Ep108
Håndværker
August 28, 2024
Lyt med, når vi taler om nedrivning af et eksisterende hus med Søren fra Kingo

Søren Malund Thomsen
Få ny viden direkte i indbakken
Der er allerede 100vis af nybyggere der følger med. Ingen spam - kun ærlige historier, ny viden og brugbare værktøjer, der hjælper jer med at realisere jeres byggedrømme.
Jeg giver samtykke til at modtage online kommunikation fra Drømmevillaen. Jeg kan afmelde mig når som helst. Læs mere om, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger, og hvordan du kan afmelde dig i vores Cookie og privatlivspolitik
.jpeg)
.jpeg)
Et hus skal ikke bare fjernes - det skal afmonteres! Det må være den vigtige lektie, som Søren fra Kingo deler i denne episode af podcasten. Og denne afmontering er ikke den mest sexede del af et byggeri, men er utrolig vigtig at forholde sig til, da mange materialer skal deponeres og andre genbruges. Lyt med, når vi også kommer ind på de farlige stoffer og berører, hvordan både asbest, PCB og bly skal håndteres.
Søren: Vi kommer ikke udenom, at vi står på et sted i øjeblikket, hvor de her genbrugsmaterialer stadigvæk ikke helt er på samme linje med nye materialer, men det behøves de heller ikke at være, fordi de repræsenterer en ressourcebevaring, som i den grad er vigtig.
Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores Drømmevilla. I dag har vi besøg af Søren fra Kingo. Vi skal tale om nedrivning af det gamle hus, før man sætter det nye. Søren, velkommen i Drømmevillaen.
Søren: Tak skal du have. Tak fordi jeg måtte være med.
Morten: Meget gerne, og i dag kommer vi jo til at dække, hvad kan man sige, for nogen der er i gang med et nybyggeri, så noget af det første skridt, som man skal igennem, fordi det kommer til at handle om nedrivning. Og det skal vi høre lidt om fra dig og fra Kingo, hvad det er for en opgave, men prøv lige en kort præsentation af dig selv Søren, hvem er du?
Søren: Ja tak. Jeg sidder som forretningsudvikler i Kingo, og det har jeg gjort de sidste tre år. Det vil sige, jeg sidder med rigtig mange af vores udviklingsprojekter, både interne optimeringsting, men i særdeleshed med fokus på genbrugsmaterialer, og hvordan vi kan recirkulere ressourcer tilbage i byggerier.
Søren: Og hvis jeg sådan skal fortælle ganske kort om Kingo, hvad det er for en størrelse, så er det en af de her familieejede virksomheder, der igennem generationer har lavet nedrivning. Sådan er der mange af de store nedrivningsfirmaer herhjemme, der fungerer. Vi er en af dem. Vores historie starter tilbage i efterkrigstiden, hvor der var mangel på materialer, og der var det ikke sikkert, at nedriveren fik betaling for at rive en bygning ned. Materialerne i sig selv repræsenterede så stor værdi, så de var værd for en nedriver at tage afsted efter og pille forsigtigt ud, for så at sælge. Så kom der så en masse industrialisering og en globalisering oven i hatten, der har fået prisen bragt godt og grundigt ned på nye materialer, der har gjort, at det her har været lidt noget andet i en periode. Nu er der meget fokus på klima, der er meget fokus på ressourcer, og vi er stille og roligt ved at genopfinde de gamle dyder, men i en moderne maskinpark, så man fortsat kan levere noget, der også er til at komme fra. Så det er sådan noget af den rejse, som Kingo har været på.
Morten: Er det en industri, som er i vækst? Eller er det en industri, som er stabil, eller hvad betragter I det?
Søren: Nej, der er bestemt udvikling. Jeg tror, vi er mange, der ønsker, at det ville gå noget hurtigere, men nu begynder vi at se noget lovgivning, der kommer til at hjælpe det her lidt på vej. Der er krav, når man bygger nyt. Det er så ikke lige så meget med villaer at gøre, det er lidt større byggerier, men der begynder simpelthen at komme nogle krav til de her livscyklusanalyser, som man taler så meget om i byggeriet, der handler om, hvor meget belaster det her byggeri klimaet set over en årrække. Og det er sådan noget, der er med til at fremme den her dagsorden. Ellers har det været nogle få med et filantropisk sigte, som har været dygtige, pensionskasser og kommuner og så videre, og nogle af de toneangivende virksomheder, vi har herhjemme, går forrest og ligesom viser, hvad der kan lade sig gøre. Så det er fedt, at der er flere med til at skubbe den her dagsorden.
Morten: Så forestillingen om, ligesom der var fra de gamle Anders And-blade, at når der var noget, der skulle rykkes ned, så kom der sådan en stor kran, og for enden af den kran hang der sådan en stor jernkugle, og så slog man bare hele bygningen væk. Det er ikke sådan helt, det foregår i dag, vel?
