Passivhuse - for klimaets skyld

Intro: Velkommen til Drømmevillaen og mødet med Lars Gindhøj

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi er i jagten på nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores Drømmevilla. Vi har talt en del om det bæredygtige byggeri, men vi mangler stadigvæk at dække, eller i hvert fald berøre, det her emne omkring passivhuse. Og det skal vi gøre i dag sammen med Lars Gindhøj, der er arkitekt. Lars, velkommen til Drømmevillaen.

Lars: Tak for det.

Morten: Jeg har glædet mig til at snakke med dig i dag, og vi skal jo tale noget omkring det her med passivhuse og sådan nogle ting her. Men inden vi gør det, så skal vi jo lige have en mulighed for at møde dig og høre, hvem du er.

Lars: Jamen, jeg er jo arkitekt, uddannet arkitekt, sådan en akademisk arkitekt. Og jeg har mit eget firma, som hedder Ark Plus. Jeg hedder Lars Gindhøj. Og der, hvad kan man sige, jeg har nogle specialer. Jeg har et speciale inden for kirkebyggeri og for skolebyggeri, og så boliger, som det er, vi specielt lige har med at gøre her i dag.

Morten: Ja, okay. Der må du være, jeg tror, du er den første arkitekt, vi har stødt på i podcasten her, som bygger kirker eller som har tegnet kirker. Der må være en forskel i det i forhold til noget nybyggeri. Er det rigtigt?

Lars: Ja.

Morten: Altså udover formen selvfølgelig, håber jeg for de fleste, ikke? Men der må også være nogle professionelle og andre udfordringer i det.

Kirker, boliger og skræddersyede løsninger

Lars: Jo, men det er der. Der er jo både lighedspunkter og forskelle. Man kan sige, noget af det, der er specifikt ved kirker, og for den sags skyld også ved skoler, det er jo, at der er så meget funktionalitet, som på en eller anden måde skal passes ind i de her rum. De skal kunne fungere i mange forskellige scenarier. Og jeg har været ude for, at der er en præst, der har sagt, at til påske kunne jeg godt tænke mig at tage et æsel med ind i kirken for at vise noget med det her med, at Jesus kommer ridende til Jerusalem på et æsel. Ja, okay. Ja. Så det skulle der være mulighed for, at man flyttede nogle døbefonte og nogle andre ting inde i kirken. Men jeg har også tegnet en kirke ovre i Vestjylland, hvor der skulle være plads til rockkoncerter, og hvor der skulle kunne laves nogle vilde arrangementer, så alle stole og alter og det hele skulle kunne tages væk. Så der kan være nogle specielle ting, som gør sig gældende der, hvor man ligesom skal tænke ud af boksen og få det vendt og drejet for at få lagt puslespillet på en helt ny måde. Men det gælder så også i boliger.

Morten: Ja, okay. Det er faktisk, og igen, så er det første gang, der er nævnt et æsel i podcasten, men jeg har faktisk truet Ellen med at købe et æsel og så sætte det op på marken heroppe ved os bagved, så det kunne komme på besøg en gang imellem. Men det skal nok ikke ind i stuen, vel? Lars, hvad med at bygge huse? Hvad har ført dig ind i det her fag? Hvad har egentlig drevet dig? Hvad er din passion inden for det her?

Lars: Jamen, jeg kan jo rigtig godt lide at tegne boliger og tegne huse til folk. Også fordi der skal man også have det hele til at gå op, der skal man også tænke ud af boksen og have funktionaliteten ind i alle mulige forskellige scenarier i de her rum. Vi lever jo på mange forskellige måder i vores huse og bruger vores rum på mange forskellige måder. Og det synes jeg er spændende at både være ude og snakke med folk, finde ud af, hvad deres drømme er, og hvad det er, de går mest op i. Og så få tænkt de der ting ind i en plan og en løsning på deres bolig, som lige nøjagtig passer til dem. Det der med at lave de her skræddersyede løsninger, som kan noget særligt for folk.

Morten: Det er så fint. Hvor lang tid har du egentlig arbejdet som arkitekt? Det bliver jeg nødt til at spørge om først.

Lars: Jeg har jo arbejdet som arkitekt lige siden år 2000-skiftet i 2000.

Morten: Så hvor mange huse har du så været involveret i at bygge?

Lars: Jeg tror, jeg har talt mig frem til cirka 55 boligprojekter. Cirka 55. Ja, det er så med tilbygninger og sådan nogle ting, ikke? Men der har været rigtig mange boligprojekter.

