Lerpuds på væggen

Intro

Jens: Og så er det jo også sådan, at ler faktisk også har ret gode termiske egenskaber. Det er det her med, at det holder på varmen. Det vil sige, hvis det er varmt, 25 grader udenfor, så vil du opleve, at det faktisk bliver køligere indenfor. Og omvendt, hvis det er koldt udenfor, så vil du faktisk opleve, at det bliver lunt indvendigt. Så der er sådan to helt regulerende egenskaber, som giver det her. Så er der også de akustiske egenskaber.

Speaker: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. Har du nogensinde været i et hus med lerpudsede vægge? Hvis ikke, så vil jeg opfordre dig til at komme afsted. Fordi det kan noget, og det kan noget anderledes end de traditionelle byggerier. Til at hjælpe os i en snak med det her, der har vi besøg af Jens fra Modwork.

Morten: Jens, velkommen i Drømmevillaen.

Jens: Tak.

Morten: Det her har jeg faktisk set rigtig meget frem til. Lidt baggrundshistorie, så mødte jeg jo faktisk dit produkt her i løbet af sommerferien. Det tænker jeg, vi kommer lidt tilbage til, men først så skal du lige have en chance for at introducere dig selv.

Jens: Ja, tak. Mit navn er Jens Thomsen, og jeg har virksomheden Modwork, som arbejder og sælger og forhandler lerpuds og kæmper også en kamp for at få nogle af håndværkerne derude til at lege lidt mere med de her fantastiske materialer. Jeg ved ikke, hvor meget jeg skal fortælle om mig selv. Jeg kunne fortælle ret meget, for jeg har en ret lang karriere inden for alt muligt.

Fra musikbranchen til lerpuds

Morten: Har du arbejdet med lerpuds længe, eller hvor lang tid har du gjort det?

Jens: Ja, man kan sige, for at gøre en lang historie kort, så har jeg faktisk arbejdet i musikbranchen i 20 år som lydtekniker for alle mulige bands og har rejst rundt i verden. Men jeg har altid haft en meget stor passion for håndværk, sat alle vores lejligheder og huse i stand selv sammen med min kone. Og er i øvrigt også vokset op med en far, der var direktør på en teknisk skole, så det der med håndværk har altid trukket i mig. Og på et tidspunkt, da jeg ligesom syntes, at nu havde jeg været rundt nok i verden med at lege rock and roll, så tænkte jeg, nu er det nu, hvis jeg skal nå at prøve at arbejde med håndværk. Og det er cirka 10-12 år siden, jeg begyndte at bevæge mig væk fra musikken og mere over i håndværkerbranchen.

Morten: Ja.

Jens: Og jeg landede i et gulvfirma, O.L. Gulve i København, som er specialister i gulvkonstruktioner og gulvopretning og flydespartel. Her kom jeg faktisk ind lidt på baggrund af, at jeg havde snakket med ejerne omkring den her æstetik, som vi også lige kort snakkede lidt om. Min tilgang til håndværk er meget æstetik og design, altså det man kan se, er meget det, som jeg brænder rigtig meget for. Og i forhold til O.L. Gulve, så snakkede vi lidt om det her med at bruge beton som et designelement. Så udover at ligge på gulvet og lære håndværket, så fik jeg ved siden af det lov til at prøve at lave en lille afdeling i O.L. Gulve, som specialiserede sig lidt mere inden for de færdige overflader. Og ikke bare undergulve.

Morten: Ja.

Jens: Og det var ligesom her, min rejse startede. Og der begyndte vi så at tage mikrocement ind, meget tidligt da det begyndte at komme ind på det danske marked. Der var vi helt klart nogle af de første, der begyndte at arbejde med mikrocement på større projekter og sådan noget.

Morten: Ja.

