Når hjertet er elektronik

Intro

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi jagter nybyggerdrømmen. Jeg er din vært Morten, og sammen med min hustru Ellen håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. I denne podcast inviterer vi andre nybyggere, rådgivere, leverandører, ja, alle der har noget på hjerte om byggeri, til at dele deres erfaringer. Meyer er dagens gæst i Drømmevillaen. Vi har mødt hinanden på Instagram, og i dag kommer det til at handle om gadgets, elektronik og alt, hvad man kan bruge strøm til. Men det bedste råd, som Meyer gav, det overraskede mig faktisk en del. Meyer, velkommen i Drømmevillaen.

Gæst: Tusind tak, Morten.

Morten: En fornøjelse at hilse på dig her, og jeg glæder mig til at lære lidt om din bygrejse og din nybyggerejse. Men inden vi kommer dertil, bare lige giv en kort introduktion til dig selv?

Gæst: Selvfølgelig. Jeg hedder Meyer, og jeg er 39 år gammel, kommer fra trekantsområdet. Og ja, til daglig er jeg iværksætter, selvstændig, kald det hvad du vil.

Morten: Fedt.

Gæst: Men arbejder inden for underholdningsbranchen, kort sagt meget kontorarbejde-agtigt, men inden for underholdningsbranchen.

Huset og byggeprocessen

Morten: Okay. Jamen jeg fandt dig jo på Instagram og rakte ud til dig, og tak fordi du greb bolden der også.

Gæst: Selvfølgelig.

Morten: Så kan du ikke lige fortælle lidt om, du har bygget et hus, fortæl lige lidt om, hvad du har bygget der?

Gæst: Jamen, der er blevet bygget et hus på cirka 260 kvadratmeter. Og så er der en garage på omkring 67 kvadratmeter, integreret garage. Og det er bygget som en slags atrium, altså hvor vi har en gårdhave som kerne af huset, hvis man kan sige det sådan. Og når jeg siger kernen af huset, så er det mellem garagen og køkken-alrummet, som støder fra stuen, kan man sige. Og det har du, fordi privatlivsmæssigt, når det er nybyg, så er det jo rart med privatliv, og det skal jo være en helt anden stil.

Morten: Ja. Spændende. Hvornår stod huset færdigt egentlig?

Gæst: Det gjorde det i 2021, undskyld. Ja, april 2021.

Morten: April 2021, så du har boet der i, mens vi optager her, et godt halvandet års tid nu.

Gæst: Lige præcis.

Morten: Det må være en fantastisk følelse, ikke?

Gæst: Absolut. Man bliver klogere og klogere.

Morten: Ja, lige præcis. Kan du fortælle lidt om, hvem, hvad var det, du byggede? Var det et typehus, eller var du ude ved arkitekter, og hvordan kørte byggeprocessen egentlig på det?

Gæst: Nej, altså det er ikke et typehus, og det første jeg kiggede på, det var jo et færdigt typehusfirma, som rigtig gerne ville have lov til at bygge et projekt her. Og dengang vidste jeg jo ikke rigtig, hvad jeg helt gerne ville have. Det var lidt en spontan idé med at bygge igen. Vi havde jo bygget før i tidligere hus med et andet typehusfirma. Og så blev det så ikke til noget med det typehusfirma, jeg havde taget fat i. Aftalen blev ikke overholdt. Og så fandt jeg et andet firma, der hedder Helis Huse, som så ret fornuftigt ud, og blev introduceret over for dem, og hurtigt fandt vi ud af, at sammenspillet, det virkede med det samme. Og Helis Huse forstod præcis, hvad jeg var ude efter, uden at jeg skulle fortælle for meget, mere end en personlig profil af, hvem jeg er, og besøge mig privat og se, hvad har vi nu, og hvad kunne jeg tænke mig. Og ud fra det fik han hurtigt lavet en tegning, kan man sige, eller arkitekten fik lavet en tegning, både 3D-tegninger og en plantegning med få justeringer efter. Altså der skulle ikke så meget til for at komme i mål, kan man sige. Så det gik jo meget smertefrit med tegningerne.