Morten: Jeg tænker, når man har lavet så meget, som du har der, så må der være nogle, man fortæller om, når man mødes i festligt lag, eller når der er nogen, der spørger ind til det. Så må der være nogle af de der projekter, der har været lidt specielle for dig, eller været det på den ene eller den anden måde.

Lars: Det kan man sige.

Morten: Prøv at fortælle lidt om det.

Lars: Jamen, det er helt sikkert, der er nogle ting, som sidder mere fast i hukommelsen end andre. Men jeg tror, jeg husker jo alle mine kunder og alle mine projekter. De har alle sammen på en eller anden måde gjort indtryk ved både at være der i længere tid. Altså, det er nogle projekter, som mange gange er hen over, hvis det er et projekt, der bliver lavet helt færdigt, så er det måske hen over et år eller noget, hvor man følger det hele vejen og lærer folk rigtig godt at kende. Men det er jo også noget med, at der er nogle projekter, som ligesom indeholder nogle specielle ting. Mit eget hus er selvfølgelig måske det, der har påvirket mest og har lært mig mest også.

Mit eget hus og tanken om passivhus

Morten: Okay. Prøv at sætte lidt ord på det. Det bliver vi da nødt til at høre lidt om.

Lars: Ja. Jamen, det er jo mange forskellige ting. Det er jo der, hvor jeg måske har lagt flest tanker i, fordi der har været en hel masse ting, jeg gerne ville have. Jeg tror, jeg har sagt til nogen, det brugte jeg i hvert fald dengang her på huset. Der kan jeg huske, at det, jeg gerne ville have, det var et eller andet sted, jeg ville gerne have en Ferrari, der kunne køre 33 kilometer på literen, hvor der var plads til hele familien, uden de sad klemt. Og som havde et skidefedt design. Og så skal den jo også kunne laves til den samme pris som en Skoda. Hvis det var en bil, så ville det jo ikke kunne lade sig gøre. Men når det er et hus, så kan det godt lade sig gøre at få en Ferrari, der kører 33 kilometer på literen, og hvor der er plads til hele familien, uden de sidder klemt, og som ikke koster mere end en standardløsning.

Morten: Ja, jeg er sikker på, der er rigtig mange, der er interesseret i, hvad det er for en løsning, du kommer med nu.

Lars: Jamen, det med, at den kører 33 kilometer på literen, det er jo at lave det så energirigtigt som muligt. Og det handler både om selvfølgelig at få noget mere isolering i sit hus, men det handler sandelig også om at tænke sig rigtig godt om. I mit eget hus er det et hus, der bruger 300 kroner om måneden i gennemsnit i varme. Det er cirka, hvad det koster. Det er inklusive varmt vand, sådan brugsvand. Og det er jo blandt andet ved, at det er godt isoleret, men det er faktisk ikke, fordi det er så vanvittigt. Det er lige så meget designet, hvordan huset er lavet, sådan at det holder sig køligt om sommeren. Der er lidt udhæng på, der sørger for, at der ikke kommer så meget direkte sol ind. Men om vinteren er udhæng lavet sådan, at der kommer masser af sol ind, der er med til at varme huset op. Og der er masser af lys også. Det er jo også en af de ting, jeg gerne ville have med, at selv på en kraftig gråvejrsdag, eller når der er tordenvejr, så behøver man ikke nødvendigvis at tænde for lyset indendøre. Så det er jo noget af det. Og så det med, at det er en Ferrari, det er jo, at den ser helt vildt fed ud, og den fungerer, selvfølgelig. Den skal, ikke? Eller, hvad vil jeg sige, den kan køre rigtig stærkt. Det ved jeg ikke, om man kan påstå et hus kan. Men jeg forstår godt, hvad du mener på en eller anden måde.

Morten: Hvornår byggede I det her hus så? Hvornår er det fra?

Lars: Jamen, det er bygget færdig i 2005 cirka. Så det var lige før krisen ramte rigtig hårdt. Og så har jeg jo fået det som et råhus. Det betyder, at håndværkerne har lavet det sådan groft færdigt. Væggene var muret op, og taget var lagt på, og badeværelserne har jeg så sørget for, at der blev lavet helt færdige med fliser og toilet sat op og alle sådan nogle ting. Men alt andet derfra har jeg næsten selv lavet, altså lagt gulve og sat døre og vinduer i og vandskuret indvendigt, ikke udvendigt, og lavet forskellige andre ting. Så det har også gjort, at jeg har lært en hel masse af at lave det her projekt.

Morten: Er det et passivhus, er det det, vi taler om?

