Når huset er inspireret af omgivelserne

Intro

Nanna: ...så de havde tid til at bearbejde materialer på et helt andet plan, end vi har i dag. Og selvfølgelig kommer vi ikke tilbage til det, men det der med ligesom at lære nogle tricks på en eller anden måde til, hvordan man kan lave noget, et forholdsvis simpelt materiale, få det til at stråle i et byggeri. Og at give lov til, at konstruktionen måske også er synlig og er nærmest et ornament i sig selv.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. Hvordan sørger man for at bygge et hus, der passer ind i omgivelserne? Det er det, der er temaet i dag, når vi har Nanna Klæ fra tegnestuen Verna med på besøg i podcasten. Nanna, velkommen i Drømmevillaen.

Nanna: Jamen mange tak. Mange tak.

Morten: Og tak fordi du har lyst til at komme med ind og dele af din viden og din erfaring som arkitekt. Det har jeg glædet mig rigtig meget til, og også dagens tema, fordi det er faktisk noget af det, som vi arbejder rigtig meget med som nybyggere. Så det er det, vi snakker om. Men inden vi kommer ind i det, Nanna, hvem er du egentlig?

Nanna: Jamen, jeg er altså oprindeligt uddannet restaureringsarkitekt faktisk, så det er sådan på en måde mit udgangspunkt. Men jeg har jo ligesom så arbejdet mig ind i at arbejde med mange forskellige typer arkitektur, kan man sige. Jeg er en del af den fynske tegnestue, der hedder Verna. Vi er fire unge arkitekter, som alle sammen har taget springet fra stenbroen, eller fra København, og så flyttet til Fyn ude på landet, hver vores sted på Fyn.

Fra restaurering til Verna

Morten: Okay.

Nanna: Ja, fordi vi ligesom kunne se, at der var et potentiale i de små landsbyer og de bygninger, der ligger rundt omkring på Fyn, som der måske ikke blev brugt så meget energi på endnu.

Morten: Okay. Og det, for jeg bliver faktisk lidt nysgerrig, fordi du siger, du er restaureringsarkitekt. Det har jeg aldrig hørt før, det begreb. Hvad indebærer det egentlig?

Nanna: Jamen, det indebærer jo, at mit speciale er i restaurering af gamle bygninger, kan man sige, eller sådan eksisterende. Det er både transformation af bygninger, men også restaurering af nogle fredede bygninger og så videre. Så det, man kan sige, at det jeg ligesom har som udgangspunkt, det er jo de gamle håndværksteknikker, og hvordan man bruger maling, der ikke er baseret på plastik. Det er sådan den oprindelige måde at bygge på.

Morten: Måske gamle dyder, er det det ord, vi kan kalde det lidt?

Nanna: Ja, præcis, på en måde.

Morten: Men er det det, som Verna egentlig arbejder med? Handler det omkring, nu taler du om de små landsbyer, de lidt ældre huse. Er det det, som der er fokus ved jer?

Nanna: Jamen i hvert fald til dels. Altså det er noget, vi bruger som inspiration også til nybyggeri, altså at man godt kan være lidt tilbageskuende i de materialer og byggeteknikker, man bruger selv i et nybyggeri. Og at naturlige materialer sagtens kan inkorporeres i noget, der er moderne.

Materialer, bæredygtighed og nye byggemetoder

Morten: Så nu bliver jeg, hvis man sådan skal gøre det her super konkret, for når du siger det, så lyder det jo fornuftigt, og det lyder rigtigt, det lyder også på nogle af de værdier, vi har talt lidt om her i Drømmevillaen. Men hvis du skal gøre det sådan super konkret, hvad er det så, man ikke må, og hvad er det, man skal bevæge sig over imod? Eller hvad er det, man ikke bør gøre, og hvad er det, man skal bevæge sig over imod? Kan du sætte ord på det?