Morten: Nå, spændende. Og hvad så med at få det bygget? Hvordan, hvad var processen der så?

Gæst: Jamen processen var jo, at det var selvbyg. Det er jo ikke mig, der har bygget huset, men Helis Huse havde jo en del entreprenører allerede ombord, som de havde bekendtskab til. Der var lige få entreprenører, som jeg selv skulle finde, blandt andet tømrer, fordi vi var presset på tidsplanen, vi havde. Vi skulle bygge det på fem måneder. Og så var det meget svært at finde en tømrer, der var ledig lige nu og her. Det skulle lige i gang om to ugers tid, og vi stod og manglede en tømrer, men det fandt vi og kom hurtigt i gang. Processen har jo været rigtig fin. Som alle andre byggehistorier er der noget fra helvede, og så er der noget fra himlen af, men det kommer jo an på, hvordan man ser på det, Morten. Hvis du går i små sko, så vil du nok sige, det kunne godt have været bedre, men hvad er små sko? Kan man også sige, ikke? Altså hvor går din smertegrænse? Hvor meget gider du hænge dig i? Der vil altid være en tømrer, der skubber skylden over på mureren eller elektrikeren, når tiden ikke er til det. Men det er jo gået trods alt. Altså vi arbejder med almindelige mennesker. Og jeg synes, at min proces, hvis du skal se det fra min optik, så har det været rigtig, rigtig godt. Altså jeg har ikke rigtig haft noget, hvor jeg tænkte, det kunne godt have været bedre.

Pyt-knappen og gode rådgivere

Morten: Nej, hvor fedt. Og det er faktisk sjovt, der er faktisk flere, når jeg taler med dem, så tror jeg, det her, det er tredje gang i podcasten, at det bliver nævnt. Man skal have pyt-knappen med, når man laver byggeri. Altså du skal ikke gå i for små sko, og du skal være klar over, at der kommer nogle ting, som du ikke bliver særlig glad for, men det handler jo rigtig meget også om det mindset, som man flytter ind i huset med, når det er færdigt, og når det står færdigt. Vil du hægte dig ved de her små ting, som der egentlig er en udfordring, eller vil du egentlig sætte pris på, at du endelig flytter ind i et hus, ikke?

Gæst: Lige præcis. Altså hvis en væg står 100% skævt, så skal man ikke gå med små sko. Men hvis der lige er en upser her, som under processen, kan man sige, ikke når huset er færdigt, men under processen, der er sket et eller andet fejl, jamen i stedet for at være sur, så lad os da for helvede finde en løsning på det, ikke? Altså hvordan kommer vi videre herfra? I stedet for at sige, det er da træls. Ja, men der er mange ting, der er. Men det er da ikke jordens undergang. Hvis noget står skævt, så lad os da få det fikset. Og have en bygherrerådgiver på, som kan støtte en i det, det gør jo alt, kan man sige, ikke?

Morten: Ja. Det er faktisk nummer to råd, der har været det mest grundlæggende her også i podcasten af de gæster, jeg har haft, det er at få nogle gode rådgivere. Altså at få en god byggerådgiver, som kommer ind og hjælper jer. Og så trykke på pyt-knappen, når der er noget, der går galt, ikke?

Gæst: Lige præcis, fordi så kan du egentlig bare sige, ved du hvad, ringe op og så sige, ikke mit problem. Snak med bygningsafdelingen, han skal nok fortælle dig, hvad der er rigtigt, forkert.

Morten: Ja, lige nøjagtigt. Ved du hvad, det er nogle fede ting i hvert fald, der kommer ud af de her samtaler. Men Meyer, prøv lige at høre. Det, der så er specielt, eller det, som der sådan kendetegner det hus, du har fået bygget, fortæl os om det?