Lars: Jamen, huset er egentlig ikke certificeret som et passivhus. Der er en certificering på, det er en tysk opfindelse, som var der, de opfandt konceptet eller princippet med at lave et passivhus. Og det betyder egentlig bare, at huset har så lavt et energiforbrug, så man ikke behøver at have et full size-varmeanlæg i det. Det er de mennesker, som bor i huset, og de appliances, som det nu er der, altså almindelige hvidevarer og hunden hertil, kan måske også, nogle stearinlys eller nogle lamper, der er tændt. De er med til at varme huset op for en stor del. Og sådan som principperne oprindeligt er lavet, så behøvede man næsten kun lige at tilføje lidt ekstra varme via ventilationsanlægget. Men der har man bare i en dansk kontekst fundet ud af, at det holder ikke helt her. Fordi vi vil gerne have en indendørstemperatur, som ligger sådan 22 til 24 grader. Og hvor man i deres beregninger regner med en indendørstemperatur på 19-20 grader. Og det er der jo nogen, der har prøvet her under corona. Det er ikke lige sjovt, skal jeg hilse og sige, at køre med så lave temperaturer. Det kan godt være, vi har lært at køre med lidt lavere temperatur. Det tror jeg i hvert fald selv, jeg har. Nu kan jeg måske godt nøjes med 21,5 eller et eller andet. Men vi kører ikke med så lave temperaturer. Og så kræver det bare lidt mere varmeanlæg. Så det er derfor, jeg siger et mindre varmeanlæg.

Hvad et passivhus betyder i praksis

Morten: Men man kan vel stadigvæk godt få passivhuse i Danmark, som jeg forstår det.

Lars: Det kan man godt, ja. Men det er jo det der med certificeringen, det er sådan lidt, ja, det kan jo diskuteres lidt, om det skal være efter tysk standard, eller hvad det skal være. Men det er jo heller ikke så vigtigt. Det vigtigste er jo det her med, at man laver et hus, som har et ultralavt energiforbrug, der ligner en besparelse på 80 til 90 procent i forhold til de huse, vi havde tilbage i nullerne, hvor jeg byggede mit. Der er jo ret kraftige krav til, hvordan energiforbruget må være i et almindeligt hus, så der er vi ikke oppe på de der procentforskelle, men det er stadigvæk noget bedre.

Morten: Jeg tænker så på, hvis man nu vælger at bygge sådan et, eller et tilsvarende passivhus, hvad betydning har det så egentlig for den oplevelse, man kan få ved at komme hjem i sådan et hjem?

Lars: Jamen, umiddelbart så burde det jo ikke betyde en masse. Men jeg har oplevet nogle passivhuse, hvor der på grund af de meget tykke vægge, altså der skal være plads til godt med isolering. Som i mit hus, hvor det er muret i mursten, så skal der både være plads til murstenen og isoleringen. Så man får nemt nogle ydervægge, der er 50 centimeter tykke. Omkring 47, som der er i mit hus. Og i nogle huse har jeg bare set, at der er det den ulempe, jamen så kommer der ikke så meget lys ind igennem vinduerne, simpelthen fordi vinduets lysning ligesom skygger for sig selv. Så man kan få den oplevelse, at vinduerne bliver sådan lidt nogle små glughuller, især på værelserne. Og det har jeg prøvet at undgå ved at lave vinduer, som går fra gulv til loft, og så sidder helt ude ved den ene væg som regel. Det vil sige, at man får reflekteret en masse lys ind, både på loftet og gulvet og den væg, som den nu sidder ude ved. Og i stuen er det sådan lidt ude til begge vægge. Så der kommer masser af lys ind. Og det kan være ulempen ved sådan et superlavenergihus, hvis man ligesom får den, ja i gåseøjne, forkerte arkitekt tegnet. Det er, at han måske ikke har tænkt de der ting ind. Så det kan blive lidt mørkt.

Bæredygtighed, energiforbrug og materialer

Morten: Hvor lang tid har du egentlig beskæftiget dig med det her med bæredygtighed? Og hvad har sådan været dit fokus inden for det her område her? Har det været på energiforbruget? Det er sådan, det lyder på mig i hvert fald.

Lars: Det har det jo især været til at begynde med, fordi det generelt var det, der ligesom var fokus på, når man snakkede om bæredygtigt byggeri, så var det noget med at lave bygninger, hvor energiforbruget var lavere. Det var ligesom det, der var inde i tankerne. Jeg har personligt i mit eget hus tænkt meget i, at det også skulle være naturmaterialer, og at det skulle være et hus uden for meget kemisk. Altså ting i fuger og gulvtæpper og alle mulige andre produkter, som var i huset, det har jeg forsøgt at tænke ud af det, sådan at det ligesom kan ånde og have nogle mere naturlige overflader at røre ved. Det er meget rart med naturmaterialer, at man kan røre ved dem. De føles rart. Man kan sige, et træbord føles bare anderledes end et bord i laminat, selvom det ligner nok så meget træ. Så der er lidt en forskel på nogle ting der. Og jeg har været med sådan helt fra starten, hvad kan man sige. Det er jo selvfølgelig ikke været helt fra starten, men allerede under uddannelsen har jeg syntes, det var spændende at beskæftige mig med bæredygtighed.