Søren: Nej, det var jeg også lidt en forestilling om, da jeg startede i sin tid, og den tegneserieforestilling er lidt en tegneserieforestilling efterhånden. Vi har et par af de her kugler liggende. De har ikke været i gang i min tid. Og problemet med dem er jo, at det er rigtig, rigtig svært at sortere en bygning, når man bare har banket den i stykker med sådan en stor jernkugle. Derfor taler man i dag om selektiv nedrivning. Der er også kommet lovgivning på det her område, og i al sin enkelthed handler det om, at man stille og roligt piller materialerne ned, så de kan blive sorteret ud i nogle affalds- eller værdistrømme, så andre kan få dem til at skabe værdi, enten som genanvendelse eller allerhelst som direkte genbrug. Upcycling er jo også noget af det, man taler meget om, hvor materialer bliver lavet om til noget andet, så det i hvert fald kan skabe værdi på en eller anden måde.
Morten: Så det handler om at få identificeret de materialer, man kan genbruge eller man kan upcycle, og det handler om at få identificeret de farlige stoffer og få dem sorteret fra og få dem skilt sig af med dem på den rigtige måde.
Søren: Ja, man kan sige, det er jo to ting, der går ret meget hånd i hånd. Det handler om at kende til sin bygning. Vi har selv i tidligere afsnit talt lidt om at forelske i nogle spær og så videre, og sådan kan man sige fra privat front til professionel, så handler det om at kigge på, hvad er det, vi har i bygningen. Og vi kan jo ikke recirkulere nogle materialer, genbruge nogle materialer, hvis det er, at de indeholder nogle miljøskadelige stoffer. Der er en forpligtelse til at sikre, at de miljøfarlige stoffer, dem er nedriveren ligesom endestationen for. Vi skal pille dem ud, og vi har desuden et ansvar hver især, også som privat, at sikre at de her materialer bliver sendt til deponier eller i hvert fald til nogle steder hen, hvor man kan håndtere det korrekt.
Morten: Så hvis jeg lige skal prøve sådan at rende igennem de der farlige materialer, som man har brugt historisk i byggeriet, jeg tænker asbest, jeg tænker PCB, jeg tænker bly. Er det rigtigt, eller er der flere, når man arbejder med det professionelt?
Søren: Det er helt sikkert de rigtig store. Asbest er nok den, der fylder mest, og har også fået rigtig meget mediedækning, hvis man kigger på det seneste år i sådan nogle kontant-lignende programmer. Og det med rette, fordi det er ikke at spøge med. Der er nogle små partikler i det her asbest, som kan være rigtig farlige, når man indånder det. Og det er der en række mennesker i Danmark, som vi siger farvel til hvert år på grund af, fordi de har været udsat for det i en periode, så det er ikke noget, man skal spøge med. Og det var noget, man brugte engang. Det har været et bindemiddel til at få givet noget kvalitet og noget styrke ind i rigtig mange forskellige ting. I danske byggerier ser vi det jo meget i form af de her bølge-tagplader. Dem er der ofte asbest i. Vi ser det også på vores badeværelser, hvor man har brugt det som klæb til at sætte klinker op, som isoleringsmateriale rundt om rør. Nu fik jeg renoveret min kælder her for et par år siden, og det var også en del af den rørisolering, der var dernede, så det er der i rigtig mange hjem, både private såvel som kontorer og andre offentlige byggerier. Så asbesten fylder en del.
Søren: PCB og bly har man jo også traditionelt set brugt meget i byggematerialer. PCB er et produkt, man brugte til ligesom at blødgøre ting. Det er mange fuger rundt om vinduer, det er for den sags skyld også i malinger sammen med blyholdige ting, for at man har givet det noget styrke. Og det er lidt noget biks. Har man en flot hvidpudset bygning, som ikke skal stå der længere af den ene eller den anden årsag, så er det typisk sådan noget, man finder. Der er ofte bly og PCB i malingen, og så skal vi simpelthen rense det af, inden vi kan pille den facade ned.
Morten: Okay. Så det betyder, så rense det af, eller det er måske sådan lidt et skræmmebillede for mange, som ikke arbejder med det eller har oplevet det. Det er, hele huset, det skal pakkes ind i plastik, og så skal man gå ind med rumdragt på og så videre. Er det sådan, det foregår?
Søren: Ja, et stykke af vejen er det. Man kan sige, hvis vi sådan spoler lige lidt tilbage og tager udgangspunkt i, at nu har vi et hus, vi gerne vil pille ned. Så ligger der altid en miljøscreening, en miljørapport til grund for det arbejde. Den er lovpligtig, den skal alle lave uanset hvem man får til at lave sådan en nedrivning, eller man laver det selv for den sags skyld. Og miljørapporten fortæller noget om, hvor der er miljøfarlige stoffer henne. Hvad er det for nogle materialer, der er blevet udsat for det, eller indeholder de her ting, og hvad er det for nogle materialer, der er fri for miljøskadelige stoffer? Alle de materialer, der er fri for miljøskadelige stoffer, dem kan man sådan set håndtere selv. Kommer man over til asbest, der står vi så i en lovgivningssituation nu her, hvor det er blevet vedtaget, at der skal man have nogle professionelle folk til det.
