Blødgøring af vandet

Intro: Velkommen og præsentation af Helle fra BWT

Helle: Vi har jo forskellige hårdheder alt afhængig af, hvor i Danmark vi er. Det kommer jo an på vores undergrund, og der er jo forskel. Der er jo ingen tvivl om, at er de ovre på den jyske vestkyst, så har de blødt vand fra naturens side af. Men det er ikke tilfældet mange andre steder i Danmark.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber vi snart at komme i gang med vores drømmevilla. I dag skal vi tale om blødgøringsanlæg til vand. Hvorfor er det en god idé? Hvad er det for et anlæg? Og hvordan virker det? Til at hjælpe os, der har vi Helle fra BWT.

Morten: Helle, velkommen i Drømmevillaen.

Helle: Tak skal du have.

Morten: Det her er jo et af de episoder, jeg har glædet mig rigtig meget til. Vi kommer til at tale omkring vand, og det er også noget, som Ellen og jeg har talt om i forbindelse med vores eget nybyggeri. Om man skal eller ikke skal få de her BWT-anlæg, er der nogen, der kalder det, kalkfjerneranlæg, blødgøringsanlæg. Kært barn har mange navne, men det tænker jeg, vi kommer ind på. Helle, inden vi går i gang, så skal jeg lige høre dig. Hvad er din baggrund?

Helle: Ja. Jamen min baggrund er, at jeg har været i BWT i snart fem år. Og jeg kører som salgskonsulent ud til vores VVS-installatører, som monterer vores anlæg. Jeg kører ud til vores VVS-grossister, som forhandler vores anlæg. Jeg er ude hos vores typehusfirmaer, og jeg er ude på vores tekniske skoler og underviser vores kommende montører.

Morten: Ja.

Helle: Jeg kører hos BWT med de anlæg, som vi putter ind i parcelhusene. Og det gør jeg i hele Danmark.

Morten: Ja.

Helle: Inden jeg startede i BWT, der var jeg hos en anden leverandør og kørte rundt i dele af Danmark også. Og ellers er jeg grossistuddannet, så jeg har siddet hos nogle af vores VVS-grossister i mange år.

Morten: Ja. Så det er kort om mig.

Helle: Ja.

Morten: Jamen interessant. For dem, der ikke kender BWT, eller virksomheden BWT. Jeg sagde jo lige, jeg kendte jer fra Formel 1. Der kender man farven og alle de der ting. Men der er også mange, der kender det fra BWT-anlæg, som vi kommer ind på. Men hvem er BWT egentlig? Hvad er det for en størrelse?

Helle: Ja. Altså BWT er, vi er jo østrigsk ejet. Så vi refererer til vores hovedkontor nede i Østrig. Men historien om BWT i Danmark, det er, at vi er tilbage fra 1975 og startede som HOH Water Technology. Så det er egentlig lavet vandbehandling siden da. Og så blev vi opkøbt af BWT-gruppen tilbage i 2003, og så skiftede vi navn til BWT Danmark. Så vandbehandling har vi lavet i rigtig mange år.

Morten: Ja. Og der er jo mange, der kender det, eller det gjorde jeg i hvert fald også selv. Kender det for de her kalk-anlæg. Men I laver også mange andre ting, og det blev jeg faktisk lidt overrasket over, når man kom ind og kiggede på jeres hjemmeside. Også til private, kan jeg se.

Helle: Ja. Der er jo mange, der kender os fra reklamerne med kalkfrit vand, da det kom frem tilbage i 2016. Så der er mange, der kender os derfra, men vi er meget mere end bare de små blødgøringsanlæg, fordi vi laver rigtig mange former for vandbehandling. Så det er jo filtre til vores drikkevand ude i parcelerne, men der er jo blødgøring til ejendomme, og vi kan levere komplette varmecentraler, vand til kedler og køleanlæg og hoteller og restauranter og cafeer og drikkevandsautomater, procesvand, svømmehaller, hospitaler, bryggerier, dental- og medicinalindustrien. Så vi plejer at sige, er det noget med vand, så kan vi det.