Gæst: Det kommer an på igen, hvem skal jeg henvende mig til? Skal jeg henvende mig til kvinderne, jamen så er det jo walk-in closet, som der er nogen, der vil nyde, der er jo masser af plads derinde. Skal jeg henvende mig til mere den mandlige sektor, jamen så er det jo hjemmebiografen, som er vildt fed. Og alt elektronikken, altså du ved, hele styresystemet via bare de her Niko-skærme, jeg har. Og det kan jo styres via telefonen. Der er så meget kontrol med enkelte ting. Og der er ikke noget, der skal tilbygges oveni noget andet. Så hvis jeg virkelig skulle sætte finger på noget, jeg synes, der er det fedeste ved det hus, hvis man skulle gå videre med det til et andet hus engang, som jeg ikke kan undvære, helt inderst inde, hvis jeg virkelig skulle undvære, så er det hjemmebiografen. Det er absolut det fedeste ved det hus her.

Smart home med Niko

Morten: Nå, okay. Ej, hvor fedt. Jamen og det er jo også netop alt det der med elektronikken og styringen og alt det der, som jeg egentlig også godt kunne tænke mig at prøve at lære lidt af fra dig i dag, jo, ikke? Kan du fortælle lidt om den løsning, du har fundet der?

Gæst: Det tror jeg. Løsningen var jo, altså, jeg vil ikke kalde mig gadget freak. Jeg kan godt lide gadgets. Jeg har jo hørt flere gange på Instagram, at de kalder mig et gadget-hoved. Jeg vil ikke, det er jo ikke gadget, fordi gadget er jo noget, der er nyt. Altså du ved, det er smart nu og ikke smart senere. Det er ikke en gadget, det er jo mere hjertet af huset. Og alle ved, at man tænder lyset med en knap. Det er fint. Men der er også mange, der senere går ud og køber specielt Philips Hue, kan man så sige. Fordi så kan de jo styre det. De kan styre farven, de kan styre dæmpningen og alle de ting. Men problemet med Hue, det er, at du ikke kan styre andre ting med Hue. Det er jo kun lys. Og så er der små kontakter, du kan styre. Men med Niko, der kan du styre mange ting. Du kan styre gardinerne, styre hjemmebiografen, styre belysningen, styre, hvad kan jeg ikke snart styre med Niko? Jeg kan programmere det til for eksempel luftfugtigheden i badeværelset, når du er ved at bade, der er det et ovenlysvindue. Hvis den stiger, lad os bare sige 60 procent, så åbner ovenlysvinduet op automatisk. Og når luftfugtigheden falder, så lukker den automatisk ned igen, ovenlysvinduet. Det kan den med Niko. Og det er det, der gør det så smart, og hjertet af huset, fordi hvis Niko går i stå, jamen så virker huset ikke. For så meget, så kan du ikke engang spise, du kan maks sove og sidde stille. Så er der ikke noget, der virker. Så hjertet af huset og det fedeste ved huset ud over hjemmebiografen, det er Niko. Altså, det gør alt. Elektronikmæssigt.

Morten: Så prøv lige at fortælle, for os der ikke kender det her, så forestiller jeg mig en eller anden boks ude i teknikrummet. Er det rigtigt?

Gæst: Ja, du har jo den normale eltavle, helt ganske normal eltavle. Og så har jeg en ekstra eltavle oven på eltavlen, som fylder lige så meget som eltavlen. Og der sidder alle de her busser, som man kalder dem. Altså det er hjernerne, som er koblet til de forskellige enheder, for eksempel lyset for de forskellige værelser. Der er så gardinstyring og alle styringer sidder derude. En efter en, kan man sige. Det er små kasser, der sidder derinde.

Morten: Ja. Og de er alle sammen på netværk, og så hvis din trådløse, hvis du har dårlig trådløs, det har ingenting at sige?

Gæst: Altså det hele kører netværk. Der er nogle enheder, der er trådløse. De skærme, jeg har på væggene, hvor jeg har vist det på Instagram. Men det er altid sådan, at hvis din trådløse enhed ikke virker, så er der ikke noget, der virker. Men det har ikke noget med internettet at gøre. Hvis internettet er nede, så virker huset stadigvæk.

Morten: Ja. Okay. Og hvad så med at tilføje nye og programmere det om? Har du egentlig overhovedet gjort det, siden du flyttede ind?

