Hele stammen - hele hjemmet

Intro

Mikkel: Der kan vi tage højde for en hel masse forskellige bæredygtige CO2-bank. Jeg skal komme efter dig med alle de forskellige forhold, man kan sætte sig selv, eller regler, man kan sætte sig selv for det. Men jeg tror egentlig, det, som vi tapper mest ind i, det er et begreb, som man i Tyskland kalder Nachhaltigkeit, som direkte oversat er mådehold og at gøre sig umage.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter den nybyggede drøm. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag skal vi tale om træ. Det skal vi sammen med Mikkel fra Dinesen, der sidder i Dinesen Lab og undersøger, hvordan man kan bruge hele stammen. Mikkel, velkommen i Drømmevillaen.

Mikkel: Tak, Morten.

Morten: Tak. Og tusind tak, fordi du har lyst til at stille op til det her. Vi har jo haft efterhånden et par samtaler både på telefon, og jeg glæder mig allerede til den samtale, vi skal have, fordi jeg ved, at både du og Dinesen har noget på hjerte her. Men inden vi går ind i det, Mikkel, lad os lige høre, hvem er du egentlig?

Mikkel: Jamen, tak fordi jeg måtte være med. Og tak fordi vi må være med. Jeg har faktisk også glædet mig. Jeg har glædet mig til, at der er sådan lidt et rum, hvor vi bare kan samtale, uden at det forpligter på et eller andet projekt eller lignende. Men jeg hedder Mikkel Vestergaard, og jeg er uddannet industriel designer fra Kolding Designskole. Og jeg har været i Dinesens regi siden 2013. Så det er en 10-11 år efterhånden. Og kommer fra en familie af håndværkere. Min far er udlært på tømmerhandlen, og en morfar, der er klejnsmed. Og moster, hun er sløjdlærer og semi-snedkeruddannet. Og ja, det er meget håndværksbaseret. Så det var ret naturligt, at jeg også, jeg er nærmest opvokset i et værksted. Vi har altid haft et eller andet byggeprojekt, som vi har maklet på.

Skabertrang og håndværk

Morten: Hvad er det, der er så fascinerende ved det? Hvorfor er det, du er så passioneret om det? Selvfølgelig kommer det fra familien af. Men hvad er det, det giver dig, når du går hjem og har haft en rigtig god dag, og så har arbejdet med, hvad er så egentlig det, du tager med dig hjem?

Mikkel: Jeg tror faktisk, at det, som fascinerer mig rigtig meget, og derfor jeg også tog designeruddannelsen først, var, at jeg kan få lov til at gå og spekulere. Jeg bruger rigtig meget tid inde i mit hoved. Jeg har aldrig rigtig kunnet lide at se fjernsyn. Jeg har aldrig rigtig kunnet lide at læse heller ikke sådan skidegodt. Men det, at jeg aldrig rigtig har kunnet lide at se fjernsyn, det har gjort, at jeg har haft rigtig meget tid til at gå og bare være inde i mit hoved og tænke over tingene. Tænke over ting, hvordan vi kunne, og det kom meget hurtigt ud i, hvordan ting tager sig ud, hvad for nogle sjove ting, jeg kunne lave. Som knægt var det nok mere sådan drengestreger og katapulter og armbrøst og slangebøsser. Og så begyndte der at komme mere og mere form på og formeksperimenter, form med funktion. Og når jeg så er færdig, der hvor de allerbedste dage, jeg har, det er, når jeg har lavet et eller andet, som jeg har gået og tænkt over, som virker, og som folk bliver rigtig glade for at få i deres liv. Og så har jeg det virkelig godt.

Morten: Så det er skabertrangen og det at få det ud gennem hænderne. Det er det, det handler om. Ja.

Mikkel: Og se folk, at de får noget, de har glædet sig til, og at de bliver glade for at tage det i brug i deres liv, og at det virker.

Dinesens historie og nysgerrighed

Morten: Jamen så lyder Dinesen også som en god legeplads. Hvad er det, Dinesen? Jeg tænker, vi er mange nybyggere, der kender det selvfølgelig fra gulvene af, og vi har også været ovre på besøg ovre i jeres showroom ovre i København. Stor anbefaling herfra. Kom over og få den oplevelse, selvom man ikke har planer om trægulv, så giver det faktisk en eller anden fornemmelse for, hvem I er, og hvad man egentlig kan med træ. Men Dinesen, hvad er det egentlig for en virksomhed?