Fordelene ved blødt vand

Morten: Ja. Okay. Super spændende. Det vi skal tale om i dag, blødgøringsanlæg som sagt. Jeg synes, det mest oplagte spørgsmål ligesom at starte med, det er, hvorfor er det egentlig, man skal tage at overveje at få sådan et anlæg?

Helle: Jamen altså, man kan sige, det er jo for at få gjort vores vand blødt. Og det er jo for at få en nemmere rengøring. Jeg kunne godt tænke mig at bruge min tid på noget andet end at gå rundt og gøre rent og skulle kæmpe med alt det kalk, vi har i vandet. Og så bruge min tid på noget andet, så jeg kan nøjes med at holde rent i stedet for at gøre rent. Men også når vi tænker, hvad er der udover en nemmere rengøring? Jamen, det er jo vores hårde hvidevarer. Dem skulle vi meget gerne have til at leve så lang tid som overhovedet muligt. Har vi ikke så meget kalk i vandet, så kalker VVS-manden ikke til, og så lever de forhåbentlig noget længere. Så er der omkring det her, hvis vi nu også med hensyn til nybyg. Man kan sige, så får vi installeret en masse rør, og dem vil vi jo også gerne have ikke kalker til. Sådan så vi også beholder trykket på vandet. Ja. Så har vi også omkring vores sæbe- og shampooforbrug, at vi skal ikke bruge så meget sæbe og så meget shampoo, når vi har blødt vand. Så man kan faktisk halvere sit forbrug, når man har blødt vand i stedet for.

Morten: Hvordan kan det egentlig være?

Helle: Jamen, vi har slet ikke brug for så meget sæbe, når vi skal vaske vores tøj. Så hvis man læser bagpå, jeg har sådan noget flydende vaskemiddel. Og når man læser bagpå, hvor meget jeg egentlig skal dosere, så står der faktisk, hvor mange milliliter du skal dosere alt afhængig af, hvor hårdt dit vand er. Okay. Og der tror jeg, man er et vanedyr, og man bare hælder i, medmindre man har noget selvdosering. Og det er jo også derfor, det er så vigtigt at få indstillet sine maskiner, hvis man har blødt vand, sådan så de doserer korrekt, så vi ikke overdosere. Jeg tror måske, vi er slemme til at overdosere. Jeg kan jo bare se på mig selv. Jeg er jo ikke et hak bedre, at jeg også overdoserer en gang imellem, og der kan man sige, mere sæbe gør ikke tøjet mere rent. Så gælder det både opvaskemaskine og vaskemaskine? Vaskemaskinen, der doserer man jo typisk nok oftest selv. Og opvaskemaskine, det er en lille tablet, der ryger i.

Morten: Ja.

Helle: Ja, det er det. Og man kan sige, der sidder jo faktisk et blødgøringsanlæg i din opvaskemaskine. Det er derfor, du fylder salt på. Og der kan man jo, når man indstiller den til det bløde vand, så kan man faktisk undgå eller lade være at fylde salt på sin opvaskemaskine, fordi dit blødgøringsanlæg gør det.

Morten: Okay. Tænk sig, det vidste jeg ikke. Så er der andre fordele ved at blødgøre sit vand?

Helle: Jamen så er det jo med hensyn til også, hvis man tænker det her med, hvad er det, vi udleder til vores spildevandsforsyning? Fordi man kan sige, der findes jo rigtig mange kemikalier til rengøring. Og nogle af dem er nogle krasse nogle, som skal bearbejdes, når det først forlader vores hjem. Og det er jo et spildevand, der skal ud og bearbejde det. Så det er også tanken om, hvad er det, jeg afleverer tilbage? Så der er ingen grund til at bruge alle de her krasse kemikalier, hvis vi ikke har så meget kalk i vandet. Så er det sådan noget som skyllemiddel. Det neutraliserer kalken i vandet. Hvis vi ikke har så meget kalk i vandet, er der ingen grund til at bruge skyllemiddel. Vores tøj bevarer farverne noget bedre, fordi vi ikke har kalken til at sidde på vores tøj og egentlig gå ind og give de her lidt kedelige farver, specielt på hvidt tøj. Så det bevarer også farverne bedre, når vi har noget blødt vand.

