Drivhus, udestue eller orangeri?

Intro: Velkommen og mødet med VICA

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. Vi har efterhånden hørt det en del gange i podcasten, det her med, at ude og inde skal smelte sammen. Og jeg forestiller mig, at det mest ultimative, det må være, når man får et orangeri eller en udestue, fordi så kan man virkelig få haven ind. Derfor har jeg budt velkommen til Thomas fra VICA. Thomas, velkommen i Drømmevillaen.

Thomas: Tak, skal du have.

Morten: For i sidste uge var jeg på besøg i et af jeres showrooms her i Aalborg og mødte en af dine kollegaer. Og oplevede faktisk første gang sådan et rigtigt orangeri, tror jeg, det var, I havde ude i showroom. Så jeg har glædet mig rigtig meget til at få dig ind i samtalen her i dag og få en større forståelse af, hvad der egentlig skal til, og hvad det egentlig er. Så Thomas, velkommen til. Hvem er du?

Thomas: Tak. Jamen tak, fordi I vil have mig med, Morten. Jeg hedder Thomas Larsen, og jeg arbejder som projektchef i VICA Danmark. Jeg har personligt været ansat i VICA siden 2017, og forinden det har jeg været seks år i det tidligere Pavillon Danmark, som VICA så overtog her i 2018. Man kan sige, de 13 år, jeg har været i branchen, der har jeg egentlig beskæftiget mig både med den private sektor, og har så siden 2021 sammen med en kollega opstartet og haft ansvaret for vores erhvervsafdeling og B2B-kunder.

Thomas: Og man kan sige, da jeg startede helt tilbage her i 2011, der var det faktisk som montør. Jeg er tømreruddannet, og ved ligesom at have haft alle vores forskellige produkter her mellem hænderne i en del år lærte jeg jo virkelig, hvilke faldgruber der er, men også produkterne rigtig godt at kende. Og så efter et par år som montør her blev jeg ansat som byggeleder, og senere har jeg så haft ansvaret for hele montageafdelingen faktisk i hele butikken her.

Morten: Ja, okay.

Thomas: Og så de sidste tre år her, som sagt, har jeg beskæftiget mig med at rådgive og lede de lidt større projekter inden for vores erhvervssegment. Og det er jo, man kan sige, sådan et byggeri her, om det er ud til en offentlig instans, til et plejecenter eller til en restaurant, eller om det er ud til et boligbyggeri, eller om det er ud til en privat kunde, der kan man sige, de processer, der er i det, er jo meget forskellige i forhold til, hvordan det skal håndteres.

Morten: Det er klart, ja. Det er klart.

Thomas: Og vi lever jo i en tid nu også, hvor man fokuserer ekstremt meget på både dokumentation. Hvis du bygger noget til et plejecenter for eksempel, så er det jo ekstremt vigtigt, at vi kan dokumentere, at de ting, vi bygger, også kan holde til den gældende lovgivning, der nu engang er. Så det er selvfølgelig lidt det, jeg beskæftiger mig allermest med i min dagligdag i dag.

Morten: Okay. Jeg tænker, med en mand, der har været så lang tid i gamet som dig, så må du have oplevet nogle af de fedeste projekter, som I har lavet. Nogle af dem, hvor man går og taler om dem nede i kantinen. Hvilke projekter står klarest for dig?

Thomas: Jamen, det gør de jo. Alle projekter er jo selvfølgelig fede, men igen, som du selv nævner, så er nogen jo mere komplekse end andre, og der er nogen, man husker bedre end andre projekter. Jeg synes jo, det er superfedt, det her med, hvor vi får mulighed for at sætte vores præg arkitektonisk på de her glasbygninger her. Blandt andet, når vi har bygget nogen på eksempelvis et stort gods eller et eller andet, eller vi har bygget 54 ens glasbygninger til et rundt byggeri i Middelfart for eksempel. Det er jo sådan nogle projekter, som vi kan huske, hvor vi virkelig samarbejder tæt med arkitekten og får skabt den her bedste løsning her.

Trends og VICA’s historie

Morten: Ja. Fedt. Er der mode inden for det?

Thomas: Ja, det er der, ja.

Morten: Så hvad er mode, hvad er trenden lige nu? Hvad er det, som folk synes, der er fedt lige nu?