Mikkel: Dinesen er komplekst. Dinesen er 125 år, har vi lige fejret her til sommer. Og er blevet etableret, fordi første generation ikke kunne finde træ af høj nok kvalitet til hans byggeprojekter. Han var byggemester, og han ville gerne bygge rigtig, rigtig godt. Og derfor, hvad gør man så, hvis man ikke kan finde materiale af den rette beskaffenhed og den rigtige kvalitet, som er taget hånd om på den rigtige måde? Jamen så laver man sit eget savværk. Og så laver man sit eget materiale et sted, hvor materialet gror, hvor man har brug for det. Og det fandt første generation nede i Sønderjylland ved Jels, hvor han fandt både nåleskov og løvskov i de rigtige grobundsforhold, til at han kunne lave et rigtig godt stykke materiale ud af skovens ressourcer.

Mikkel: Og så udviklede det sig egentlig som savværk. Der var lige lidt Første Verdenskrig og lidt Anden Verdenskrig og lidt generationer, der gik igennem. Indtil at Dinesen blev etableret ved Thomas og Heidi Dinesen i '89. Og siden da skiftede det fra navnet Jels Savværk til Dinesen, og så sagde de: Vi har en lang tradition for at lave alt muligt. Inden Heidi og Thomas tog over, der var der et udtryk, der hed: Det, man ikke kan få på apoteket, det kan man få på Jels Savværk. Altså der var alting, alt mellem himmel og jord i træprodukter ude i en meget, meget flot trælade, der var der dengang. Og det kommer fra, at specielt Hans Peter, som var Thomas' far, var en meget, meget nysgerrig sjæl. Jeg tror, nysgerrighed er næsten det ord, som gennemsyrer familien allermest.

Mikkel: Men han var lidt noget for sig. Det, han allerhelst ville være, det ville være gedehyrde. For så havde han allermest tid, det var der, han forestillede sig, han kunne have mest tid til at gå og fundere over verden og skrive sine små bøger og noveller, og ellers bare gå og drømme. Vi har et ret dejligt arkiv af hans drømme og tanker og projekter.

Morten: Er det her noget, som man kan komme ned og opleve, hvis man vil det? Er det her åbent nede i fabrikken?

Mikkel: Det kan du tro. Vi har et hus. Vi kalder det Hus 3. Meget, meget uopfindsomt. Men vi har Hus 1, 2 og 3, og så har vi den historiske hal, og så har vi et snedkeri inde på den gamle savværkslokation i Jels. Og i Hus 3 er der blevet etableret et arkiv, hvor man kan se mange af alle de her gamle produkter og skriblerier, og der kan man virkelig gå på opdagelse i, hvad det er, Dinesen udspringer fra.

Morten: Okay.

Mikkel: Og hvad Jels Savværk har været.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Lige nøjagtig.

Mikkel: Ja.

Dinesen Lab og opgaven med hele stammen

Morten: Mikkel, så er der noget, der hedder Dinesen Lab, og det er jo der, hvor du sidder. Hvad er det for en størrelse?

Mikkel: Jamen Dinesen Lab er lidt, jeg tror, det giver mening, hvis jeg lige fortsætter historien en lille smule mere om Dinesen, så giver det mere mening for, hvor Dinesen Lab lander henne. I '89 vælger Thomas og Heidi at sige, okay, vi skal gøre én ting. Vi skal gøre os umage, vi skal gøre os ekstremt dygtige. Det er det, vi tror på. Det er det, vi skal. Vi skal ikke lave en hel masse forskellige ting. Vi skal gøre én ting. Og der vælger de gulve. De tager afsted i tre uger, og så vælger de, at vi skal være verdens bedste til at lave gulve. Funderet i den tradition, der hedder, at vi finder det bedste materiale til rådighed til det. Og de vælger, de vil lave gulve.