Smag, kalk og hvornår det giver mening

Morten: Ja, okay. Okay. Så der er egentlig i bund og grund mange fordele ved det. Er der en af dem her, som du sådan har en fornemmelse af, der faktisk vejer tungest?

Helle: Ja, altså, det er jo rengøringen. Og jeg plejer altid at sige, når du har købt et blødgøringsanlæg, så kan du nøjes med at holde rent i stedet for at gøre rent.

Morten: Okay.

Helle: Men selvfølgelig, så er det jo ikke et rengøringsanlæg. Der skal du stadigvæk gøre rent, men det er jo igen vanens magt, at man kan gøre det nemmere for sig selv, så man ikke skal bruge så meget tid på at gå rundt og gøre rent.

Morten: Så hvor er det de kalkpletter efter man har tørret af med en våd klud, men det er også i brusekabinen og alle de steder?

Helle: Ja, det er specielt ude i badeværelset, hvor vi kan se det på vores glas og vores klinker. Men selvfølgelig også i vores køkkenvask og vores perlatorer, men også sådan noget som vores toiletter, at vores cisterner ikke kalker til, og vi har ikke den her kalk nede ved skyllerenden i vandet. Og der er måske nogen, som har et douchetoilet. Det kan ikke lide kalkholdigt vand, og der er flere løsninger derude, som egentlig ikke rigtig bryder sig om hårdt vand.

Morten: Ja. Okay. Det oplagte spørgsmål, det er jo så, er der så nogle løsninger, der godt kan lide hårdt vand, eller faktisk foretrækker hårdt vand? Er det nogle steder, hvor I så siger, jamen hvis I har brug for sådan og sådan, eller hvis I gør det og det, så duer det faktisk ikke med et blødgøringsanlæg.

Helle: Nej, altså, vi plejer at sige til folk, når vi er inde i parcelhusene, vi anbefaler ikke at gå under cirka seks hårdheder. Og det er fordi, vi vil gerne beholde en lille smule kalk i vandet. Og det er for, at du ikke får en for flad smag på vandet, hvis du slet ikke har noget kalk i vandet, så giver det sådan en lidt flad smag på vandet. Men du kan også få svært ved at vaske sæbe og shampoo ud af dit hår og ud af dit tøj, hvis du slet ikke har noget kalk i dit vand.

Morten: Okay. Så det er egentlig derfor, vi anbefaler, at vi stadigvæk bibeholder en lille smule kalk i vandet.

Helle: Ja.

Morten: Nu talte du omkring smagen af vandet. Jeg har også læst mange steder, at hvis det er, man får et BWT-anlæg installeret, så er mange, der siger, jamen så sørg for, at håndvasken ude i bryggerset kører udenom det her anlæg. Og det, jeg har hørt, der er argumentet for det, det er jo, at man kan tanke drikkevand derude, så du egentlig har det til, så du får alle de mineraler og alle de andre ting, som der er i vandet. Er det også en anbefaling, I kører med?

Helle: Altså, man kan sige, smag kan vi jo ikke diskutere. Vand er jo subjektivt, og det skal man gøre op med sig selv, om man vil lave en hane, som kører udenom anlægget. Og der er jo ikke noget rigtigt eller forkert. Der skal man mærke efter med sig selv. Jeg har blødgøring på hele mit hus derhjemme, og det er jo bare vand for mig. Men går jeg ind til min nabo og drikker et glas vand, jamen så kan jeg jo godt smage forskel. Det er jo ikke fordi den ene er god, og den anden er dårlig, men jeg kan godt smage, at mit vand er noget mere mildt og mere rundt. Og jeg plejer altid at sige, jamen drikker du blødt vand, jamen så drikker du kildevand. Men hvis folk siger, jamen det kan jeg ikke lide, jamen så kan de jo ikke lide det, og så kan de jo tage en hane ved siden af anlægget, hvis de gerne vil det. Der skal det være op til folk selv. Men med hensyn til det her med at have de forskellige mineraler i vandet, som man har, der læner vi os selvfølgelig op ad sundhedsmyndighederne, hvad de går ind og anbefaler. Og der siger man, jamen det du har behov for som en almindelig voksen person, det får du af din mad og ikke af dit vand.