Jens: Jeg er meget nysgerrig omkring nye materialer og har altid siddet og ledt meget efter materialer. Og det var sådan her, jeg faktisk stødte på lerpuds, imens jeg sad hos O.L. Gulve. Jeg fandt så en engelsk producent, og jeg fik noget agentur på det og begyndte stille og roligt at lære lidt om lerpuds. Og kunne bare mærke, at jeg blev mere og mere fascineret af det. Og så skete der jo så det, at corona kom, og firmaet her, O.L. Gulve, måtte ligesom lukke lidt ned for nogle af de udviklingsprojekter, de havde i gang. Og jeg kom så videre til et andet firma, hvor jeg så tog noget af det her agentur med og arbejdede lidt mere intensivt med mikrocement og lerpuds. Og begyndte faktisk at lave de første projekter for nogle meget kendte arkitekter, der hedder Norm Architects, som var friske på at prøve kræfter med lerpuds, fordi det i nyere tid ikke er noget, vi har set så meget til. Det man skal huske med lerpuds, det er, at det faktisk er blandt de ældste byggematerialer i verden.

Hvorfor vi glemte lerpuds

Morten: Ja, men det kunne jeg godt forestille mig. Det er jo oldgammelt. Og sjovt nok har vi jo faktisk også haft en lang tradition for lerpuds i Danmark. Men det her har vi bare glemt i nyere tid.

Morten: Prøv lige, det bliver vi jo nødt til at dykke ned i, Jens. Hvorfor har vi glemt det? Hvad er det, der er sket, og hvornår er det sket?

Jens: Det er jo sket tilbage i, jeg ved ikke, hvor langt vi skal tilbage, men det var jo, da de mere moderne materialer kom. Det her er jo pudsmaterialer, og det blev så mere erstattet med cement og beton og ting, der var stærke, ting der hærdede op hurtigt. Og hele byggeriet kom jo ind i en udvikling, hvor alting skal gå stærkt, og det skal være stærkt, og det skal kunne holde. Og i den proces blev lerpudsen glemt faktisk.

Morten: Det er jo nok mange gode håndværk og materialer, der i den proces er blevet glemt. Det er faktisk ikke første gang, vi hører det i podcasten, at det er sket. Hvis man skal bygge bæredygtigt, så er der i hvert fald nogle argumenter for, at man skal tilbage til nogle gamle gode dyder. Og nu lyder det til, at lerpuds er en af dem.

Jens: Ja.

Fordelene ved lerpuds

Morten: Hvorfor er det, man skal gå den vej, Jens? Hvorfor er det, at lerpuds er interessant?

Jens: Det er det af rigtig, rigtig mange grunde. I min verden er det simpelthen så undervurderet et materiale. En ting er, når vi snakker i byggebranchen helt generelt, at vi er simpelthen tvunget til at kigge ind i nogle sundere materialer, som har et langt lavere CO2-aftryk. Og vi snakker også generelt materialer, som er genanvendelige, og vi snakker også materialer, som ikke har giftige stoffer og VOC i sig. Når vi snakker sundere materialer, så er det jo hele vejen rundt i værdikæden, vi snakker.

Morten: Det er klart. Fra produktion til.

Jens: I forhold til lerpuds kan man sige, det er både sundt i forhold til miljøet, fordi det har et lavt CO2-aftryk. Det er sundt for håndværkeren, der arbejder med det. Han behøver ikke engang at have handsker på. Vi ved jo, ler bliver også brugt inden for beauty-industrien til muddermasker og mudderbade. Så for murermesteren eller hvem der nu udfører det, er det jo rent wellness for huden og for hænderne. Det er sundt for håndværkeren, der arbejder med det. Du har heller ikke det her med, når du blander en spand beton, så har du en tidsbegrænsning på, hvor lang tid den kan bruges. På et eller andet tidspunkt så render den af, og så kan du ikke bruge den længere.

Morten: Ja.

Jens: Sådan er det ikke med ler. Du hælder bare noget mere vand til, og så kører det bare videre. Du kan også bare lade det stå, gå hjem, holde fri fra arbejde og komme tilbage dagen efter. Hvis det så er stivnet lidt op, så er det bare noget vand i. Så det er jo i hvert fald også et argument. Et af de helt store argumenter for mig er, hvor meget lerpudsens egenskaber bidrager til indeklimaet. Og der er rigtig mange bullet points på den konto, som ingen andre dekorative materialer kan bidrage med.

Morten: Okay.

Jens: Jeg plejer at sige, kalk kan det samme som ler, forskellen er bare, at ler gør det 100 gange bedre end kalken.

Morten: Hvorfor?