Morten: Jeg bliver lige nødt til at forstyrre et kort øjeblik, for jeg har en nyhed fra Drømmevillaen, som jeg gerne vil dele med jer. Vi har netop lanceret et otte ugers gratis mailkursus, som I kan hente inde på Drømmevillaen.dk. Det vi har gjort, det er, vi har samlet vores erfaring fra vores samtaler med over 125 deltagere i vores podcast, og det har vi simpelthen kondenseret ned i et kursus, der handler om vejen til Drømmevillaen, som vi kalder det. Det I får, det er, I får en mail hver uge, som indeholder en video, der fortæller omkring vores erfaring inden for et givent område. I får en bog, hvor I kan samle alle jeres drømme om jeres villa. I får 16 cheat sheets, altså gode værktøjer, der kan bringe jer tættere på jeres mål. Og I får muligheden for at få en individuel byggeprofil, når kurset er færdigt, som I kan bruge i resten af jeres bygerejse. Alt sammen kommer som sagt fra erfaringen med de her over 125 podcasts, som vi har lavet til. Gå ind på Drømmevillaen.dk, hent det derinde. Det er gratis, og så håber jeg bare at se jer.

Morten: Jeg synes, der er en forskel her. Nu også bare fordi vi begynder at nærme os episode 100. Jeg tror faktisk, det er episode 101, som vi kommer til at optage her. Så når jeg taler med folk inden for byggeri, så taler man jo faktisk meget mere omkring LCA'erne og EPD'erne, altså det bæredygtige i selve materialet. Du kommer lidt ind på det før, at det er nogle naturmaterialer. Men jeg hører også, der er faktisk ikke ret mange, der lægger sådan vægt på forbruget, efter huset så står der.

Lars: Nej, altså, nu skal man jo lige måske forklare EPD'er og LCA. Det er jo en beregning, som vi skal lave nu på alle nye byggerier, som skal regne ud, hvordan bæredygtigheden er ud fra de materialer, som der er brugt, og i den sidste ende også på et tidspunkt den transport, som der har været brugt til at få det til byggepladsen og få det sat op. Spild og alle mulige andre ting. Der skal tænkes så mange ting ind i det som overhovedet muligt. Det synes jeg jo er en megagod idé. Men jeg er også nogle gange lidt sådan, man skal også passe på, man ikke gør det så komplekst, så man mister overblikket, eller så man glemmer logikken i det.

Morten: Så hvordan gør man det enkelt? Det er jo det helt naturlige spørgsmål at stille nu.

Lars: Jamen, i hvert fald så tænker jeg jo, at man skal jo ligesom tænke den her funktionalitet, som der er i huset, med i det. Nu nævnte jeg jo det der med, at der er noget funktionelt og noget logisk i at tænke, at der ikke skal være alt for meget direkte sol ind om sommeren, så det ikke gør det alt for varmt. Og vi skal på samme måde gerne have lidt ekstra sol ind om vinteren. Eller for at nuancere det lidt, det kommer så an på, hvad for en type varme man har. Hvis man har gulvvarme, der ligger i 10 centimeter beton, så skal man måske heller ikke have sol ind om vinteren, fordi så kan man ikke regulere temperaturen. Altså, der er noget logik, som man skal tænke ind i det. Og det eneste, jeg tænker på, det er bare, at man skal passe på ikke at stirre sig blind på de her beregninger. Fordi beregninger er rigtig godt, men der er også noget logik, som på en eller anden måde skal med i det. Og jeg tænker jo, at der, hvor det kan gå galt i gåseøjne, det er jo, at hvis industrien eller producenterne kan lave nogle beregninger, der kommer til at se megagodt ud, men det er totalt kunstige materialer, lavet af plastik og lavet af kemiske materialer, så kan de måske få det til at se rigtig pænt ud, men der skal også en eller anden logik ind over det. Og logikken i hvert fald i min verden er, at når man bruger naturmaterialer, som der er nogen af derude i naturen i stor mængde, så er det et eller andet sted, selvfølgelig skal man passe på, at man ikke bruger for meget energi på at få transporteret det til byggepladsen. Men ellers så er det jo noget, der er fornybart, og som mange gange også kan bruges igen. Naturmaterialer kan tit bruges en gang til og bliver måske endda bare pænere med årene af at blive brugt. Det gælder både mursten og træ og skifer. Ja, og for den sags skyld også mursten. At genbruge mursten, der kan man mange gange få noget rigtig flot ud af det.