Thomas: Jamen altså, trenden i det er jo, hvis vi kigger på det private marked, så er det jo det her med at skabe det her rum her, som man bare som familie har lyst til at være i. Det er jo det her rum her, hvor man ligesom siger, det er der, du kobler af fra den travle hverdag, og bare nyder roen og naturen, uanset hvordan vejret arter sig.

Morten: Ja.

Thomas: Og igen, det her rum her, den trend, der er, det er jo bare at skabe den der femte årstid, fordi vi lever jo bare i et klima i Danmark, hvor vi ikke rigtig ved, om det regner om mandagen, og så har vi 28 grader om tirsdagen. Det er det der med ligesom at skabe det der udeliv året rundt. Og det er jo ligesom det, trenden fokuserer på i det private marked i hvert fald.

Morten: Ja. Er det noget, der er kommet, altså, er det en covid-ting, eller er det noget, der er kommet før det, eller hvordan er det? Jeg tænker da, det også kunne have påvirket det.

Thomas: Jamen, det har det. Man kan sige, covid-19, det var jo, de restriktioner, der ligesom kom sig af covid-19, gjorde jo, at man ikke kunne rejse, som planlagt, som vi var vant til. Og i stedet valgte vi jo alle sammen faktisk at bruge penge på forbedringer i hjemmet, specielt i haven. Og med mere tid derhjemme fik man jo den der, hvad skal man, man kan jo kalde det en staycation i stedet for en vacation, hvor havearbejde og anlægning af terrasser og etablering af orangerier blev mere og mere populært, end det allerede var i forvejen.

Morten: Ja.

Thomas: For mange blev haven jo lidt det der fristed, hvor man ligesom kunne slappe af, og det hjalp til, at man under nedlukningen måske syntes, at det var mere behageligt at være hjemme, når man gjorde nogle ekstra tiltag ude i haven. Så man kan sige, vi oplevede faktisk, at efterspørgslen på netop glasbygningerne steg jo i takt med, at folk brugte mere tid hjemme, og de brugte mere tid ude i haven. Og jeg tror faktisk, det gik op for mange, og også inklusive mig selv, at ferie hjemme kan jo noget helt specielt. Men igen, så er den danske sommer jo, som jeg fortalte, forholdsvis ustabil, og der kommer en glasbygning virkelig til sin ret.

Morten: Ja, lige præcis. Prøv at høre, vi har hørt lidt om din baggrund. Jeg synes faktisk også lige, vi skal have VICA’s historie. Hvad er det for en virksomhed egentlig?

Thomas: Jamen, hvis jeg skal starte den helt fra den spæde start, så er virksomheden VICA jo faktisk grundlagt i 2004 af to jyske tømrersvende, som så den her niche inden for glasbygninger, som måske er et lidt anderledes alternativ til de der traditionelle tilbygninger, som man ellers kender til, med et fast tagpaptag, hvor man så sætter nogle glaspartier i siden. VICA har jo så siden 2004 specialiseret sig i ligesom at skræddersy de her æstetiske glasbygninger til både det private og, som jeg fortalte om, det erhvervsrelaterede marked.

Thomas: Siden vi startede i 2004 har vi jo i dag tre lokationer fordelt rundt i landet. Vores hovedkontor er i Kolding, på cirka 2800 kvadratmeter indendørs showroom, hvor vi har cirka 45 forskellige modeller udstillet, både isolerede, uisolerede, orangerier, pergolaer, overdækninger, you name it, glasinddækninger. Dernæst har vi også vores afdeling i Køge med cirka samme antal kvadratmeter som i Kolding.

Morten: Okay.

Thomas: Og så den, som du lige for nylig har besøgt her, hvor du mødte min kollega, så har vi åbnet et nyt showroom i Aalborg. Aalborg-showroomet er så lidt mindre end vores lokationer i Køge og Kolding, men vi føler virkelig, at det er blevet godt taget imod deroppe også, fordi der har været langt for nordjyderne at køre ned til Kolding for at se. Og igen, så er vi mennesker jo sådan, at når man bruger penge på en investering, som koster en del penge, så vil man også gerne lige have lov til at se, hvad det egentlig er, man køber, inden man lige skriver under på kontrakten der.

Drivhus, orangeri og udestue forklaret

Morten: Ja ja. Altså jeg synes i hvert fald, når man kom ud til jer, at man fik sådan en god fornemmelse af, hvad produktet egentlig var. Med de forskellige modeller og sådan noget. Så selvom det var mindre, får man en idé om, hvad et glasbyggeri egentlig er. Og det leder mig jo egentlig hen til det spørgsmål: Hvad er det egentlig for en størrelse? Kan du prøve at sætte ord på det, fordi kært barn har mange navne her?