Mikkel: Der er en lille tradition fra Jels Savværk, som hedder: vi kan godt lave gulve. Første gulv, vi laver, er på Sønderborg Slot. 15 meter lange, koniske Douglas-planker. Første gang at Douglas bliver integreret i gulvproduktion i Danmark. Og det er den tradition, de bygger videre på. Men selvom de rydder op, de gør det effektivt, de gør gulvproduktion ekstremt dygtig, virkelig meget på kundskaben i at tørre træ. Vi har haft snakket om det her, Morten, med at det kan ret hurtigt blive meget nørdet, så stop mig endelig ikke.

Morten: Det skal jeg gøre, ja. Men det er meget spændende også.

Mikkel: Ja. En af de ting, som gør, at Dinesen kan det, de kan, det er, at vi tager ekstremt godt hånd om vores råtræ og tørrer det på den helt rigtige måde, sådan så vi får et så spændingsfrit materiale som muligt. Ellers så kunne vi slet ikke lave de lange, brede planker, som vi kan. Men samtidig med, at de effektiviserer og gør produktionen utroligt lean til at lave gulvplanker, så er der i familien så meget nysgerrighed, at de slet ikke kan stoppe med at involvere sig i projekter, som er svære, som er komplekse. Man ser dem også i vores referencer rundt omkring.

Mikkel: Og i 2013, selvom de har lavet et væld af projekter, hvor der virkelig er blevet gået over åen efter vand for at få det udtryk, som arkitekterne rigtig gerne vil have, og som vi rigtig gerne vil opleve, så vælger Thomas og Heidi, at nu er det på tide, at vi får en afdeling i Dinesen, som kan udforske og som kan inspirere udadtil, i stedet for at vi kun bliver inspireret udefra og ind. Og der bliver jeg kontaktet, mens jeg går på skolen faktisk, fordi de kender lidt til mig, og nogle af de projekter, som jeg har lavet, taler ind i det samme spor, som de gerne vil. Så starter, dengang kaldte vi det Design Studies, så starter vi i 2013 med et eller andet sted at have carte blanche til bare at materialeeksperimentere. Opleve, skabe oplevelser omkring træet med træet, på træet, i træet. Forstå det på en helt anden måde. Det er sådan, det er det take, vi tager på det. Vi vil rigtig gerne, det er derfor navnet Design Studies, vi vil rigtig gerne designe og studere i materialet. Og det udvikler sig så hen over de 10 år med at blive mere og mere kommercielt ud i nogle møbler og nogle rum. Og nu er vi så tilbage på det, der hedder Dinesen Lab, hvor det er blevet konkretiseret til, at vi har fået den fineste opgave, at vi igennem design og materialeforståelse skal tage hånd om hele stammen.

Morten: Okay.

Materialeforståelse, savsmuld og nye muligheder

Morten: Og hvad er så det for en opgave? Fordi hvad er det for nogle udfordringer, der ligger i det?

Mikkel: Vi får alt vores træ fra Schwarzwald i Tyskland. Det er der, vi har fundet den rigtige skov, den rigtige mentalitet, en skov, som siden 1700-tallet ikke er skrumpet i areal. Det er en skov, som er næsten på størrelse med Sjælland. Så også en helt anden størrelse, end vi kender til i Danmark. Og så har den de helt rigtige grobundsforhold for de træsorter, som vi godt kan lide at bruge. Vi tager nogle meget, meget høj kvalitets stammer ud af den skov. Og når vi tager materiale ud, så mener vi også, at det forpligter os til, at vi bruger den biomasse, som vi tager ud af skoven på bedst mulig måde.

Mikkel: Og der kan vi tage højde for en hel masse forskellige bæredygtige CO2-bank. Jeg skal komme efter dig med alle de forskellige forhold, man kan sætte sig selv, eller regler, man kan sætte sig selv for det. Men jeg tror egentlig, det, som vi tapper mest ind i, det er et begreb, som man i Tyskland kalder Nachhaltigkeit, som direkte oversat er mådehold og at gøre sig umage. De bruger det også som deres begreb for bæredygtighed. Og jeg synes, at det er langt nemmere at forstå for den gængse dansker, hvis man i stedet for at tænke, at man skal være bæredygtig, som der er rigtig mange, der har svært ved at begribe, hvad det skal betyde, så er det, at man har mådehold, og at man gør sig umage med de ting, som man gør. Så kan man komme rigtig langt.

Morten: Og er det det, det handler om med at skulle bruge hele stammen? Hvordan kobler I så de to ting?

