Se muligheder!

Intro

Sarah: Ja, jeg tror jo, at man måske nogle gange, når man bor et eller andet sted, så kan man ikke rigtig se muligheder. Jeg tror, tit og ofte kan man høre, at folk siger, ja, vi har jo en udfordring med XYZ, og så ved vi ikke, hvordan vi skal løse det. Så det der med, hvis man bor et eller andet sted, så er det jo sådan, at man nogle gange lige netop ikke ser muligheder, fordi man ser problemet. Så er det måske et rigtig godt råd at komme til nogen, der kommer med friske øjne.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla.

Morten: Sarah, velkommen i Drømmevillaen.

Sarah: Tak Morten, og tak at jeg må være med.

Morten: Jamen, det er en kæmpe fornøjelse. Jeg har glædet mig til at få en god snak med dig her. En tirsdag aften, som vi jo egentlig har besluttet os for at optage her. Og noget af det, vi skal prøve at dykke ned i først, altså man kan jo høre det på dig allerede. Du er jo fra Tyskland, så der er noget accent, men der er noget nysgerrighed også omkring den tyske arkitektur, men der er også noget omkring det her med at se muligheder. Men lad os bare lige høre din baggrund. Hvad er det, der er sket?

Sarah: Ja, mit navn er Sarah Philipp, og jeg er uddannet diplomingeniør i indendørsarkitektur. Og det er sådan, at i Tyskland er arkitektuddannelsen delt i to grene. Det er egentlig det der med selve bygninger og bygge et hus fra nyt, og så mere ombygning og indmaden, kan man sige. Plantegninger, optimering og alt det, der ligger der bagved.

Fra Tyskland til Danmark

Morten: Ja. Og hvordan var det, hvornår, du har også arbejdet som arkitekt i Tyskland, er det ikke rigtigt?

Sarah: Jo, det er jeg startet med. Det er helt rigtigt, inden jeg kom til Danmark.

Morten: Og hvad for nogle projekter arbejdede du på dernede?

Sarah: Åh, jeg var ansat i en tegnestue i Hamborg, og der har vi beskæftiget os med faktisk private bygherrer i Hamborg og på Mallorca og Sild. Ja. Det var sådan forskellige projekter inden for private byggerier, mest villaer i Hamborg deromkring, Rothenbaumchaussee, hvis nogen kender det. Ja.

Morten: Og hvad er så egentlig nu, nu har du både arbejdet i Tyskland og i Danmark, og vi har jo haft nogle flere med, som har også nogle andre vinkler fra Frankrig og Japan. Vi har faktisk aldrig berørt Tyskland. Hvor er den store forskel imellem dansk byggeri og så tysk byggeri?

Sarah: Ja, jeg må jo sige, at jeg synes egentlig, at det danske design, det synes jeg jo, det er det, der er enkelt og smukt. Det er jo verdenskendt, så det er nok designet, Danmark er kendt for. I Tyskland er det jo, ja, tyskere er kendt for at være lidt firkantede, og det har jeg også nogle redskaber, som jeg stadigvæk har taget med mig, bare for at nævne nogen. Hvis man laver en tegning om det, der skal nedrives og bygges nyt, så er det markeret med gult, det der skal ned, og markeret med rødt, det der skal bygges nyt og sådan nogle ting. Det benytter jeg mig stadigvæk af.

Morten: Okay. Hvad med selve indretningen af huset? Er den, altså nu siger du inspireret, eller der er den nordiske eller danske designstil og en del. Men hvad bringer, hvad kommer, hvad fordele er der så i Tyskland? Hvad, og det jeg egentlig spørger efter, det er, hvad kan vi lære af Tyskland?

Sarah: Jo, puh, altså jeg tænker, det kan man ikke sådan helt generelt sige, fordi man prøver jo at lytte til opgaven og det, der ligger bagved, og så prøve at komme frem til de løsninger, der dur i det tilfælde af problemstillingen.

Morten: Hvad med selve indretningen? Altså kigge på køkken-alrum, er det noget af det samme, altså man har en voksenafdeling og en børneafdeling. Er det sådan noget af de samme principper, man kigger på i Tyskland?

Sarah: Jo, jeg tænker, det der med dagslys og sådan noget, det kommer mere fra, altså der tror jeg, danskerne er bedre, at det der inde og ude smelter sammen. Men ja, jeg tænker, generelt er det lidt alt det samme, altså de familier, de vil rigtig gerne have et stort bryggers, og de vil rigtig gerne have køkken-alrum, så de kan være sammen med familien.

