Boligdrømmens røde tråd

Intro: Den røde tråd i nybyggeriet

Mikkel: Har man slået et materiale an, så er det måske det, der er det bærende element igennem hele byggeriet. Altså det kan være et materiale, man bruger, og det kan være den samme træsort, der går igen og så videre og så videre. Det kan jo også hjælpe en til, at det bliver nemmere at træffe nogle valg. Man hele tiden kan holde det op imod, hvad var det nu lige egentlig, der var vores idé og koncept og den røde tråd her.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla.

Morten: Den røde tråd i nybyggeriet. Hvordan skaber man det? Det kan både handle omkring materialer. Det kan handle om farver. Det kan handle omkring flow igennem huset, og det kan handle omkring lys. Og til at guide os igennem det her, har vi besøg af Mikkel Wille, der er arkitekt.

Morten: Mikkel, velkommen i Drømmevillaen.

Mikkel: Mange tak for det.

Morten: Og tusind tak fordi, at du har lyst til at stille op til det her. Jeg glædede mig til i dag, og faktisk også fordi det, vi skal tale om, det her med den røde tråd i byggeriet, det passer faktisk rigtig godt til der, hvor vi står med vores eget byggeri. Så jeg glæder mig faktisk til at kunne lytte lidt på dig og få lidt gode råd fra dig i den forbindelse der. Men inden vi hopper ind i det, Mikkel, så skal vi lige høre, hvem er du, og hvad er det, du laver?

Mikkel: Jamen, jeg hedder Mikkel Wille Juul og er arkitekt og har været det i snart 20 år, tror jeg. Og helt kort, så er jeg fra Vestjylland, opvokset i Struer, og så flyttet til København og blevet uddannet på Arkitektskolen der i København og inden det bygningskonstruktør. Og har arbejdet derovre i mange år på større tegnestuer og har lavet mange skoler og børnehaver og større boligprojekter og har også været nede i Grønland, hvor vi også tegnede og byggede boliger.

Morten: Hvad fik dig egentlig derop?

Mikkel: Jamen det var, den tegnestue, jeg var ved, de skulle oprette et kontor deroppe i Nordgrønland. Og det lød bare spændende, så der tog mig og min kone op og lavede blandt andet kollegiebygninger og sådan, men det var helt oppe nordpå, så det var rigtig spændende at komme ud og se den måde, de bygger på, og den kultur og alt det der. Og så fik vi så et barn, og så på et tidspunkt skulle vi hjem igen.

Morten: Selvfølgelig. Hvad fik dig egentlig ind i arkitektfaget sådan til at starte med?

Mikkel: Jamen altså, jeg har nok altid syntes, eller jeg har nok altid ubevidst gået og lagt lidt mærke til, at hvis der var nogle ting, jeg syntes, der kunne man se, der er nogen, der har gjort sig umage, og det der, det var da egentlig meget smukt, det de har fået lavet der. Og det kunne jo være alt. Det behøvede ikke at være en bygning, men det kunne også være design eller et eller andet. Det er bare gået og glædet mig lidt over, når der var gjort lidt ekstra ud af det. Om det er, fordi man nu er fra Struer, og den har jo den der historik med Bang & Olufsen og design og den respekt for det, det ved jeg ikke. Det er ikke sikkert. Men det er i hvert fald, jeg har altid gået og bemærket det lidt, helt ubevidst, tror jeg. Så er det jo bare, nu synes jeg jo så, nu er det så blevet ens fag at prøve at lave nogle skønne ting, som også andre kan få glæde af.

Morten: Og det har du arbejdet med i 20 år?

Mikkel: Ja, og så for syv år siden flyttede vi så tilbage til Vestjylland med de børn der. Og så har jeg min egen tegnestue nu, hvor det så er blevet mere og mere boliger og sommerhuse og alt det der, som er mit arbejdsområde.

Morten: Så hvor mange huse og hvor mange boliger har du været med til at lave i din tid på det bælte på?

Mikkel: Jamen, det skal måske sige 20 stykker og så renovering og alt sådan noget. Men det er jo også alt muligt andet, men det er i hvert fald blevet en større og større del af mit arbejdsområde.

Hvad betyder den røde tråd?

