Men når det er større trapper, så er det gerne douglas, eller også så er det noget helt andet. Hvis vi går over og kigger i institutionsbyggeri og sådan noget, så kan det egentlig være nogle krydsfiner eller en anden type plader, som man bruger.

Tilgængelighed, lovkrav og godt trappedesign

Morten: Ja, okay. Du nævner det her med bæredygtighed. Kommer det til udtryk i træet, kommer det til udtryk andre steder i det, som I arbejder med?

Peer: Jamen det er jo på agendaen hele tiden. Altså man kan sige, vi kommer jo til at arbejde mere og mere ind i LCA-værdier og CO2-aftryk. Altså vi har jo for fire år siden skemalagt vores CO2-aftryk i sådan en rapport. Men på LCA-værdierne der kigger vi jo også ind i, hvad type stål det er, man får det laveste CO2-aftryk på. Udfordringen på stålet er, at for nuværende kan vores leverandører ikke levere det grønne stål i de mængder, det skal bruges. Så markedet er ikke klar til det endnu. Altså stålbranchen er dybest set ikke klar til at levere ind på de helt lave LCA-værdier. Men det betyder jo ikke, at vi i forhold til en betontrappe for eksempel ikke er mere bæredygtige, fordi hvis man ser på cradle to cradle, hvor man kigger hele livscyklussen, så kommer en betontrappe på et tidspunkt til, så kan den bare knuses. Hvor man der kan genanvende vores råstof i den form, det er.

Morten: Ja. Okay. Indendørs eller udendørs? Er der nogle forskellige overvejelser eller nogle forskellige ting der?

Peer: Jamen altså indendørs og udendørs, der er selvfølgelig overfladerne, man skal tænke på. Man skal sikre sig, at når man kigger på en udendørs trappe, så skal man, når vi snakker stål, have den galvaniseret som udgangspunkt. Så skal den altid være galvaniseret, og så kan man alt efter, hvad man ønsker, male den ovenpå, sådan at man er sikker på, at man har en korrosionsklasse, der gør, at den holder over tid.

Morten: Ja.

Peer: En anden tilgang kan selvfølgelig være at sige, okay, men så laver man den i cortenstål, og så ruster den kun lige i overfladen. Det ser vi jo også, ikke så meget på trapper, men på mange andre ting, at det vinder frem med cortenstål.

Morten: Ja. Det begynder at være et interessant, eller hvad kan man sige, det har det jo været. Det er stadigvæk et meget populært materiale, ikke?

Peer: Ja, og vi har også lavet trapper i corten, og der begynder det jo at blive et monument, fordi der begynder det at have sit eget liv i byggeriet.

Morten: Ja. Prøv at høre, den næste ting, jeg egentlig tænkte på, og du har sådan lige nævnt lidt om det omkring det her med tilgængelighed og bekvemmelighed også i forhold til trapper. Er der noget med, at der er nogle bestemte lovkrav, en trappe skal opfylde, og der er også noget med noget bekvemmelighed, altså noget godt trappedesign. Kan du ikke fortælle os lidt om det?

Peer: Jo, og der kan man sige, altså så længe vi snakker om private boliger, så er der faktisk ikke noget lovkrav. Fordi der bestemmer bygherre selv. Men der er selvfølgelig nogle regler, som er gode at kigge ind i, og nogle retningslinjer, som er gode at kigge ind i og være opmærksom på.

Morten: Så der er ingen redningsveje eller noget, når vi taler privat hjem?

Peer: Nej, der skal du ikke opfylde noget.

Morten: Okay.

Peer: Det skal du først, hvis det er til udlejning, eller hvis der er vandret lejlighedsskel, og hvis du bygger over to etager. Så falder du ind under AB18-reglerne. Men et almindeligt toplans villa med en ligeløbstrappe, der er der ingen krav, der er ikke noget med bredde.