Morten: Okay.

Helle: Så man skal ikke være bange for, at man kommer til at mangle nogle mineraler, fordi man får blødt vand. Det får man af sin kost og ikke af sit vand.

Morten: Så du vil egentlig anbefale, at alt vand kører igennem blødgøringsanlæg.

Helle: Ja, det vil jeg gøre, hvis det var mig. Men det er jo helt okay, hvis man vælger at køre en hane separat. Det skal være helt op til folk selv. Men vi skal ikke gøre det, fordi vi er bange for, at vi kommer til at mangle noget.

Sådan virker et blødgøringsanlæg

Morten: Ja. Hvorfor kalder man det egentlig blødgøringsanlæg? Hvorfor kalder man det egentlig hårdt vand og blødt vand? Altså hvad er det, der ligger i den terminologi?

Helle: Jamen, når man går ind og måler hårdheden i Danmark i de hårdheder, og der er jo sådan en skala for, hvor hårdt vandet er, alt afhængig af, hvor mange hårdheder man måler. Men man kan sige, hårdt vand, det er de to mineraler, vi kender som kalcium og magnesium. De to er det, som vi kender som kalk. Og det er to hårde mineraler, som sætter sig til gene for rigtig mange steder. Og hvis vi skal reducere dem, jamen så skal vi bytte det med noget andet, og det er det, et blødgøringsanlæg gør. Det går ind og bytter på de her hårde mineraler, og så bytter den det ud med et blødt mineral. Så man kan sige, vi går ind og ændrer på sammensætningen af vandet og gør det blødt.

Morten: Ja. Okay. Nu kunne jeg jo godt tænke mig at nørde lidt i det her og prøve at forstå lidt mere omkring, hvordan er det egentlig, det virker, sådan et anlæg? Kan du fortælle det?

Helle: Ja. Jamen, det der sådan helt lavpraktisk sker, det er, at vi bytter på tre mineraler inde i det her blødgøringsanlæg. Og som vi talte om tidligere, så er det egentlig også det samme, der sker inde i en opvaskemaskine. Så alt ens vand, som kommer ind i huset, det sender vi igennem blødgøringsanlægget, og så sætter de hårde mineraler, som er kalken, sig fast inde i den her ionbyttermasse, som anlægget består af. Og så sender man et blødt mineral ud, eller bytter med et blødt mineral, så vi tilbageholder det kalkholdige vand. Og så når anlægget ikke kan optage mere kalk, så starter det den her rengøringsproces, og så skyller vi kalken ud i afløbet og lader ionbytteren op igen, klar til brug, og så sætter den i drift igen. Så det handler simpelthen bare om at tilbageholde to hårde mineraler og bytte det ud med et blødt.

Morten: Okay. Okay. Det lyder meget teknisk.

Helle: Ja, men det er det ikke.

Morten: Nej, okay.

Helle: Nej. Faktisk så har vi lavet en video inde på vores YouTube-kanal, hvor vi blandt andet også går ind og forklarer om, hvordan ionbytning er, altså ionbytning i små blødgøringsanlæg, hvor vi fortæller, hvordan det virker. Men i bund og grund, så handler det jo om, at vi går ind og ændrer på sammensætningen af vandet ved at tilbageholde de to hårde mineraler og bytte det med et blødt.

Morten: Okay. Jamen, det kan være, du kan dele et link til den YouTube-video, og så kan vi lægge det op i shownotes her til podcasten, så folk de kan gå ind og se, hvordan det fungerer.