Morten: Det vi skal prøve at snakke om i dag, det er det her med den røde tråd og have det igennem sit boligprojekt eller sit nybyggeri. Hvad betyder det egentlig? Hvad vil det sige det her med at have en rød tråd?

Mikkel: Jamen det er lidt svært. Men det er jo et eller andet med, at hvis man slår en tone an eller vælger en stil eller noget, så prøver man ligesom at holde sig lidt til den, så man hele tiden måske kan bruge det som en ledetråd, en guideline til, at man ikke kommer helt af sporet. Man får en eller anden harmonisk helhed, så det ikke går hen og bliver et kludetæppe, eller hvad man skal sige. Men det er et eller andet med hele tiden at kunne vende tilbage til den der oprindelige idé, konceptet. Og så kan den være med til at træffe de valg, som der skal træffes rigtig mange af i sådan en proces.

Morten: Så jeg tænker, at det er noget, der kan være med til at guide materialevalget. Er det sådan at forstå?

Mikkel: Helt sikkert. Og også være med til at måske minimere antallet af materialer. Har man slået et materiale an, så er det måske det, der er det bærende element igennem hele byggeriet. Altså det kan være et materiale, man bruger. Det kan være den samme træsort, der går igen og så videre og så videre. Det kan jo også hjælpe en til, at det bliver nemmere at træffe nogle valg. Man hele tiden kan holde det op imod, hvad var det nu lige egentlig, der var vores idé og koncept og den røde tråd her.

Morten: Ja. Vi sidder jo netop lige og tænker på det, eller vi kigger på det nu, både i forhold til, hvad for nogle gulve, og hvad for nogle vægge, og hvad for nogle døre og sådan nogle ting, vi skal have med. Så vi sidder faktisk med det lige nu. Jeg ved ikke engang, om man kan stille det spørgsmål, men nu prøver jeg det lige alligevel. Kan man sige noget med, at for at skabe en rød tråd, så handler det om at begrænse de valgmuligheder, som man har, for at undgå det her kludetæppe? Hvor mange linjer skal man have på den her røde linje, som man sætter op? Kan man overhovedet definere det?

Mikkel: Nej, det er jo nemt at sige så få som muligt, men det er ikke sikkert, det er det rigtige svar. Men i hvert fald begrænse det. Det er jo sådan en proces hver gang, hvor der er en masse fravalg, der skal tages. Men et godt udgangspunkt, det er jo at have så få materialer som muligt. Altså gulvtyper, have en eller to gulvtyper, ikke også? Og det samme med lofter og sådan nogle ting. Så man får den der følelse af, at det er naturligt, man binder rummene sammen med de her materialer. Og meget af det, hvis det er lavet rigtigt, altså fungerer godt, så lægger man jo egentlig ikke mærke til det, når man befinder sig i sådan nogle rum. Det er jo egentlig mere, hvis man ikke synes, at det fungerer, at man begynder at lægge mærke til det. Hvorfor møder jeg nu det her gulv, når jeg lige kommer herfra, blandt andet, og sådan nogle ting eller det her nye materiale? Men der hvor det fungerer, der lægger man egentlig ikke mærke til det. Der nyder man måske bare rummet, men man kan ikke helt i første omgang lægge mærke til, hvorfor er det lige det her, det er et godt rum?

Morten: Men Mikkel, hvorfor er det egentlig, det er vigtigt det her med den røde tråd? Du siger det her med, at man skal undgå kludetæpper og sådan noget. Kan du sætte lidt flere ord på den del?

Mikkel: Jamen altså, det er jo den der med at skabe en eller anden harmoni og forenkle tingene og få den der logik ind i boligen. Og det kan jo være lige fra, når man møder huset. Og det er jo ikke kun materialer, men det er også, hvordan ankommer man til et hus, og bliver ledt ind igennem huset og sådan nogle ting. Der er mange ting på spil, når man måske taler om den røde tråd. Men materialer, som du nævner, de er selvfølgelig en vigtig del.

Materialer, overgange og bevidste valg

Morten: Så materialer kunne være en ting. Hvis vi sådan skulle prøve at snakke om, hvad for nogle virkemidler kan man egentlig arbejde med her? Nu siger du materialer. Kunne der være andre eksempler på nogle ting, man kunne gøre?