Nanna: Jamen, altså malingen, det var en del af det. Flere eksempler på det? Ja, altså jeg tror, det handler jo om, at den verden, vi lever i nu, der er det ligesom stål og glas og materialer, der bruger ekstremt meget energi på at blive fremstillet. Det er jo noget af det, vi skal prøve at udfase så meget, som vi kan. Og den måde, man byggede på tilbage i tiden, der var det jo slet ikke tilgængeligt, kan man sige. Så der er jo mange af de teknikker, både i form af isolering og konstruktion, som var noget, man kunne finde her i landet, og som regel kunne man gå ud og fælde noget af sin, altså der var ler her, og der var træ, og så er det meget det, man har bygget med. Og det er ikke fordi, vi skal 100% tilbage til det, men tanken om at bruge det, man har tæt på sig, som ikke skal fragtes langt, eller at der skal bruges en masse energi på at smelte noget til et eller andet, der måske godt kan lade sig gøre at lave af træfiberisolering eller hamp. Der er jo en masse forskellige plantematerialer, man kan bruge på fuldstændig samme måde som noget, der er meget mere energikrævende. Sådan nogle tanker gør vi os meget i byggeri og prøver at følge med i, hvad der sker i form af nye materialer, som går i den retning, men det kræver meget af os, fordi vi skal jo sælge de produkter og kunne forklare, hvad det handler om, og hvorfor de lige så godt kan bruges som det, man kan gå ned og købe i byggemarkedet.

Morten: Er folk lydhøre over for det? Kommer de til jer, fordi de vil have den løsning, eller er det noget, I skal prøve at sælge ind undervejs i projektet?

Nanna: Nej, det synes jeg. Altså jeg synes generelt, vi møder en nysgerrighed og også meget en bevidsthed om, at det er den vej, det går. Så jeg synes egentlig ikke, at det er noget, vi skal presse igennem, men vi skal jo vide, hvad det er, for at kunne stå indenfor det, kan man sige. Men det er helt klart noget, vi mærker, at folk er ekstremt klar på, at det skal være noget andet.

Morten: Ja. Ja, men det kan jeg godt forstå. Jeg tror faktisk også, vi satte sådan tre dogmer op for vores nybyggeri. Vi sagde, det skulle være stilfuldt. Det kan man selvfølgelig sige, det kan godt være subjektivt. Så sagde vi, det skulle være innovativt, med lige så meget for at få noget intelligent styring ind i hjemmet. Og så sagde vi, det skulle være bæredygtigt. Men jeg må faktisk sige, det der med at lave et bæredygtigt byggeri, det er faktisk noget af det, der har udfordret os allermest, og noget af det, som vi har lært allermindst om her, fordi vi vidste ikke, det var noget, man kunne bruge, de her nye former for materialer og så videre. Så det har bestemt udfordret os, og det har været svært for os faktisk at finde den rådgivning inden for det her område, som vi godt kunne tænke os at finde.

Nanna: Ja, jamen det forstår jeg godt. Vi synes også, det er svært. Altså det er ikke fordi, det er noget, vi bare har. Vi er også fire forholdsvis unge arkitekter, så vi vil også gerne prøve at være lidt noget andet og gøre nogle andre ting end de mere rutinerede på markedet, fordi vi er nødt til ligesom at skille os lidt ud. Men det kræver jo ligesom at følge med, og kræver at finde ud af, hvordan man bruger det, og også bare at få... den grund arbejder vi også meget tæt sammen med håndværkere, fordi man kan ikke bare... der er mange håndværkere, der bliver lidt skræmte, kan man sige, af, at der står, at der skal bruges træfiberisolering. Det er måske ikke den værste af dem, men det er jo stadig nye materialer i byggebranchen på en måde.

Morten: Jo, jo, det er jo lige nøjagtig det.

Nanna: Så det kræver en forklaring, og det kræver en forståelse for, hvordan det skal sammensættes, og hvordan en konstruktion skal bygges op og så videre.

At bygge med stedet i tankerne

Morten: Jeg har sådan en lille smule på fornemmelsen, jeg ved det faktisk ikke, men jeg har en lille smule på fornemmelsen, der er et eller andet, der er gemt i jeres firmanavn Verna i forhold til det her.