Mikkel: Jamen for det første, så fordi hvorfor skulle vi ikke bruge hele stammen? Det er et fantastisk materiale, det vi får hjem. Næsten hele træet har forskellige nytterum. Vi bruger i vores standard gulvsortiment gerne det, fordi det er der, hvor træet er hårdest. Det er der, det har lagret en hel masse mineraler og har gjort vedet ekstremt hårdt og modstandsdygtigt over for wear and tear. Så er der sideplanker, som man kan få et helt andet udtryk på, men de er meget blødere. De er til gengæld også meget mere fleksible, fordi der er mere reaktionsved i. Så det er meget det der med at kende det materiale, du kan få ud af det. Og det er meget lidt sort på hvidt. Den ene træsort kan være helt forskellig fra den anden og have andre egenskaber.

Morten: Hvor stor en procentdel af sådan et træ kan man egentlig bruge til gulvplanker?

Mikkel: Jamen altså, stammen eller træet? Vi gør det, at vi efterlader grene og krone i skoven til formuldning, altså simpelthen til recirkulation.

Morten: Så hvad så med stammen, der så er tilbage, hvor stor en procentdel kan man bruge? Ved man overhovedet det? Kan man sige noget om det? Er det noget, I vil dele?

Mikkel: Vi vil gerne dele det. Altså vi vil gerne være meget, meget åbne og opfordre alle i træbranchen til at være så åbne, som de overhovedet kan. Til gulvet, jeg tror, i stedet for at sige, hvad kan vi bruge af stammen til gulvet, så har vi en filosofi, der hedder: Hele stammen, hele livet, eller hele stammen, hele hjemmet. Og nogle dele af træet giver rigtig god mening at bruge til gulvet. Andre dele af træet giver rigtig god mening at bruge til vægge og lofter. Nogle dele af træet giver rigtig god mening at bruge til gerigter og lister. Og nogle dele af træet, sådan noget som den biomasse, som der er mest af glemt, eller som er mest negligeret, er nok savsmuldsmængden, som jeg tror, mange ikke har en forståelse af er særlig stor, men som rent faktisk er næsten den største spildprocent af stammen.

Morten: Okay.

Mikkel: Og det kan godt være lidt ikke så snedigt, at jeg fortæller det, men det er helt reelt set nok den største spildprocent af stammen, det er savsmuldsmængden, der kommer fra den.

Morten: Og hvor langt er man så med at kunne bruge noget af det? Kan man bruge det til nogle produkter, eller? Jeg kunne måske forestille mig, at det tidligere primært har været brugt til afbrænding eller til varme, kunne jeg forestille mig.

Mikkel: Vi bruger savsmuld, vi genererer nede på fabrikken, lige nu til at varme vores tørrestuer op og varme vores fabrikker op. Faktisk alle vores lokaler i Jels er varmet op, nej, det passer ikke, vores kontorlokaler er ikke, men alle vores produktionslokaler er varmet op af savsmuld fra vores produktion. Og det er gammel savværkstradition, at man bruger sit eget materiale til at varme sine bygninger op. Og jeg tror, i mange år har det givet rigtig god mening og har været en rigtig bæredygtig historie, indtil man begyndte at tænke lidt over, om det giver mening at brænde ting af for at varme materiale op, eller om der er en anden måde at gøre det på.

Mikkel: Jeg ved, der er mange af vores kollegaer i branchen, der skriver det med stolthed, at de brænder deres materiale af. Jeg tror, vi er meget opmærksomme på, at der skal ske noget andet på sigt. Fordi at vi sidste år, for to år siden faktisk, indledte vi et samarbejde med Kim Lenschow tegnestue og Bonnie Hvillum fra Natural Material Studio, og har lavet en udstilling, som faktisk er inde i vores showroom i København lige nu, hvor man kigger på, hvilke materialer man kan få ud af savsmuld. Og Kim og Bonnie har faktisk taget den så langt, at de i udstillingen og de materialer, de har forsket i, der har de ikke brugt andet end træmaterialer, også til binder. De har fået cellulose og lignin og brugt det som binder. De har også været ude og hente latex fra gummitræer og brugt det som binder. Og så har skabt nye brugbare materialer med forskellige udnyttelsesmuligheder ud af vores savsmuldsbank, som vi har.

Morten: Kan du give et eksempel på, hvad det kunne være?

