Vær modig – og tryg

Intro: Mod i nybyggeriet

Daniel: Det, jeg synes, der er fedt med det at arbejde med de her mange forskellige kunder, jeg har, er, at de også giver rigtig meget tilbage til mig. At jeg bliver udfordret, og jeg udvikler mig og bliver overbevist om nogle måder, man kan træffe nogle valg på, som jeg så tager videre, og det er jo hele tiden en lang proces i virkeligheden, når man arbejder med et eller andet, ikke?

Intro: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru, Ellen, håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla.

Morten: Hvor meget skal man lade sig udfordre, når man bygger sit nye hus? Det kan jo både handle om former, det kan handle om farver, og det kan handle om materialer. Måske i bund og grund handler det om at have meget mere mod, når man starter som nybygger. Det skal vi tale med Daniel Nielsen om. Han er arkitekt. Daniel, velkommen i Drømmevillaen.

Daniel: Tak.

Morten: Jeg har glædet mig rigtig meget til at have en snak med dig i dag, fordi vi skal tale om det her med at være modig, når man er nybygger. Og det tror jeg faktisk, at som udgangspunkt, det er hverken Ellen eller jeg, så jeg håber, du kan skubbe lidt til os i dag. Det må du i hvert fald gerne prøve.

Daniel: Jeg skal prøve i hvert fald.

Daniels vej til arkitektfaget

Morten: Lad os lige høre om dig og din baggrund, og hvad det er, du går og roder med.

Daniel: Ja. Som sagt hedder jeg Daniel Nielsen, og jeg har egentlig sådan lidt lang baggrund. Oprindeligt uddannet tømrer, og så bygningskonstruktør, inden jeg så valgte at blive arkitekt. Og det synes jeg jo har været en super fed vej at gå. Jeg har jo nærmest været igennem alle de faser, der er i byggeriet med at bygge tingene og hvordan konstruerer man det, og hvordan kommer man på de gode idéer. Så det har været en super spændende vej. Lang vej, men det er i hvert fald noget, jeg rigtig kan bruge i det arbejde, som jeg laver til dagligt med at arbejde med de her småbyggerier, kan man kalde det, som boliger er for private.

Morten: Ja. Hvad var det, der fik dig ind i byggefaget som start, og hvad fik dig dernæst hen til at blive arkitekt?

Daniel: Ja. Den korte historie er, at jeg havde en morfar, som tegnede bygninger, eller havde nogle bygningstegninger i hvert fald. Så allerede fra helt lille var jeg meget fascineret af det at tegne bygninger. Han var så ikke arkitekt, men han var bygningsingeniør, men det der med at tegne og bygge, det har jeg bare altid syntes var super spændende. Så da jeg var helt lille, sad jeg og tegnede små tegninger af forskellige bygninger, jeg fantaserede om. Så det er sådan lidt en barndomsting.

Morten: Og hvad så ind som arkitekt? Altså fra tømrer og det praktiske til, at det bliver mere tegningerne. Hvad var det, der drev det?

Daniel: Jeg tror, det med tømrer, det var nok min far, der sagde, jamen, du skal have en håndværkerbaggrund. Det var en god idé. Så det gjorde jeg så. Det er ikke, fordi det er noget, jeg har fortrudt. Jeg er super glad for at kunne arbejde med mine hænder og bygge i træ, og det har jeg jo også bygget til mig selv over flere omgange, så den del har jeg været rigtig glad for.

Morten: Men hvad så arkitekten? Var det der, den reelle passion lå? Altså, nu skulle du forfølge drømmen, eller hvordan?

Daniel: Det var jo det der med, at jeg altid syntes, det var sjovt at sidde og tegne og indrette. Det var jo nok det, der trak mest, selvom jeg også synes, det har været fedt at bygge selv. Altså stå på pladsen og bygge. Men det at tegne og kunne være med i så mange projekter, som man kan, når man tegner for andre og følger det. Der kan man jo sige, der kan man jo nå mange flere projekter, end hvis man bare selv skal bygge. Det tager jo lang tid, hvis man selv skal gøre det. Et eksempel på det, jeg har jo bygget vores eget sommerhus, og det brugte jeg jo i hvert fald to år på at bygge. Og det går jo ikke i længden, hvis man skal bruge så meget tid på egne ting, ikke?