Gæst: Ja. Da vi flyttede ind, der var det jo basic. Der var det jo mest lys, og så fik jeg programmeret hjemmebiografen til i samarbejde med noget, der hedder Somfy. Det er jo et andet system, kan man sige. Gardinet og hjemmebiografen, det kører på Somfy-motor. Men det samarbejder fint med Niko. De to snakker rigtig godt sammen fra bunden af, der skal ikke omprogrammeres det store. Men der manglede nogle få ting.

Energimåling og ekstra funktioner

Gæst: Jeg havde ikke energistyring på, og det betyder jo, at i form af at energipriserne steg, jamen så ville jeg egentlig gerne vide, hvad er det, jeg betaler en kæmpe regning for hver måned. Det er klart. Og jeg havde en december måned sidste år, hvor jeg havde brugt, jeg tror, det var 2800 kilowatt-timer på en måned.

Morten: Det er en del.

Gæst: Det er en del. Og det er inklusive elbil, men den havde jeg ikke brugt 2800 kilowatt på. Og som tiden gik, så syntes jeg, at selvom kilowatt-timerne faldt, så syntes jeg stadig, det var højt, fordi så begyndte jeg at sammenligne med mine naboer. Og så begyndte jeg at slukke på nogle ting, bare lige for at se, hvor vi er henne. Men så blev jeg også nysgerrig på, for jeg vidste godt, at Niko understøtter energimåling. Og så fik jeg det. Der kom Niko ud og fik monteret det sammen med ekstra styring til gardinerne, så det ikke var en mellemløsning. Jeg havde lavet det med sådan en mellemløsning via det, der hedder IFTTT.

Morten: Okay, ja.

Gæst: Og det var endnu en programmeringsbro, man ikke behøver at bruge, men det krævede nogle ekstra moduler. Det fik vi lavet, så det hele bare kører, som det skal igen, via Niko. Og så fik vi det her energi på, energimåling hedder det. Og det sad på varmepumpen, det er jo luft til vand-pumpen, vi har. Og så har vi en decideret måling på den, for jeg havde en mistanke om, at der muligvis godt kunne have været noget galt med den her maskine. Altså, godt nok er jeg gæst, men jeg kan ikke sige alt om elektronik, så jeg ser jo bare på elregningen og tænker, der er et eller andet galt her. Det kan simpelthen ikke passe, at det er så dyrt.

Morten: Det lyder af meget også, 2800 kilowatt, selvom der står en elbil, ikke?

Gæst: Lige præcis. Og så fik jeg måleren på, og der kunne jeg se live minutmæssigt, timemæssigt, dagsmæssigt, alt, hvordan varmepumpen reagerer. Og der kunne jeg også se for eksempel vaskemaskine, tørretumbler. Det har jeg også målinger på, for når jeg kører en vask, så kan jeg se, hvad det koster. Og så fandt jeg ud af, at varmepumpen faktisk godt kunne finde på at hoppe af. Det betyder, at den vil slå over på elpatronen.

Morten: Ja, den er dyr.

Gæst: Og via at jeg havde Niko-systemet, der fandt jeg hurtigt ud af, hvornår det sparkede i kilowatt'erne.

Morten: Okay. Og hvad så med forbruget i dag? Det ved jeg ikke, om jeg må spørge om, men hvor meget forbruger du så i dag på huset?

Gæst: Jamen den er faldet cirka med, altså de 2800, der har jeg også haft alt lys tændt og givet den godt gas med det hele. Men lige nu ligger den stabilt. I sommer lå det omkring 500 kilowatt. Og nu har jeg vinterperioden, der regner jeg med, at den ligger langt under det halve. Vi snakker mellem 800 til 1000 kilowatt.

Morten: Ja, ja, ja, okay. Men vi har et stort hus, kan man sige, så det skal man også tænke på, ikke? Og der sidder meget elektronik.

Morten: Ja ja, lige præcis. Hvordan, kan du så selv kode det her system, eller er det noget, skal du altid have dem ud til at hjælpe dig med det, eller hvordan gør man det?