Vedligeholdelse, salt og service

Morten: Hvad kræver det egentlig det her med at vedligeholde sådan et anlæg? Det skal have noget strøm, og det skal have noget salt, har du også fortalt, inden vi gik ind i det. Så det er de to ting, man tilfører. Er det rigtigt?

Helle: Ja, det er det. Altså, man kan sige, anlægget, det skal jo på, når vandet kommer ind i huset, så vi beskytter resten af huset og alle installationerne. Så skal det have noget afløb, for det her kalkholdige vand, det skal jo skylles i afløbet, når anlægget skal i gang med den her regenereringsproces. Så vi skal sørge for, at den kan komme over til noget afløb, og så skal den have noget strøm, fordi der er et display på, hvor der indikerer et tidspunkt, men også hvor meget anlægget kan levere af blødt vand, før det skal regenerere. Og så skal den bruge noget salt.

Morten: Ja.

Helle: Og det er egentlig det.

Morten: Hvor ofte skal der så fyldes salt på det her? Hvor ofte skal man have det i kalenderen, så man husker det?

Helle: Altså, hjemme hos mig, der plejer jeg at putte en pose på med 8 kg hver anden måned. Og nu har jeg temmelig hårdt vand, hvor jeg bor. Eller det kommer an på, hvem der lytter med. Men jeg har 20 hårdheder, hvor jeg bor. Og det kommer selvfølgelig an på, hvor hårdt vandet er, og hvor meget vand man bruger. Så jo mere vand du bruger, jamen jo oftere skal den regenerere. Og jo hårdere vandet er, jo oftere skal den regenerere. Så det kommer lidt an på, hvor langt du kan køre på literen, kan man sige det sådan.

Morten: Ja, okay. Så det salt, man skal have fat i her. Er det noget, man kan bare købe nede i supermarkedet, eller er det, nu sagde du opvaskesalt før, eller er det noget, man skal ind og have fat i fra jer af?

Helle: Altså, det skal være godkendt til blødgøringsanlæggene. Og det er fordi, at det er jo alt vores vand i hele huset, vi sender igennem her, og det er også alt det vand, vi drikker. Og der er det i hvert fald for os vigtigt, at der er fokus på en høj hygiejne. Og der har man noget salt, som er godkendt dertil, og der er simpelthen et certifikat for det, og det er noget med renheden af saltet at gøre. Vi har selvfølgelig noget salt, som vi står bag, fordi vi selv producerer det, og det ligger også til salg rundt omkring derude. Og ellers så er der jo også andre producenter af salt. Og jeg plejer at sige, så længe du køber noget salt, der er godkendt til blødgøringsanlæg, så har man gjort, hvad man skulle.

Morten: Okay. Okay. Er der noget i det her med vedligeholdelse? Nu siger vi, at der bare skal fyldes noget salt på. Er der noget, der skal gøres? Altså, skal man have en tekniker ud og kigge anlægget igennem med et vist interval? Eller hvad er jeres anbefalinger egentlig der?

Helle: Altså, man kan sige, rent lovmæssigt er der ikke et krav om service på et blødgøringsanlæg i Danmark. Selvfølgelig vil vi jo gerne have, at man holder fokus på at holde et sundt blødgøringsanlæg, forstået på den måde, at der skal jo ikke gro alt muligt nede i anlægget. Så jeg vil sige, udover at putte salt på, jamen så er det jo egentlig at sørge for, at det ikke bliver fyldt med alt muligt støv og hvad der nu ellers kan være af ting og sager. Vi har jo nogle tryghedsaftaler, som man kan gå ind og tegne hos os. Og det er jo nogle, som man så kan gå ind og læse om inde på vores hjemmeside. Men de går i bund og grund ud på, at man registrerer sit anlæg inde hos os. Og så er der selvfølgelig to års garanti ganske gratis. Så er der noget som helst, hvor man synes, der er noget galt, så ringer man ind til vores kundeservice, og så bliver man hjulpet derfra. Og hvis det er, at man skal have en tekniker ud, jamen så har vi egne teknikere kørende i hele Danmark. Og så sender vi en tekniker ud, fordi det skal virke. Og hvis det ikke virker, så skal vi nok få det til at virke, fordi vi skal nok stå bag de ting, vi producerer. Og så kan man sige, når de to år så er gået, jamen så kan man tegne en tryghedsaftale, som koster nogle penge. Og så kan man egentlig føle sig tryg i, at er der noget, jamen så ringer man ind, og så kommer der en tekniker, hvis der er behov for det.