Jens: Fordi det er et mere porøst materiale, og så har ler også lavere CO2-aftryk. Ligesom beton skal jo brændes på meget høje grader, men kalk skal altså også brændes. Ler skal ikke brændes. Det er bare ler og vores gode jord, som man blander med sand og noget vand. Og så enkelt er det egentlig.

Begrænsninger, styrke og reparationer

Morten: Det lyder jo meget positivt, når du sidder og fortæller om det. Jeg bliver også lige nødt til at udfordre dig lidt på det, Jens. Hvor er begrænsningerne henne ved det her? Der må være nogle årsager til, at det ikke er det, alle folk bruger. Der må være en eller anden årsag til, at det her er et godt match nogle steder, men ikke et godt match alle steder.

Jens: Det er jo egentlig meget sjovt, du siger det, fordi jeg har jo selv undret mig og tit og ofte tænkt rigtig meget over, hvor er begrænsningen? Begrænsningen kan være, for eksempel hvis nu vi snakker konstruktionsopbygning på nogle typer konstruktioner, så vil man skulle ind og lægge det, der hedder et baselag. Det vil sige, der lægger du omkring 10 til 15 millimeter lerpudsbaselag. Og den kan jo tage virkelig lang tid om at tørre op. Det er jo ikke særlig godt på en byggeplads.

Morten: Hvad er lang tid der?

Jens: Det afhænger meget af luftfugtighed. Om sommeren er det nemt, om vinteren tager det jo ekstremt lang tid. Vi har haft nogle projekter, hvor den har siddet mange uger, før det reelt set er tørret helt op. Og det er jo selvfølgelig en kæmpe begrænsning i et byggeri, der gerne skal gå lidt hurtigt.

Morten: Selvfølgelig.

Jens: Det er sådan set for mig at se den eneste begrænsning. Der er jo selvfølgelig også en begrænsning i forhold til styrke. Vælger du cement, så er det jo langt, langt stærkere. Kalk er også et stærkere materiale i forhold til styrke. Men for mig at se behøver det bare ikke at være en begrænsning. Jeg ved ikke, hvorfor vi er blevet så fokuseret på, at alt skal være styrke, styrke, styrke. For mig at se er styrke også en kæmpe begrænsning.

Morten: Prøv at sætte nogle flere ord på det. Det skal vi høre, hvorfor du tænker det.

Jens: Det er jo en begrænsning, fordi jo mere styrke, jo sværere er det at nedbryde.

Morten: Ja. Men det skal du jo så kun gøre én gang, kan man sige.

Jens: Jo, men har du meget styrke, jo sværere er det tit og ofte også at reparere. Og reparationerne bliver tit og ofte meget synlige.

Morten: Prøv lige, hvordan vil man opleve et hus med lerpuds? Hvordan vil du opleve din hverdag i det? Hvordan vil du opleve at sætte billeder op eller fjernsyn op? Hvordan vil du opleve reparationer, renovering af det? Hvordan oplever man det kontra det kunne være en fuldmuret væg, eller det kan være gipsplader, som der er mange mennesker, der bruger? Hvordan oplever man det her, Jens, hvis du sætter lidt ord på det?

Jens: I forhold til reparationer er det lidt i forhold til, når vi snakker æstetik. Det der er ved lerpuds, det er, at du med udførelsesteknikker kan skabe mange forskellige visuelle udtryk. For ligesom at skære det lidt ind til benet og gøre det lidt nemt, så plejer jeg at sige, at der enten er et filset udtryk, og så er der det glittede udtryk. Det glittede udtryk er, hvor man simpelthen tager spartlen, og man komprimerer materialet, lidt ligesom man kender det med glittet beton. At man komprimerer materialet, så det bliver helt glat og lækkert. Den type, hvis du har en væg, der er udført på den måde, så er den sværere at reparere, end hvis den er filset. Og derfor anbefaler jeg faktisk i de fleste tilfælde de filsede vægge, fordi de er noget af det nemmeste. Du behøver ikke at være håndværker for at kunne reparere det.

Morten: Okay.

Jens: Nu er du kommet til at lave en ordentlig ridse i det med et eller andet, du banker ind i, eller hvad det måtte være. Når vi forlader en opgave, så efterlader vi også en lille bøtte til kunden med lidt reparationsmateriale. Og så er det simpelthen at tage et lille glas, hælde lidt ler i og lidt vand, røre rundt med fingeren, og det dupper du bare på. Og så tager du en hårdt opvredet opvaskesvamp, og så kører du lige nogle rullende bevægelser, og så er det det.