Søren: Går vi så tilbage til, hvordan man så kan gøre de her dele, og med hele huset, der skal pakkes ind. Står du i den situation, hvor du har nogle asbestklinker ude på dit badeværelse, og der rykker nogle professionelle folk ind, det de vil gøre der, det er, at så vil de sætte en sluse op ind til badeværelset. Det er sådan et lufttæt arrangement, hvor man går igennem nogle forskellige kamre, så man sikrer, at der ikke kommer nogle af de her asbeststoffer med ud. Og så sætter man det rum under tryk. Det vil sige, der sætter man simpelthen et stort sug på. Det kan sammenlignes med en muskeludgave af den mini-støvsuger, du måske har stående derhjemme eller Nilfisken. Der har vi nogle, der er lidt større, og vores kollegaer i branchen. Og så sætter man simpelthen det rum under tryk, så når der går nogle folk derinde og arbejder, så bliver alle de her asbestpartikler suget op. Alt hvad der bliver pillet ned af inventar dernede, det bliver emballeret, dobbeltemballeret ofte, således at det bliver forsvarligt håndteret, så man ikke drysser det her rundt omkring, og vind og vejr kan fange det, så det ryger væk. Tilsvarende er der nogle regler, der siger, at når man har været inde og pille asbestklinker ned, så skal der gå et døgn. Der skal gøres rent efter, det er blevet pillet ned. Så skal der gå et døgn, og så skal man ind og gøre rent igen, alt imens der har været sug på rummet. Så der er sådan nogle ret voldsomme sikkerhedskrav, der bliver stillet til det her i dag. Med rette, fordi det er ikke sådan lige at spøge med det her asbest.
Morten: Men hvad så asbesten, det er jo så fordi, at det er nogle støvpartikler også, som der er i det. Som jeg forstår PCB'en og blyen, så er det jo mere noget, så er det lidt nemmere at have med at gøre. Fordi det ligger jo typisk, som jeg har forstået det, så PCB'en kunne være brugt i en fuge rundt om et vindue. Og det du egentlig kan gøre, det er, du kan pille vinduet ud, og så kan du egentlig skrabe den her fuge af, og så er du egentlig af med den, ikke?
Søren: Korrekt. Det er fuldstændig rigtigt.
Morten: Og hvad med bly? Hvor har man typisk oplevet det henne, i hvilke materialer ser man det?
Søren: Jamen, det optræder ofte i malinger.
Morten: Det er i malinger?
Søren: Ja, og man kan sige, det sliber man jo af. Eller sandblæser, hvis man har rigtig store overflader, men i villaer typisk så vil man slibe det ned. Og så kan man ligesom sørge for at samle det materiale op igen med nogle sug. Og så er du efterladt med nogle mursten, som man så kan tage forsigtigt ned og sende afsted til nogen, der kan rense det sidste mørtel af, så det kan blive genbrugt, hvis man har lyst til det. Men så har du en ren sten.
Morten: Okay. Hvornår kan man sige noget omkring årstal for, hvornår man skal være opmærksom på de her forskellige ting? Fordi der må jo være på et tidspunkt, for eksempel hvor asbesten ikke har været lovlig længere at benytte i byggeriet. Og nu ved jeg ikke, om jeg udfordrer dig, for det havde vi ikke aftalt, vi skulle tale om, men det er bare sådan lige noget, der falder mig ind. Vi bor i et hus fra 1966. Vi ved, at der er asbest udvendigt, men resten af huset, det skal vi selvfølgelig have en miljøscreening på før det, men årstal, det kan man da godt gå ind og tjekke op på, kan man ikke det?
Søren: Jo, der er nogle ting, hvor man kan gå ind, og der er nogle tommelfingerregler. Man kan sige, i stedet for at sidde alt for meget og fabulere om, hvad der skal være og hvad der ikke er, og har jeg mon noget af det i mit, jamen man skal have lavet den der miljøscreening. Det kan man lige så godt få lavet først som sidst. Vi ved ikke, hvor meget af det, vi vil genbruge, vi ved, vi skal have det væk. Vi ved ikke helt, hvad vi skal have bygget endnu, men vi ved, det her hus, det skal i hvert fald ikke stå der mere. Så når man nu er kommet dertil, hvor man har truffet den beslutning, så kan man sådan set lige så godt få lavet den her miljøgennemgang, for så har man vished omkring, hvad er op og ned i det her. Og det er sådan lige uanset, om man har lyst til selv at begynde og dippe-dippe i det, eller man vil have nogle folk til at rykke ind, der har lidt større overarme, end jeg måske lige har.
Morten: Ja.
Søren: Så det grundlag, det skal ligge der alligevel.
Morten: Okay. Jamen så synes jeg, vi skal prøve at tale lidt videre i processen, fordi det her er jo egentlig første skridt i at skulle rykke sit hus ned, ikke? Så det er at få lavet den der miljøscreening. Hvad gør man bagefter?
Søren: Jamen, så snart man har den her miljørapport i hånden, så kan man finde ud af, hvorvidt det her er noget, man har lyst til at gøre selv, eller hvorvidt man har lyst til at få nogen til det. Og man kan sige, processen derfra, den kan egentlig minde rimelig meget om hinanden i den forstand, at enten så går man ud og bruger det til at hente nogle tilbud ind, fordi så ved nedriver, hvad er det for noget, der er at forholde sig til i bygningen. Derudover skal man jo have den her bygning ryddet. Der er formentlig noget inventar i sådan en bygning, som man med fordel kan pille ud. Der er en masse døre indimellem, der er formentlig også nogle badeværelser og toiletter og noget, der kan proppes af. Noget vand og selvfølgelig også noget strøm, der skal lukkes for, inden vi kommer dertil. Der kan også være et køkken, man gerne vil have pillet ud. Så der er sådan nogle af de der dele, hvor man ligesom går ind og laver en stripning af bygningen indvendigt. Så det er det første, der skal ske. Der skal ryddes så meget som muligt.