Hvorfor mod er vigtigt som bygherre

Morten: I dag skal vi tale om det her med mod, og at man skal være det som bygherre. Hvorfor er det egentlig, vi overhovedet skal snakke om det her i dag?

Daniel: Det er jo, fordi det måske ikke er en ting, der tit kommer i snakken, når man taler med en kunde. Helt grundlæggende skal man jo være modig til at kaste sig ud i et nyt byggeprojekt, hvad enten det er noget nyt eller noget gammelt, man skal have renoveret. Så det kræver jo selvfølgelig noget mod. Og så er der jo også noget mod undervejs i processen med de valg, man skal træffe. Er det nu det rigtige valg, man træffer, den rigtige farve eller materiale? Så der er jo mange ting i løbet af sådan en proces, hvor man i princippet skal være modig og stole på de valg, man træffer.

Morten: Ja. Det kan jeg jo bare genkende til, for vi står jo med mange af de der valg lige nu, hvor vi skal beslutte os for, om vi vil gå den ene eller den anden vej. Så kan du ikke give nogle eksempler på nogle af de der projekter, du har arbejdet med, på nogle modige valg, hvor nogen har turdet træffe nogle ikke helt normale valg eller nogle helt typiske valg?

Daniel: Jo, jeg har et nyere projekt, hvor jeg også blev udfordret. Der havde de nogle særlige ønsker til at arbejde med forskellige farver inde i huset. Kort fortalt er det egentlig ikke et nybyg, men det er et hus, der lige så godt kunne have været et nybyg i en stil, som jeg faktisk kunne have tegnet. Noget med nogle forskudte tagflader, bygningskroppen er forskudt lidt, og nogle forskudte planer inde i huset. Men for ligesom at tale mest om de der modige valg, så det, de havde nogle ønsker til, var jo at arbejde med farver indvendigt. Så næsten alle rum har fået sin farve, og det er ikke bare en farve på væggen, det er simpelthen, de har gået all in. Nogle steder er der jo gulv og væg i samme farve, og for eksempel ude på badeværelset har de valgt nogle armaturer, som farvemæssigt matcher væggene og toiletterne. Og det synes jeg var utrolig modigt. De har også udfordret mig på den konto med farverne. Jeg synes, der er fedt med det at arbejde med de her mange forskellige kunder, jeg har, er, at de også giver rigtig meget tilbage til mig. At jeg bliver udfordret, og jeg udvikler mig, og bliver overbevist om nogle måder, man kan træffe nogle valg på, som jeg så tager videre, og det er jo hele tiden en lang proces i virkeligheden, når man arbejder med et eller andet, ikke?

Morten: Er der andre eksempler end farver her? Har du andre eksempler på nogen, du har arbejdet sammen med, hvor man har truffet nogle modige valg, eller du har skubbet til bygherre for at træffe nogle modige valg?

Daniel: Ja, jeg tror ikke lige, jeg kan komme på nogle konkrete, men jeg synes tit, jeg oplever, at en kunde kommer med nogle ønsker, og så går jeg i gang med at skitsere ud fra de ønsker. Og så kommer jeg måske op med noget, som ikke lige var det, de havde forestillet sig, men de kan jo godt se, at man har taget det skridtet videre i forhold til de ønsker.

At gå all in med idéen

Morten: Hvordan så med det her hus med farverne? Er der noget fra den opgave, som du kan tage med videre? Er der noget, du lærte af det, eller noget, du kan inspirere dine kunder med?