Gæst: Hvis du er kyndig nok, så kan du gøre det via app'en. Og hvis du skal over i mere komplekse kodninger, så findes der et computerprogram til det også. Jeg vil ikke sige, at det er sådan civilingeniør-agtigt, bare lige plug and play eller copy-paste. Det er det ikke helt. Man skal have en lille smule forståelse for kodningssprog. Ikke at du så koder noget, men hvis du gør det, så sker der det. Men ellers som basic, så kan du via app'en lave de mest basale ting. Det kan du sagtens lave selv. Det er ikke den store problematik.

Morten: Så nu siger du, du har el-styring på, du har målingen på det. Du har lys på, du har gardiner på, du har hjemmebiografen på. Hvad mere har du på?

Gæst: Jeg har smart film på ude på badeværelset, hvor du kan gøre det privat. Vi har jo det her store vinduesparti ud over badekarret ud mod atriumgården. Og der vil jeg jo gerne have det med, at man kunne tint, altså man kunne gøre glasset matteret.

Morten: Selvfølgelig. Det er det eneste, jeg mangler, det er det rigtige vindue, hvis vi skal gøre det i. Jeg er også helt vild med den der teknologi, så det skal vi også bare få noget vindue, vi kan gøre det i.

Gæst: Alle vinduer skal have det. Ja. Alle vinduer skal have det. Hvorfor? Fordi vi kan, ikke?

Morten: Fordi man kan, ja. Altså det er dyrt. Det kan jeg lige så godt sige, som det er. Det er ikke en billig løsning. Det koster omkring lidt over 20.000 for, ja, det er lige det, jeg husker størrelsen i hovedet. Men det er en suveræn lækker løsning, fordi jeg har jo nogle rum, jeg rigtig godt gad at kunne lave det på. Specielt vores entré, der gider jeg jo ikke have gardiner. Men det kunne jo være smart, hvis man lige kunne klikke på en knap, så var det bare frostet væk.

Gæst: Jo, jo. Og det skal også forberedes, fordi det, man glemmer, det er, det skal jo have strøm. Og strøm er jo i sig selv ikke dyrt på sådan en, den koster ingenting at have den tændt. Problemet, det er jo, hvis du laver nybyg, så skal du allerede have gjort det forberedt, for der skal tomrør lægges til. For den kræver strøm. Og så skal du vide, hvor kassen og strømmen skal sidde henne. Du vil helst gerne undgå, at der hænger ledninger op og hænger. Så det skal forberedes fra starten af.

Valg af løsning og hvad Meyer ville gøre igen

Morten: Ja. Hvorfor valgte du lige præcis Niko-løsningen? Hvad var du ude at researche og undersøge der i den proces, hvis du kan huske det?

Gæst: Ja, det kan jeg. Det var min daværende elektriker, der egentlig spurgte ind til det. Han vidste godt, jeg godt kunne lide elektronik og alle de her ting, og jeg havde nogle idéer. Og der introducerede han selv Niko. De havde et samarbejde med dem. Altså, de brugte den på nogle forskellige projekter, men der var aldrig nogen, der var gået all in på det. Og så havde jeg set, der var et andet typehusfirma, der havde lavet et hus på Sjælland med nogle få løsninger med Niko. Og så tænkte jeg, ved du hvad, jeg tager den til next level og laver det full blown Niko. Og så undersøgte jeg også på deres hjemmeside, med Smart Home, undskyld, med Niko-system, hvordan økosystemet er. Det er vigtigt for mig, det var økosystemet. Altså, at det ikke er forældet i morgen eller om et år. Hvor hurtigt det kan bruges nu, og det kan bruges, når der kommer ny hardware fra Niko. Og hvordan flowet er på skærmen, fordi det nytter ikke, hvis du skal genstarte den, eller den går ned, eller alle de her børnesygdomme. Og de bekræftede, at det bare spiller, og jeg fik en demonstration hos dem, hvor jeg fik lov at lege med det, som præcis det, jeg gerne ville have det. Så den løsning, der findes rigtig, rigtig mange, og som Niko selv sagde det, så er det jo det der Google Home og alle de andre løsninger. Men det giver dig ikke den helt samme løsning, som Niko har ombord. Der er jo ikke motorstyring på Google Home. Så skal du have andre mærker ombord for at få det til at virke.

