Højbede skaber rum i haven

Intro

Gæst: Det her er jo et rigtig, rigtig godt spørgsmål, som vi også bliver mødt med en gang imellem. Hvis man vælger at lave en nyttehave i højbed, så synes jeg, man skal selvfølgelig dyrke noget, man godt kan lide, men man skal også sikre, at man kan variere det, således at man får ligesom landmanden et form for sædskifte, fordi jordbærrene, de har det altså ikke særlig godt mere end tre år i det samme højbed, så er man nødt til at flytte dem og finde noget andet. Så der synes jeg, man skal overveje, hvordan man, der skal man lige planlægge, hvad man gerne vil dyrke, og så også på grund af variation igennem sådan nogle ting, at man kan rotere tingene derhenad. Det får man mest afgrøde ud af på den måde.

Speaker: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag skal vi en tur i haven. Det skal vi, når vi skal høre om højbede og plantekasser, og hvad forskellen er på det. Det skal vi sammen med Morten fra Zinkbakken.

Morten: Morten, velkommen i Drømmevillaen.

Gæst: Mange tak, Morten.

Morten: Og jeg har faktisk glædet mig rigtig meget til i dag, fordi det, vi skal tale om, det er et nyt tema, vil jeg faktisk sige. Vi har selvfølgelig været ude i haven før i podcasten, men det her med at tale beplantning og tale om, hvordan man gør det på en god måde, det er jo egentlig noget af det, vi skal prøve at komme rundt om. Men inden vi kommer til det, Morten, så en kort introduktion af dig. Hvem er du?

Gæst: Jamen, jeg hedder Morten, og til dagligt ejer jeg det, der hedder Zinkbakken.dk, hvor vi sælger haveartikler. Det er et sted, hvor jeg havnede ved tilfælde, men det kan jeg komme lidt ind på. Fordi det baserer sig jo i grunden på min egen personlige interesse for haven.

Barndom og egen have

Morten: Ja.

Gæst: Jeg er jo opvokset oppe i Thy med en stor have, som min mor passede. Dels en pæn have med en lille bådplads nede i bunden. Selvfølgelig også en stor nyttehave, fordi det var nødvendigt dengang faktisk for at få familien til at hænge sammen for mine forældre. Og det er jo en ting, som vi altid har været inddraget i og haft faste pligter med, som ikke altid var lige sjove dengang, man var barn.

Morten: Det kan man godt forstå, ja.

Gæst: Ja, men det hænger jo nok lidt med i forhold til den måde, som jeg selv anskuer haven på. Og min have, jeg bor selv i et, ikke et nybygget hus, men det var det jo engang tilbage i 04 eller 05, hvor vi selv skulle til at anlægge en helt ny have. Og vi havde ikke noget budget til det. Så vi anlagde, der var lidt budget til lidt fliser, og så begyndte vi ellers at kigge på, hvordan vil vi indrette den her have. Og der var vi jo heldige stillet med, at vi har en skrånende grund. Jeg tror, vi brugte 15.000 på at købe hæk og nogle lidt større planter. Og resten af planterne fik vi jo fra mine forældre, mine svigerforældre, min kones forældre. Hvor vi ligesom sagde, havde de noget i overskud. Og det passede nok ikke altid sammen, men det gav sådan en meget organisk have.

Morten: Ja.

Gæst: Og vi lavede med vilje, kan jeg huske, sådan en organisk have fra starten af, med meget runde former. Ikke sådan helt vildt planlagt, men vi gad nok ikke bare en hæk og en græsplæne.

Morten: Nej.

Gæst: Så det var måden, vi startede på. Og jeg har egentlig, det er jo tilbage i 2004, siger du?

Morten: Ja, ja. Det kan godt være, jeg bliver rettet, men det var tilbage i 2004.

Gæst: Ja.

Morten: Dejligt nybyggerområde. Hele nybyggeriet, ikke også? Alle forældre mellem, ja, omkring 30 år, med to og tre børn, og børnene bare ude på gaden og lege. Så det var et helt suverænt sted at flytte hen.