Daniel: Nu har jeg i hvert fald et projekt mere, der på en overbevisende måde viser, at det at arbejde med farver, det kan man godt, og det vigtige er selvfølgelig bare, at det er gennemført, og det er deres. Det er ikke bare som den trend, der var for 10-15 år siden, hvor man havde sådan en farvet væg. Her er man så gået all in. Og det er en af de ting, jeg selv bliver meget inspireret af, og drivkraften mange gange for mig, det er det der med at gøre det gennemført. Altså ikke kun gå halvvejs, men så se, hvor langt vi kan drive det inden for den her idé. Og det tror jeg på, at det er det, der gør, at det projekt eller et givent projekt får noget kant, eller det bliver unikt.

Morten: Altså, være modig til at gå all in.

Daniel: Ja, lige præcis.

Morten: Hvordan, det oplagte spørgsmål er jo så også, kan man blive for modig?

Daniel: Det ved jeg ikke, om man kan. Jeg synes, svaret på det er, at så længe det er gennemført, og man ligesom sørger for at få det gennemført, så er jeg i hvert fald ikke lige kommet i tanke om, hvor det har været for modigt. Så kan man altid tale om, om man skal kombinere firkanter og trekanter med hinanden. Så det kan selvfølgelig godt blive for ekstremt.

Morten: Jeg har jo i podcasten faktisk mødt, og jeg bliver nødt til at fremhæve det som et eksempel, episode 42. Borgen i Gistrup hedder episoden, og det er en gut. Jeg var faktisk ude og besøge ham. Vi bor ikke så forfærdeligt langt væk. Så jeg tog udstyr med ud til ham. Og han bor inde midt i et lille kvarter, og han har så bygget sin gamle villa om til en borg med vindebro og kanaler rundt om hele huset og med riddersal og alt. Det er bare gennemført, kan man sige. Jeg synes, at der var han meget, meget modig, men også hatten af for det, at han bygger til sig selv. Han bygger til det, som han står inde for, og ikke bygger det til en gensalgsværdi eller noget, der skal please alle mulige andre. Og han inviterer jo så hele byen ind til at sidde og opleve det her. Men det er den mest modige nybygger, som jeg har stødt på.

Daniel: Ja, men jeg tror, det er helt rigtigt her igen, med at der jo også bare har været ekstremt gennemført. Og så bliver det jo i sig selv det, der gør det fedt. Det kan godt være, det ser fuldstændig mærkeligt ud sammen med de andre huse, men hvis man ser på det isoleret set, så er det bare gennemført. Og det er fedt, der er nogen, der tør at gøre det og ikke tænke på, kan man sælge det her igen?

Morten: Jeg tror, det er den eneste bygherre eller nybygger eller husejer, der går og drømmer om at bygge et nordtårn, som han kaldte det. Så det er i hvert fald modigt.

Principper i arkitekturen

Reklame: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik. For jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast. Og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller om vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres byggerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaring med over de her 125 podcasts, som vi har lavet. Gå ind på drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Men prøv at hør, hvis vi lige skal tilbage til samtalen her, er der nogle rammer eller nogle grundprincipper, du arbejder med som arkitekt, som vi kan lære noget af?

Daniel: Ja, jeg ved ikke, om de er unikke, men for mig er de meget vigtige i mit arbejde. Nu har jeg jo nævnt det mange gange, det der med at være gennemført, at det simpelthen går igen, ikke kun i farverne, men også nede i detaljerne. Så kan det være sådan noget med at arbejde med kontraster, og det kan jo også igen være både med farver og materialer. Det kan jo være, man taler om materialer, der er varme og bløde, som træ for eksempel, eller hårde og kolde materialer som stål og beton. Så de der kontraster er jo sådan set også nogle ting, jeg arbejder med. Og så er det måske mere en personlig tilgang, men så kan jeg godt lide sådan at, nogle gange kan det blive for mudret, at man har gang i for mange ting. Så nogle gange er det godt at forsimple tingene og forstærke en eller anden idé. Hvis du nu gerne vil arbejde med en borg, så driver man den der borg til yderligheden. Stadigvæk inden for, at det ser fornuftigt ud.