Hvordan man navigerer i bæredygtige valg

Morten: Har du nogle eksempler? Nu nævnte du nogle eksempler på de her bæredygtige løsninger, som man kan. Har du nogle flere? En af de ting, jeg tænker på, er isoleringsområdet som et eksempel. Hvordan vil du, ikke så meget hvilket materiale du vil vælge, men for mig, som ikke er faglig inden for det her område, hvordan kunne du give mig en rettesnor, så jeg kunne prøve at navigere i det eller prøve at træffe nogle gode beslutninger? Kan du klæde mig på til det?

Lars: Ja. Jamen, det er jo svært uden at komme helt konkret ind på det. I hvert fald så er der igen det her med, at man kan bruge nogle naturmaterialer eller nogle genbrugsmaterialer. Man kan bruge træfiber. Det vil sige, at det er bare 100 procent rent træ, men som er lavet i nogle fibre, hvor det fungerer rigtig fint. Det isoleringen gør, er jo egentlig bare at holde luft fanget, så det står helt stille. Luft, der står helt stille, det isolerer megagodt, især i små hulrum. Og det er jo det, man laver, når man laver isolering, uanset om det er lavet af glasuld eller rockwool eller træ eller papir. Og træ og papir vil jeg gerne nævne, fordi træ igen er et rent naturmateriale. Og på den måde har det optaget CO2, imens det voksede op og blev til et træ. Men også at det kan komposteres eller genbruges eller noget, uden at der er noget kemisk farligt i det. Og papiret, det laver man af genbrugspapir. Papirisolering. Og den kan så blæses ind, eller man kan lave det som nogle bats eller mange andre ting. Der findes også flere forskellige andre typer af sådan naturmaterialeisolering. Man arbejder med noget hamp og noget hør og noget vulkansk sten, som har en masse små hulrum i sig, luftlommer indeni.

Morten: Okay.

Lars: Men træ og papir er det mest brugte, og det er måske også på grund af prisen, og at det er lidt tilgængeligt på en eller anden måde. Vi har masser af træ.

Morten: Lige nøjagtigt. Du får det her med bæredygtighed til at lyde ret let. Er det det?

Lars: Nej, det synes jeg jo ikke, det er. Jeg ved heller ikke, om jeg synes, jeg får det til at lyde let. Der er jo rigtig mange valg, som skal tages undervejs i sådan en byggeproces, når man vil have bygget sit eget hus. Og for nogen kan det næsten blive for meget med alle de valg, der skal tages. Så er det godt, man har en arkitekt til at hjælpe sig med at tage nogle af valgene, eller til at blive ledt undervejs i processen.

Morten: Men nu er det så bare set fra mit synspunkt efter også at have talt med mange i branchen. Jeg synes, det er svært at få gennemskueligt det her med det bæredygtige byggeri. Vi har sådan set tre dogmer op for vores eget byggeri her. Og det var jo det her med, at det skulle være stilfuldt, det er så en smagssag, innovativt, det er noget med batteri og noget styring. Det er nu engang det, jeg synes er fedt. Men så talte vi også omkring bæredygtighed. Og noget af det, der har overrasket mig mest, det er faktisk det her med bæredygtigt byggeri. Hvad er det for en størrelse, og hvad betyder det? Og når jeg så har talt med det, jeg forhåbentlig tænker, er eksperterne inden for den her branche, så vil jeg faktisk sige, at jeg ikke har fået klarhed over det her. Jeg tror måske, jeg er blevet forvirret på et højere plan. Jeg ved mere om de enkelte delelementer, jeg ved, hvordan man tænker. Men jeg tror faktisk også, og den smider jeg lige tilbage til branchen her, jeg tror egentlig, at man ikke er særlig dygtig til at klæde os på til at kunne træffe de rigtige valg eller til at kunne skubbe i den rigtige retning.