Morten: Ja.

Helle: Så vi skal nok holde hånden under vores anlæg ude hos de private forbrugere.

Morten: Jeg sidder der, og det tænkte jeg også selv på. Altså, en ting, det er jo selvfølgelig, man skal ud og lave en investering i anlægget. Noget andet, det er alle de der abonnementer eller forbrugsvarer, som man sådan tilkøber her. Og der havde vi både salt, og så var der den her serviceaftale på det. Så hvad skal man sådan budgettere med, hvis man både skal have salt, og man skal have den der serviceaftale? Hvor meget lægger det ekstra på om måneden på budgettet?

Helle: Men vi plejer at sige sådan som tommelfingerregel ud fra, hvad man sådan normalt siger, en person bruger af vand. Så plejer man som tommelfingerregel at sige, det vand, man skal bruge på at regenerere sit anlæg, og det salt man bruger, og det strøm man bruger, så koster det sådan cirka 100 kr. om måneden. Sådan cirka. Ja. At det er sådan det, man skal regne med. Vores tryghedsaftaler, de kommer i forskellige varianter, men går vi ind og tager premiumaftalen, jamen så ligger den på 209 kr. om måneden efter de to år.

Morten: Okay. Det er fint. Og det vil jeg også godt lige sende en opfordring til lytterne her. Vi sidder jo og optager det her på et bestemt tidspunkt. Nu er det 2024 nu. Der kan jo også komme andre priser og så videre. Så nu må I ikke hænge helt op på det derude. Det kan jo godt være, tingene udvikler sig, og hvad retning det er, det må guderne vide jo.

Hårdhed i Danmark og installation i hjemmet

Morten: Jeg tænker, der var en ting, som du viste, før vi gik ind i det her. Det var, du guidede mig ind på en hjemmeside, som viser noget omkring hårdhed på vand. Så det er noget med, og nu må du lige fortælle den historie igen, og så kan vi også sende det link op til GEUS. Men det er noget med, at vandet har forskellige hårdheder afhængig af, hvor man bor henne. Er det ikke rigtigt?

Helle: Jo, det er det. Så man kan sige, vi har jo forskellige hårdheder alt afhængig af, hvor i Danmark vi er. Det kommer jo an på vores undergrund, og der er jo forskel. Der er jo ingen tvivl om, at er de ovre på den jyske vestkyst, så har de blødt vand fra naturens side af. Men det er ikke tilfældet mange andre steder i Danmark. Men jeg plejer at sige, gå ind på dit vandværks hjemmeside og kig, hvor hårdt vandet er. Det oplyser de derinde. Men ellers, jeg plejer at bruge den, der hedder GEUS.dk, hvor man får et oversigtskort over Danmark, der egentlig indikerer, hvor hårdt vandet er. Og der er også den her skala, der går ind og viser, hvor hårdt vandet er, om det er middelhårdt eller temmelig hårdt eller meget hårdt vand. Der får man en indikation derinde, som man egentlig kan se et oversigtskort over Danmark.

Morten: Ja. Ja, og jeg klikkede også lige igennem det. Jeg zoomede jo straks ind på vores bolig og hvad det var der. Så det var jo selvfølgelig interessant. Kan man, Helle, sige noget om, hvornår det giver mening at have sådan et anlæg, og hvornår det ikke giver mening at have det?