Morten: Kan du komme med et eksempel på det, hvor det ikke er en borg, men hvor det måske er noget, som andre nybyggere også kan lade sig inspirere af?

Daniel: Ja, med mit eget sommerhus havde jeg en idé om, at jeg godt ville gøre det lidt landsbyagtigt, altså bryde huset ned i nogle mindre bygninger. For det forbinder jeg meget med sommerhus. Det må godt være sådan lidt selvgroet. Så jeg kunne selvfølgelig have valgt at bygge et lille hus til hvert rum. Så havde der måske været otte små bygninger. Det forsøgte jeg selvfølgelig at lege med. Men nogle gange, hvis der er for mange ting i spil, eller for mange bygninger eller for mange forskellige materialer, begynder det at blive lidt mudret. Det er ikke sådan skarpt og præcist. Så nogle gange er det godt at forsimple. Så jeg endte med fire bygninger. Mit normale magiske tal er normalt tre. Altså tre bygninger eller tre forskellige materialer. Så nogle gange kan det godt være, man har en eller anden vild idé, men nogle gange er det godt lige at forsimple den og gøre den stærkere, så man hurtigere og lettere forstår, hvad er konceptet her. Det er i hvert fald noget, som jeg bringer ind i projekterne, synes jeg, og det behøver ikke handle om, at det er et meget minimalistisk hus. Det kan også være, at det er lidt mere legende, som jeg synes måske vores eget sommerhus er, at der er nogle bygninger, der er placeret lidt, ikke tilfældigt, men de fremstår mere tilfældigt.

Morten: Ja. Og den der, du siger med de tre, altså med valget af tre materialer eller tre ting, kan du uddybe det lidt? Det blev jeg lidt nysgerrig på, hvad du mener med det.

Daniel: Ja, men for eksempel, og hvor gennemført man kan tage det.

Daniel: Jeg vil lige fremhæve sommerhuset der, fordi det, som jeg selv kæmpede med der, det var jo ligesom, at det måtte jo godt være træ. Det er jo en god idé at have et gulv, der måske er mere robust end sådan et lyst grantræ, fyrretræsbeklædning. Jeg ville godt have noget, der var hårdt. Jeg ville godt have et dansk materiale. Det kunne være egetræ. Men egetræ og fyrretræ er farvemæssigt lidt op ad hinanden. Selvfølgelig er det ikke ens, men de er begge to lidt lyse. Så der søgte jeg ligesom efter et materiale, som gav lidt kontrast eller lidt forskel. Så valgte vi det, som man kalder for moseeg eller røget eg, som gør, at egetræet bliver mørkt. Og så kom der lidt mere ro på det, eller man kunne se kontrasten mellem, hvad der var gulv og væg. Så det kan være sådan en ting, hvor man arbejder med kontraster og med få virkemidler eller materialer.

Arkitektens proces og mødet med bygherren

Morten: Ja, okay. Det lyder som nogle gode overvejelser, hvis man kommer til dig som arkitekt, at man kan få noget sparring. Noget af det, jeg sidder og tænker på, det er jo egentlig, hvis jeg nu kom til dig med en opgave, og vi skulle til at starte et samarbejde op, hvad er egentlig dit udgangspunkt så, når du skal løse en opgave for sådan en som mig?

Daniel: Jamen, først og fremmest vil jeg meget gerne komme hjem til folk, altså der hvor de bor, og hvis det nu er et nybyg, så komme ud på grunden og tale med folk og høre om deres drømme og idéer. Fordi det bruger jeg rigtig meget i den idégenerering, jeg gennemgår. Så det, folk kommer med, og nogle gange er det jo i øst og vest, og de kommer med billeder af marmor og plastik, meget vidt forskelligt. Og så prøver jeg ligesom at koge det sammen og vælge. Jeg kan jo ikke vælge alting. Så er det jo igen det der med, at så har man gang i for meget på én gang. Så det er også med at hjælpe dem med at udvælge nogle af de gode ting, de kommer med. Så det handler meget for mig om at lytte til dem og komme ud og lære dem lidt bedre at kende, de her mennesker, der skal bygge noget, for ligesom at sætte mig ind i deres hverdag eller hverdagsdrømme med boligen. Og det at se huset eller grunden, det er jo også mange gange det, der er med til at skabe de første idéer for mig, så det er alfa omega for min proces.