Peer: Nej, der kan du bygge lige, hvad du vil. Du behøver ikke have værn på. Og du kan lave stigninger, som du vil. I princippet kan du jo lave det som en stige. Så der er ikke nogen krav overhovedet. Men det gør jo ikke, at man ikke skal tænke sig om. Fordi der er jo ligesom nogle retningslinjer, og hvis man tænker det ind, så får man også en trappe, der er til at holde ud at bo på, og noget som virker i dagligdagen. Noget af det, som man skal kigge ind i, det er jo trindybde. Altså man kan sige, en trindybde skal man helst have som minimum 250 mm, altså den flade du træder på skal som minimum være 250 mm. Så noget af det, man skal kigge på, det er, hvor langt der er imellem trinene. Og der siger man, at under 150 mm og over 180 mm, det skal man helst holde sig fra.

Morten: Okay.

Peer: Fordi de trapper, som vi som oftest laver, der ligger vi et sted mellem 170 og 180 millimeter i trinhøjde.

Morten: Så I ligger faktisk i den høje ende der. Er det materiales spørgsmål, eller er det design, bekvemmelighedsspørgsmål?

Peer: Det er også et spørgsmål om, hvor meget plads trappen tager i rummet. Lige så snart du går ned og får et lavere trin, så skal du have flere trin. Det vil sige, trappen bliver væsentligt længere. Så det er også et spørgsmål om, hvor meget plads har man at bruge. Men det er klart, hvis du for eksempel laver plejehjem, så skal du gå længere ned, fordi der har du ældre mennesker, som har sværere ved at tage en trappe med høj trin. Og også hvis det er institutioner til små børn, så vil man også lave det anderledes.

Morten: Men man kender det jo, og specielt den der med trindybden. Nu er det ikke særlig pænt at hænge min egen søsters trappe ud, men med størrelse 46 kan jeg i hvert fald sige, at den må være væsentligt kortere på trindybden, fordi jeg går nærmest helt skævt på vej nedad. Så man ved det jo godt, når man går på noget, der ikke er godt. Så det er jo godt, der er nogle regler inden for det her.

Peer: Ja, og en anden ting er hældningen på trappen. Der siger man som sådan en tommelfingerregel, at den skal helst ligge mellem 30 og 40 grader. Og når du kommer op på en trappe, som ligger på 37, 38 grader og opad, så bliver den ret stejl. Man kan sige, når du går op ad den, er det ikke så slemt. Men når du skal gå ned ad den, så kan man være voldsomt udfordret, fordi så er den ikke rar at gå ned ad. Og der kan så også være noget andet, man skal være opmærksom på, det er, når man går ned, så skal man sikre sig, at man har en hovedhøjde på, der plejer vi at sige, altså lovkravet er, hvis det er der, hvor der er lovkrav, så hedder det to meter ti, at man har den frihøjde fra forkant trin og så op til loft.

Morten: Jeg griner lidt her, fordi lige nøjagtigt den her trappe, der skal jeg dukke mig for at komme under. Nu er jeg også næsten to meter høj, så det kan være, jeg kan sælge en ny af dine trapper i hvert fald. Jeg ringer lige til hende, når vi er færdige her.

Peer: Ja, det må vi kigge ind i. Så der er noget med hældningen, og så er der selvfølgelig noget med bredden på en trappe også. Der kan man sige, hvis det er sådan, det er en redningsvej, hvad der ikke er krav til i almindelige parcelhuse, så vil det være minimum 1000 millimeter fribredde, der skal være. Det vil sige, det der skal være af plads mellem håndlisterne, det skal være 1000 millimeter, altså en meter.

Morten: Okay.

Peer: Men i dag ser man jo ofte i parcelhuse, at man er omkring 90. Men det kommer lidt an på igen, hvad er det trappen skal kunne, og hvad er det, man vil med den? Men vi ser jo også ældre byggerier, hvor vi er helt nede omkring 800 millimeter. Så det er meget, meget forskelligt. Men vi laver jo også trapper til villaer, som er både 130 og 150, så det kommer lidt an på, hvad den skal kunne.

Morten: Ja, ja, men det giver god mening. Hvad med selve gelænder i sig selv? Er der nogle ting, som man skal være opmærksom på der?

Peer: Ja, altså man kan sige, der er flere ting. Vi har også lavet trapper, hvor der ingen værn er på. Altså hvor man har lavet nogle, hvor vi laver sådan nogle svævende trin, som ligesom kommer ud af væggen, og så er der ingen værn på, så den er helt minimalistisk. Men det kræver selvfølgelig, at man er indstillet på, at hvis man har børn, så skal de måske ikke benytte trappen, hvis det er små børn, og man skal holde øje med det, hvis der kommer nogen på besøg. Men ellers siger man jo med værn, at der hvor man har børn, der giver det god mening, at især ved vandret værn, at man laver udfyldningerne lodret, sådan at man ikke kan kravle i dem.