Gæst: Og vi bor der stadigvæk. Og haven er selvfølgelig vokset op.

Morten: Fedt. Heldigvis kan man sige.

Gæst: Ja, ja. Det er den, men det, jeg godt kan lide, jeg kan jo godt lide at passe min have. Jeg stresser faktisk af ved det. Jeg kan godt lide at gå og luge og fjerne lidt ukrudt. Og det er sådan en måde lige at komme lidt væk på, ligesom man løber en tur engang imellem for at tænke på noget andet, så kan man gå der og stresse af og lige få faldet lidt ned og få hovedet på plads.

Hvordan Zinkbakken opstod

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Hvad så, Zinkbakken, hvornår kommer butikvirksomheden Zinkbakken så ind i jeres liv?

Gæst: Jamen, det kommer ved et tilfælde, fordi jeg var så heldig, hvis man kan sige det, at være i en virksomhed, der gik konkurs i 2008. Og havde faktisk lige fået sat et drivhus op et eller to år tidligere, et lille 12 kvadratmeter drivhus, som jeg stadigvæk har fra Juliana. Hvor jeg kunne se, at jeg manglede nogle bakker til at stille potter i, så jeg kunne vande de her potter på en nem måde.

Morten: Ja.

Gæst: Der faldt jeg ved et tilfælde over den lokale blikkenslager, som vi har et nært samarbejde med stadigvæk den dag i dag. Hvor jeg kunne købe nogle bakker. Og jeg fik faktisk købt lidt for mange bakker. Set i lyset af, at jeg var arbejdsløs og var på dagpenge.

Morten: Ja.

Gæst: Jeg satte halvdelen til salg på Den Blå Avis. Og der gik en dag, så kom der to damer fra Horsens og købte dem. Og så tænkte jeg, jeg henter sgu lige 20 bakker mere, og så sætter jeg prisen op med en 10'er på Den Blå Avis, fordi jeg havde jo ikke noget arbejde. Og sådan startede det faktisk i det små med Zinkbakken.

Morten: Okay. Ej, hvor sjovt. Og hvad er det så for en butik i dag for dem, der ikke kender jer? Hvor stor er butikken, hvor mange folk har du så i dag?

Gæst: Jamen, vi er lige nu, hvad der svarer til otte fuldtidsansatte.

Morten: Okay. Og vi skal gerne op og være, når vi rammer foråret, så skal vi lige gerne have to-tre mand mere ind. Men der er vi altid heldige, der er en gymnasieelev, der har et sabbatår, der lige kan træde ind.

Gæst: Ja.

Morten: Så vi får lidt ungdom ind, der lige kan give den lidt gas.

Gæst: Det lyder hyggeligt. Det lyder hyggeligt.

Hvad Zinkbakken hjælper kunderne med

Morten: Hvad er det, for dem der så ikke kender jer, prøv lige at fortælle lidt omkring, hvad det er, I hjælper nybyggere eller husejere med?

Gæst: Jamen, vi har primært danskproducerede haveartikler, specielt indenfor højbede og plantekummer og fade. Som folk bruger til dels at organisere sig med, men selvfølgelig også til at få noget afgrøde med til deres haver. Så det er der, hvor vi har, eller hvad skal man sige, det behov, vi dækker. Vi dækker selvfølgelig behovet i drivhuset med bakker. Vi kan dække et behov i forhold til noget urtehave, krydderihave. Vi kan også godt dække lidt det visuelle, hvis man gerne vil have noget til afskærmning eller noget med lidt vand i.

Morten: Okay. Så vand, hvad er det for noget? Prøv at sætte lidt flere ord på det.