Thomas: Jamen, det har det. Og det er jo igen, som du siger, vi har jo en masse forskellige begreber inden for det samme her, og jeg kan godt lige prøve at sætte lidt ord på, hvad forskellen først og fremmest er på et drivhus og et orangeri. Det er jo sådan to ting, hvor man tit sidder og siger, jamen, kært barn har mange navne, men det er jo bare det samme. Men hvis man sådan skal kigge mere basic på det, så kan man sige, et drivhus bruges jo egentlig hovedsageligt til at dyrke planter. Og de planter vil man jo gerne dyrke lidt under nogle kontrollerede forhold, så man kan forlænge vækstsæsonen.

Thomas: Det er jo igen også lidt normalt de der planter, som vi planter ude i haven, de kan måske ikke overleve i det lokale klima, og det er jo derfor, man bygger sig et drivhus. Drivhuset er jo oftest i hvert fald lidt mere simpelt og funktionelt i design med enkeltlags glas, som blandt andet også kan variere ret meget i størrelse, både fra små hobbydrivhuse, men også til de her helt store kommercielle drivhuse. Fokus på brugen i et drivhus er jo nok mest produktion til grøntsager, frugter og blomster, og der er måske lidt mindre fokus på æstetik og ophold i et drivhus.

Morten: Ja.

Thomas: Hvorimod et orangeri, det er jo også en type drivhus, som egentlig oprindeligt for mange år tilbage blev brugt til ligesom at beskytte citrusfrugter og planter om vinteren, som ikke kunne overleve i det her lokale klima her.

Morten: Yes.

Thomas: Men over tid er orangerier jo også blevet meget mere dekorative, og de bruges jo stadig selvfølgelig til at dyrke planter, men de bruges også mere og mere som det her elegante opholdsrum. Orangerier er jo også desuden oftest større og mere solide end drivhuse er, med kraftigere profiler og et mere dekorativt design. Mange forbinder jo faktisk også orangerier med den her murede brystning, altså sådan en murstensvæg måske 75 centimeter op under glasprofilerne, eller i sten, eller hvad man nu bygger det i, hvilket giver det der lidt mere klassiske, victorianske og måske mere herskabelige udseende, end et drivhus faktisk har.

Morten: Okay. Altså det at man har den brystning, det er en dekoration. Det har ikke noget formål, eller hvordan?

Thomas: Nej, det har det ikke. Jo, det har det selvfølgelig, altså det giver jo selvfølgelig noget i forhold til varmetab og så videre også, men igen, så giver det jo bare en helt anden udsmykning til orangeriet. Det løfter bare huset på en helt anden måde, end hvis man har glas hele vejen ned til soklen.

Morten: Okay.

Thomas: Og derudover kan man også sige, at orangerier kan produceres med enkeltlags glas, men ellers produceres de faktisk oftest også med to- eller trelags termoruder i.

Morten: Okay.

Thomas: Så hvis man helt basic skal korte det ned, så er et drivhus nok mere det der praktiske og produktionsorienterede rum, man gerne vil have til sine grøntsager, mens orangerier måske kombinerer den der funktionalitet med komfort og så det her opholdsrum her.

Morten: Ja, det er en fin nok idé. Hvad er så forskellen på en udestue og et orangeri?

Thomas: Ja. Jamen igen, en udestue, den her hos VICA, der betegner vi det jo som det her rum her, der er bygget i forlængelse af huset. Altså hvor du har direkte udgang fra din eksisterende bolig.

Morten: Okay.

Thomas: Og det fungerer jo simpelthen som overgang imellem et indendørs og et udendørs rum. Udestuer er jo typisk lavet også med store glaspartier, som giver en masse naturligt lys og en god udsigt til haven. Og hos os i VICA her er rammerne lavet af aluminium eller PVC, alt afhængig af stil og budget.

Morten: Ja.

Thomas: Så en udestue bruges som et rent opholdsrum året rundt, hvor man kan nyde følelsen af at være tæt på naturen, og mange bruger jo udestuen som det her ekstra rum, en ekstra stue eller spisestue eller noget, som er tillagt til selve husets byggeri. Og der er også rigtig mange, som vælger at sige, jamen, når de så bygger det her, så er det klart også vigtigt, at man sørger for at få den rigtige varmekilde ind, så man netop kan bruge den hele året, altså i form af enten en varmepumpe eller en muret pejs eller en brændeovn eller hvad man nu sætter ind der.