Nanna: Jamen det er jo på en måde meget godt kogt sammen af det hele. Altså Verna, det er sådan en forkortelse for det, man kalder vernakulær arkitektur, som er den arkitektur, som er formet uden arkitekter faktisk, for nu ikke skal have løgn. Men det er sådan et begreb for arkitektur, der er opstået ud fra vejrforhold og de materialer, der har været i nærheden. Altså det er for eksempel husene ovre ved Vestkysten, hvor man har bygget store tage, som er vendt ret mod vinden, så vinden ligesom kunne komme forbi, når det blæser meget. Og det er jo sådan set også lerhytter i Afrika. Altså det der med, at man har bygget op af det, man har haft ved hånden, kan man sige, udformet, så det giver bedst mening i forhold til vind- og vejrforhold. Så det er ligesom en tanke, der er grundlæggende for vores firmas filosofi, kan man sige, at bygge med, hvad der er i nærheden, og ligesom forme ud fra det byggeri, der står i det lokalområde, vi arbejder i. Så det ligesom passer ind og ikke bliver noget fremmed.

Morten: Ja. Og det der, det leder sådan set meget godt ind til den samtale eller den overskrift, vi jo egentlig har talt om, at vi skulle tale om i dag, det her med at lade et hus blive inspireret af de omgivelser, som man bor i, ikke?

Nanna: Ja.

Morten: Kan du sætte lidt flere ord på det? Altså, hvad betyder det for dig, at det passer ind i omgivelserne for eksempel?

Nanna: Jamen det betyder jo, at det bliver et hus, der grundlæggende også får lov til at stå længere, fordi det ikke bliver et fremmed element. For os handler det meget om at registrere, inden vi går i gang med at tegne noget som helst. Så er det både noget med at registrere det landskab, der er på grunden og i omgivelserne. Er det bakket, eller er det fladt, eller er der mange store træer, man har lyst til at bevare? Er der nogle udkig, man gerne vil fokusere på? Og derudover så er det også bygningskulturen, der er på stedet. Er det et område, hvor der er nogle husmandssteder med sadeltag og røde tegl, eller bygger man i sten, eller bygger man i træ? Det der med ligesom at få noget historie med ind i, hvorfor et hus ser ud, som det ser ud. Og i virkeligheden lave nogle benspænd for sig selv, kan man også sige, for at det ikke bare bliver... men det der med, at der ligesom er en fortælling om, hvorfor et hus ser ud, som det ser ud. For det har der altid været. Så det der med at bruge det benspænd, når man så også bygger, det gør, at et hus kommer til at føles mere naturligt og føles som noget, der har sin plads, hvor det bliver placeret.

Morten: Ja. Er der ikke nogen, kan man ikke sige, et modstykke til det her, det ville være, at det er godt med noget diversitet, det er godt med noget forskellighed, det skal ikke være så kompliceret, det skal ikke være styret af lokalplanerne, men at det godt må være noget forskellighed i det. Er det ikke et modstykke til det, du siger?

Nanna: Jo, men man kan sige, vi kommer jo aldrig... det er jo ikke fordi, vi har lyst til at bygge noget, der er en fuldstændig kopi af et husmandssted, der er bygget i 1910, der måske står på nabogrunden. Det er ikke det, vi ligesom er ude i. Det er bare at tage nogle elementer og nogle former eller noget, for at fiske et eller andet ud af det. Men selvfølgelig skal det være, hvis det er et nybyggeri, så skal det jo leve op til alle de krav og det liv, der skal leves af den familie eller hvem det nu er, der skal bygge. Så det vil jo aldrig komme til at blive det samme, men der er bare noget fint i at passe ind i stedet for at skille sig for meget ud. Det vil altid gøre det, fordi det er noget andet, og selvfølgelig må man have nogle lidt større vinduespartier nogle steder, og det skal heller ikke være en kopi af noget, der findes, men en nyfortolkning af det, kan man sige.

Eksempler fra havne, æbleplantage og kystlandskab

Morten: Kan du give nogle eksempler på, og det er måske lidt farligt, og du må gerne sige fra her, men kan du give nogle eksempler på noget dansk byggeri, som du ikke synes, der er passet ind? Altså hvor man ikke har været tro imod det her princip?