Lars: Det kan jeg sådan set give dig ret i. Jeg synes også, og jeg synes faktisk måske, at det er blevet mere mudret i løbet af de seneste år. Især fordi det er blevet de her meget komplekse beregninger. Man kunne tage en eller anden simpel lille ting som håndklædet ude på det offentlige toilet. Er det mest bæredygtigt at bruge et håndklæde, eller er det mest bæredygtigt at bruge noget papir, man tager ud af sådan en papirdispenser? Det kunne ingeniørerne sikkert bruge flere år på at beregne, fordi der skal jo tages tusind ting med i betragtning, når man skal afgøre det. Og det kommer også an på, hvordan brugerne bruger det. Bruger de for meget papir, smider det ud? Så det, jeg måske siger, det er, at nogle gange kan man måske godt sætte lidt spørgsmålstegn ved, om man i virkeligheden altid kan bruge de der beregninger eller statistikker sådan en til en. Det er i hvert fald endnu vigtigere i mine øjne, at man netop klæder folk godt på til at tage de rigtige beslutninger uden at gøre det kompliceret. Hvis vi kan gøre det lidt overskueligt og let for folk at se mulighederne i noget, så er det i virkeligheden det, som jeg synes, vi arkitekter kan, eller i hvert fald dygtige arkitekter burde kunne: se nogle muligheder og noget i nogle steder, hvor andre folk ikke kan. Og det synes jeg, det er noget af det, vi kan bidrage med. Vi kan også bidrage med at skabe nogle rum, som er rare og behagelige at være i, og hvor man trives. Man kan se i hospitalsbyggeri, der er eksempler på, at folk simpelthen trives bedre i arkitekttegnede hospitaler, end de gør i dem, der ikke er.

Morten: Men det er jeres faglighed at kunne se noget med lys og oplevelser og de her ting. Så det er jo faktisk en helt anden samtale. Det er stadigvæk det her med, jeg ved godt bæredygtighed, så er det stadigvæk det at kunne bygge bæredygtigt. Der er også noget socialt, der er noget livskvalitet i det. Det forstår jeg også godt.

Lars: Altså der er social bæredygtighed, og der er økonomisk bæredygtighed, og der er mange andre ting. Men jeg tænker bare, vi skal passe på ikke at gøre det for kompliceret.

Morten: Ja, okay.

Lars: Og der håber jeg lidt, vi arkitekter kan være med til at trække i den rigtige retning. Godt nok er vi fagpersoner og kan nogle ting fagligt, som andre ikke kan. Men jeg tænker også, at forhåbentligvis så kan vi være med til at sætte et sprog og ord på det, som gør, at det kan overskues for almindelige mennesker. Det er jo tit dem, vi snakker med og skal have med på ideen om at putte deres penge i noget. For det er jo ikke mine egne penge, der ryger i sådan et projekt. Det er jo folks, der investerer i noget. Og der kan man sige, der er vi jo heller ikke sælgere. Vi står jo ikke med et produkt, vi på den måde skal sælge til folk. Men vi skal have dem til at forstå, hvad der er et godt og bæredygtigt valg i en kompleks situation.

Ulemper, stopklodser og fremtiden for bæredygtigt byggeri

Morten: Lige nøjagtigt. Lars, er der nogle ulemper ved at vælge bæredygtigt? Eller bæredygtige materialer eller bygge bæredygtigt?

Lars: Nej, det synes jeg faktisk ikke. Man skal jo tænke sig om. Og det der måske er ulempen lige nu, hvor vi er i en modningsproces på en eller anden måde, hvor vi også som arkitekter er ved at lære det her med både at lave bæredygtighedsberegninger, men også at finde ud af at tænke de her ting på en anden måde. Et helt konkret eksempel er det her med, at der er rigtig mange arkitekter, som har været vant til at bygge rigtig meget i beton og stål. Og beregninger viser ret tydeligt, at det skal vi væk fra. Vi skal bygge på en anden måde. Så de arkitekter, der har gjort det primært, de står jo med en udfordring. Jeg har altid bygget i træ og naturmaterialer og forsøgt det helt fra starten, da jeg startede op som arkitekt. Men der er nogen, der virkelig skal tænke anderledes. Og jeg tænker bare, almindelige mennesker, de skal forstå, hvorfor de skal tage nogle gode og bæredygtige valg. Og det kan vi være med til at hjælpe dem lidt til. Men jeg synes ikke, der er nogen umiddelbare store ulemper. Der kan jo være her til at begynde med, at der er nogle produkter, der er lidt dyrere eller lidt sværere for håndværkerne at forholde sig til, fordi de ikke er vant til det. Så der er sådan en indkøringsproces måske.