Morten: Hvordan vil man egentlig opleve det med, hvis man går ind i væggen, eller du lige står og vasker gulv, og så banker du ind i det? Jeg er med på, at så vil du også slå hul i en gipsvæg og sådan noget, men det er mere, du siger, det er mere porøst, det er ikke så... hvor meget skal man passe på det i sin hverdag?

Jens: Du skal ikke tænke så meget over det. Det er et okay hårdført materiale. Men det er jo klart, tager du et eller andet og begynder at stå og hugge i det, så laver du mærker.

Morten: Det er klart.

Jens: Men vægge, altså. Så kan man sige, så er der nogle områder, der er meget udsatte. For eksempel der skal man måske tænke lidt mere over det. Det er meget sjovt, du nævner det der. Jeg har jo altid testet produkter i mit eget hus, og i vores køkken, hvor vi har lavet lerpuds, der har vi kørt helt uden paneler. Så det er betongulv, og så ingen paneler. Og der har jeg netop lige præcis testet det der: Hvad er det, der sker, når jeg vasker gulv? Vores køkken er vel fire-fem år siden, vi lavede det nu, og om det er, fordi jeg tænker over det, men tit og ofte så har jeg jo kørt den her moppe langs kanten. Jeg tænker selvfølgelig over det, men jeg kører op langs kanten. Det har altså ikke taget skade endnu.

Morten: Okay. Vi har i vores byggeri, når vi skal i gang med det, så har vi jo en førstesal. Og der går trappen op, og der forestiller vi jo, at den bliver bygget op. Og der kommer jo sådan en halvmur, som er sådan et rækværk ud til trappen. Så der kommer jo både noget, det bliver et meget trafikeret hjørne. Fordi det er faktisk også på vejen fra vores køkken hen til vores stue, og det er ned ad trappen. Så det hjørne der, der er jo både to sider, og der er faktisk tre sider, og så er der en top på det. Vil du overveje at putte lerpuds på det? Skal det være noget, der bliver lidt mere hårdført? Jeg prøver at trække den til grænsen. Det er jeg med på, men jeg prøver at forstå, hvor er udfordringerne i det?

Jens: For eksempel i forhold til det der, så har jeg jo mange forskellige typer af materialer, som er lerbaserede i mit sortiment. Og jeg har også, for eksempel når jeg laver gulve og badeværelser, et andet materiale fra en anden leverandør, hvor det er lidt i familie med mikrocement. Forskellen er, at man har erstattet cementen med ler.

Morten: Okay.

Jens: Så når jeg laver møbelemner, når jeg laver gulve, når jeg laver ting som et trappegelænder, så vil jeg anbefale kunden og sige: Ved du hvad, så bliver det ikke biobaseret, men det bliver trods alt bedre end mikrocement og andre alternativer. Så det er det, jeg anbefaler til de overflader, hvor man er nervøs for, at der bliver for meget trafik.

Konstruktion, overflader og indeklima

Morten: Ja, men det giver mening. Prøv lige, du siger egentlig en ting, som jeg også bliver nysgerrig på. Fordi som jeg forstår det, så er du egentlig forhandler af lerpuds. Er det ikke rigtigt? Det er ikke sådan, at du er producent af det. Prøv lige at fortælle om den type forretning, fordi jeg er også nysgerrig på, hvordan laver man egentlig det her? Hvad er lerpuds egentlig? Det er det, jeg vil frem til.

Jens: Modwork er jo en forholdsvis nyopstartet virksomhed. Og jeg startede faktisk det første år primært som udførende, fordi jeg var startup, og jeg skal jo tjene nogle penge et eller andet sted. Og kom jo ikke til at sælge materialer fra dag ét. Så jeg startede egentlig med at være udførende. Og så stille og roligt er det blevet mere og mere primært salg til andre udførende og uddannelse af andre udførende. Jeg har også private, en arkitekt for eksempel, der syntes, det var skidesjovt selv at prøve det af, så han har lavet hele hans hus selv, hvor jeg så bare solgte materialerne til ham, og så har jeg rådgivet ham rigtig meget over telefonen. Hvad skal du gøre her og så videre, og så har han brugt rigtig meget tid på at teste af på nogle små prøver hjemme hos ham selv, inden han gik i gang. Så jeg plejer at sige, det er ikke svært, det er et materiale at arbejde med, men der er nogle grundlæggende principper og nogle teknikker, som man skal følge. Så de fleste med lidt teknisk håndværkersnilde vil godt kunne arbejde med det og få et fornuftigt resultat. Det er ikke værre, end at man bare smider noget vand på det og lader det sidde lidt, så opløses det, og så vil man kunne arbejde videre med det. Meget taknemmeligt i forhold til fejl.