Nanna: Jamen det er der jo selvfølgelig meget af rundt omkring, men jeg tror, meget af det er sådan en... det har jo aldrig været kutyme at lave store glasbyggerier af beton ned til en havn for eksempel. Det er der jo i alle danske havne, og det er jo sådan noget, der skærer lidt i øjet, at man ikke har givet plads til noget lidt mindre byggeri ved vandet i byerne for eksempel. Altså som så også ville være noget, der ville være rarere at bevæge sig rundt omkring, fordi det har også noget med vindforhold, der bliver meget voldsomme med sådan nogle høje betonbyggerier og sådan nogle ting. Det kunne måske være et eksempel på noget, jeg synes er lidt ærgerligt, der ikke er blevet gjort plads til.

Morten: Ja, det kan man jo også se, eller det er i hvert fald noget af det, man taler om. Nu kommer jeg fra Aalborg. Det kan folk godt høre på. Så vi har jo også en havn hernede, hvor man faktisk har åbnet op for havnefronten. Selvfølgelig er der meget betonbyggeri rundt omkring, men man har også åbnet op for det ungdoms... Ja, så det er jo noget af det der, hvor man siger, der er faktisk liv, der er faktisk plads, der er faktisk liv nede på havnen, fordi man ikke bare har sat en masse boliger op. Men selvfølgelig er der også meget betonbyggeri, så god pointe. Men prøv at høre, hvad så der, hvor det er lykkedes? Hvis vi tager den positive side af det, kan du ikke give et eksempel på et projekt, du for eksempel har arbejdet på, hvor det her virkelig har... hvor alle ting er gået op i en højere enhed?

Nanna: Jo, men altså jeg vil sige, det er jo meget de steder, hvor vi ligesom har fået lov til også at bruge de her benspænd. Vi har et byggeri også her på Fyn, hvor placeringen var en gammel æbleplantage. Så der var ligesom nogle bygninger, nogle gamle produktionsbygninger, der stadig stod på grunden. Men så ville de ligesom gerne have et hus, der kunne passe ind i den kontekst. Og der var det noget med at bruge flere dage på grunden og finde ud af, hvordan man ligesom kunne lægge sig ind og lave sådan et lidt klyngebyggeri i samklang med de eksisterende bygninger. Der var æblehave og et par små bygninger. Og de bygninger, der lå i området omkring, det var nogle lidt klassiske husmandssteder, men det var meget bakket fynsk landskab og store skove og rigtig, rigtig fint. Men der blev løsningen ligesom noget, der har lidt samme form som et klassisk husmandssted, med skrå vægge på førstesalen og en rektangulær stueplan. Og hvor man så ligesom dannede nogle gårdrum i sammenspil med de eksisterende bygninger og lavede nogle fine uderum ud af ligesom at lægge sig op ad de små bygninger, der var omkring. Men et rødt sadeltag og en hvidkalket husmur, men jo så komponeret efter, hvad den familie havde behov for indvendigt, så med nye faciliteter der. Men der var der også noget med, at der er sådan et stort rum i stueplanen, som så ligesom kunne, ved at følge det lidt bakkede landskab, grunden ligger på, at der gav det mening ligesom at lave et trin ned til stuen i det der store rum for at adskille de to rum lidt ad, så man faktisk får følelsen af, at stuen er et rum for sig selv, selvom den ligger i forbindelse med køkkenalrum. Så det er sådan en måde både at arbejde med landskabet, men også med de bygninger, der var i forvejen.

Morten: Jeg er nysgerrig på, om det her var en opgave, som en bygherre havde stillet jer, eller om det var noget, som I ligesom bragte med ind i projektet, eller hvordan det var?