Gæst: Jamen, vi sælger en del runde bassiner i metal, som er lavet herhjemme i Danmark. Og det, vandet gør ved at have noget vand i et lille bassin for mig, det er mindre bassiner. Vi har dem op til, som standard, halvanden meter i diameter. Det gør ved at få lidt vand i haven for mig, at jeg godt kan lide at se, at fuglene kan sidde på kanten og drikke af det. Det er den ene ting. Så kommer der faktisk også, og det er jo noget, der overrasker mig selv, utrolig hurtigt liv i sådan et lille fad. Hvis man ikke gør noget, så kommer der også nogle små biller og så videre ned i det. Og derudover giver det jo også en rigtig, rigtig fin visuel effekt ved at have vand i haven. Der hvor det omgivende miljø kan spejle sig.

Morten: Ja.

Gæst: Det gør noget for mig, og det giver ro for mig. Så det er sgu et fint produkt. Altså det er det.

Funktion, ro og plads i drivhuset

Morten: Hvad er egentlig årsagen til, at folk kommer til jer? Nu siger du, at det giver ro for dig. Hvis du siger det fra kundernes perspektiv. Hvad er så årsagen til, man gør det her? Altså, at man sætter bakker op, eller man får vand ind i haven og så videre. Er det noget med ro? Er det noget med livskvalitet? Er det noget med styr på haven? Eller hvad er sådan den primære årsag til, at folk tager fat på dig, Morten?

Gæst: Jamen der kan jo være mange ting. Hvis vi tager, så er der jo en funktionsting, kan man sige. Der kan jo være noget funktion i noget, som er praktisk og gør det let. Og som man kan bruge igen og igen og igen. Det er den ene ting, og der har vi jo drivhuset, hvor vi har bakker, som folk kan sætte op indvendigt et par hylder med drivhuset, således at de kan få en optimal pladsudnyttelse. Og der kan vi sige, at der har vi jo, hvad skal man sige, det er jo lige fra nogen, der er meget nørdede, til nogen der bare godt kan lide at lave en masse tomatplanter.

Morten: Ja.

Gæst: Jeg kan give et lille eksempel. Jeg havde en inde for sidste år, som samlede på løvefod. Der var ved at kigge på nogle hylder, fordi han godt ville optimere pladsen i hans drivhus. Og så spurgte jeg ham sådan lidt, hvor mange forskellige løvefodarter han har. En type, jeg har fået af min mor, det er den der med de gule blomster. Og så spurgte jeg, har du sådan en 20-30 stykker? Og så kigger han på mig, nej nej, jeg har da over 250 forskellige slags løvefod. Ja, det sagde jeg også. Jeg sagde også, okay.

Gæst: Og der er jo nogen, der er sådan nogle samlere, hvor det afhænger af funktionen. At de får en funktion ud af de her ting, vi sælger. For mig er det lige så vigtigt, at jeg har mine otte tomatplanter i mit drivhus, og så har jeg tre hylder, hvor jeg kan tage nogle stiklinger af, som jeg kan sætte ned i nogle potter, og så begynder de også at gro, som jeg sætter udenfor. Det er lige så meget et hyggeelement. At konen så også pynter det op og bruger det til nogle andre ting, altså der er hun jo langt mere visuel og gør nogle pynteting ved det, og gerne vil have, det skal se pænt ud. Med en lille vase med en buket i. Der er jeg jo ikke.

Morten: Nej.

Gæst: Men der kigger jeg jo funktion.

Morten: Så funktion er en årsag til, at folk kommer til dig. Du sagde, der var flere årsager?

Gæst: Jamen, det er jo så, man skal sige, at man får en vare, hvor der er noget funktion i, som man kan bruge til noget.

Det visuelle og forskellen på højbedstyper

Morten: Ja. Jeg tænker nu også, der kan være noget visuelt, kunne jeg forestille mig. Det ved jeg i hvert fald med min hustru. Hun taler jo om, at vi skulle have de der cortenbed sat op. Så det kan jo egentlig også være en del af det. Det er designhave på den måde, ikke?