Søren: Og derfra er det, at man går i gang med den her miljøsanering. Nu har vi ligesom fjernet så meget som overhovedet muligt, det er til at komme til at komme rundt om alt muligt andet. De steder, hvor der så er miljøskadelige stoffer, dem skal vi så sørge for at få pillet ned, om det er indvendigt som udvendigt. Så er det dem, man skiller sig af med. Og til sidst, så vipper man det sidste af huset ned og får det sorteret undervejs i de fraktioner, der nu engang måtte være der af sten og beton og træ og jern. Og hvad der sådan er åbenlyst for nogen, der har med den kategori at gøre, som sådan noget med fordel kan blive sorteret i.
Morten: Okay. Og undervejs i de her dele sørger man jo for at dokumentere sit arbejde. Hvad er det for noget, man finder undervejs, hvad er det for noget, der er sket. Og så har man sit på det rene, når man får afleveret de her materialer forskellige steder, at man ved med en miljørapport i hånden, og med det pillede materiale undervejs, så skal der nok være nogle folk, der gerne vil tage imod de her materialer. Og det betaler man jo så for at komme af med i en eller anden afgiftskøb, det er bestemt over maven.
Morten: Ja. Og som jeg forstår det, så skal man have noget dokumentation for, at man har gjort det på den rigtige måde, ikke? Og nu taler vi måske egentlig efter nedrivningen, men for at man kan få sin ibrugtagningstilladelse i det nye hus eller byggetilladelsen, så skal man egentlig aflevere dokumentation på, at man har gjort det her på den rigtige måde, eller hvordan er det?
Søren: Ja, for det første skal du søge en nedrivningstilladelse, inden du går i gang, og sige, nu har du noget, du gerne vil have væk. Og dernæst er der noget affald, der skal anmeldes til forskellige steder. Der har du igen din miljørapport i hånden, og der har du en eller anden fornemmelse af, hvor meget er der af de her forskellige ting at gøre med. Og når man så har afleveret de her materialer, så får man nogle køresedler og nogle afleveringssedler, der tjener som dokumentation for, at du har fået lov til at rive huset ned. Du har sagt til nogle steder, der er noget affald, der skal anmeldes, og kommunen har sagt, det må du gerne køre derhen med, det er i orden. Og de steder, du så har kørt det hen, der skal du så have noget dokumentation fra dem omkring, at de har modtaget materialerne, således at der ikke kan drages tvivl om, hvorvidt du har skaffet dig af med de her materialer på en uheldig manér.
Morten: Ja. Det lyder jo besværligt, og det lyder som noget, der tager lang tid, og det lyder som noget, der koster rigtig mange penge. Det ville nu have været nemmere med den der stenkugle fra Anders And, vil jeg sige. Men hvor lang tid tager det at rykke sådan et hus her ned?
Søren: Ja, men det behøves ikke at tage ret lang tid. Der er nogle vilkår, der kan gøre det her lidt mere bøvlet for en professionel nedriver at have med at gøre. Rækker man ud til sådan en for at få pillet sit hus ned, og man giver en miljørapport, så vil der formentlig blive stillet nogle spørgsmål ind til, hvad omstændighederne er på den her grund. For det første kan det være, at huset ligger på en skråning. Allerede der kan det begynde at blive lidt omstændigt. Det kan også være, der er nogle vilkår rundt om.
Morten: Det er fordi maskinerne de skal op til huset, eller hvad er det?
Søren: Ja, der er nogle andre stabiliseringsting i det der, der gør, at det kan også være, den ligger sådan, så materialerne skal fragtes længere. Det kan også være, at der er noget omkring huset, som der skal passes på. Det kan være, det ligger meget, meget tæt op ad nogle fortov og nogle offentlige ting, hvor der skal lægges køreplader og alt muligt andet ud. Det kan også være, man havde en fredet blodbøg til at stå lige ved siden af huset. Det kunne også være, man havde en eller anden hæk eller hvad det måtte være ind til naboen, som man gerne vil være gode venner med på den anden side også, der skal passes lidt på. Og alle de der forsigtigheder er sådan noget, der er med til, at man skal være lidt mere forsigtig, og dermed også at ting kan komme til at tage lidt længere tid.
Morten: Ja. Men hvad, nu siger du, det ikke tager så lang tid. Hvad, hvis du skulle give sådan et, hvad er kort tid, hvad er lang tid, når man taler om sådan et nedrevet hus? Og jeg spørger, fordi vi står jo konkret med, eller har planer om, at vi vil rykke det her hus ned tidligt næste år. Og så har vi planer om, at vi vil bygge så hurtigt som muligt bagefter. Men jeg har ikke nogen ide om, om, hvis jeg ringer til jer, om I skal have en måned eller to eller tre. Jeg har simpelthen ikke nogen fornemmelse af det.
Søren: Nej. Det behøver ikke at tage mange dage for at pille sådan noget her ned. Hvis det er et regulært hus uden alt for mange sundhedsskadelige stoffer, så kan vi relativt hurtigt rykke ind med nogle store maskiner, og så går det stærkt.