Mikkel: Jamen, det kan også være den måde, man ankommer til en bolig. Altså bliver man ledt hen mod indgangen, er der et eller andet, der leder en derhen, noget markering eller bliver man budt velkommen med en dobbelt garage, og så står man der og er lidt i tvivl om, hvordan kommer jeg egentlig hen til huset? Så er det måske rart at få en anden måde, hvor man bliver budt velkommen på en mere generøs måde måske. Man ved godt, når man ankommer til et hus og så kommer ind i huset. Det er jo lidt igen, kigger man ind i et garderobeskab, eller får man et langt kig igennem huset mod en udsigt, hvor man automatisk bliver trukket ind i det der fællesrum, eller hvad der nu møder en der. Og det næste, fra de her rum til stuer og så videre, der kan man jo også arbejde med lyset som nogle pejlemærker og ovenlys, hvis man skal have markeret nogle områder. Så det kan man helt sikkert arbejde med.

Morten: Du nævnte før det her med, at man kunne have et eller to lofter, eller man kunne have et eller to gulve. Det er faktisk en konkret problemstilling, eller udfordring, som vi står med. Vi tænker egentlig, at vi gerne vil have klinker i det meste af huset, men i vores værelser overvejer vi faktisk at lave trægulv i stedet for. Men en af de problemstillinger, jeg kunne forestille mig, vi kommer til at stå overfor, det er jo så, der er også nogle klinker, der skal ud på badeværelset. Så de klinker, som vi bruger i stuer og i gang, skal de gå hele vejen ud på badeværelser? Og hvis vi så kigger på væggene inde i brusenichen, eller generelt bare væggene ude i badeværelset, skal de så også gå igennem? Hvordan skal vi træffe en god beslutning omkring det her, Mikkel, hvis vi kom til dig og spurgte om hjælp til det?

Mikkel: Jamen altså, man kan jo sagtens. Der er også nogle klinker, der egner sig måske til at være i badeværelser og sådan noget. Det kan også være med til at vælge en, at man måske vælger en anden klinke end den, der så kan det og sådan noget. Men det er jo det igen, bare man får det vendt, så man har fået truffet et bevidst valg, at det ikke bare bliver et lidt for hurtigt valg, fordi det nu var det, der var muligt. Men de der overgange mellem gulvet, som du er inde på, det er selvfølgelig også altid lidt en problematik. Men det er noget, man altid overvejer lidt, også med køkken og stue og sådan nogle ting. Fordi hvor har man lige den linje? Der er jo mange af vores boliger nu, hvor det hele glider lidt sammen, hvor den der linje er meget svær faktisk at lave. Og hvor løsningen kan være, at det er det samme gulv, simpelthen, der binder de der fællesrum sammen.

Morten: Ja, men jeg tror, det har vi faktisk også talt om. Vi får også et køkkenalrum. Og der er der jo også nogle linjer, og så vil vi jo egentlig tale om, jamen klinken, det vil vi faktisk gerne have i køkkenet, også for at beskytte det, men vi har egentlig også tænkt os, at det skal muligvis fortsætte ind i stuen, ellers så kommer der jo til at være en linje et eller andet sted. Så den diskussion, du kan tro, den har vi også været igennem.

Lofter, kig og rummenes sammenhæng

Morten: Hvad med lofter og sådan noget? Har du været med til, hvor man finder en rød linje, selvom man vælger forskellige lofter i forskellige rum?

Mikkel: Jamen altså, man kan jo godt arbejde med, eller det gør man jo naturligt, at man har nogle rum, som skal kunne noget andet, også for at gøre dem lidt forskellige. Altså det kan jo være, man har de her fællesrum, alrum, hvor man har et eller andet, hvor det kan være højt til loftet, eller nu siger jeg jo bare nogle ting fra hoften af, men så har man en stue, hvor man har lyst til at få lidt mere hulekarakter. Det kan være, den skal lidt noget andet. Den er lidt mindre og lidt mere intim. Det kan være, man faktisk ikke har så højt til loftet, og man har en anden lofttype, det kan være et mørkere rum. Men det der med, at rum må jo godt differentiere lidt, alt efter hvad de skal kunne, så det hele ikke bare måske bliver meget det samme. Men det er jo altid det der med at lege med rummene og den der forskellighed, de kan have, det er jo altid lidt spændende.