Pavilloner, pergolaer og regler i byggeriet

Morten: Okay, og lige præcis sådan en, den er jeg vokset op med, så jeg kender godt funktionen på det. Der er vel nogle andre ting, som I også laver, fordi hvis man kigger på hjemmesiden, så taler I også om pavilloner og pergolaer og overdækninger?

Thomas: Ja, det gør vi. Pavilloner, det er jo oftest sådan et sted, hvor man ligesom samles, hvor man holder nogle små sammenkomster, og man sidder og slapper af og læser en bog, eller hvad man nu gør. Og pavilloner, ligesom udestuer og orangerier, kan jo også variere i størrelse og design, men pavilloner har jo de her fællestræk, og det er blandt andet, at enten så er taget jo kuppelformet, eller også så går en pavillon jo op i en spids og er meget ottekantet eller tolvkantet, eller hvordan man nu bygger dem.

Thomas: Men faktisk bliver pavilloner egentlig brugt mere og mere også på de her lidt offentlige steder. VICA har faktisk også leveret nogle pavilloner til offentlige steder, hvor det bliver brugt til ceremonier, såsom bryllupper, hvor man bliver viet ude under pavillonen, eller andre festlige begivenheder, hvor det simpelthen fungerer som det her sted, hvor man får taget billederne, og som sådan en arkitektonisk perle i landskabsdesign, om man vil.

Morten: Ja. Okay. Jeg er nysgerrig på en ting, fordi vi har jo i forbindelse med vores eget husbyggeri fået tegnet et hus. Vi er ikke gået i jorden endnu. Og jeg har altid godt kunnet lide tanken om et orangeri. Vores problem, det er, at vi har bygget 30% ud på det hus uden om orangeriet. Så det vil sige, vi makser jo sådan set ud på den bebyggelsesprocent, som vi må have på vores grund her. Hvordan skal jeg navigere i det, Thomas? Har du en god idé til det?

Thomas: Jamen igen, vi kan jo komme og tage en lang snak omkring byggetilladelser og bebyggelsesprocenter og så videre, men min erfaring fortæller mig i hvert fald, at der ikke er meget at gøre, hvis du har makset ud på din bebyggelsesprocent. Sådan er svært at få igennem ved kommunen. Men det, man så kan overveje sådan et sted som dit her, det er måske, hvis du har makset ud, så kan det være, du allerede har tænkt noget eksisterende overdækning ind i form af noget fladtagsløsning for eksempel, hvor du simpelthen bare har overdækningen, men du har ikke lukket den med sider. Og der har du jo ligesom de kvadratmeter med i den bebyggelsesprocent, som du allerede har lagt til byggeriet der.

Thomas: Og for ligesom så at skabe det der orangeri-feeling, man kan få, så har vi jo faktisk også det, der hedder glasinddækninger. Og det er jo enten i form af skydeglas eller i form af foldeglas, men hvor man lukker hele den her eksisterende overdækning med de her glaspaneler. Og dem kan man så trække til og fra, alt afhængig af vind og vejr.

Morten: Ja. Ja, for hvad er det for nogle regler, der gælder for de her byggerier? Altså i forhold til kommunerne? Ja, i forhold til de byggetilladelser, man skal have.

Thomas: Jamen, i forhold til byggetilladelserne der, så skal man jo som regel altid søge omkring at bygge et orangeri. Det er klart, at der er jo forskel på lokationer og så videre, og hvad det ligesom er for et projekt, man skal opføre. Men igen, man skal jo altid sørge for at få tjekket de her lokalplaner. Står der et eller andet i de lokalplaner, som gør, at man ikke kan bygge det? Og ellers så skal man selvfølgelig, som du selv nævner, overholde den her bebyggelsesprocent, og så skal man altid sørge for at holde den afstand, der nu er til skel ind til de pågældende naboer, der er omkring rummet.

Morten: Okay.

Thomas: Men igen, uanset hvad du faktisk bygger, om det er et drivhus, så står der jo egentlig i bygningsreglementet, at så længe du overholder skel og bebyggelsesprocenten og den lokalplan, der nu engang ligger for det pågældende hus, så må du egentlig godt opføre alt under 50 kvadratmeter uden at lave en ansøgning om byggetilladelse, men du skal stadigvæk registrere det på din BBR, sådan så man kan se, der står en bygning på BBR’en.