Morten: Okay. Og hvad med prisen? Det ved jeg ikke, om vi overhovedet skal tale om her i podcasten, men er det noget, hvordan sørger jeg for egentlig at have det med ind i min budgettankegang? Er det for hele byggeriet? Er det noget, jeg bør overveje at få med i mit budget, eller hvordan? Og hvordan går jeg, ringer jeg ud til jer for at få den pris, eller hvordan foregår det?
Søren: Der er rigtig mange nedriver, som gerne vil give en prisindikation, og de vil som oftest godt gå længere end bare en indikation sådan relativt tidligt i processen, så længe I har styr på jeres miljøscreening og miljørapport. Så kan man relativt hurtigt få en prisindikation. Og der er en række vilkår, som gør, at de her priser kan svinge. Igen tilbage til, hvor mange miljøfarlige stoffer er der i det her? Nu forklarede jeg før det her med, at vi går ind og sætter nogle rum under tryk, og vi kommer gående ind i nogle dragter, og vi skal have emballeret ting. Og det er klart, har man en del af sådan noget, så går der meget arbejde i det. Det har noget at sige. Tilbage til dit indledningsvise spørgsmål omkring de her miljøfarlige stoffer i maling. Hvis vi står i en situation, hvor der er bly og PCB i maling på en pudset facade, så er der også noget ekstra arbejde, der er forbundet med at håndtere de her dele. Det flytter noget. Så jeg vil sige, rent prismæssigt, sørg for at få lavet den her miljørapport. Det er til at have med at gøre. Så snart man har den, så er der rigtig mange nedriver, der gerne vil komme med en pris på, hvad det har af omkostninger for at få fjernet den pågældende bygning.
Morten: Okay.
Søren: Eller de her, hvis der skulle være flere, ikke?
Morten: Hvis der skulle være flere. Ja.
Morten: Okay. Og hvad med selve den der miljøscreening, som du har talt om et par gange, er det også noget, I kan hjælpe med at få udarbejdet?
Søren: Ja, det er det. Og der er en række større instanser, som er frigjorte fra nedriverne, som også gør det. Hvorvidt man vælger det ene eller det andet, det er dels en temperamentsag. Men der kan være en god ide i at få en uvildig person med ind, et uvildigt firma med ind til at lave selve miljørapporten. For man kan sige, får du nedriveren til at gøre det, og det viser sig, at man finder nogle flere miljøskadelige stoffer, når først man begynder at pille selve bygningen, så kan man ende i sådan en lidt skør situation, hvor man har sat ulven til at vogte fårene i forhold til, hvorfor havde I ikke det her med i jeres miljørapport?
Morten: Ja.
Søren: Så egentlig både for den person eller de personer, der skal have revet den her bygning ned, og for nedriverens synspunkt, så kan det være en fin ide at få en tredjepart til at klare den her miljøscreening. Og der er simpelthen virksomheder, der ikke laver andet.
Morten: Okay.
Søren: Så det er til at finde frem til. Vi gør det også, og vi gør det også ofte ved mange af vores mindre projekter, som den her størrelse, vi taler om her. Men der kan være en god ide i at gøre det der.
Morten: Okay. Super, super godt råd her. Hvordan vælger man, og det bliver sådan lidt et ledende spørgsmål og igen det der med ulven og fårene, men jeg stiller dig spørgsmålet alligevel. Hvordan vælger man den her gode partner, der kan hjælpe en med nedrivning? Fordi jeg tror faktisk ikke, der er ret mange, nok egentlig også os selv. Så er det jo egentlig noget, det er et nødvendigt onde på en eller anden måde. Altså, det er noget, der skal overstås for, at vi kan komme hen til det, som vi virkelig vil i gang med. Og på den måde, så kunne jeg forestille mig, at man som nybygger kun kigger på pris. Men hjælp mig lige her, Søren. Er det, hvad andre overvejelser kan der være i det her?
Søren: Nedrivning er for mange bestemt en usexet del af byggeprocessen, og noget vi bare hurtigst muligt skal have overstået for, at vi kan komme hen til alle de fine 3D-renderinger og tegninger, som de her dygtige arkitekter nu har. Det er det, der er sjovt, det er det, der er fedt, det er det, vi skal bo i fremadrettet. Det her er bare noget, der ligesom skal af vejen. Og traditionelt set, historisk set, så er der rigtig mange virksomheder, man kan få til at lave nedrivning. Og uden at pege fingre af nogen som helst, så er der en årsag til, at der nu er blevet indført et krav om en autorisationsordning inden for nedrivning. For alle har kunnet gøre det. Alle, der har haft en maskine stående, de har brugt til noget i løbet af ugen, og den ikke er lejet ud, jamen så kan de gå ud og vippe nogle huse ned. Og der er nogen, der gør det vældig fint, og der er nogen, der gør det lidt for hurtigt og måske er lidt for kreative med, hvordan og hvorledes de her miljøskadelige stoffer bliver skaffet af vejen.
Søren: Så set fra min stol, repræsenterende en virksomhed, som gerne vil markere, hvordan man gør ting efter bogen og gør ting ordentligt, så kan man stille det spørgsmål ind til, hvordan har den her samarbejdspartner tænkt sig at håndtere de her miljøskadelige stoffer. Der vil man rimelig hurtigt finde ud af, om der er noget om snakken. Har de sluser og sug og dragter med ud, er der sække til at skille sig af med de her miljøfarlige stoffer? Er der flere containere til at sortere de her ting i. Man kan jo også bede om noget dokumentation undervejs på, hvordan de her dele er blevet håndteret. For man skal bare huske, at det er husejerens ansvar at få håndteret de her miljøskadelige stoffer ordentligt. At man så kan give en fuldmagt og overdrage den til et nedrivningsfirma som os til at håndtere det på bygherres vegne, så er det jo stadigvæk en del af det aftalegrundlag, man indgår. Så sikre, at tingene bliver kørt forsvarligt afsted og håndteret ordentligt. Og det er i virkeligheden i alles interesse.