Morten: Ja. Der hvor vi faktisk stødte på den, det var, at vi har jo det her køkkenalrum, og der er mange vinduer, der er udsigt faktisk 360 grader rundt nærmest. Så der tænker vi egentlig, at vi vil have samme loft. Men der hvor vi så stødte på udfordringen, det var faktisk, at vi laver sådan en gang nede i stueetagen, hvor der er en trappe op til første sal. Og hvis man så står nede i stueetagen og kigger op ad trappen, så kan du jo faktisk både se loftet nede i gangen, men du kan faktisk også se det oppe i stuen. Og da vi lige pludselig så tegningen af det, hov, jamen der skal vi jo faktisk lige være opmærksomme på, at de to ting, de skal faktisk hænge sammen. Men det havde vi slet ikke overvejet eller tænkt på, før vi egentlig lige stod midt i det og havde set de der illustrationer eller de der designs af det.

Mikkel: Og der skal jo klart skabes en eller anden form for sammenhæng. Og det er jo også det, der er godt at få frem i de der tegninger, visualiseringer eller hvad det nu er. Så man kan se det for sig.

Fra Pinterest til et klart koncept

Morten: Prøv at høre, den måde vi er startet med det på, det er, vi er jo gået ud og fundet, vi har jo crawlet Instagram og Pinterest og fundet alle de her billeder med rigtig mange gode ideer. Hvordan kan man egentlig tage det derfra og så til at skabe den her røde tråd? Har du en idé til, hvordan man kunne gøre det?

Mikkel: Jamen altså, det er jo det, man oplever selvfølgelig, at der er så mange input og flotte billeder og alt muligt, og meget vellykkede ting, man finder. Men man bliver nok, altså, det er jo rart at tage fra starten af en eller anden snak med bygherre og familien der. Hvad er det egentlig, der er vigtigt for dem? Og få det skåret lidt ned. Alle de her input, simpelthen, så må man jo lave en liste, altså sådan en need to have, nice to have-liste. Altså simpelthen, fordi man bliver nødt til at lave en masse fravalg, fordi ellers så opløser de her ting bare hinanden, hvis man vil for mange ting. Og jeg tror også, jo mere man, hvis man først får en god snak om det, så viser det sig jo også tit, at mange ting, det er jo noget, man har set, fordi det ser flot ud og sådan noget, men det er jo egentlig ikke noget, man har behov for eller har et ønske om, når man først har fået det talt igennem. Så man kan jo tit barbere meget af det væk, og så komme ind til det, der egentlig er kernen i, hvad er det, der er vigtigt. Og så koncentrerer man sig om det, og så kan man jo gå hen og ramme plet.

Morten: Ja. Det er faktisk, jeg tror faktisk, det er et af de bedste råd, vi har fået igennem podcasten. Det er det her med at lave en liste med need to have og nice to have. Og det er jo både i forhold til materialer, kan man sige, men der hvor jeg tror, der er mange, der benytter sig af det, det er også i forhold til økonomi. Fordi der er jo rigtig mange drømme, når man sidder og starter med det, men det er jo ikke alle sammen, der kan lade sig gøre inden for de budgetter, og tusindkronesedlerne, de kan lige pludselig løbe rigtig hurtigt, hvis man skal have det hele.

Mikkel: Jamen, det går utrolig stærkt, og det er jo også et parameter, der kan være med til at træffe de der valg. Og det er jo egentlig også fint, fordi man kan jo lige så godt få dem truffet i starten også et eller andet sted.

Morten: Prøv at høre, hvis det er, man så kom til dig som arkitekt, eller kom til dig, hvordan kan du så hjælpe med den her øvelse med at komme fra tusind billeder til en rød tråd?

Mikkel: Jamen det er jo den der snak, man skal tage, og der skal man jo som arkitekt også være rigtig lyttende for, hvad er det egentlig, den her familie nu ønsker? Hvad er vigtigt for dem? Er det det her store fællesrum? Er det en børneafdeling? Eller har man en eller anden interesse? Et uderum, en pejs, altså et eller andet, der kan slå et tema an, som man har noget at arbejde med. Og så må man jo så sortere i det, hvad der også er kommet. Men det er jo det, man vil løse igennem sådan en snak, og igen så får man selvfølgelig flere og flere skitser på bordet og sådan noget, og det bliver meget mere konkret omkring det.