Morten: Okay. Så jeg tænker ikke, det er en stor forskel i de grundønsker.

Morten: Nej, okay. Ja, det kunne man også. Jeg har også rejst en del i Tyskland, så det kunne man godt forestille sig. Men jeg tænker faktisk også, at der må, nu er klimaet i hvert fald i den sydlige del af Tyskland, være noget anderledes end det, vi oplever her i Danmark. Så vi er selvfølgelig ikke i Sydeuropa, hvor der er nogle helt andre løsninger på tingene. Men er der nogle ting der, som er anderledes i indretningen, som vi kan lære af, eller er det langt væk?

Sarah: Ja, jeg tror, det er lidt for langt væk. Jeg kommer jo fra Hamborg oprindeligt, så det er jo stadigvæk meget i norden. Jeg ved, at det er rigtig meget med solceller på tag og sådan noget. Men det tror jeg også, dem der kan i Danmark, hvor deres hus ligger rigtigt, det er jo egentlig også et emne, men det er selvfølgelig klart, når man har sol så meget mere, så er det selvfølgelig noget, man kigger måske endnu mere på.

Morten: Selvfølgelig. Altså det kan jeg også se, nu arbejder jeg professionelt også med energi, så vi kan også godt se solcelleparkerne, der er mange af dem i den sydlige del af Tyskland. Der er flere vindmøller oppe nordpå, kan man sige.

Sarah: Ja, nemlig. Ja.

Bæredygtighed og det, der optager lige nu

Morten: Hvad er det så, altså hvad arbejder du egentlig med sådan for tiden? Altså nu er du så kommet til Danmark og arbejder som arkitekt. Hvad er sådan det, der optager dig for tiden ved dit arbejde?

Sarah: Ja, det er jo selvfølgelig også som alle gør sig tanker om, det der med bæredygtighed, og hvordan man selv kan etablere det i sin egen virksomhed, men også hvordan man kan komme igennem den store jungle for at gøre det godt for sine kunder, komme med nogle gode løsningsforslag, som virkelig også er tidløse og virkelig også kan noget.

Morten: Det er jo en stor udfordring, som vi som branche og også som bygherre jo står over for. Skulle forholde os til. Det er også noget, vi har haft rigtig mange samtaler om i podcasten her.

Sarah: Ja, nemlig. Ja.

Morten: Men det, vi egentlig har aftalt, at vi skulle tale om, det er jo det her med egentlig at se muligheder. Det er jo egentlig temaet for vores samtale i dag.

Sarah: Ja.

At se muligheder i det eksisterende

Morten: Og du har jo egentlig speciale i det her med ombygninger og har stor erfaring med det her med at kigge på et byggeri og på en helhed og så spotte muligheder. Men det tænker jeg også, at det kan være forskellige slags muligheder. Hvad er det for noget, du egentlig kan hjælpe dine kunder med at få sat i spil?

Sarah: Ja, altså det er jo, jeg synes, det jeg har gjort mig nogle tanker om, det er, at tit og ofte kommer folk jo til en arkitekt, når der sker noget i deres liv. Og så har de jo brug for at se nogle muligheder. For eksempel kan det være, at der er en familie med et nyfødt barn, som ønsker mere familieliv og sammenhæng i for eksempel køkken-alrum, selvom køkkenet ligger på en anden side og langt væk fra stuen, hvordan man kan løse sådan nogle problemstillinger. Eller jeg har også faktisk et ældre par, som flytter fra en stor bolig ind i en lille lejlighed, hvor man senere så kan tilkøbe sig hjælp og pleje. De står jo med en udfordring og vil gerne se muligheder i, hvordan de kan gøre det fint for deres hjem, uden at de føler, at de er begrænset.

Sarah: Så det kan jo også være helt lavpraktisk, at man står med, altså det kan næsten være en meget lille hjælp, for eksempel eller en hurtig hjælp, hvor der er nogen, der er ved at bygge udenfor på facaden og er i tvivl om materialer, og hvad man skal vælge lige pludselig. Ja. Ja, så kan det også være en kørestolsbruger, som egentlig har brug for større døre, men hvor man måske kommer frem til, at man kan have mere sammenhæng i rummene for at gøre livet sjovere for vedkommende. Ja. Så det er mange forskellige muligheder, man kan se. Så det er indenfor planløsninger, hvordan man kan få indbygget inventarløsninger, når man mangler opbevaringsplads. Det kan være rent lavpraktisk materialevalg, design, tilbygning, rigtig mange forskellige muligheder.