Søren: Hvis jeg skulle bo på en villavej, hvor jeg har vippet et hus ned, nu er jeg bevares nok lidt brancheskadet i kraft af, hvad det er, jeg repræsenterer, men jeg ville godt nok være ked af, hvis der kom nogen ud, der satte mine naboer i fare, for slet ikke at sige det nærområde, man er i. Her taler jeg ikke nødvendigvis om at havne på forsider af et eller andet. Her taler jeg simpelthen om ren og skær medmenneskelig omtanke, at der er nogle farlige stoffer i det her, og det er ikke for sjov, at man nu ikke længere selv må håndtere asbest, og dem der skal gøre det, de skal rent faktisk have uddannelse og kunne vise papirer på, at de har forstand på, hvordan man håndterer det. Og det er jo den måde, vi mitigerer den her risiko på. Det er ved at have styr på, hvad er det, vi laver, så vi er sikre på, at en ting er, at vores egne folk kan vende sikkert hjem til deres familier efter endt arbejdsdag, men bestemt også, at dem der ligesom har byggepladsen, de kan have ro i sjælen omkring, at det bliver håndteret korrekt. Så der kan man simpelthen gå ind og stille nogle krav og sige, hvordan har I tænkt jer at gøre det her, venner? Og det er med til at give ro i sjælen omkring, at man har valgt en samarbejdspartner, der har styr på det.
Morten: En god pointe, du kommer med her, og de er hermed sendt videre.
Morten: Det sidste emne, som jeg egentlig godt kunne tænke mig at berøre her, og vi burde måske egentlig lave en helt ny podcast omkring det her. Og det kan også godt være, vi gør det på et tidspunkt. Men jeg ved også, det er et emne, der står dig meget nært. Og det er det her med genbrug. Fordi når man piller mange af de her ting ned i et gammelt hus, så må der jo være noget af det, man kan genbruge. Prøv lige at flyve os ind på den her dagsorden.
Søren: Ja, man kan sige, dels meget personligt, men også Kingo, som jeg repræsenterer, den her familie er født ud af en genbrugstanke om at recirkulere byggematerialer. Så jeg tillader mig lige, inden jeg svarer på det her, at sige, at jeg bestemt synes, at vi har et ansvar alle sammen på at sikre den planet, vi står på, og det er uden der går en fri has og fingermaling i den. Så står byggeriet altså for en rigtig stor del af den CO2-udledning, vi har herhjemme. Alt efter hvad man kigger på og opgørelser, så er det jo 40%. Og det er fordi, der er rigtig mange materialer i vores byggerier, som kræver rigtig meget varme og mange ressourcer for at forarbejde. Vi har en masse teglsten, vi har en masse beton, vi har en masse stål for sådan lige at tage de helt store elementer. Så det repræsenterer nogle ressourcer.
Søren: Nu fylder klimadagsordenen rigtig meget hos os lige nu, og alle folk taler om CO2, og med rette, fordi det her skal vi finde nogle løsninger på. Og den snak, der kommer lige bagefter, det er et spørgsmål om ressourcer. Det giver meget lidt mening i min verden at knuse en mursten for så at gå ud og købe en ny. Så for at starte der, så er der nogle mursten i rigtig mange af vores villaer, som er af rigtig høj kvalitet og som kan holde rigtig længe. Vi har også en masse tagsten, som også vil kunne bruges til nye formål. Har du tegl i god kvalitet, så er vi jo på den anden side af 100 år hurtigt for mange af dem. Så der er i den grad noget levetid i det her.
Søren: Og piller vi bare, hvis vi sådan skal forsøge, nu hele den her CO2-snak, den er sådan lidt tricky. Skal vi forsøge at gøre det sådan en lille bitte smule håndgribeligt. Hvis vi bare piller en kvadratmeter mursten ud. Hvis du forestiller dig, du tager en facadevæg på den villa, du har, du gerne vil have pillet ned, og så skærer vi en kvadratmeter mursten ud. I det her, der er der faktisk lige underkanten af 50 kilo CO2. Så kan man sige, 50 kilo CO2, hvad er det? Tager vi sådan nogenlunde en moderne bil, der stadigvæk kører på fossile brændsler, så svarer det altså til, at du kan køre omkring 418 kilometer i det, inden det regnestykke går tomt, bare på den ene kvadratmeter. Og hvis du så lige træder lidt ud i din baghave og står og kigger på hele dit hus, så har du altså formentlig nogle kvadratmeter mursten. Så det kan være værd at gøre noget i. Så det er sådan et helt oplagt sted, og der er sådan et godt økosystem for nuværende til at håndtere det her. Jeg ved, I har haft nogle af spillerne inde i jeres podcast tidligere nede i Svendborg. Der er også nogle nordpå, hvor I selv er, til at håndtere den her sag. Simpelthen kan rense mursten. Så det er meget håndgribeligt.