Mikkel: De har lavet alt lige fra akustikpaneler til, jeg vil ikke kalde det tekstiler, fordi der er definitionen nok lidt vævet, men et meget, meget blødt materiale har de udvundet af latex og stabiliseret og brugt savsmuldsfibrene som kompositmateriale i det.

Morten: Okay.

Mikkel: Så har de lavet sådan nogle ekstremt flotte celluloseark, som er semitransparente. Så der kommer sådan virkelig dejligt varmt lys igennem.

Morten: Okay. Hvor bruger man det henne så? Vil det være til afskærmning eller til, hvordan?

Mikkel: Det vil man kunne bruge ligesom de her skydedøre, man meget ser i Østen og i Japan specielt. Der vil man kunne lade lys komme igennem en flade, hvor man helst ikke vil have et billede igennem. Altså det kunne være noget, hvor du skal afskærmes, men stadigvæk tillades lys. Og så har du det her fantastiske billede af materialet, hvor lyset trænger igennem materialet, og materialet bearbejder lyset på sådan en helt vildt flot måde.

Morten: Okay.

Mikkel: Ja. Så der er et kæmpestort mulighedsrum. Så er der jo også den her fuldstændig, som vi alle sammen kender, lige fra OSB-plade, som er de grove fibre, spånplader, som er de lidt finere fibre, og så MDF, som er de helt fine fibre. Men de fleste af de produktioner til de plader kommer fra virgin masse, altså fra nye træer, som man simpelthen bare grinder op og bruger til det materiale. Og det, der må være en smartere måde at gøre det på. Fordi vi har rigtig mange træproduktioner rundt omkring i verden, der genererer rigtig mange tons savsmuld af forskellige beskaffenhed, forskellige dimensioner, hver eneste dag.

Fremtid, kvalitet og mådehold i byggeriet

Morten: Lige nøjagtigt. En tanke, der slår mig, når jeg sidder og lytter på dig, det er jo, at der må være en stor innovation eller udvikling inden for branchen. Jeg har egentlig lyst til at stille et spørgsmål, selvom det nok åbenlyst kender svaret, men det er, er man i mål som træbranche med at få løst de udfordringer, som man har, eller med at få skabt nogle nye ting? Jeg tænker, svaret giver sig selv, men jeg stiller det alligevel. Er man i mål med den udvikling, man skal, eller der, hvor vi skal hen?

Mikkel: Slet ikke. Slet ikke. Til gengæld er der et fantastisk mulighedsrum, hvor man kan forbedre sig. For at give et eksempel på, hvor vi er på vej hen, det er nemmest at snakke ud fra det, vi selv gør. I '18 lancerer vi et produkt, der hedder Dinesen Layers, fordi vi har to ting, der går op i en højere enhed, hvor vi har fundet et problem, men vi har også fundet en løsning i et andet problem. Vi har en afskærsmængde fra vores produktion. Det er sådan, at når træet kommer i en tørrestue, så er der nogle af enderne, der flækker på de her planker, og dem bliver vi nødt til enten at reparere, det gør vi i vores hard oak gulv, og ellers bliver vi nødt til at skære dem af. Og så har vi de her små stykker, som er tørrede, og som er af samme kvalitet og samme beskaffenhed, har samme udtryk. Men de henvender sig ikke sådan super godt til produktion og til gulvflader.

Mikkel: Men samtidig havde vi også et problem med, at træ har det bedst med at trives i det miljø, hvor det er groet. Så hvis vi har europæisk skov, så er det rigtig svært at sende det til tropisk klima. Eller til ørkenklima eller lignende, hvor der er andre fugtforhold, der har indflydelse på det. Så vi manglede noget, hvor vi kunne komme på markeder med et mere stabilt produkt. Og der udviklede vi et produkt, som vi kalder Layers, som er et trelagsprodukt, hvor de to nederste lag, der tager vi alle de her små stykker fra vores afskærsproduktion, og så limer vi dem op. Vi samler dem på længde, og så limer vi dem op i store bjælker, og så skærer vi lameller ud af dem. Og dem putter vi så i de to nederste lag, og så putter vi oppe på toppen et 6 mm slidelag af det normale udtryk, som man kender fra Dinesen. Altså en 30 cm bred planke top, som så er lamineret oven på de to andre lag, som består af afskærsbiomasse.