Morten: Måske. Det vil sige, det der er lidt besværligt ved det, det er, at der er en form for indkøringsproces, hvor både myndigheder og håndværkere og for den sags skyld også os arkitekter lige skal lære procedurerne eller tingene at kende, sådan at det kører mere smooth på en eller anden måde. Det kan jeg måske konkretisere med et eksempel fra vores side af. Fordi vi på et tidspunkt var i snak med nogen, der kunne bygge i helt biogene materialer. Jeg vil ikke nævne nogen navne, fordi jeg synes egentlig, jeg har meget stor sympati for det, de har gang i. Men det der jo også viste sig, det var jo, hvis vi valgte at bygge det her, så kunne vi faktisk ikke få det godkendt. Vi kunne faktisk ikke få det forsikret. Vi kunne faktisk ikke få det finansieret. Og så sidder man og tænker lidt bagefter, vi kunne faktisk godt tænke os at bygge bæredygtigt. Vi kunne faktisk godt tænke os at bruge vores podcast her til virkelig at vise, hvad der kunne være muligt inden i det her. Men når man så kommer og siger, jamen, vi kan faktisk ikke få det finansieret. Vi kan ikke få det forsikret. Vi kan ikke gøre de ting. Så ender det jo med, at lovgivningen lige pludselig står i vejen for, at det her kan lade sig gøre. Og der sidder jeg i hvert fald som privatforbruger, så er det jo ikke den beslutning, jeg kan tage. Det er mit livs største investering. Og det her er jo egentlig at få sat det her hus. Hvis det der ikke kan lade sig gøre for mig, så er det jo en kæmpe udfordring. Og jeg ved også godt, at her prøvede vi at trække det ud til sit yderste af, hvad der kunne lade sig gøre. Men det var simpelthen ikke muligt. Så der er også noget som branche, der er noget som lovgiver, noget som man skal tage noget ansvar for, fordi man kan simpelthen ikke skubbe den beslutning ud til os som forbrugere.

Lars: Man kan sige, beslutningen tager i hvert fald sig selv i det tilfælde, hvor man, som du siger, ikke kan få det forsikret, eller hvor de instanser, som man nu på en eller anden måde er afhængig af, det kan også være ens bank, der ikke vil låne penge til det. Så er beslutningen jo taget. Så kan det ikke lade sig gøre at gå den vej længere. Og det er selvfølgelig et punkt, man når, hvis man forsøger at gå helt ud til grænsen for, hvad der kan lade sig gøre lige nu. Så når man nogle stopklodser. Men min pointe er bare, at det skal helst ikke være de der administrative stopklodser, som står for det. Det er klart, tingene skal være testet, og der skal være lavet beregninger og forsøg, og man skal vide, at det holder. Men det skal ikke være sådan, at myndighederne for eksempel med den ene hånd siger, jamen, vi skal bygge så bæredygtigt og bæredygtigt, og vi skal opfylde de her krav til bæredygtighed, og så med den anden hånd siger, jamen, det kan ikke lade sig gøre, fordi så overholder du ikke den og den paragraf, eller så går det ikke ind under de og de brandkrav. Den situation kan vi meget nemt havne i. Og det er det, jeg mener med, at vi er i en indkøringsproces, hvor reglerne skal opdateres i forhold til det. Jeg snakkede med en engelsk arkitekt med et større arkitektfirma, som bygger højhuse i træ faktisk. Han siger, jamen i Danmark er det lige netop brand, som er en af de helt store stopklodser. Hele vores brandlovgivning er simpelthen lavet efter, at vi bygger i beton og stål. Det er det, man er vant til, at der bliver bygget i, og så er reglerne ligesom skruet sammen efter, at det er det, man gør. Og det er vi nødt til at lave om på. Så der er simpelthen nødt til at være nogen, som er i stand til at tænke ud af boksen også der. Selv på noget så teknisk som brandregler.

Morten: Og så vil jeg også godt sige, så synes jeg jo heller ikke, at man som nybygger eller som bygherre, og for os heller, så må det jo heller ikke blive en sovepude, hvor vi så siger, nå, men så er der ikke noget, der kan lade sig gøre. Fordi der er stadigvæk mange ting, der kan lade sig gøre. I det her eksempel her prøvede vi at trække den ud til sit yderste og fandt ud af, at det ikke kunne holde. Så det hører også med til historien. Prøv lige at høre her. Jeg tror, jeg kender svaret, men jeg synes alligevel, det er relevant at stille. Hvordan ser fremtiden ud for bæredygtigt boligbyggeri?