Morten: Ja.

Peer: Og det er også et krav, hvis det er i offentligt tilgængelige rum, at så må der ikke være vandrette udfyldninger, fordi så kan man kravle i dem og falde ud. Og lovkravet hedder også, at der skal være maksimalt 89 millimeter imellem udfyldningerne, sådan at man ikke kan få ting i klemme, altså legemsdele i klemme. Det er sådan ligesom, hvis man kigger på lovgivningsdelen. Og så er det sådan, at man siger, at et værn skal være mellem 900 og 1000 millimeter højt. Godt nok, hvis det er sådan, at man har en åbning, der er mere end 300 millimeter, altså det kan være en drøksekt, som er over 300 meter i afstand mellem de to værn, så skal den være 1200 millimeter høj.

Morten: Ja.

Peer: Så det er sådan nogle lovmæssige krav. Men til parcelhuse kan man gøre, som man vil. Og så hvis man har en håndliste på, vil man normalvis sætte den i 800 millimeters højde.

Morten: Ja, okay. Okay. Ja, men det er nogle gode råd og regler, som du kommer med her.

Specialløsninger og hvad man skal overveje

Morten: Jeg tænkte lige på, vi havde faktisk kigget på den her trappe, hvor trinene kommer ud fra væggen af. Så var der faktisk en, der fortalte os, at det kræver jo faktisk, at man bygger en stor stålramme ind bagved væggen, og så bygger videre på den. Er det måden, man laver sådan en trappe på?

Peer: Ja, men der kan være flere muligheder, og der er det jo tit, at det er rart, når vi kommer med tidligt i processen, fordi så kan vi være med til at guide og vejlede. Altså, vi har været med til mange forskellige løsninger, og man kan sige, hvis man nu har en letvæg, så er det jo der, hvis man har en træskeletvæg eller stålskelletvæg, så er det der, hvor man skal være mest opmærksom, for der kræver det, at man har sat nogle søjler ind, som går mellem dækkene, sådan at man kan få godt fat i den vange, som man skal have siddende derinde, fordi der skal jo ligesom være en vange, som styrer trinene ind i væggen, hvis det er sådan, det er dem der ligesom kommer ud, hvor man ikke skruer det udenpå. Hvis det er en in situ-støbt væg, og man synes, det er fint nok, at man kan se vangen, jamen så vil man jo kunne skrue den direkte i beton.

Morten: Ja.

Peer: Og alt efter hvordan, hvis det er en murstensvæg, alt efter hvor god den nu er, der vil man også på en eller anden måde kunne fastgøre det.

Morten: Okay. Okay.

Peer: Så der er flere muligheder alt efter, hvad man har at gøre fast i.

Morten: Så det afhænger meget af selve byggeriet og det materiale, lyder det til.

Peer: Ja, ja. Prøv lige, er der andre overvejelser, Peer? Vi begynder at nærme os at afslutte her. Er der andre ting, man skal overveje, når man sådan set skal ud og shoppe lidt efter trapper?