Helle: Ja. Altså, selvfølgelig er vi jo udfordret af kalk mange steder i Danmark, hvor det selvfølgelig giver mening. Men som også talt om inden vi gik på, så er der jo steder, hvor man har blødt vand fra naturens side af. Og det er jo specielt ovre på den jyske vestkyst. Jeg plejer at sige, at går vi ind og måler hårdheder på et ciffer, altså under 10 hårdheder, jamen så er vi så langt nede i hårdheder, at der vil jeg sige, folk de skal bruge deres penge på noget andet. Det giver også fin mening. Og er vi under 10 hårdheder, jamen så synes jeg, at folk skal gå ind og bruge deres penge på noget andet.

Morten: Ja.

Helle: Men så snart vi måler tocifret derover, så begynder det at give mening. Og det har man jo lavet nogle store samfundsberegninger på, at der er meget at spare der.

Morten: Ja. Jamen, det giver god mening. Og som du siger, så er det typisk ved den jyske vestkyst, hvor man vil opleve, at man kommer under tocifret, ikke sandt?

Helle: Jo, det er det. Det er det.

Morten: Det leder mig faktisk ind til et andet spørgsmål, jeg har med det. Hvordan justerer man egentlig sådan et anlæg? Fordi du siger, at det er noget med, at man skal ramme omkring de seks i hårdhed med det her. Hvordan er det? Er det bare en drejeknap, og så kører det? Eller hvordan gør man det?

Helle: Ja, altså, man kan sige, det er jo et produkt, som skal installeres af en VVS-installatør, forstået på den måde, at der jo er nogle regler for, hvad man må og hvad man ikke må som privatforbruger. Og det her med at skære sig ind på vandforsyningsrør, det kræver en autoriseret VVS-installatør. Og der er nogle regler, der skal overholdes på forskellige punkter med installationen. Og der går VVS-manden så ind og justerer anlægget, så han rammer de seks hårdheder. Ja. Man kan godt selv, altså, der er en drejeknap på anlægget, man drejer på, så man selv kan justere det. Men som jeg plejer at sige, det anbefaler jeg ikke, at folk gør, fordi når installatøren har indstillet det, så står det egentlig der, hvor det skal.

Morten: Ja, okay. Okay. Så det er første gang, det skal sættes ind, og så skal det ikke skiftes uanset, om man så skifter leverandør af salt eller man kobler en ekstra hane på, hvis det nu er nogen, der var i gang med renoveringsopgaver.

Helle: Overhovedet ikke. Så det skal bare sættes på, så snart vandet kommer ind i huset, og så når det er blevet sat op og indreguleret og indstillet, jamen så skal det have noget salt, og så gør den det, den skal.

Oplevelser, smag og levetid

Morten: Jeg er nysgerrig på det her med, om du ikke har nogle sjove historier at fortælle omkring folk, der har oplevet at få et blødgøringsanlæg. Altså, hvad er det for nogle oplevelser, som man får, når man installerer det her? Jeg tænker også, at der må være stor forskel på at gå over til naboen, der lige pludselig har et eller ikke har et. Altså, har du ikke nogle historier, du kan dele med os omkring det?

Helle: Jo, altså, jeg kan jo tage en historie hjemme fra mig selv af, hvor jeg faktisk involverede min nabo, for vi får vand fra samme vandværk, så jeg ved, at det er nøjagtig det samme vand, der kommer ud af vores haner. Og jeg har som sagt 20 hårdheder, hvor jeg bor, og har sat blødgøring på derhjemme. Og så lavede vi blindsmagning, også lige så meget for min egen nysgerrigheds skyld, for hvad smager vand af? Og hvad smager blødt vand i forhold til hårdt vand? Og det var faktisk meget sjovt at stå og lave den her blindsmagning og så høre, hvilke ord de satte på. Ja. Så det synes jeg faktisk var en meget sjov gimmick at lave der.

Morten: Nu er du jo ikke sådan fuldstændig upartisk, men jeg tænker, lad os da høre resultatet af den blindtest alligevel.