Morten: Hvad er det så, for det var måske et af de spørgsmål, jeg glædede mig mest til at stille dig, om du kan give nogle eksempler på de der muligheder, som man er tilbøjelig til selv at overse i det hus, man bor i, eller de tanker man har gjort sig?

Sarah: Ja, jeg tror jo, at man måske nogle gange, når man bor et eller andet sted, så kan man ikke rigtig se muligheder. Jeg tror, tit og ofte kan man høre, at folk siger, ja, vi har jo en udfordring med XYZ, og så ved vi ikke, hvordan vi skal løse det. Så det der med, hvis man bor et eller andet sted, så er det jo sådan, at man nogle gange lige netop ikke ser muligheder, fordi man ser problemet. Så er det måske et rigtig godt råd at komme til nogen, der kommer med friske øjne og ser på, hvad det egentlig er muligt, altså lytter på, hvad er det, I skal have løst, og så komme med forslag.

Konkrete eksempler på skjulte løsninger

Morten: Ja. Ja, og jeg tror, at det er, hvad hedder det, sagde jeg også til dig, det er, at det er meget, meget nemt at sige, det der med, man skal se muligheder. Men jeg tror også, jeg kunne godt tænke mig at prøve at høre, om du kan konkretisere det yderligere. Altså helt konkret, har du ikke nogle eksempler på noget, hvor du har set nogle muligheder sammen med en bygherre, som de ikke selv havde set?

Sarah: Ja, jeg husker, der var en familie, der kom til mig, de havde købt et sommerhus og skulle have flere værelser. Og så var det jo bare oplagt, at man gør det i en række, fordi der var plads til overs. Og så, ja, det var de egentlig med på på mødet, men da jeg kørte hjem og sad ved opgaven, så kom jeg egentlig i tanke om, at vi skulle vende hele planløsningen, fordi der var vand på den ene side, og det er jo de sjove kvadratmeter, kan man sige, og en vej, en stille, godt nok stille vej, hvor der ikke kører biler, man kan ikke komme nogen steder, på den anden side. Og så skulle det selvfølgelig være værelser der, og opholdsrummene, stue og spiserum, køkken på den side, hvor man kan have den gode udsigt.

Morten: Har man så sommerfugle i maven, når man skal ind og præsentere det for en kunde første gang?

Sarah: Jo, jeg var rigtig spændt. Jeg var rigtig spændt, fordi selvfølgelig kræver det en smule mere ombygning. Det er klart, men jeg synes, det gav så meget mere, så jeg glædede mig til at præsentere det, men jeg var altså også spændt. Og hvad var reaktionen så? Hvad sagde de til det?

Sarah: Jamen, jeg tror, de kunne sagtens se det. Altså jeg tror, de var glade for, at jeg kunne se de muligheder, og jeg ved også, at de er glade for det valg, de har truffet den dag.

Morten: Okay. Hvordan, jeg tror en af de ting, som jeg har lært rigtig meget af podcasten her, det er jo egentlig, at arkitektfaget handler rigtig meget om mennesker. Det handler rigtig meget om samtaler. Det handler faktisk også om i en proces at bringe folk igennem det. Hvordan finder du egentlig sammen med dine kunder frem til det, der giver mening for lige præcis dem?

Sarah: Ja, altså det er helt rigtigt. Jeg er så enig i, at det handler om mennesker, og det er faktisk også en ting, jeg er rigtig glad for, at jeg er blevet arkitekt, at jeg lige netop har at gøre med mennesker og kan lære dem at kende, og hvordan bor de, og hvad ønsker de sig, hvad drømmer de om? Og det gør jeg egentlig, at når jeg mødes med dem, så er det, at jeg virkelig prøver at lytte til det, de ønsker sig, det de drømmer om. Og når jeg har gjort det, så også overveje selv, hvad ligger der måske bagved? Altså jo, lytte, rigtig meget lytte, men også selv tænke, hvordan kunne man give en merværdi for lige netop det, kunden forespørger?

Morten: Ja, ja.