Mikkel: Og det har givet os et sindssygt stabilt produkt, der kan tåle voldsomme svingninger i fugt. Samtidig med at 66% af produktet faktisk er direkte upcyclet af vores egen, jeg vil ikke kalde det affald, men hvad der tidligere har været betragtet som en problematisk biomasse, som vi skulle finde andre måder at bruge på. Og det er faktisk sådan, at vi på ege-fronten nu ikke har noget spild. Fordi vi nærmest er der, hvor vi producerer nok Layers til at kunne varetage alt vores afskær på eg. Og til januar i år lancerede vi også Douglas og Ash som Layers. Og håber på, at vi kan komme hen til det samme sted. Vi gør i hvert fald det, at vi putter alle de her afskær på paller, sådan så vi har det som en ressource til i fremtiden at kunne producere Layers ud af.

Mikkel: Og det synes jeg, det er et ret godt eksempel på, hvor vi er på vej hen, og hvor alle bliver nødt til at tænke. Thomas Dinesen sagde på et tidspunkt, at der er masser af træ. Der er bare ikke nok af første kvalitet, altså den bedste kvalitet, til alle. Men der er masser af kvalitet til alle. Og jeg tror, det handler rigtig meget om at bruge den rigtige kvalitet til det rigtige produkt. Ikke altid at bruge den bedste kvalitet til hver eneste udnyttelsesprojekt, men bruge den rigtige kvalitet til det rigtige. Så tror jeg, vi kan komme rigtig langt.

Morten: Okay. Det lyder jo meget rigtigt, synes jeg. Mikkel, tør du give et bud på, hvor man er henne med det her om 5-10 år? Eller i drømmescenarie, skal vi tage det i stedet for? Hvad kunne være drømmescenariet for træbranchen at komme frem til?

Mikkel: Jamen et drømmescenarie ville jo være, at for vores eget vedkommende, at vi varetager hele stammen, og at vi ikke har noget spild, og at vi ikke har noget, vi brænder af. Og for træbranchen generelt set, så må det jo være lidt det samme. Men jeg tror, der hvor vi, jeg tror egentlig, mange af os i træbranchen sagtens kan se potentialet i det, vi har med i hænderne hver eneste dag. Men der hvor det virkelig kræver en omvendelse i måden, man tænker træ på, det er den her accept af dem, der bygger, at de varetager træet og gør sig umage og gør sig omhyggelig for ikke bare at betragte det som en billig ressource, som de kan bruge til midlertidige konstruktioner.

Mikkel: Nogle gange, når jeg kigger rundt omkring på byggepladserne og ser, hvor meget plademateriale og hvor mange lægter og regler og alt muligt, der er kylet ud, og der ikke er nogen tanker om at bruge det igen på nogen måder. Hvis du gav det der til en spejderflok, så skulle du se, hvor mange forts de kunne få bygget rundt omkring. Problemet er lidt, at det presser os jo til, eller det presser træbranchen. Vi hopper ikke rigtig med på vognen. Men det presser træbranchen til at levere ekstremt billige produkter. Så hvis du kigger på, nu har jeg brækket noget væg ned herhjemme i min egen lejlighed. Hvis du kigger på den kvalitet af de konstruktionsplanker og konstruktionsprofiler, der var inde i de der vægge, de var snorlige, og de var godt tørret, og de er ikke flækket. Og hvis du går ned i et hvilket som helst byggemarked og tager en eller anden standardkonstruktionsprofil, så er den ni ud af ti gange vind og skæv og i nærmest så hurtigt groet biomasse, at det er, at du kan sætte en negl i og presse et eller andet. Det er virkelig blevet kritisk. Og det er virkelig blevet ringe, desværre, fordi det skal være så billigt, og vi konkurrerer på pris hele tiden.

Morten: Så det, du taler ind i her, det er jo igen lidt mådehold og lidt umage. Er det ikke det?

Mikkel: Jo, det er det. Altså, overskriften for alting, alt inden for byggeri, og det er sgu ikke bare sådan livsfilosofi, mådehold. Det er der, vi er kommet til. Vi skal have mådehold. Vi skal, med alting. Alting bliver også dyrere, så vi bliver tvunget til det lige så stille. Det kunne bare være fedt, hvis det ikke var prispunkter, der skulle tvinge os til det.