Nanna: Jamen jeg tror, det var sådan et samarbejde omkring, hvordan det ligesom kunne løses bedst, og sådan er det jo altid. Altså jeg tror, vi går jo meget op i at lære folk at kende, som vi skal arbejde for, og finde ud af præcis, hvad det er, de har brug for. Hvad er det for nogle typer rum, I har brug for, hvor mange værelser selvfølgelig, og sådan nogle ting, men også bare bruger I meget uderummene, eller hvordan kommer I til at leve her? Og ligesom få lagt et godt grundlag for, hvordan man får komponeret noget, der passer præcis til deres hverdag. Altså jeg tror, det vi... ja, det er måske også en ting, vi arbejder meget med. For os handler det mere om at lave hverdagsarkitektur og noget, der rent praktisk fungerer, end det handler om at lave noget, der er stort og prangende. Det er ikke pragarkitektur, vi har lyst til at lave. Det er noget, der er godt og gedigent og fungerer for en hverdag.

Morten: Jo. Fedt. Har du andre eksempler? Nu var der æblehuset her, eller æblegrunden her, har du andre eksempler på, hvor det her, altså hvor I virkelig har bygget, hvor I er blevet inspireret af omgivelser eller den historie, der er i et hus?

Nanna: Ja, altså måske et andet eksempel nede i det sydfynske øhav, der har vi lavet et hus, som ligger helt ud til et sund. Så det er sådan en grund, der er meget kuperet, men hvor den ligger lige ned til vandet. Og der var en del små fiskerhuse omkring. Så der endte vi med at lave sådan en samling af fire voluminer, kan man sige, som dannede et gårdrum, fordi det blæste ret meget. Så det der med ligesom at få skabt nogle rum, hvor man kunne være udenfor uden at blive blæst væk, men stadig have en forbindelse til vandet, det blev ret essentielt der. Så grunden var ikke så stor, og det var meget med at få plads til de funktioner, de gerne ville have, og få skabt læ. Det var i virkeligheden et ret stort tema for det byggeri. Det var at skabe læ, men jo stadig have udsigten til... der var en virkelig fantastisk udsigt, der var et stort gammelt træ, der ligesom indrammer det på en måde, og sådan nogle ting. Så det er jo meget det der med at få skabt læ, men stadig have forbindelsen til vandet selvfølgelig.

Morten: Det ser... samtidig med du fortæller her, så gik jeg faktisk lige ind på jeres hjemmeside og ser projektet derinde. Det ser fuldstændig fantastisk ud. Og den der udsigt inde fra den stue, den er... ja, hvem ville ikke kunne lide at bo der, kan man sige.

Regler, inspiration og egne erfaringer

Morten: Det her, det er jo så nogle specifikke ting, som vi taler om. Det er jo sådan to projekter, æblehuset og så den her udsigt med i det sydfynske øhav. Hvis man taler lidt mere generelt om det, kan man så sætte nogle regler op for, hvad man kan gøre, hvis man prøver at komme ind i omgivelserne, og hvornår man egentlig bare kan gøre, hvad man vil? Kan du give nogle ideer eller nogle tanker til, hvordan man kan gøre det?

Nanna: Hvis man vil lave noget rigtig godt, så kan man jo aldrig rigtig bare gøre, som man vil, på en eller anden måde. Altså det handler jo meget om at sætte sig ind i, hvad det er for nogle spilleregler, der er for den grund, man har, eller for de eksisterende bygninger, man har. Altså det er noget med ligesom at forstå, hvordan det er bygget op, og forstå, hvordan ens grund er komponeret. Og sådan noget med at finde de gode udsigtspunkter, som ikke nødvendigvis er en havudsigt, men det kan også være, at der skal være et vindue, der indrammer et meget fint gammelt træ i haven. Så det kan lige så godt være det, man kan se på fra en stue eller fra et rum. Så det er det der med at finde det særlige ved det sted, man har fundet, sådan så man får det optimale ud af det. Så man ligesom får udnyttet sin grund, og det ikke kun handler om husets indre, men lige så meget er, hvad man ser ud på. For det betyder jo meget, hvad man står op til og kigger ud på. Så det er det der med ligesom at dvæle ved landskabet og det, man har på sin grund, tror jeg.