Morten: Ja.

Thomas: Men ja, det kan være ret omstændigt faktisk at søge de her byggetilladelser her, fordi der er jo en masse ting, man skal vinge af, og der er mange, der måske bliver skræmt halvvejs, inden de er kommet igennem hele det der spørgeskema, som kommunen nu engang stiller.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Jeg har lige et opfølgende spørgsmål på det her. Betyder det, at i forhold til vores eget byggeri, at problemet er byggeprocenten. Men hvordan er jeres erfaringer med, kan man få en dispensation fra kommunen? Hvad rådgiver I mig til, hvis jeg kommer ud i butikken her?

Thomas: Ja, men det kan man godt. Man kan godt få en dispensation til det. Det er klart, det er en længere behandlingsproces, og der er nogle forskellige ting, der skal være overholdt, men man kan godt få en dispensation til det, ja. Det kan man godt.

Morten: Okay. Så det vil sige, I også giver det en chance.

Thomas: Det er 100%, ja. Og det, vi også gør ovre ved VICA, det er jo også at sige, at når vores rådgiver møder dig i eksempelvis vores showroom oppe i Kolding her, så taster han jo din adresse ind på den her rapport her, og så kan han jo faktisk se, hvordan vi kan gøre det, og hvad der er af muligheder for ligesom at søge den her dispensation til at bygge et orangeri.

Faldgruber, proces og kundernes overvejelser

Morten: Ja. Hvis alt så går galt, så kan man tænke i den retning, som du fortalte om, med ligesom at lukke noget eksisterende overdækning med enten skydeglas eller med foldeglas.

Thomas: Ja, lige nøjagtig.

Morten: Tilbage til det der, du begyndte at snakke om, fordi jeg kunne godt tænke mig at vide noget omkring de der faldgruber, der er, og noget omkring leverance, fordi det er jo ikke bare at gå ned og købe et drivhus og skrue det op. Der er jo noget ansøgning, og der er noget forberedende arbejde og så videre. Kan du ikke prøve at tage os med i den rejse og prøve at fortælle de forskellige faldgruber, der kan være, når man overvejer sådan et glasbyggeri?

Thomas: Jo. Godt. Altså igen, hvis man helt overordnet overvejer at bygge et orangeri eller en udestue eller pergola, eller hvad det nu skal være, så det første, man selvfølgelig skal gøre op med sig selv, det er jo også, hvad den primære brug af det skal være. Er det fordi, man kun vil dyrke planterne, eller er det fordi, man vil have et opholdsrum til at forlænge sæsonen, eller vil man simpelthen have det her rum, man kan bruge året rundt?

Thomas: Det, vi nok oftest ser, det er måske det her med, at budget og behov altid skal hænge sammen. Så den vigtigste overvejelse at gøre sig, det er også at sige, hvor mange penge ønsker man faktisk at bruge på det her rum her. Og ud fra det har vi jo også hos os blandt andet mulighed for ligesom at guide kunden i den rigtige retning.

Thomas: Vi gør jo meget ud af det her over hos os med at sige, jamen, vi tager egentlig processen fuldstændig fra kunden kommer ind i butikken, til vi afleverer et nøglefærdigt glasbyggeri til kunden. Og det betyder jo faktisk, at vi siger, jamen, når kunden kommer herind, så guider vi kunden i den rigtige retning og hjælper ham med det rent arkitektoniske og finder det, der passer til det eksisterende byggeri, der nu engang er, eller det nybyggede hus, som man skal til at bygge.

Morten: Ja ja.

Thomas: Dertil har vi jo faktisk både egne håndværkere, men også samarbejdspartnere, som har arbejdet for VICA i utrolig mange år. Og de kender jo både VICA’s DNA, og de kender jo også hele vores struktur i virksomheden, og hvordan tingene skal gøres, og hvor vigtigt det er, at kunden føler sig tryg hele vejen igennem.

Thomas: Så de faldgruber, vi tit ser, det er jo det her med, at kunden siger, jamen, jeg kunne godt tænke mig at købe det her orangeri hos jer, men jeg kunne godt spare lidt ved at bruge ham her den lokale herovre, og ham den lokale herovre. Og lige pludselig har man måske sparet nogle tusind kroner, men til sidst står alle lidt og kigger på hinanden og siger, hvem var det egentlig, der havde ansvaret for hvad? Så faldgruben kan måske være det der med ikke at samle det. Vi gør i hvert fald en dyd ud af ligesom at tilbyde kunderne den her tryghedspakke, hvor vi siger, jamen, vi tager den fra ansøgningen med byggetilladelse til vi er fuldstændig færdige derude. Og det er altså inklusive alt arbejde.