Morten: Livsfilosofien.

Mikkel: Ja, livsfilosofi og tanken om at gøre det rigtigt.

Morten: Jo.

Outro

Morten: Spændende.

Morten: Ja. Mikkel, det har været en fornøjelse at have dig her og lære fra dig og lære fra jer. Sindssygt spændende. Jeg tror, jeg skal ned og besøge jeres fabrik og se noget af det, opleve noget af det. Det er i hvert fald noget, man får lyst til, når man hører på dig. Har I, eller har du et godt råd til os som nybyggere, som du kunne tænke dig at dele her som afslutning?

Mikkel: Ja. Altså, jeg tror, meget af det har jeg jo lige sagt. Med de to gode ord, mådehold og gøre sig umage. Men så også have tanke for dem, der skal bo i jeres hus efterfølgende. Tag valg, som ikke kun er på vegne af jer selv, men vegne af huset. Fordi huset kan forhåbentlig stå i flere generationer.

Morten: Det er faktisk noget modsat af, hvad mange de har sagt her. Og det synes jeg kun, det er fantastisk, at vi får nogle forskellige perspektiver på det. Det, der ofte bliver sagt, det er jo egentlig, at man skal bygge til sig selv. Du skal tage beslutninger for dig selv, du skal gøre dit og gøre ting. Jeg har faktisk ikke hørt det modsatte endnu i, hvad er nu det her, episode 100 og et eller andet. Så det er faktisk første gang, at det her kommer frem. Men jeg hører dig også, at det hænger sammen med det her med mådehold og umage og kvalitetsprodukter, at det er det, du taler ind i.

Mikkel: Det er det. Vi laver ikke et produkt, som vi ikke tror på kan holde mere end, hvis man behandler det ordentligt, så kan alle vores gulvprodukter holde i 100 år. Og det kan jeg sgu ikke.

Morten: Nej. Præcis.

Mikkel: Og jeg kommer nok heller ikke til at bo det samme sted i 100 år. Vi er jo nysgerrige væsener alle sammen. Og nogle gange så skal man rykke pløkkerne op, og så ud og opleve nogle nye ting. Så det, at der for eksempel er blevet brugt her i min lille lejlighed, 100 kvadratmeter, men der er blevet brugt en, jeg tror, den har været en 30-32 mm tyk fyrretræsplanke, dengang det er blevet bygget i 1917, tror jeg, det er, den her bygning, har gjort, at nu er vi i '24, og det er det samme gulv, der ligger her nu. Og der er stadigvæk 3-4 mm slidelag, inden at det her gulv skal skiftes. Altså, det er et valg, der er blevet taget. Og det er et valg, der er blevet taget med et materiale, som man har lyst til at bo i. Det er ikke det billigste overhovedet. Man kunne sagtens have lagt en 22 mm. Men det er det rigtige valg.

Morten: Det er det bedste og det rigtige.

Mikkel: Ja.

Morten: Mikkel, hvis man skal læse mere om Dinesen, mere om dig, hvor følger man jer henne bedst?

Mikkel: Mig står der sgu ikke så meget om. Men Dinesen er der. Vi har jo en dejlig hjemmeside, hvor der står rigtig mange historier inde. Men jeg tror, der hvor man møder os bedst, og kan mærke, jeg tror ikke, jeg har nogen kollegaer, som ikke brænder for træ og for vores virksomhed og vores produkt på samme måde, som jeg gør. Så træd ind i et af vores showrooms eller universer, eller bedst af alt, kom til Jels. Ja. Det er også et dejligt sted bare at være, og større er Danmark altså ikke.

Morten: Lige nøjagtig.

Mikkel: Det er en god køretur værd, og jeg vil vove at påstå, at det er også en oplevelse.

Morten: Altså, som jeg også sagde tidligere i samtalen her, vores oplevelse i showroom, det var så ovre i København, der havde vi også noget af det, som du beskriver her. Så en god opfordring her. Mikkel, tusind tak for din tid. Tak for det her og fortsat pøj-pøj i kampen om at få brugt hele stammen. Det glæder vi os til at følge.

Mikkel: Tak, Morten. Og tak, fordi jeg måtte være med. Det var en fornøjelse.

Morten: Tak, fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.