Lars: Jamen, vi har jo allerede været lidt inde på det nu her. Og jeg vil sige, netop det som du siger, for eksempel det der med, at du når til en stopklods, den er jo snart ved ikke at være der længere. Fordi der er rigtig meget fokus på biogene materialer. Der er rigtig meget god logik i at bruge nogle af de her materialer, vi har i naturen lige omkring os, i husene. Og reglerne er lige så langsomt ved at blive skubbet og flyttet. Så jeg ser i hvert fald, at der er en fremtid, der bevæger sig i den retning. At det bliver mere bæredygtigt. Men noget af det, jeg godt kan være lidt bange for, det er, at branchen, som jeg synes har været ret højt oppe, måske stadigvæk er det lidt prismæssigt for håndværkere og det ene og det andet, at jeg godt kan være bange for, at der kan være nogen, der benytter sig af lejligheden til lige at give det et nøk mere, så det bliver ekstra dyrt. Og så kan jeg godt være bange for, at boligbyggeriet kan gå helt i stå. At folk så vælger at sige, nej okay, hvis det er så besværligt eller så dyrt, så gør vi det ikke længere. Eller så vælger vi bare et helt almindeligt standardtypehus. Og det vil jeg jo synes, det er lidt synd. Jeg kan rigtig godt lide, når jeg kigger ud af mit eget vindue også herude over vores boligkvarter, at der er så mange forskellige huse, at man kan se, at folk er individuelle og har hver deres måde at tænke bolig på. Jeg synes, det er berigende for vores samfund, at der er de her mange forskelligheder. Så jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis det strander på det.

Morten: Men det er jo sådan nogle fremtidsudsigter, vi ikke skal kigge på. Det er ikke der, vi skal kigge på det positive i det. Vi skal ikke havne i det andet.

Lars: Ja.

Morten: Jeg tror også på, at der er jo mange, der presser på for, at byggeriet skal være anderledes. Og det vi håber på med podcasten her, det er, at vi kan møde nogle spændende og interessante mennesker, eller det gør vi jo allerede, som kan fortælle noget om det her, hvor vi kan give lidt fordybelse på det.

Outro: Råd til nybyggere og hvor man kan finde mere

Morten: Så Lars, det har været fedt at have dig i studiet her i dag. Hvis du skulle give sådan et godt råd til nybyggere og til bygherrer, hvad skal det være?

Lars: Mit første råd ville jo være at gribe fat i en arkitekt. Det synes jeg jo ville være det helt oplagte råd at give til bygherrer. Men derudover tænker jeg, at mit råd måske også er, at det er godt at være klædt på til at gå ind i en byggeopgave. Men man skal måske også i virkeligheden passe på ikke at gøre det alt for grundigt. Noget af det sværeste som arkitekt, det kan være at få kunder ind, som har lavet en minutiøs plan over, hvordan alting skal være, nærmest hvor stikkontakter og bedstemors kommode skal stå henne. Fordi så er der ikke mulighed for at lave ret meget om. Så det er godt at være forberedt på sådan nogle ting, som du selv siger, du har taget stilling til. I vil gerne bygge bæredygtigt. I vil gerne have en batteriløsning, noget med at der skal være parat til, at man har en elbil. Det er jo lidt dumt, hvis man nu glemmer at gøre det. At man tænker ind i det. Måske også, hvordan vil I bo fremover? Hvor længe skal vi bo? Skal vi bo, til vi bliver gamle, og skal det så være ældrevenligt, eller skal der være plads til flere børn, eller hvad ved jeg. Altså man tænker fremtiden ind i det, men at man ikke forbereder sig alt for minutiøst ned i alle små detaljer. Men at der tager man ligesom en rådgiver med på råd, når det gælder.

Morten: Det lyder fornuftigt. Lars, hvis man vil se flere af dine projekter, hvor skal man komme hen og følge dig?

Lars: Det ville jo være rigtig godt at gå ind på min hjemmeside. Hvis man går ind og søger på Ark Plus, enten ARKPLUS eller også bare Ark og så et plustegn, så vil man finde mit arkitektfirma derinde. Det hedder arkplus-nordic.com eller .dk.

Morten: Okay. Vi linker op til det der. Du behøver slet ikke at stave alle hjemmesiderne igennem. Vi linker op til det. Men hvor deler du egentlig mest henne? Er det på din hjemmeside eller er det på Instagram? Jeg ved også, du er en del af Danske Boligarkitekter.

Lars: Ja, Boligarkitekter. Der sørger jeg for at lægge alle mine boligopgaver ud, så den er meget opdateret med boliger. Men også min Instagramside er man meget velkommen til at gå ind og få noget inspiration.

Morten: Ved du hvad, Lars, vi tager og linker op til det hele i shownotes her på podcasten. Så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for dit bidrag i dag. Det er en fornøjelse at møde folk, der også brænder så meget for et bæredygtigt byggeri.

Lars: Jamen, velbekomme. Tak fordi jeg måtte være med.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.