Morten: Ja, det kunne jeg jo faktisk godt forestille mig. Noget, som jeg har undret mig over, eller som står tilbage, efter at jeg har talt med en del arkitekter her i podcasten, det er det her med, skal man gå til en arkitekt med en bestemt stil, eller er det mere et fag, hvor man kan sætte sig ind i en bygherres forskellige behov? Hvem påvirker hvem her? Hvordan skal man gøre det? Er det mere processen, eller er det mere en stilart? Eller hvordan tænker du det?

Daniel: Jeg tror, det er forskelligt, men jeg tror generelt som arkitekt, at man bliver lært i det her med at tage udgangspunkt i det konkrete. Altså hvad er det for omgivelser og sted, og det her. Men for mit vedkommende synes jeg jo ikke rigtig, jeg har en bestemt stil. Jeg har nogle principper, som jeg har nævnt, og mange af de her principper kan jo godt trækkes ned over en meget minimalistisk villa, det kan være sådan funkislignende, men det kan også være som det her lidt farverige projekt, jeg havde, hvor det er en bygning, der er lidt mere legende både med dens form og vinduesplaceringer. Og der synes jeg stadigvæk, at jeg kan tage de her grundprincipper og trække ned over. De kan have mange udtryk.

Morten: Men hvis vi går tilbage til de gamle klassikere og nogle af dem, man står på skuldrene af i Danmark, Utzon og Friis og Moltke og dem der. Der er der vel en stil, man kan genkende på en eller anden måde? Eller er det mig, der ser det forkert?

Daniel: Ja, man kan jo godt tale om en bestemt stil, og jeg tror også, de stilarter som regel først er dukket op, når man har været forbi den periode. Så jeg tror, der nok om måske 20-30 år vil man kigge tilbage på nu og sige, jamen, der herskede måske den stil dengang. Personligt tænker jeg ikke så meget i stil. Det er mere det der, hvad kommer bygherren til mig med? Hvilke små ledetråde, ord eller et eller andet? Og så tænker jeg selvfølgelig, man sidder og kigger mange projekter igennem af bare nysgerrighed, og så kommer man lige til at tænke på, hov, der var lige noget der. Det var spændende. Det kunne man godt lide at arbejde videre med.

Materialer, træ og bæredygtige valg

Morten: Spændende. Prøv at hør, jeg har et andet spørgsmål. Du er uddannet tømrer, og det er jo nogen, der arbejder som arkitekter, der også er uddannet tømrer, men det er ikke de fleste. Hvad betyder det egentlig, at du har begge dele med dig?

Daniel: Ja, hvad betyder det? Der vil nok være nogen, der mener, at man kan tænke lidt mere videre i processen, om ting også er robuste eller bygbare. Og jeg vil sige, det er en øvelse, som jeg har haft, den har taget mig mange år ligesom at håndtere, fordi når man starter med et projekt, der skal idégenereres, så skal man jo ikke være for låst af alle mulige bindinger, og så er der nogle energikrav og sådan noget. Så det handler ligesom om at hive fat i noget af den her erfaring eller viden på det rigtige tidspunkt. Selvfølgelig ved jeg godt, man kan jo ikke tegne svævende bygninger og sådan noget, så skal man jo måske indtænke nogle søjler. Men jeg synes i hvert fald, at med årene har jeg oplært mig selv i at hive fat i de erfaringer, jeg nu har, fordi jeg har været nærmest hele cirklen rundt med at bygge. Fordi det er alt for besværligt at tænke på det hele fra starten af.