Eksempler på den røde tråd i praksis

Morten: Har du sådan et eksempel, hvor du har arbejdet med en bygherre omkring det her, og hvor du sådan sidder bagefter og siger, okay, her fik jeg faktisk virkelig hjulpet dem med at komme fra idé til den røde tråd. Altså et eksempel på, hvordan du har gjort det?

Mikkel: Altså, jeg har for nylig haft en bolig, hvor ideen drejede sig meget om, at det var i to planer. Altså konceptet, det var egentlig meget den der trappe, som var sådan vores hovedgreb, der skulle binde de der etager sammen. Og det har jeg snakket meget med min bygherre om. Og det var egentlig blevet meget vellykket, synes vi også, markeret med ovenlys og også stået med nogle materialer. Der er ikke ret mange gulvmaterialer for eksempel. Vi har et gulvmateriale på første sal, og så et på stueplan, men hvordan så trappen får det trægulv fra første sal, det bliver ledt ned, og de mødes, og man kan blive ledt op. Men så ville vi selvfølgelig også tale om trappeværn. Det var egentlig det, jeg skulle hen til, at det skulle vi gøre et eller andet specielt ud af, nu når det var så vigtigt. Og så få en smed til at lave sådan et fint trappeværn der, der sørger for, at børnebørnene ikke kan falde ned, og det er blevet egentlig ret nydeligt. Og så efterfølgende hører man jo, hvordan det går med huset og sådan noget. De er jo oven i købet så glade for at bo der. Men hun har faktisk også tænkt meget over, hvordan hun nu skulle have lavet sådan en garderobe til i entrérækken. Og der har hun jo simpelthen haft fat i smeden, fordi han skulle selvfølgelig lave en i samme design som det der trappeværn. Og det har hun jo selv syntes, der var verdens bedste idé, og så synes jeg, så er det jo hele bare faldet på plads, at man er helt enig om, selvfølgelig, der har man virkelig en rød tråd.

Mikkel: Ja, og i øjeblikket er der sådan en opførelse nu, et hus, hvor vi arbejder meget med teglsten. Og så bare sådan en lille ting, at det her er lidt sådan meget flotte teglsten, der har brugt sådan en meget smal, lang en. Men så bare lige et enkelt sted indenfor lade den samme sten gå igen, så man ligesom binder det der ydre og indre sammen. Og det er jo nok, når man kommer til huset som gæst og sådan noget, det er jo ikke noget, man nok vil tænke meget over, men et eller andet sted ubevidst, så vil man bare få det der linket sammen, og så vil det skabe en eller anden guideline og harmoni imellem det ydre og indre af sådan et hus.

Morten: Faktisk, lige nøjagtig det der greb, det har vi faktisk overvejet. Vores hus, det kan man jo se der i episode 100, der kan man gå ind og se billeder af det, og det er jo en mørk sten udvendig. Og det er jo så i to etager, så det er sådan et rimelig maskulint eller bombastisk hus, der står der. Og når man så kommer ind, så går man ind ad en egetræsdør, og så kommer man ind ad den her gang, hvor man for enden har naturen, så der kigger man igennem hele gangen og får trukket inde og ude sammen. Og så er der jo den her trappe op til første sal. Og faktisk lige nøjagtig den her gang, hvis vi skulle være rigtig modige, og det ved vi ikke endnu, om vi tør at være det, men så har vi faktisk tænkt på at tage den der mørke mursten med ind, og så lade det være væggene her, og så egentlig bygge en tunnel, hvor det hele hænger sammen. Og på den måde så får vi faktisk trukket inde og ude sammen. Så vi er sådan lige ved at drømme om det og kigge på det, og så er jeg helt sikker på, vi ikke kommer til at turde gøre det, fordi så modige tror jeg ikke, vi vil være. Men den der effekt der, den tror jeg bare, den kunne være meget speciel for det her hus, vi er ved at kigge på i hvert fald.

Mikkel: Men jeg har jo allerede det der lange kig, når man kommer ind, og det lyder jo rigtig smukt allerede.