Gæst: Jo, det er det. Og der har vi jo, hvad skal man sige, i forhold til nu nævnte du jo højbede og nok også dermed plantekummer og så videre. Man kan sige, et højbed i vores terminologi, det er jo en afgrænsning uden bund. Og en af de ting, som jeg synes, man skal tænke på, når man kigger på de her ting, så skal man selvfølgelig kigge på, jamen altså, hvis det er noget, der skal stå, man lige kan trække ud over terrassekanten og stå i jord, så er det jo en fordel for planterne, at de har en direkte adgang med rødderne, der kan køre nedad, således at planterne nemmere kan komme til noget vand. Så mindsker man jo vandingen, og de kan bedre komme til at få noget energi.

Morten: Ja. Planter, det er jo ligesom dig og mig. Vi skal jo have noget at spise. Det er jo gødningen, ikke også? Vi skal have noget at drikke for at kunne forbrænde et eller andet. På samme måde har planterne.

Gæst: Så der er der jo noget praktik i det. Og så som du selv nævner, din kone, altså det visuelle i det. Der er rustfarven, som cortenstålet har, det er jo meget in i tiden. Og det er jo utroligt vedligeholdelsesmæssigt nemt at have med at gøre. Fordi hvis der går en ridse eller ungerne spiller bold op ad det, og der falder lidt af, så kommer rustfarven igen, når det regner.

Morten: Ja. Og det samme har vi også i almindelig jern.

Gæst: Ja, og man kan jo også sige, at jernet og cortenstålet, som får rustfarven, som får den her varme jordfarve, passer godt ind i havemiljøet, hvor det er ligesom planterne, der skal være i centrum, og ikke så meget bedet. Og så har vi også en variant, som er galvaniseret og varmgalvaniseret. Det er ligesom folks tagrender, og det tager jo mange år ned til at kunne være ligesom folks tagrender. Det kan jo være noget, der er blankt, når det kommer, men det toner ned, bliver mere og mere gråt. Det er jo også noget, andre kan lide. Det er ligesom ved at vende frem igen.

Højde, udtryk og holdbarhed

Morten: Okay. Okay.

Gæst: Hvad siger du, der er så tre typer, eller hvad? Der er i jern, der er cortenstålen, og så er der det her med det varmgalvaniserede?

Morten: Det er det varmgalvaniserede stål, ja.

Gæst: Ja. Hvad er forskellen på det? Altså, der er selvfølgelig noget visuelt, om du kan lide den ene eller den anden stil, kan man sige. Hvad afgør egentlig igen, om man skal vælge det ene frem for det andet?

Morten: Jamen, vi har jo valgt at sige også, at vi har corten i 40 centimeters højde, og vi har jern i 25 centimeters højde. Så kan der godt være lidt med højden og det visuelle i det, hvad man synes. Og hvis man har dårlige knæ ligesom mig, så synes jeg da, man skal vælge de 40 centimeter. På det. Og så er der selvfølgelig holdbarheden. Altså, den varmgalvaniserede stål og corten, det plejer vi sådan at sige med god ro i sindet, at det holder minimum en 20 år. Og jernet, den holder minimum en 10 år. Jeg har selv noget jern stående i egen have, som jeg satte tilbage for 14-15 år siden i noget tyndere gods, end da vi startede, og det står stadigvæk og skal nok stå i mange år frem endnu. Nu bor vi også i Østjylland, hvor vi ikke har, hvad skal man sige

Outro

Gæst: Det her er jo et rigtig, rigtig godt spørgsmål, som vi også bliver mødt med en gang imellem. Hvis man vælger at lave en nyttehave i højbed, så synes jeg, man skal selvfølgelig dyrke noget, man godt kan lide, men man skal også sikre, at man kan variere det, således at man får ligesom landmanden et form for sædskifte, fordi jordbærrene, de har det altså ikke særlig godt mere end tre år i det samme højbed, så er man nødt til at flytte dem og finde noget andet. Så der synes jeg, man skal overveje, hvordan man, der skal man lige planlægge, hvad man gerne vil dyrke, og så også på grund af variation igennem sådan nogle ting, at man kan rotere tingene derhenad. Det får man mest afgrøde ud af på den måde.

Morten: Tak for snakken.

Speaker: Tak fordi du lyttede med til Drømmevillaen.