Morten: Ja. Så det er de gode idéer og streger og de her grundprincipper, og så begynder man ligesom at tykke sig mere ned i det.

Morten: Og når man så kommer med en tømrerbaggrund, ville du så foretrække egentlig at bygge i træ? Eller er det en helt anden tilgang?

Daniel: Ikke nødvendigvis. Selvfølgelig synes jeg jo, træ er fedt på mange måder, altså den måde man kan arbejde med det på, men jeg synes jo også, der er mange andre materialer, der er fede. Og igen, så lytter jeg jo til kunden, og jeg lytter til stedet. Hvad er det for et sted, er der noget, der særligt inspirerer til, at det skal være det ene eller det andet? Men hvis jeg selv skulle udtænke et drømmehus, så ville jeg jo helt sikkert arbejde med træ. Fordi jeg synes, det er et spændende materiale, og på miljøfronten har det jo også nogle gode egenskaber i forhold til bæredygtighed og ressourcer og CO2.

Morten: Og det ved jeg jo, det er en af de ting, som du også interesserer dig rigtig meget for og prøver at påvirke det henad. Hvad tænker du egentlig om, hvor står vi? Er vi langt nok med at bygge bæredygtigt i Danmark?

Daniel: Lidt et ledende spørgsmål, men det havde du nok regnet ud. Nej, altså, jeg synes jo ikke, at man gør det nok. Jeg kan jo se de kunder, jeg har, der er måske mange, der interesserer sig for det, men måske ikke vælger det, eller ønsker det, af forskellige grunde, når alt kommer til alt. Så hvad den særlige grund er til det, det synes jeg er svært at sidde og sige. Der kan være mange grunde til, at man ikke ønsker at gå den vej. Men jeg synes, vi er længere, end vi var bare for måske 10 år siden. Der er sket et ryk, og efterspørgslen er selvfølgelig også blevet lidt større. Men det er rigtig svært at gå hele vejen, og hvad ville det i virkeligheden sige at lave et helt bæredygtigt hus? Det synes jeg også er svært at svare på.

Morten: Og det kræver jo måske også, det er måske et af de steder, hvor man kunne kalde på lidt mod også fra bygherre, vil jeg forestille mig. Jeg ved i hvert fald nogle fravalg, vi har taget i forbindelse med vores eget byggeri, fordi der stødte vi på nogle udfordringer i forhold til godkendelser og finansiering og forsikring og alt sådan noget der. Men det kunne måske være et af de steder, hvor man kunne kalde på lidt mod fra bygherre, ikke?

Daniel: Ja. Men hvis jeg lige skal prøve at være lidt mere konkret på de materialer, som jeg gerne vil arbejde med, så er det jo nogle materialer, der har en lav forarbejdning, og noget som måske kan forny sig selv i modsætning til mursten, der kræver meget energi, og først at brænde murstenen, og leret tager jo også mange år, før det ligesom bliver til en god ler. Og så er der selvfølgelig også noget med, at vi måske undgår at vælge nogle materialer, der skal transporteres fra den anden side af jorden. Så det plejer gerne at være de materialer, som jeg taler for.

Morten: Og et eksempel på det, hvad kunne det være for?

Daniel: Det ville jo være træ, eller hamp for eksempel.

Morten: Ja. Hvor ser du egentlig hampen blive brugt henne i dag i byggeriet i Danmark, når det bliver rigtig fedt?

Daniel: Som jeg ser for tiden, er det jo mest med isolering, altså hampisolering. Det er et af de områder.

Morten: Okay. Vi mangler faktisk at tale isolering i podcasten, så det kunne være helt oplagt at prøve måske at tage fat på nogen, der laver noget af det her med hamp. Vi har jo været meget forbi de biogene materialer og genbrug af nogle af materialerne. Og måske handler det måske egentlig også helt om, at vi skal være mere modige i forhold til de valg, vi træffer, i stedet for altid at træffe de konventionelle valg på materialelisten.