Morten: Ja, og bliver draget ind i huset. Ja, men det er jo nemlig det, og så kan du både blive draget op på første salen, men du kan også, der skal jo stå en eller anden fin plante der for enden på den udvendige side. Og så skal vi jo have et eller andet lys ude på den, tænker vi, så det bliver sådan meget karakteristisk for det her hus, vi er ved at bygge.

Flow, ankomst og renovering

Morten: Prøv at høre, en anden ting, som jeg ved, at du også vil kunne sige, at man kunne skabe den her røde tråd med, det er det her med at skabe et godt flow. Kan du komme med et eksempel på det?

Mikkel: Jamen altså, for eksempel det der med at lade nogle materialer løbe lidt ned ad en trappe, der leder en op og gå mod lyset, og det vi snakkede om før, for at markere de der ting. Det gør jo, at man automatisk bliver ledt ind og rundt i huset. Og også det, som vi taler om med ankomsten. Er indgangen ligesom markeret ved et spring i facaden eller en overdækning eller en farve eller en belægning. Og allerede det der med belægning, hvad er det for et hus, hvad er det for en karakter, det har? Er vi ovre i noget sommerhuspræg, hvor man måske arbejder lidt mere med noget grønt, der kommer helt op ad, og noget græsarmering, eller er det mere en flisebelægning, lidt hårdere overflade, hvis det nu er i et villakvarter eller sådan noget? Bare det er jo egentlig allerede ude i belægning og så videre, at den røde tråd starter, og så ender den jo helt ved fodlisten. Om det er en egetræsfodliste, eller det er en helt ordinær hvidmalet fodliste.

Morten: Og er der nogle parametre her, der er vigtige for, hvis man taler omkring det her med flowet for at skabe den røde tråd? Er det materialerne, der skal hjælpe med det?

Mikkel: Jamen altså, det der med at binde, hvor materialerne binder rummene sammen og sådan noget, det er i hvert fald en stor del af det. Men selvfølgelig også rummene, hvordan de ligger i forhold til hinanden og det der med kiggene og så videre. Bevæger man sig igennem en dør ind til et rum, eller er det en større åbning, der binder dem sammen og sådan noget. Altså de der helt ubevidste ting, der gør, at man vil blive ledt automatisk igennem sådan et hjem.

Morten: Okay. Mikkel, nu har vi jo talt rigtig meget omkring nybyg i det her. Men jeg tænker lidt på, hvis man nu skal renovere eller bygge om, jeg ved, der er mange, der sidder og lytter med på det. Er der så nogle andre regler, hvis man skal skabe den her røde tråd?

Mikkel: Jamen altså, man kan jo være så heldig, at en bolig, man skal renovere, at man ligesom får den der røde tråd som en gave, at der er noget i den. Altså, for nylig havde jeg for eksempel en bolig fra 30'erne, man skulle renovere fuldstændig. Og der var for eksempel, som du snakkede om, en egetræsdør. Vi skulle selvfølgelig skifte alle vinduer og sådan noget. Men så er der sådan nogle ting, man prøver at sørge for, at den skal vi selvfølgelig beholde, fordi der er jo ingen, der kan lave sådan en flot dør mere. Man har i hvert fald ikke råd til at købe sådan en, hvis der er nogen, der kan. Og lige sådan, det var også en succeshistorie et eller andet sted, det der med, at bygherre også siger, det der blå originale badeværelse, det skal vi selvfølgelig beholde. Og det var jeg jo bare helt enig i. Altså de der fliser, hvor der ligesom går ind i væggen, hvor der er lavet til at lægge håndklæder ind i og alt det der, det var jo så fint. Og det sjove er også, at jeg ved ikke, hvor mange gange muren blev ved med at spørge til, hvornår han skulle fjerne det der badeværelse, for de kunne slet ikke forstå, man ikke skulle have et nyt. Men sådan nogle ting der, og bevare de gamle garderobeskabe og palisanderdøre og alle de der ting, fordi der var jo lige pludselig en gennemgående rød tråd i sådan et hus ved at bevare for eksempel de der mørke træsorter og så videre.

Morten: Okay. Og hvordan er det så, jeg tænker, at man som arkitekt kan hjælpe en lille smule anderledes der, end hvis der er tale om nybyg. Fordi det er jo ikke sikkert, man selv kan spotte alle de der detaljer selv, hvis man går i det i dagligdagen.