Morten: Men jeg synes også, der hvor jeg er stødt på det, så vi har, du nævnte det også før, vi har nogle limtræsbjælker her i vores gamle hus her. Og det har vi jo talt med vores måske kommende entreprenør om, om vi kan genbruge noget af det. Men de siger jo også, jamen det ansvar, det kan de ikke påtage sig for, fordi der ligger også noget ansvar, der ligger noget risiko i det her. Så hvis vi piller det her ned, jamen hvad er standen af de limtræsbjælker? Der er det nemmere for dem at købe noget nyt og så sætte det nye op, og så må vi jo så se, hvad vi kan bruge det her til.
Søren: Ja. Og der rammer du sådan lidt hovedet på sømmet i forhold til en af de ting her, som er interessant at tale om, og det er det der med, der er det nemmere. Den er hurtig at hive op af posen. Og nemmere, den bliver ofte regnet om i, hvad er det modsatte, jamen bliver noget af det mere besværligt. Og når noget er mere besværligt, så tager det mere tid, og så koster det flere penge, og så har vi en tendens til at trække følehornene til os, og det er også fuldstændig fair nok. Det interessante i min verden for at få sat gang i det her, det er at kigge på, jamen hvad er det for en risiko, der er forbundet med det. Nu nævnte du selv, at nogle af jeres rådgivere tidligere har sagt, jamen det her det kan vi ikke rigtig stå inden for. Og det er jo helt fair. Det er der jo nogen i sidste ende, der skal, og der er noget, der skal finansieres og forsikres og alt muligt andet, der lynhurtigt kommer ind i snakken. Men man kan også vende snakken om og sige, hvad er det så I kan stå inden for? Hvad er det for noget, hvor vi måske er mere sikre?
Søren: Ligger der nogle flotte gulve i et eller andet af det her, som man kunne tage med videre? Det kunne også være, at inden vi nu er kommet dertil, hvor vi har truffet beslutning om, nu vil vi altså have pillet vores hus ned, der fik vi rent faktisk shinet vores køkken op. Kunne man forestille sig, at det kunne indgå enten helt eller delvist? Det kunne også være, vi ikke fik det shinet op, men man kunne shine det op, så der ikke skulle et nyt køkken til i det nye hus. Det kunne også være, at man for år tilbage var hoppet på den her bølge, der hedder glaseret teglsten. For de repræsenterer en værdi hos nogle andre end en selv. Og der er vi igen tilbage ved, har man valgt en professionel samarbejdspartner til at pille noget af det her ned, så vil de jo også kunne fortælle, hvorvidt der er nogle værdier i det her hus. Eksempelvis har vi relativt god succes med at lave deciderede auktioner. Hvis vi ser nogle villaer, for at blive indenfor skiven i det, vi taler om her, hvor der er blevet gjort lidt mere ud af det tilbage i tiden, men nu passer grundplanen eller hvad pokker der nu måtte være bevæggrunde for, at den ikke skal være, nu passer det i hvert fald ikke længere, og huset det skal ned. Der kan vi sende en genbrugskonsulent ud, der kan sige, jamen der er rent faktisk nogle værdier i de her dele. Tage nogle billeder af de her dele og rent faktisk sætte dem til salg. Således at der kan skabes nogle værdier for det, om ikke andet, så i hvert fald sikre, at der er nogle materialer og nogle ressourcer, der bliver videregivet.
Morten: Ja. Jamen jeg synes, det lyder helt rigtigt, det du udtrykker for dig, Søren. Men jeg synes også, i hvert fald det vi har oplevet i vores proces her, der har meget af det været skubbet over til os som nybyggere, som de uprofessionelle, som ikke forstår, hvad vi skal gøre her. Og der prøver jeg måske egentlig også bare, og det tænker jeg faktisk heller ikke, vi er uenige om. Men det her må simpelthen være branchen, der sørger for at løse den her problemstilling, så det ikke er private bygherrer, der står med det, fordi de har simpelthen ingen chance for at navigere i det.
Søren: Det er rigtigt. Og der skal nogle rådgivere ind over. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Og den branche bliver jo hurtigt bred, fordi sidder vi og taler om branchen som i nedrivningsbranchen, så har vi helt sikkert et ansvar for at dygtiggøre os i at få pillet ting ned, så vi kan levere nogle materialer med en økonomi, der er til at komme omkring. Vi kommer ikke udenom, at vi står på et sted i øjeblikket, hvor de her genbrugsmaterialer stadigvæk ikke helt er på samme linje med nye materialer, men det behøves de heller ikke at være, fordi de repræsenterer en ressourcebevaring, som i den grad er vigtig. Det er der nogen, der går mere op i end andre.
Søren: Man kan sige, at der hvor vi lidt står med mange af de her ting i øjeblikket, det er jo, at man kan sammenligne det lidt med økologi, da det begyndte at komme frem. Alle folk talte om, ja for, vi skal ned i supermarkedet, vi skal bare købe økologisk. Og der var på et tidspunkt nogle folk, der stod udenfor et supermarked, så stillede de folk det her spørgsmål, inden de gik ind. Jamen, hvad vil du gerne have? Ja, du kan tro, jeg skal bare ind og handle økologisk. Og så var de så flabede, at de stod og delte med os, når du kom ud igen. Og så kiggede de ned i dit indkøbsnet, og så så de, at du havde valgt den billige kylling og de sprøjtede agurker og alt muligt andet. Så der hvor bollen skal spilles en smule tilbage, ikke at det her er et pingpongspil. Så længe vi kan blive enige om, at der er lidt et delt ansvar. Der skal også være nogen i sidste ende, der har lyst til at betale for det. De skal ikke betale det hele givet, men min analogi med økologi håber jeg giver mening i den forstand, at der er noget, der koster lidt mere for, at vi sikrer en vej, vi alle sammen gerne vil.