Peer: Jamen, jeg synes jo, man skal starte med at sige, hvad er det, man gerne vil med trappen? Er det et spørgsmål om, at man kan komme op på første sal? Eller er det et spørgsmål om, at man vil give det rum, den skal stå i, noget ekstra? Så det kommer jo meget an på, om man har et lukket trapperum, eller det måske er en del af stuen, eller en del af et køkkenalrum. Så jeg synes, det kommer meget an på, hvilken plads trappen har i huset. Fordi jo pænere plads den har, jo mere skal man jo tænke over, at den arkitektonisk bliver et møbel, måske næsten helt monumental, alt efter hvad man nu ligesom vil. Og det behøver ikke at være, fordi det er ekstraordinært dyrt. Det kan jo være et spørgsmål om, som du snakker om, at man laver den her meget enkle trappe, som mere eller mindre svæver ud af væggen. Så der er jo mange muligheder for det. Men det er ofte det, jeg plejer, når jeg snakker med nogen, det er at spørge ind til først. Det er egentlig, hvad er det for et hus, du har, fordi det er egentlig meget sigende for, hvad kan man tillade sig med en trappe. Altså, hvis man har en patriciervilla, medmindre man mere eller mindre skiller den fuldstændig ad indvendig, så ville det jo være en trætrappe, man skal have i en patriciervilla. Det ville være det, der passer dertil. Men hvis man kommer over i funkis, så kan man godt begynde at lege lidt mere, synes jeg, og hvis man er i de her bokshuse, så synes jeg jo langt stykke hen ad vejen, så er der næsten frit spil. Og også hvis man har et 60'er eller 70'er hus, som man ønsker at opdatere, der synes jeg også, man kan lege med det. Så der er mange muligheder i det. Og så skal man selvfølgelig gøre op med sig selv, om man ønsker en ren trætrappe, eller man ønsker en kombination af træ og stål. Og så skal man selvfølgelig også kigge ind i, er det glasværn, man går med? Det er også noget at gøre med, jeg synes egentlig noget af det, man skal kigge ind i, det er, hvad er det for et udtryk, den skal have? Skal den være meget enkel? Skal den være bombastisk? Skal den have flere funktioner? Altså, skal det for eksempel være en siddetrappe samtidig med? Ønsker man egentlig, at der skal være et rum inde bagved, som man kan bruge til noget andet? Ønsker man måske at have, vi har været med til at lave vinskabe under trappen. Der kan være mange, mange ønsker i forbindelse med, hvordan man ønsker at udnytte det rum, som en trappe tager.

Morten: Ja. Og udover selvfølgelig økonomien, som du også har nævnt, så er det der jo nogle væsentlige aspekter i, når man sådan set skal ud og vælge sin trappe jo.

Peer: Ja, og jeg synes jo, noget af det, man skal starte med, det er jo at gå på nettet og så få inspiration og se, hvad er det, man kan forestille sig? Hvad er det, man kan tænke sig? Og så ved jeg ikke, men noget af det, som jeg plejer at sige til folk, det er jo, at man kan finde meget på nettet, så det kan jo godt være der, man starter.

Morten: Ja, godt sted at starte. Ja. Og jeg skal så også være ærlig og sige, det var faktisk kun lige sådan en halv sandhed, jeg sagde til dig, at det der med, at trapper ikke er pæne. Jeg synes, at der hvor trapper bliver rigtig flotte, det er faktisk, når de bliver kunstværker, eller når de bliver monumenter. Men der hvor jeg sådan sidder og tænker på det, det er den der almindelige ligeløbstrappe. Den synes jeg egentlig varmer mere i et rum. Så jeg synes, nogle af de trapper, man kan se inde på jeres hjemmeside, og man kan følge der, eller se derinde, jeg synes, det ser helt fantastisk ud. Så der var lige en krølle på min indledning trods alt.

Peer: Det er jeg glad for.

Outro: Det bedste råd og hvor du kan læse mere

Morten: Peer, hvis du skal give et godt råd som afslutning her til nybyggere, hvad skal det være?

Peer: Jamen altså, det er jo at gøre sig klart, hvad skal den kunne? Er det, som du siger, en ligeløbstrappe, der skal bringe dig fra A til B? Eller skal den kunne mere end det? Jeg synes jo, man skal prøve at se, om man kan integrere den. Jeg har set nogle fantastiske trapper, hvor man ligesom siger, okay, men den skal kunne noget mere. Altså hvor det ikke måske, som man kendte i gamle dage, bliver en hall, men hvor den indgår som en del af et rum. Der kan det noget, der får man mere ud af det.

Morten: Så tag stilling til, hvad trappen skal kunne. Det er det bedste råd.

Peer: Det synes jeg.

Morten: Hvis man skal følge jer eller læse mere om jer, hvor skal man gøre det henne?

Peer: Jamen, der skal man gå på vores hjemmeside, HB-Sjak.dk, og derfra kan man jo så gå på vores Instagram-profil, og man kan gå på vores LinkedIn-profil.

Morten: Super. Ved du hvad? Vi linker op til det hele, og så vil jeg bare sige tusind tak for dit bidrag her.

Peer: Tak fordi jeg måtte være med. Det har været spændende.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.