Daniel: Ja. En anden ting, mere sådan designmæssigt, er jo, at det måske er okay at vælge nogle materialer, der er lidt CO2-tunge, på de dele af huset, der typisk står der rigtig mange år, altså fundamentet. Hvis vi nu skal gøre det. Men for eksempel på det, der er inde i boligen, der kunne man jo måske overveje mere at vælge nogle materialer, der ikke nødvendigvis behøver at holde så mange år, fordi jeg ser jo igennem alle de her mange forskellige projekter, jeg arbejder med, også med renoveringer, at folk bygger jo om. Så snart man køber et gammelt hus, så bygger man om, river ned. Så er det måske også okay nogle gange at vælge materialer, der ikke skal kunne holde 100 år, hvis det alligevel bliver revet ned og smidt ud. Og jeg har også prøvet med nogle projekter med det her genbrug. Det er jo rigtig svært. De ville jo gerne købe noget træ og bruge til facaden til genbrug. Men logistisk var det simpelthen så udfordrende med at skaffe det og så videre, så der mangler jo måske nogle firmaer eller nogen højere oppefra, der har nogle centraler, hvor det bliver lettere at genbruge materialerne.

Morten: Ja. Det tror jeg faktisk, du har meget ret i. Vi har selv kigget på det, og vi har faktisk en oversigt over alle de episoder, vi har optaget i podcasten, og der har vi sådan et flueben med forskellige ting, vi kan sætte. Der har vi faktisk et, der hedder cirkulære materialer. Og så er vi ved at prøve at samle ind på dem, der producerer eller bruger noget cirkulært. Og ud af godt 100 episoder, som vi er på nu, der tror jeg, jeg har tre flueben. Så man kan jo bare sige, det er måske ikke det, der bliver dyrket allermest på den del af det. Så det var måske en opfordring herfra.

Daniel: Men det vender man jo egentlig lidt mere tilbage til med træet, at hvis vi nu bruger massivt træ frem for, nu tænker jeg lidt på gulvet, at i stedet for at bruge alle de her forskellige gulvtyper, der er i dag, laminat, parket, hvor der er et tyndt lag godt træ, og så er der noget ringere træ. Sådan et bræt vil man jo aldrig kunne bruge igen. Men igen i det projekt, som jeg arbejder på, hvor de godt vil bruge genbrug, der, hvis det nu havde været et massivt gulvbræt, så ville man kunne have taget de gulvbrædder og omdannet dem lidt, og så kunne de have brugt det til en beklædning. Men sådan et laminatparketgulv er svært at genbruge. Det er jo kun velegnet til at køre til forbrænding.

Outro: Byg det, du drømmer om

Morten: Meget enig. Meget enig, og en god opfordring derfra. Daniel, det har været fantastisk at snakke med dig her i dag. Hvis du skulle komme med et godt råd til nybygger, hvad skulle det være?

Daniel: Så ville det være at bygge det, du drømmer om. Lad være med at gå på kompromis. Og måske bruge lige det ekstra økonomi til at vælge de løsninger eller materialer, som du drømmer om. For i længden bliver man altså gladere for det.

Morten: Ved du hvad? Det tror jeg faktisk, det er rigtigt. Og hermed giver vi det råd videre til alle vores lyttere her. Hvis man skal læse mere om dig og følge dig, hvor gør man det bedst henne, Daniel?

Daniel: Jeg har jo en hjemmeside, og har en Instagram-profil. Hjemmesiden hedder arkitektdn.dk. Og Instagram, den hedder Arkitekt Daniel Nielsen. Og så er der selvfølgelig Danske Boligarkitekter, som jeg egentlig også selv finder inspiration i igennem. Og der kan man også finde nogle af mine udvalgte projekter.

Morten: Jamen, ved du hvad? Vi tager og linker til det hele i show notes her til podcasten. Og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for, at du stillede op i dag. Det har været en fornøjelse at tale med dig.

Daniel: Jamen, selv tak. Det har været hyggeligt.

Outro: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.