Mikkel: Nej, altså, man kan jo godt engang imellem møde, hvor grundideen er, at man bare skal fjerne et eller andet og så bygge noget nyt. Og så er det jo måske en god idé engang imellem lige at stoppe op og så lige i hvert fald have en eller anden overvejelse om, hvad er det nu, det her, det kan. Og engang imellem kan det ikke betale sig også, og engang imellem har det så ikke nogen kvalitet egentlig at bevare. Men det er jo også tit, hvor man kan bevare noget af det, eller måske ret meget af det, og så er det jo selvfølgelig et valg, man skal tage. Men det kommer der også mere og mere af, synes jeg, hvor bygherre er blevet lidt mere bevidst omkring, at det ikke bare altid er, at man skal fjerne, fordi det er jo også det, bygherre engang imellem møder, hvis de er ude og tale med entreprenører og sådan noget. De vil jo tit egentlig bare fjerne og så komme med et eller andet hus på den her grund.

Outro: Råd, trends og hvor du kan finde Mikkel

Morten: Mikkel, jeg synes, det har været en god snak den her, og jeg har i hvert fald, jeg tager nogle ting med ind i vores samtaler i forhold til vores hus. Der er helt sikkert nogle ting, jeg tror, vi skal være mere præcise på. Jeg tænker, vi har en del af overvejelserne, men der er helt sikkert noget, hvor vi skal være mere præcise, som den her samtale har fået mig til at tænke på. Prøv at høre, inden vi slutter af her, har du et godt råd til os som nybyggere, som vi kan tage med os?

Mikkel: Jamen altså, få startet godt, altså få kigget godt på grunden, hvordan man får placeret huset, og få et eller andet koncept på plads, for det er jo der, den starter måske allerede, den røde tråd. Og så man har den der lange liste og sådan noget med behov, og så få sorteret i det og kigge lidt ud over de der tidstypiske trends engang imellem. Og også være modig til at vinde nogle af dem fra. Og så den der klassiker, byg lidt mindre måske og så i lidt bedre kvalitet, fordi det kunne jo være også, at man vil have tingene i længere tid, og man bliver nok nødt til at tænke på, at vi skal bygge noget, der skal holde i rigtig mange år.

Morten: Jeg bliver nødt til at lave et opfølgende spørgsmål på det der, fordi du siger, prøv at fravælge nogle af de der tidstypiske ting. Så nu skriver vi jo 2024 her. Og hvad er det for nogle tidstypiske ting, som du tænker, vi står med i dag, som man om 20 år vil kigge tilbage på og så tænke, det er måske en øjebæ eller noget, som vi ikke burde have prioriteret i den her tid? Har du en holdning til det?

Mikkel: Jamen, der er jo nogle ting, som går lidt igen, og jeg synes, vi skal nu sige sådan noget akustikpaneler i træ og biopejse og sådan nogle ting. Det er nogle fine ting. Man skal bare, det er bare ikke altid, det er lige det rigtige valg. Bare det er velovervejet, så er det jo ikke, fordi jeg bruger da også de her ting mange gange, men så er det jo, fordi det er noget, man vil, og det lige passer ind og så videre. Men træf nogle bevidste valg. Det er egentlig bare der, jeg vil hen til.

Morten: Jeg undrer mig selv over shampoo-hylden, og den kan fylde så meget på Facebook-grupperne lige nu. Men jeg undrer mig over, om det bliver noget, man kigger tilbage på. Jeg tænker, det er jo en meget praktisk foranstaltning, men alligevel. Så der var der i hvert fald nogle bud fra vores på, hvad det er, man måske kunne fravælge. Mikkel, hvis man skal følge dig eller se lidt mere om dig, hvor gør man det henne?

Mikkel: Altså man kan jo finde mig inde på Danske Boligarkitekters hjemmeside, og der er der så link til min hjemmeside, som hedder Wille Arkitekter. Og så også link til Instagram.

Morten: Ved du hvad, vi tager også på shownotes her på podcasten og linker op til det hele. Og så tusind tak, fordi du bidrager her.

Mikkel: Jamen, det var da hyggeligt, og tak for jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.