Sarah: Og jeg synes, det tager jo også tid. Det er jo ikke sådan, at man kommer, og så har man de gode ideer ved første kig. Det er jo tit og ofte, at man skal drøfte ideer frem og tilbage nogle gange, og så nogle gange er det jo sådan, at man forstår bedre og bedre, hvordan og hvorledes, og hvad er det for personer, man har at gøre med, hvad er de glade for, hvad er de måske ikke så glade for? Altså ja. Og så kan man ramme rigtig godt, synes jeg.

Åbenhed, dialog og bedre beslutninger

Morten: Hvordan er det så med det, altså nu, en ting, det er jo selvfølgelig, hvis man kommer over til en, som ikke er en del af processen, eller ikke bor i huset, kommer over til en, man kan have en samtale med. Men hvis man sådan lige skal prøve at hive det op i et metaniveau og så sige, jamen, hvad er egentlig det, der sker i den her samtale? Hvad kan vi lære af det her med at se muligheder, hvis vi skal bygge nyt? Hvordan kan vi egentlig lære af den proces, hvis du har et godt bud på det?

Sarah: Ja, jeg tror, man skal ikke være så låst fast på det, man tænker. Man skal være rigtig, rigtig åben for, at man har lov til at se muligheder, fordi hvis man selv kommer med en del løsning, så kan man jo ikke overraskes. Ja. Så det er virkelig at være helt åben for det hele. Så kan der være nogle gode ting, der kan ske, uden man har luret dem.

Morten: Ja. Men hvordan oplever du det? Er en bygherre, når de kommer til dig, typisk låst fast i deres mindset, eller er de mere åbne over for det, du, ideer og nye tanker? Kommer man og har låst det fast og ved, hvordan indretningen skal være, og hvordan planløsningen skal være, og man måske allerede kan have besluttet, hvor seng og sofa skal stå henne? Eller er det mere, hvor man kommer til dig med et beskrevet problem, og så egentlig har behov for dig til at hjælpe med at løse det?

Sarah: Jeg, både og, men jeg synes dog, at de fleste kommer og siger, altså vi har det og det problem, og vi har måske tænkt den og den løsning. Altså både og, vil jeg sige. Men der kommer nok ikke nogen, der siger, sådan og sådan, og bare tegne det her. Ja. Så det er jo for at blive udfordret, og det er jo også det fornemste, jeg kan gøre for mine kunder, at jeg kan overraske dem forhåbentlig positivt i det, jeg tænker, og lige netop se nogle ting, de måske ikke kunne se selv.

Morten: Ja.

Sarah: Jeg ved ikke, der var måske et eksempel igen, en familie, der gerne ville have, de var uenige om, at der så skulle være så mange sovepladser, altså de, og det skulle være et værelse mindre eller mere, og så sagde manden, at det jo ikke er så sjovt, hvis vi har så mange værelser, hvis der bare måske kommer nogen på besøg. Og så kom jeg frem til, hvad så med en alkove? Og det var så løsningen. Ja. Og jeg tror også, det har fungeret. Altså man kan trække for, og så har man jo en soveplads, men sådan en kan man jo også bruge i dagligdagen til dem selv.

Morten: Ja. Ja, så det var i stedet for at bygge et nyt værelse eller et ekstra værelse, hvor det er en alkove, så er det, der blev løsningen på det?

Sarah: Hvad siger du?

Morten: Ja, så var det en alkove, der blev løsningen på deres problemstilling, ikke?

Sarah: Ja, nemlig. Rigtigt.

Morten: Så de kom jo egentlig for at skulle have løst et problem, eller beskrive problemet, og hvor løsningen måske er noget helt andet, end det de lige har forestillet sig.

Sarah: Ja, rigtigt.

Fra funktion til fornøjelse

Morten: Jamen hvad er det så, altså kan man, jeg tænker, at der må være noget i det her med, at der må være en forskel, der må være en gradbøjning af det her med, at noget skal fungere, og så skal det være en fornøjelse. Altså, der er forskel på de to ting. De fleste ting kan man nok få til at fungere, men det der med, at det er en fornøjelse, der må være nogle små og nogle store forskelle på det. Er det, hvad tænker du om det?

Sarah: Ja, det er jeg også rigtig enig i, men jeg tænker også, det hænger sammen, fordi jeg tænker, først skal man have løsninger og det funktionelle på plads, og så kommer jo det lag, hvordan gør vi det så? Altså, der kan jo være et eksempel med, at man har brug for rigtig meget opbevaringsplads, men ikke har lyst til at have 100 skabe i en række. Så kan man jo for eksempel tænke om sådan nogle indbyggede inventarløsninger, for eksempel også midt i rummet, som har nogle døre, man ikke kan se, som ikke fremstår som døre. Så kan man have alt sin støvsuger, alle de trælse ting, og det kan jo også være en fornøjelse, at man finder en plads uden, at det er en kedelig måde.