Søren: Og hvis man udvider svaret en lille bitte smule til at sige, der er nok også nogle producenter her, der har et ansvar. Og den bruger vi rigtig meget energi på. Det fylder en betragtelig del af mit arbejde, at tale med de her producenter og lave med et smart ord en takeback-løsning, der hedder, de går ind og tager ansvar for deres produkt. Jeg ville jo elske, at vi kan sende gulvene tilbage til den, der har produceret det. Jeg vil elske, at vi kan kigge på vores trappebeton og sende det tilbage eller til vores akustiklofter eller hvad der nu er blevet sat op. De her dele er jo noget, der er meget, meget lav risiko at køre tilbage ind i byggeriet. Og det er vi stille og roligt ved at finde nogle løsninger på. Og de første projekter begynder at komme, og det er sådan noget, det kommer også til at være nemmere for det private segment at have med at gøre.
Morten: Det er en vigtig mission, du er med på der. Jeg har sådan en lille smule en fornemmelse af, at det er ikke sidste gang, jeg har inviteret dig i podcasten. Men næste gang, så tror jeg, vi skal prøve at dykke meget mere ned i omkring det her med genbrug og det her med cirkularitet og med hvordan man kan gøre det. Så en åben invitation til, at vi byder dig velkommen en gang, fordi det er nogle vigtige pointer det her, Søren. Og jeg er enig med dig i, at ansvar går begge veje. Altså, der er noget her, hvor man både som privatforbruger skal tage et ansvar, men hvor man skal kunne finde en god måde at parre det sammen med virksomhederne.
Søren: Man kan i hvert fald sige, at en lavpraktisk og en halv billig måde for det private segment at få sat mere glæde i de her dele, det er at begynde at stille spørgsmålene til en rådgiver. Har du en totalrådgiver på eller en arkitekt eller hvad det måtte være, er det jo fuldstændig nærliggende spørgsmål at sige, jamen, hvordan kan vi få noget bæredygtighed ind i det her? Og det er jo mange ting. I har tidligere berørt moderne biogene materialer, men i særdeleshed de materialer, man allerede har dels i ens egen bygning, men der er jo også mange andre bygninger, der hele tiden bliver pillet ned. Vi kan jo hurtigt blive enige om, at har man noget materiale stående i forvejen, så kunne man da i hvert fald som minimum underholde tanken sammen med nogen, der kan hjælpe med at sætte noget økonomi bagpå og sige, hvad er der rent faktisk af muligheder i det her? Det kunne jo være, man blev overrasket. Og ikke mindst, så finder jeres rådgiver jo da i hvert fald ud af, at der er interesse for det.
Morten: Nemlig rigtigt. Nemlig rigtigt.
Morten: Et godt råd til nybyggere, eller skal vi i det her tilfælde kalde det nedbyggere eller ombyggere, hvad skal det være så?
Søren: Jamen, lær jeres bygning at kende. Dels så er der helt lovpligtigt med den her miljørapport, den skal I bare have i hånden. Så snart I har besluttet jer for, det her hus, det skal ikke være mere, så kan I lige så godt få den lavet. Den er god at have og læne sig op ad, om man så bruger den til at hente et tilbud ind på nedrivning, eller om man selv begynder, så kan I i hvert fald gøre det med god ro i sjælen omkring, at det I piller ned, der udsætter I ikke jer selv og omgivelserne for fare. Så det er sådan helt lavpraktisk et rigtig godt sted at starte. Når det så er sagt, så er det helt sikkert værd at kigge på, hvad er der af materialer i den her bygning, som kunne skabe noget værdi? Og værdier er mange ting. Værdier er kroner og ører, men det kunne også være, man tog en historie med videre, der blev bygget ind i bare noget af det. Så de der to dele, hvis man må lave et todelt svar, så tror jeg det er det.
Morten: Hvis man skal læse mere om Kingo, læse mere om jer, læse mere om dig, det arbejde I laver, hvor gør man det henne?
Søren: Jamen, vi har en hjemmeside, der hedder Kingo.biz, BIZ. Der står lidt på. Vi er meget til stede inde på LinkedIn, hvor man kan søge på Kingo. Personligt så laver jeg en masse larm også på LinkedIn omkring nogle af de her nye materialer, som vi rigtig gerne vil lykkes med. Jeg har forelsket mig meget i beton, som er sådan lidt den hellige gral inden for dansk byggeri. Og det er sådan lidt mere behind the scenes-ting og proces med hvad der er i gang. Det kræver nok lidt mere interesse, end at man bare har et hus, der skal pilles ned, men alle er velkomne.
Morten: Ved du hvad, vi linker op til det hele i show notes, og så tak for dit gode bidrag i dag.
Søren: Jeg er glad for, jeg måtte være med.
Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.