Morten: Ja. Der var en anden ting, som du sagde, da vi talte omkring det her med reparationer, hvor du siger, at I efterlader en lille bøtte, og så kan man putte vand i det, og så kan man egentlig putte det på væggen, og så en lille svamp på. Jeg kommer til at tænke på sådan noget som farveforskel. Fordi hvis det her nu var en malet væg, så ved jeg jo, at så skal du ikke gå andet end en halv eller tre kvart eller et helt år, så kan du egentlig ikke pletmale længere, fordi så ser du den. Men det er ikke tilfældet med lerpuds, vel?

Jens: Nej, det er jeg jo faktisk rigtig glad for, du siger det der, fordi det er jo også en af de mange gode fordele ved lerpuds. Ler som sådan falmer ikke. Det er jo natur. Vores lerfarve er ikke med pigment. Vores hvide lerpuds kommer fra Frankrig. Vores røde lerpuds, det er leren, der har den farve. Og de falmer faktisk ikke. Ler kan jo stå i mange hundrede år. Vi har masser af eksempler på projekter, som har stået i mange hundrede år med den samme lerpuds. Det man kan gøre, fordi alt uanset hvad bliver jo patineret over tid. Jeg synes jo, lerpuds, måden det patinerer på, lidt ligesom et betongulv, bliver faktisk kun smukkere over tiden.

Morten: Men det giver vel så stadigvæk en udfordring med, om du kan reparere det. Gør det ikke det? Hvis det patinerer, så vil du kunne se en farveforskel i det.

Jens: Ja, og det er jeg glad for, du siger det, fordi det du kan, hvis du forestiller dig, du har en lerpudset væg, det du faktisk kan gøre, det er, at du tager en svamp og vrider hårdt op, og så filser du faktisk hele overfladen igen.

Morten: Okay.

Jens: Stille og roligt, meget forsigtigt. Og når du så er færdig med det, hvis du så har hele væggen, så står den faktisk som om, den var lavet i går.

Morten: Okay.

Jens: Så hvis du efter 10 år eller 20 år synes, den trænger lige til at blive frisket lidt op, fordi den måske har fået lidt for meget patinering, så kan man egentlig bare lige køre en svamp henover, og så er den sådan set frisket op igen.

Morten: Okay.

Jens: Jeg havde i forbindelse med nogle ret store hotelprojekter meget dialog med arkitekter og bygherrer. Og de stillede mig jo de samme spørgsmål. Men da de fandt ud af det her med vedligehold, hvis du tænker det lidt på en anden måde, så kan det faktisk være meget nemmere. De var også sådan, ja, og hvad nu hvis det går i stykker? Så sagde jeg, jamen, vi kan da bare lige vise jeres pedel på hotellet, hvordan man reparerer små ridser.

Morten: Ja.

Jens: Og sagde, hvis I vil friske det op efter nogle år, så gør man bare, som jeg lige har forklaret. Og så har I nærmest en helt ny væg. Det kan pedellen også gøre. I behøver ikke at hyre professionelle håndværkere ind for at kunne gøre det her.

Morten: Det lyder interessant i hvert fald. Prøv lige at høre, jeg har et spørgsmål til den øvrige konstruktion. Det her med, hvis man skal vælge en lerpuds, skal man så, er der sådan nogle krav til den konstruktion, som der er inde bagved? Hvilke overvejelser skal man gøre sig der?