Morten: Ja. Har, og hvad er sådan en af de der rigtig gode løsninger, du har fundet for en kunde? Kan du komme med endnu et eksempel på det, hvor der er nogen, der virkelig er kommet derfra med sådan en wow-oplevelse af, okay, her var der virkelig noget, vi ikke lige havde set, da vi kom ind i det?

Sarah: Ja, altså det tænker jeg faktisk, det er både med den planløsning, vi har vendt rundt. Altså tit og ofte er det faktisk planløsninger, når man vender dem rundt en gang, så der kan opstå noget. Og så tænker jeg på faktisk også sådan nogle opbevaringsløsninger, som virkelig gør forskel for flere kunder, hvor man tænker det ind ikke som et depotrum, men mere som, altså man rydder faktisk huset op efter, hvor hører de og de ting hen? Ja. Hvor er de hjemme, kan man sige?

Sarah: Det kan også være i badeværelset, hvor vi har tilføjet noget opbevaringsplads ved sådan et indbygget toilet, altså et væghængt toilet. Det er jo sådan en kasse, man skal bygge ind for, at det fungerer med et væghængt toilet. Og hvis man har plads til overs til højre og venstre, så kan man jo også indbygge noget opbevaring der. Ja. Sådan nogle, altså jeg synes, det kan også være de små løsninger, der nogle gange kan begejstre folk. Et strygejern, der har fået sin helt opretstående plads i et skab. Hvad ved jeg? Sådan nogle ting, eller hvis man har et tiny house, jeg har også haft nogle tiny house-projekter, hvor der var nogen, der havde kajak, og hvordan man kan gemme den, uden at den bliver våd, men også at den er let tilgængelig. Altså jeg synes, det er sådan hele kundens liv, jeg skal forstå, og så prøve at se, hov, der er noget, man kan gøre, så deres liv bliver lettere og også skønnere, for så har vi fundet en løsning, og så har vi ud over det gjort det pænt.

Morten: Ja. Så det er jo de ting, hvor jeg bliver glad, og tit og ofte også kunden bliver rigtig glad.

Morten: Ja. Jeg tænker, det er helt oplagt også, som du siger med tiny house og så opbevaringsløsninger, fordi det er jo der, hvor du ikke har så stor opbevaring, så det skal jo optimeres den del af det.

Sarah: Ja, men jeg er også for eksempel altid ærlig, og hvis der er nogen, der kommer til mig og har et stråtagshjem og vil have en tilbygning, som egentlig ikke kunne andet end at være en indgangsparti, så kan det også være, at jeg udfordrer dem og siger, jeg synes, det skal være en stråtagsgavl. Ja. Selvom det koster mere, men jeg er jo helt overbevist om, at det er en merværdi, og det er både for dem nu og her, men også den dag det bliver måske solgt.

Bevar det gode i huset

Morten: Ja. Ja, så du tænker også på, at der kommer jo også et liv i huset efter, at bygherre er flyttet ud. Og det er faktisk en af de der ting, som vi har talt med rigtig mange mennesker om, det er bare, skal man bygge til sig selv, og så bygge noget, der egentlig afspejler, hvem man er som person, eller skal man bygge noget, som egentlig kan være klar til næste generation? Har du et bud på det? Hvordan tænker du om det?

Sarah: Jo, altså det, der tror jeg, du har måske lidt misforstået mig. Jeg mener, jeg synes, merværdien for kunden i den øjeblik var, at de har noget rigtig godt i det øjeblik, de bor der. Men rent pengemæssigt tror jeg også på, at den løsning ligesom er en tidsløs løsning, som man kan sælge. Altså man får flere penge for ejendommen, hvis den skal sælges. Men jeg tænker, det er underordnet for mig. Det er altid underordnet. Jeg synes, man skal tænke nu og her og for sig selv. Altså, det prøver jeg at stoppe mine kunder i altid, hvis de siger, ja, men der kommer jo også en, der måske har brug for tre værelser frem for to. Nej, nej, nej, jeg synes, I skal tænke på jer.