Helle: Ja, altså, man kan sige, de sagde jo, at fordi de vidste jo ikke, hvilket af glassene der var mit vand, og der var deres vand. Men som de siger, jamen det her, det må være dit vand. Den er sådan mere mild og mere rund. Jeg siger, jamen, det var egentlig nogle meget gode ord. Så fordi det bliver sådan en mere mild og mere rund smag, man har. Men altså, jeg har jo, så er det jo mere det her med doseringen, at man simpelthen doserer, som man plejer. Og så får man jo overdoseret mange gange, både når man skal have vasket sit hår og sit tøj. Jeg synes i hvert fald, jeg kan mærke, når jeg er ude og overnatte på hoteller rundt omkring. Der kan jeg da godt mærke, at jeg skal dosere noget mere shampoo, end jeg plejer, fordi der er hårdere vand der, hvor jeg nu bor på hotel, end hvor jeg har derhjemme. Så jo, der er, og så er det jo det her med kaffen også og smagen på det, hvor man kan sige, jamen, når vi ikke har så meget kalk i vores vand, så får vi en mere fremtrædende smag på kaffebønnen. Så der er mange sjove historier derude. Nogle bedre end andre.

Morten: Interessant. Ja. Hvor længe kan man egentlig forvente, at sådan et anlæg holder?

Helle: Vi siger, at et anlæg, det har en levetid på en 15-20 års penge. Og det kommer selvfølgelig an på, hvor hårdt vandet er, og hvor meget den skal arbejde. Så deromkring har den en levetid. Der har vi egentlig valgt at gøre det i den ene af de tre tryghedsaftaler, vi har, har vi egentlig valgt at lægge ind, at hvis man tegner den aftale og betaler til den i 10 år, så får man eller er man berettiget til et nyt anlæg.

Morten: Okay. Så det ligger også i aftalen, hvis man er til det.

Outro: Råd til nybyggere og hvor man kan læse mere

Morten: Helle, tusind tak for din tid her i Drømmevillaen. Jeg vil faktisk gerne rose dig. Det plejer jeg faktisk først at gøre, når vi slukker mikrofonen. Men jeg synes faktisk, at du har været super konkret i de svar, du har givet, når jeg har spurgt ind til det her med blødgøringsanlæg. Jeg er i hvert fald blevet meget klogere på det her område, så tak for det. Hvis du skulle give et godt råd til nybyggere, hvad skulle det være?

Helle: Jamen, så vil jeg helt sikkert anbefale dem at tænke det ind med det samme, forstået på den måde, at gør plads til det, også selvom man ikke sætter det op med det samme, så gør plads til det. Så når man får det købt, at så er der plads i stedet for, man skal ud og finde plads til det. Så tænk det ind fra starten.

Morten: Så hvis man bygger, altså, når man er i gang med sit nybyggeri, selvom man ikke køber et anlæg til det her, så sørg for, at der er lidt plads ude i teknikrummet. Det giver jo god mening, og det er jo nok ikke den eneste teknik, som man kunne finde på at smide ud i teknikrummet på et eller andet tidspunkt i fremtiden. Mon ikke der er store nye muligheder på den, når vi kigger ind i fremtiden.

Helle: Jo. Det er jeg overbevist om, ja.

Morten: Helle, hvis man skal læse mere om BWT og læse mere omkring jer, hvor skal man følge jer henne? Hvor er nogle gode ressourcer til det?

Helle: Jamen, vi har selvfølgelig vores hjemmeside, der hedder bwt.dk. Og så er vi på de sociale medier. Vi er jo på Facebook, og vi er på LinkedIn, og vi er på Instagram. Og så har vi også vores YouTube-kanal, der hedder BWT Danmark, hvor der ligger en masse videoer op. Der er blandt andet også en, der hedder Ny Husejer. Ja. Man kan gå ind og se den playliste, hvor der ligger en masse gode råd derinde også.

Morten: Okay. Fedt. Jamen, ved du hvad, vi tager og linker op til det hele her, og så tusind tak for din tid, Helle.

Helle: Jamen, tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.