Morten: Ja. Ja, fordi jeg kan forestille mig, der er mange, der egentlig har slået sig på noget af det der undervejs. Er det rigtigt?

Thomas: Ja, det er der. Vi hører det rigtig tit. Og det er jo ærgerligt for et byggeri som det der, som helst bare skulle have kørt strømlinet og bare være færdigt til tiden. Og det trækker jo nogle gange ud i en forfærdelig lang proces også, fordi man skal finde ud af, hvem der har ansvaret, og hvem der har skylden i, at tingene måske ikke er gået efter planen. Så det gør vi meget ud af herovre i hvert fald at sige, vi vil gerne stå for hele entreprisen, og vi vil gerne hjælpe kunden så trygt og sikkert i mål som overhovedet muligt.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Kan du ikke prøve at hjælpe os igennem lidt de største overvejelser? Jeg tænker, du har jo talt med rigtig mange kunder igennem din tid også i VICA her. Hvad er de største overvejelser, når man egentlig anskaffer sig sådan et glasbyggeri? Kan du ikke prøve at guide os igennem, hvad det er for nogle ting eller spørgsmål, I oftest møder?

Thomas: Jo. For at starte den, når man overvejer at købe et orangeri, så er der jo rigtig mange faktorer, som man bør tage højde for for at sikre, at investeringen lever op til kundens forventninger og behov. Som jeg fortalte før, så har budget jo en ret væsentlig rolle i sådan et her. Så det, vi arbejder meget med, det er at gå helt ind og sige, at man udarbejder et detaljeret budget, der inkluderer alt i forhold til materialer, fundamenter, opvarmning, elektriske installationer og eventuelle tilladelser til kommunen og så videre.

Thomas: Derudover er der jo det her med, hvad er det igen, man vil bruge orangeriet til? Er det et opholdsrum, eller er det til at dyrke grøntsager? Hvis man planlægger at bruge det hele året, så er det jo vigtigt, at man sørger for at få de her energieffektive termoruder, som er med til at bevare varmen om vinteren og reducere varmeindtrængningen om sommeren.

Morten: Ja.

Thomas: Og udover det er det jo ekstremt vigtigt også, at man finder ud af, hvor meget plads man har til rådighed. Hvor stort skal orangeriet være? Hvor mange mennesker skal der kunne sidde? Det skal jo passe proportionelt til både haven og huset, uden at det kommer til at virke dominerende, men det må jo heller ikke komme til at se for småt ud. Det skal jo blandt andet planlægges også: Hvad er det, man skal bruge det til? Hvor mange møbler skal man have ind, og skal der være plads til store selskaber og store spiseborde, eller skal man bare have et lille loungeområde? Så det er også nogle vigtige ting, man lige skal gøre sig af overvejelser, inden man går i gang med sådan noget her.

Nybyggeri, finansiering og værdien for hjemmet

Morten: Ja, det giver mening. Hvad med når man står i sådan en nybyggersituation, som vi står i? Er det sådan noget, de fleste tager med ind i hele hovedentreprisen på byggeriet, eller venter man typisk, eller hvad? Er der nogle overvejelser der?

Thomas: Jamen, det er meget forskelligt, hvad kunder gør. Vi råder dem jo igen altid til ligesom at tage det med allerede, når de går i gang med at bygge det. Og det er jo lidt det her med at få skabt det her rum her, som rent arkitektonisk kommer til at passe til det eksisterende byggeri, man laver.

Morten: Ja.

Thomas: En ting, der er vigtig, det er jo det her med at få det tænkt ind fra start. Det er jo de færreste mennesker, der går ud og bygger et splinternyt hus i dag og så siger, jamen, så bygger vi bare orangeriet for den fortjeneste, vi nu har. De fleste går jo ind og låner i kreditforeningen til det her hus her.

Morten: Ja.

Thomas: Kreditforeningen finansierer jo normalt op til de her 80% af boligens værdi, og der giver det bare mening at få tænkt det med, hvis man går med en drøm om i hvert fald at få det her bygget inden for en overskuelig overgang. Så giver det bare mening at få det med allerede fra start af. Fordi så kan man jo samle det hele ind under et kreditforeningslån.