Morten: Ja. Jamen jeg tror, det resonerer ved mig i hvert fald, også i forhold til... jeg sidder og tænker i forhold til vores byggeproces her. Så dem, der har fulgt med i podcast, vi har jo fortalt den her historie flere gange, men vi var jo meget inspirerede af Utzons hus oppe i Hellebæk. Men den grund, vi har, der giver det mening at bygge i to etager, fordi når man kommer op på førstesal, så får man udsigten med både ud over byen den ene vej og ud over engene den anden vej. De to ting, det kan bare ikke lade sig gøre i et og samme byggeri. Det der med at lade sig inspirere af Utzons villa med de lange lige linjer og så bygge op i to etager, sætte to klodser ovenpå hinanden, de to ting, det ender bare med at se forkert ud. Så det endte jo med, at vi måtte gå på kompromis med det der med Utzon og være inspiration. Der er taget delelementer fra det ind i vores byggeri. Men der lærte vi i hvert fald undervejs at tage hensyn til det og at holde sig til grunden, og det kunne vi nok have kommet hurtigere i mål med, hvis vi var skarpe på, at vi ikke kunne både få i pose og i sæk, hvad det angik i hvert fald.

Nanna: Jamen det er jo bare... men det er jo fint at sætte nogle dogmer op for sig selv, fordi jeg tror, det er det der med også bare at dvæle ved, at processen ikke nødvendigvis skal overstås på kort tid. Altså nogle gange så tager det bare noget tid at finde ud af, hvordan man får det optimale ud af det sted, man har.

Morten: Det gør det. Det gør det. Hvor finder du egentlig inspiration henne, når du skal hjælpe en bygherre med det her? Vi har talt lidt om det, altså du finder inspiration som arkitekt, eller hvad er det, du tager hensyn til? Vi har talt lidt om landskab, vi har talt lidt om historier, udsigten har vi også nævnt. Er der andre ting, som du kigger på som arkitekt, når du skal prøve at hjælpe en bygherre med det her?

Nanna: Ja. Jamen altså det er jo mange forskellige ting. Men jeg vil sige, sådan som en lidt... jeg synes også, det kan være en stor inspiration at tage på Frilandsmuseet. Altså nu, jeg ved godt, jeg er jo også restaureringsarkitekt, så det ligger også lidt i min baggrund, men det der med at tage på den fynske landsby eller Frilandsmuseet og se på, hvordan man har bygget tidligere og finde inspiration i, hvordan man har lavet nogle særlige træsamlinger eller farvekombinationer. Altså det kan godt være en inspiration til, hvordan man så kan få det omdannet til noget, man kan bruge i et nutidigt byggeri.

Morten: Kan du komme... altså du siger med træsamlinger og så ind på museet. Hvad er det, du ser, når du så kommer derind?

Nanna: Jamen det er jo selvfølgelig også en fascination af, at der jo også er nogle ting, der på en måde har kunnet lade sig gøre dengang, som man bare for det første er blevet glemt, men som også... dengang, der var det jo, det der ikke kostede noget, det var tid. Så de havde tid til at bearbejde materialer på et helt andet plan, end vi har i dag. Og selvfølgelig kommer vi ikke tilbage til det, men det der med ligesom at lære nogle tricks på en eller anden måde til, hvordan man kan lave noget, et forholdsvis simpelt materiale, få det til at stråle i et byggeri. Og at give lov til, at konstruktionen måske også er synlig og er nærmest et ornament i sig selv. Sådan nogle ting synes jeg kan være rigtig fine. Og så det der med at bruge farver. Det har de jo været gode til tidligere. Altså at bruge de naturlige pigmenter og de farvetoner, der ligesom kommer ud af det, som bare fungerer rigtig godt i samspil. Så det er sådan nogle ting, der kan være noget, der kan bruges på en ny måde i byggeri, synes jeg.

Morten: Ja, okay. Okay. Jeg er nysgerrig på, hvad du selv bor i, hvis jeg må spørge om det, Nanna.

Nanna: Jamen jeg bor på landet på Fyn i et husmandssted, som er fra 1920, som vi sådan er... det var et dødsbo, så vi er løbende i gang med at sætte det i stand.

Morten: Okay.