Jens: Som jeg forklarede før, så opererer vi med to typer af baseler. Vi har den grove pudsede, altså med store sten i, hvis du skal op i nogle store lagtykkelser. Og så har vi vores fine baseler, som er, hvis du bare lige skal lave sådan to millimeter fuldspartel. Det kunne for eksempel være over gipsplader. Fordi det er jo også sådan, at jo mere materiale, jo mere ler, jo mere masse du får ind, jo større effekt får du på akustik og luftfugtighedsregulering. Alle de her egenskaber, jo mere ler du har, jo højere effekt får du på egenskaberne. Så har du for eksempel en gipsvæg, det kunne også være en fermacell-væg, som jeg har lavet pænt meget af, så laver jeg en opretning, en fuldspartling med vores fine lerspartelbase. Og så kører jeg en ler-slutpuds med farve i udenpå. Det kunne også være vores lermaling, man bare kører på, hvis man skal have den billige løsning. Jeg har for eksempel hjemme hos os selv renoveret vores gæsteværelse her for nylig, og det var jo egentlig bare en plastikmaling. Og der har jeg bare kørt lermaling på med rulle. Og faktisk ikke set forskel på, om det er plastikmaling eller lermaling. Men den er bare meget sundere, kan man sige.

Åndbare huse og oplevelsen af lerpuds

Morten: Ja. Den der oplevelse af, jeg sagde jo egentlig lige sådan et cliffhanger i starten af podcasten, det der med, at vi havde haft en oplevelse med noget. Det var jo faktisk, fordi vi var oppe at besøge Tværsted-huset, som faktisk er i lerpuds. Det fandt jeg først ud af, da jeg gik ind på din hjemmeside og kiggede på det her. Men det er som om, at man kommer ind, og at man kan mærke det. At man kan få en fornemmelse af det. Det er jo selvfølgelig luftreguleringen, som du taler om. Det er jo også det indeklima, som der er i det. Er det lerpudsens skyld? Hvordan er det?

Jens: Man kan sige, lige i forhold til Tværsted, der vil jeg sige, at lerpudsen har en rigtig, rigtig stor andel i det der. Men det er jo lavet som et åndbart hus hele vejen igennem. Men jeg kan jo sige det sådan: Vores hus, vi har sådan en tilbygning, hvor vi så har renoveret køkkenet. Det er lavet af gasbeton. Og vi har så pudset det op med lerpuds indvendigt. Og det var simpelthen markant mærkbart, efter vi har puttet lerpuds på. Indeklimaet blev simpelthen så behageligt, at det faktisk er blevet vores yndlingsrum at være i.

Morten: Ja, okay.

Jens: Og jeg kan godt forklare lidt om, hvorfor det er, som det er. Det er, fordi den her luftfugtighedsregulering faktisk er så vigtig for vores gode indeklima. Det betyder jo, at luftfugtigheden er konstant i rummet. Og det er jo utrolig behageligt at være i. Og så er det jo også sådan, at ler faktisk også har ret gode termiske egenskaber. Det er det her med, at det holder på varmen. Det vil sige, hvis det er varmt, 25 grader udenfor, så vil du opleve, at det faktisk bliver køligere indenfor. Og omvendt, hvis det er koldt udenfor, så vil du faktisk opleve, at det bliver lunt indvendigt. Så der er sådan to helt regulerende egenskaber, som giver det her. Så er der også de akustiske egenskaber. Fordi det blødgør lyden, så det giver sådan en utrolig rar akustik i rummet. Lidt ligesom hvis du går ind i et træskur. Der kan man også opleve, at det er sådan en rar, blød akustik, der er i rummet. Så det er i hvert fald nogle af de primære egenskaber. Og så er ler jo også kendt for at kunne optage dårlig lugt, odør.

Morten: Ja. Du talte om det her med, at det er et åndbart hus. Er vi ikke enige om, det sådan set er et spørgsmål, jeg stiller, da man i starten af podcasten talte vi faktisk rigtig meget omkring det her med, om det var et hus, det var diffusionsåbent, eller det var diffusionslukket. Jeg tænker, det er egentlig det, vi taler om, når et hus er åndbart, ikke?

Jens: Ja, både og. Jeg har sådan en opfattelse af, at det der med diffusionsåbent er blevet lidt misfortolket, fordi hvis du kigger på rigtig, rigtig mange materialer, så er de faktisk diffusionsåbne i en eller anden udstrækning.

Morten: Okay.