Morten: Ja, lige nøjagtig, og få en billigere finansiering på det.

Thomas: Ja, det gør man, og du får jo bare langt bedre lånevilkår, og du får nogle lavere omkostninger. Og man kan jo sige, det er jo virkelig med til at løfte huset. Det må ikke være noget, der skæmmer. Det skal være noget, der ligesom er tænkt ind. Når man ser sådan et nybygget hus med et orangeri, der er koblet imellem to bygninger for eksempel, så ser man jo, at hele det her byggeri er tænkt ind fra start, at det skulle harmonere sammen.

Morten: Ja.

Thomas: Hvorimod efterfølgende kan der måske godt være nogle ting, hvor man siger, næste gang skulle vi nok lige have gjort sådan og sådan og sådan, fordi så havde vi også været sikre på, at det passede sammen med det. Og der er vi jo rigtig gode til herovre hos os i hvert fald at få snakket med arkitekten omkring det her og få det samarbejde i gang, sådan så man er sikker på, at de ting, han også tegner, det er også nogle ting, vi kan løse i vores systemer, sådan så man får mest value for money i kundens tilfælde.

Morten: Ja, lige nøjagtig. Hvis vi nu lige skal tage den lidt fra toppen: Hvorfor er det, man gør det her? Hvad gør det for boligen? Hvad er det egentlig, det gør for os som mennesker? Prøv lige at sætte lidt flere ord på det.

Thomas: Ja, det skal jeg nok. Altså igen, så er det jo, at købe sig et orangeri eller en udestue, det er jo bare en fantastisk investering både for dit hjem, men også for os som mennesker. Der er jo rigtig mange gode grunde til at overveje det. I forhold til det menneskelige perspektiv, så kan et orangeri jo blive det her tilflugtssted, hvor man kan slappe af og læse en bog, eller man kan nyde stilheden og omgivelserne, uanset hvordan vejret det nu er.

Thomas: Orangeriet kommer jo også bare helt naturligt til at fungere som det der samlingspunkt for familie og venner, hvor man nyder festligheder og hinandens selskab i den her lysfyldte atmosfære, det nu engang giver. Og man kan sige, der er jo rent faktisk evidens for, at jo mere dagslys vi mennesker får, jo mere har det en positiv effekt på både vores humør og vores velvære. Og orangeriet kan jo igen blive det sted, hvor man får den der glæde og det naturlige lys, hvilket kan hjælpe med at forbedre vores mentale og vores fysiske helbred.

Morten: Ja.

Thomas: Og helt generelt for boligens perspektiv, så er det jo den her øgede boligværdi. Som jeg fortalte om før: Et arkitektonisk og veludført orangeri bygget i de her kvalitetsmaterialer er jo med til at øge værdien af boligen. Og det tilføjer jo både den der funktion og æstetik, som gør, at din ejendom bliver mere attraktiv på markedet.

Wow-faktor, vedligeholdelse og hvornår det ikke giver mening

Morten: Ja. Det er fordi, jeg tænker jo faktisk også, at det måske der, hvor det skal stå sin prøve, det er jo, når det rammer salgsopstillingen ved en ejendomsmægler. Fordi det er jo der, hvor det ligesom skal sælges, og hvis det er, man kommer til et hus, som har et orangeri eller drivhus, så er det også helt sikkert, jeg er ikke stødt på det i hvert fald, hvor det ikke er nævnt, eller hvor der ikke er vægt på det i selve boligens præsentation.

Thomas: Ja, præcis. Og tit så ser vi jo faktisk også, at når vi sidder og kigger inde på Boligsiden og sådan noget, så er forsidebilledet jo faktisk et billede af udestuen. Og det er jo lidt det der, der trækker. Og det er jo her, som jeg fortalte før, vi mennesker, vi trækkes bare derhen, hvor lyset er, og når vi ser et lyst rum, så er det bare et sted, man har lyst til at være.

Morten: Yes.

Thomas: Og igen, så er det jo vigtigt det der med også, at der er jo rigtig mange generationer, der siger, udestue, jeg skal ikke have nogen udestue, fordi så tænker man jo, det er det der gamle noget med det der polykarbonattag, det er så mørkt og dunkelt, og jeg skal gå og male hvert eneste år. Og det er jo ikke det, der er meningen med en ny udestue. Og det er jo også derfor, vi gør rigtig meget ud af kun at bygge det i de her vedligeholdelsesfrie materialer her.