Nanna: Det er sådan, ydre vægge og tag, det fungerer rigtig godt, og så har vi ligesom måttet... så var der ikke så meget. Så vi skal igennem det hele.

Morten: Ja, okay.

Nanna: Ja. Men man kan sige, landskabet her, det er jo også sådan rigtig klassisk fynsk bakket landskab. Vi har to hektar med en stor eng ned til en skov og sådan nogle ting. Så det har også mest været landskabet, det var mere landskabet og grunden, vi faldt for, store gamle træer og sådan noget, end det var huset. Men det er ligesom en proces, kan man sige. Vi når at bo her rigtig længe, inden det bliver færdigt i hvert fald.

Morten: Ja, ja, lige nøjagtig. Hvad var det for nogle... altså da du kom derud, var det så omgivelserne, eller var det huset, eller hvad var det, I talte om i familien?

Nanna: Jamen det var helt klart omgivelserne faktisk. Altså jeg tror også, det er jo en anden ting, vi talte rigtig meget om, da vi ledte efter et sted at bo, at det man ligesom ikke kan lave om på, det er jo grunden. Og de store træer, og hvordan landskabet er her. Og hvad det ligger tæt på, om det ligesom er en stor vej, eller om det er skov. Så kan man sige, så huset, det kan man jo så ligesom lave om efterhånden. Og det tror jeg, det endte med at være et ret godt benspænd for os, når vi var ude og se på forskellige huse og gårde og så videre, at huset, det kan man lave om på, men det, det er placeret på, altså grunden med landskabet, det er jo ikke noget, man laver om. Så det skal gerne være sådan, som man gerne vil have det, eller det man kan se sig selv i.

Outro

Morten: Det er lige nøjagtig. Lige nøjagtig. Super inspirerende, synes jeg. Det har været en fornøjelse at have dig herinde i studiet i Drømmevillaen. Hvis du skulle her til slut give et godt råd til nybyggere, til bygherrer, som skal i gang med enten at bygge nyt eller er i gang med at renovere, hvad skal det være?

Nanna: Jamen det er nok det, at på en måde lige som vi har nævnt omkring, altså det er en god idé at bo, hvis man kan, bo et stykke tid i det hus, der findes på grunden, eller opholde sig meget på det sted, man gerne vil bygge eller renovere. Fordi det tager noget tid at finde ud af, hvor den gode plet til morgenkaffen er, og hvor det gode udsigtspunkt er, og hvordan huset skal vendes og orienteres i forhold til solen og sådan nogle ting. Og hvor de store træer er, man gerne vil bevare, som måske skal have en særlig plads på grunden og så videre. Så det der med ligesom at bruge noget tid der, hvor man kommer til at bruge rigtig mange år forhåbentlig, og få gjort det rigtigt i første omgang. Det tror jeg helt sikkert, jeg vil anbefale. Hvis det ikke lader sig gøre, så brug så meget tid som muligt der, hvor du skal til at bygge.

Morten: Ja. Og jeg kan bare stemme i, og det er også et af de gode råd, vi giver til andre, det er, vi har jo selv boet her i fire et halvt år. Vi har oplevet, hvordan solen er, hvordan den bevæger sig hen over de forskellige årstider, og har kunnet indrette vores hus efter det. Så ja, fuld opbakning til de gode råd her. Nanna, hvis man skal følge dig eller læse mere om det, I laver, hvad skal man gøre det henne?

Nanna: Jamen det kan man både... man kan gøre det på vores hjemmeside, den hedder verna.dk. Og så har vi også Instagram, det er verna.arkitektur. Og så er vi også på LinkedIn, og selvfølgelig inde på Danske Boligarkitekter også, hvor jeg er, Nanna Klej. Ja, der kan man se lidt om vores projekter, og hvad vi ellers går og roder med.

Morten: Der vil jeg være en anbefaling her til vores lyttere til at gå ind og kigge nogle af de billeder. God inspiration. Jeg synes, det så mega fedt ud, det der nede i det sydfynske. Så igen, tak fordi du stillede op til det her.

Nanna: Jamen, selv tak. Det har været en fornøjelse.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele? Så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.