Jens: Det er lige før, plastik kan være det. Hvis du går ud i byggemarkedet og kigger på alle mulige typer, og det kan være simpelthen det dårligste materiale, som er diffusionsåbent. Beton kan også være diffusionsåbent og åndbart. Men spørgsmålet er bare, hvor meget. Og når vi snakker åndbare huse, så er det jo også noget med, hvordan den transporterer fugt frem og tilbage i huset. Vi skulle jo gerne, i virkeligheden kan man jo sige, den måde vi bygger på i dag, der pakker vi jo os selv ind i plastik. Der var en, der sagde til mig engang, jamen, vi bor jo nærmest i en respirator. Vi pakker os selv ind i en plastikpose, og så sætter vi lige sådan en respirator på. Noget mekanisk udluftning. Når du tænker over det, og vi bruger 90 procent af vores tid indendøre, så er det jo helt gak. Det giver jo ingen mening. Og det er jo derfor, jeg synes, at det her med, at det er lidt ligesom huden. Vores hud ånder jo også. Og det er jo også sådan, vi skal tænke konstruktionen i vores måde at bygge huse på. Det skal jo være ligesom hud, der ånder. Og vores hud kan også transportere fugt frem og tilbage.

Morten: Og opnår man det? Er det kun lerpudsen, der giver det, eller stiller det så også flere krav til konstruktionen?

Jens: Der er jo mange typer af det, og det skal jeg slet ikke kloge mig på, fordi jeg ved ikke nok om konstruktionsopbygninger. Jeg har jo lavet en del projekter sammen med Woodfiber, som har mange gode ting. Det er sådan noget hampisolering, og de har alle mulige byggeplader, som virkelig går godt i spænd sammen med lerpudsen, hvor man ligesom, der er Tværsted-huset jo et fantastisk godt eksempel på det. Hvor det er åndbart, og materialerne taler vanvittigt godt sammen.

Jens: Og der er mange. Jeg har også været med i et projekt, hvor det er præfabrikerede halm-moduler. Altså trækonstruktioner fyldt op med halm. Hvor vi bare har skudt leren op på halmen, rettet fladerne op, og så lavet slutpuds på. Og det er jo også bare 100 procent åndbart.

Morten: Lige nøjagtig.

Jens: Og som jeg plejer at sige, nu er jeg rigtig, rigtig glad for, du siger det, fordi jeg plejer jo at sige, at være i lerpuds og i åndbare, biobaserede, biogene husbyggerier, det skal opleves. Det skal mærkes. Ler skal ses og røres og mærkes. Fordi det er faktisk her, du kan sige: Okay, det er faktisk vanvittigt rart at være i.

Morten: Det er det. Og det var jo også den oplevelse, der var oppe i Tværsted House. Hun har en, det er en keramiker, der bor deroppe. Det var i hvert fald her i sommerferien. Jeg tænker også, det er hende, der har bygget det. Så det var egentlig bare en anbefaling, hvis man vil opleve det. Det ligger langt væk fra mange, men det er et skønt sted deroppe, så tag op og kig på det.

Outro

Morten: Jens, det har været en fornøjelse at lytte på dig i den her podcast her. Hvis du skal give et godt råd til nybyggere, hvad skal det være?

Jens: Hvis jeg skal give et godt råd, så vil jeg sige, jeg synes, I skal prøve at undersøge det. Og kigge lidt ind i de her biogene materialer i det hele taget. Ikke kun ler, men tænk lidt over naturens egne materialer. De kan virkelig noget. De er sunde, de er gode, de er smukke at kigge på, og de bidrager med rigtig mange gode ting i vores byggeri.

Morten: Ved du hvad? Det er et godt råd, og det er hermed givet videre. Hvis man skal læse mere om jer, læse mere om dig, hvor gør man det henne?

Jens: Man kan jo altid gå ind på vores hjemmeside, modwork.dk. Der har jeg også noget lidt mere dybdegående omkring egenskaber for lerpuds, hvis man godt kunne tænke sig at gå lidt mere i dybden med, hvad det egentlig konkret er, at det kan. Og man er selvfølgelig velkommen til at give mig et ring, hvis man har nogle spørgsmål.

Morten: Ved du hvad? Vi linker op til jeres website, og så er det jo bare at sige tusind tak for dit bidrag her.

Jens: Og tak fordi jeg måtte være med.

Speaker: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.