Thomas: Og det er jo det, der gør også, at man kan nyde det, og man kan simpelthen være derude med familien, uden at man hvert år skal have malerpenslen frem og gå og male det, fordi nu trængte træværket igen til det. Så igen det der med at ramme det der arkitektoniske, hvor det bare passer til huset, hvor orangeri og hus smelter sammen, det giver altså bare sådan en wow-faktor. Det gør det.

Morten: Jamen det er, man kan simpelthen helt mærke det, ikke også? Altså den der komfort, det kan jo give sommer og vinter, og som du også siger, den femte årstid, altså det forlænger forår og efterår. Det kan jo bare et eller andet.

Thomas: Jo, men det kan det. Og igen, som jeg også fortalte, vejret er bare ustabilt her i Danmark, og det der med at kunne sidde og nyde det der lidt tropiske klima året rundt, det kan bare noget helt specielt.

Morten: Lige nøjagtigt. Hvornår skal man ikke anskaffe sig det? Altså hvornår er det et dårligt match for et hus? Og det ved jeg godt, det er nok ikke det, jeg skal spørge dig om, men nu får du den alligevel.

Thomas: Jamen, igen, nu spørger du selvfølgelig en leverandør af udestuer, men det synes jeg jo egentlig altid, man skal gøre. Men det er klart, du skal jo ikke gøre det, hvis det er, at du kan se, for det første, så har jeg ikke tid til at bruge det, og for det andet, så har jeg heller ikke noget sted på grunden, hvor det bare vil passe ind. Det skal jo ikke være noget, der kommer til at skæmme, og det skal jo ikke være noget, der går ud over økonomien, hvis man ikke får det brugt. Så hvis man ikke har tiden til det, så synes jeg heller ikke, at man skal investere i en glasbygning. Det er jo netop for at have tiden til den der, hvor man kan trække sig væk fra den travle hverdag og bare sidde i hyggelige lag sammen med familien og så bare sidde og nyde det og slappe af.

Outro: Bedste råd og hvor du kan læse mere

Morten: Jamen, det har været fuldstændig fantastisk at have dig herinde i Drømmevillaen. Jeg synes, det var en spændende samtale. Hvis du skal give et godt råd til nybyggere og ombyggere eller glasbyggere, hvad skulle det være?

Thomas: Jamen, hvis vi skal starte med nybyggerne, så vil jeg helt sikkert give dem det råd: Tænk det ind fra start, sådan så vi blandt andet her i VICA kan snakke os i den rigtige retning allerede fra start i selskab med jeres arkitekt. På den måde finder vi altså bare den bedste og den mest æstetiske og også den billigste løsning, når vi allerede fra start gør os de der overvejelser der. Så helt klart også i forhold til kreditforeningslånet, der er det vigtigt at få det tænkt ind fra start, når man er i gang med at bygge.

Thomas: Hvis du har bygget et hus, så er det jo vigtigt også, at man, som jeg fortalte tidligere, vælger en leverandør, som man har tillid til. De her faldgruber her, som vi snakkede om, med det der med at sige, jamen nu får vi lige den lokale her til at lave det, og en anden til at lave det her. Men vælger I en, som kender gamet, og som kender alle de der faldgruber og alle de der processer, der er i det, det vil virkelig komme til at gavne både hele byggeperioden, men også pengepungen for kunderne.

Morten: Ja. Fedt. Prøv at hør, hvis man skal ind og læse mere om jer, eller finde mere om jer, hvor går man det hen, Thomas?

Thomas: Jamen, vores hjemmeside, vica.dk, der har du også mulighed for at bestille et online katalog direkte tilsendt til din mail ved at udfylde en formular derinde. Så får du simpelthen en masse referencer af tidligere byggerier, vi har lavet. Og ellers, hvis du ønsker at booke et møde, så kan du også gøre det via vores hjemmeside med en af vores salgsrådgivere, enten i Køge, Kolding eller i Aalborg. Og ellers så skal du følge os på vores sociale medier, såsom LinkedIn, den bruger vi mest i forhold til det, jeg sidder med i dag, altså vores erhvervsrelaterede byggerier, også meget spændende.

Morten: Fedt.

Thomas: Og ellers selvfølgelig Facebook og Instagram, hvor vi er ekstremt aktive også.

Morten: Fedt. Ved du hvad? Vi linker til det hele, som vi plejer at gøre. Tusind tak for dit bidrag her.

Thomas: Jamen, selv tak. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.