Morten: Ja, ja, ja, lige præcis. Men jeg ved det også fra vores samtaler herhjemme. De samtaler har vi da også haft. Skal vi bygge til os selv, eller skal vi bygge til dem, der skal købe huset på et tidspunkt, ikke? Så. Hvordan, hvis man nu arbejder med ombygning af noget, der er eksisterende, hvor man ikke begynder at tale om nybyggeri, hvordan kan du så hjælpe egentlig en boligejer eller os som bygherre med at blive klogere på, hvad man skal holde fast i, og hvad det er, man skal bevare?

Sarah: Ja, der prøver jeg at kigge på huset og, ja, hvad det kan, og hvad for nogle materialer det kommer med, og hvordan det er født. Og prøve at holde fast i de detaljer, der måske for det første passer til huset, men også passer til en fremtidig ombygning, vi nu har lyst til at lave. Ja. Og så tilføje noget, der igen passer til resten, eller adskiller sig af. Det kan jo være forskelligt, men i hvert fald at det giver en god helhed altid.

Morten: Ja.

Sarah: Men jeg tænker, det er gode materialer altid, man skal holde fast i. Altså man skal tænke sig om, hvis man har et rigtig godt trægulv eller super dejlig natursten, dem skal man virkelig tænke sig om, inden man smider ud.

Morten: Ja. Ja, af mange forskellige årsager, kan man sige. Så det er jo en god opfordring, kan man sige jo.

Sarah: Ja.

Morten: Og hvordan er det så, altså i den her proces, hvordan kan du som arkitekt hjælpe dem med at komme frem til de her gode beslutninger? Er det ved at kende materialerne, eller ved at kende nok på det?

Sarah: Ja, jeg tror, altså det er jo virkelig et stort, et stort uoverskueligt marked efterhånden, og jeg tænker også, ja, nemlig på materialer, men jeg tænker også på, man skal nogle gange også bare kigge over grænsen til andre lande, hvordan gør de det? Hvad så med et udendørs bad, når man alligevel har en terrassedør i sit bad? Altså det der med, at igen smelte ude og inde sammen. Der tænker jeg, det er både at kende løsninger og muligheder rent planløsningsmæssigt, at man har nogle tricks og ideer, hvordan rummene kan hænge sammen individuelt på en individuel plan selvfølgelig, men ved at kende rigtig mange løsninger der. Og det samme gælder materialer og også produkter rent praktisk. Det kan være vask eller køkken eller alt.

Morten: Ja, det kan jeg kun give dig ret i, og så kan jeg jo lige komme med en opfordring til, at man lytter igennem podcasten og møder nogle af alle de her mennesker, vi har mødt undervejs, der fortæller omkring nogle af de her ting. Der er mange, der er kommet med gode pointer.

Outro

Morten: Sarah, tak for din tid her i podcasten i dag. Hvis du skal sådan lige lukke af med et godt råd til nybyggere, hvad skulle det være?

Sarah: Ja. Jeg vil opfordre alle nybyggere at selvfølgelig tænke først og fremmest på, hvad de har brug for, hvad de kunne tænke sig. Det er jo helt klart, men også vende det hele på hovedet og faktisk prøve at gå længere væk fra tingene og så kigge på det udefra på en eller anden måde og vende ideerne på hovedet, så man virkelig, virkelig har tænkt alle mulige tanker. Hvad så hvis vi gjorde sådan og sådan? Så man udfordrer sig selv på maks. Det tror jeg, det er sundt og godt.

Morten: Jamen i sådan en kreativ fase. Det kunne jo forestille mig, og det kan jeg også bare sige, det har vi også forsøgt at gøre i vores husbyggeri her, selvom det faktisk godt kan være svært, så det kunne måske være, det er derfor, man skal bruge en arkitekt. Sarah, hvis man skal følge dig eller se mere omkring det, du laver, hvor skal man gøre det henne så?

Sarah: Det kan man både gøre på Danske Boligarkitekters hjemmeside, hvor jeg er en del af, og selvfølgelig på min hjemmeside, som hedder sarahphilipp.dk. Og så på Instagram, hvor, ja, også på LinkedIn, der er jeg ikke så aktiv. Og på Facebook kan man så selvfølgelig også, men der er jeg heller ikke så aktiv.

Morten: Ved du hvad, vi tager link op til det hele i dag, og så tusind tak for din tid her i Drømmevillaen.

Sarah: Selv tak Morten, det var en fornøjelse.