Morten: Okay. Så som jeg altid kan høre, Niko, det er konevenligt. Altså enhver kone kan finde ud af at bruge det.

Morten: Okay. Ej, men så jeg skulle til at spørge dig om, vil du vælge det samme igen i dag? Men det synes jeg, det giver lidt sig selv på det, du fortæller om det i hvert fald.

Gæst: Niko vil jeg til enhver tid vælge igen, medmindre der kommer noget, der er bedre. Altså, lige umiddelbart så er Niko meget velkendt i Europa. Og jeg ved, der findes systemer i USA, der ikke er Niko, som kan gøre det samme. Men lige i Europa, så synes jeg, Niko er absolut first choice, fordi der er ikke andre, der laver integrerede skærme, der kører med kabel, som virker som de gør, og der er så meget styring på, og der er så meget fremtid. Altså, de har så mange ting, der er på vej. Du kan også gøre for eksempel, det har jeg så ikke fortalt dig. Hvis et rum bliver for varmt, jamen så kan den automatisk rulle dine mørklægningsgardiner frem. Programmere det til, at hver morgen klokken 9, der ruller den gardinerne frem. Og hvis du for eksempel tænder for projektoren eller for hjemmebiografen, jamen så slukker alt lyset derhjemme, og så ruller alle gardinerne frem. Så der er mange ting, man kan gøre med den, som du ikke kan gøre med de andre mærker, kan man sige.

Morten: Ja. Altså vi har jo faktisk inde i podcasten her omkring Drømmevillaen, og der har Ellen og jeg jo også sådan defineret, hvad er det for et hus, vi gerne vil bygge? Der er sådan tre ting, der går igen. Det ene, det er noget omkring stil, og det er jo selvfølgelig også et rent smagsdommeri, men det kan man lide, eller man kan lade være. Så handler det også om bæredygtighed, og så handler det om de her innovative løsninger. Og det er jo også herunder gadgets og elektronik og sådan noget, det kommer. Hvis du skulle vælge eller gøre det om igen i dag, var der nogle andre ting, du så ville tilføje til det her?

Gæst: Tænker du elektronikmæssigt eller tænker du på huset som helhed?

Morten: Lad os starte med elektronikken, så tager vi huset bagefter.

Gæst: Elektronikdelen, nej, ikke som sådan. Jo, måske flere strømstik ved hvert vindue, altså indstik, så man kan have motor på rullegardiner for eksempel ved hvert værelse. Det kunne være rart. Ellers nej, det synes jeg ikke. Jeg synes ikke, jeg mangler andet.

Morten: Okay. Hvad så på huset? Hvad ville du så tilføje der?

Gæst: Nedsænket loft, hvor man har LED-lys rundt om ligesom det her hotellook. Nogle hoteller, de har det her nedsænkede loft, hvor du har LED oppe i loftet, du ved. Den type stil, den kan jeg godt lide. Jeg gad godt at have haft en audiomand, altså en lydmand, ude for at kunne kalibrere lyden i stuen, fordi jeg har også store højtalere, kan man sige. Ikke kun hjemmebiografen, men også bare til musikken. Det er også meget vigtigt, hvordan lyden den rammer i sådan en stue. Og det havde jeg ikke tænkt ind dengang, men hvis jeg skulle bygge om igen, så skulle jeg have en lydmand til at kalibrere eller fortælle mig, hvordan stuen skulle udformes helt præcist. Og hvor lyden rammer i forhold til, hvor du sidder og det ene og det andet og det tredje. Det er ikke tænkt ind i det projekt, jeg har lavet herovre.

Morten: Nej, nej. Vi er jo faktisk, i det hus, vi bor i nu, der var vi faktisk testhjem for B&O på en af deres nye teknologier og havde store ting, og vi er faktisk også i gang med at prøve at se, om vi kan få dem med ind i podcasten netop for at snakke om det her med akustik og fremtidens lyd og alt sådan noget der. Så det er nogle fede ting, man kan lave der.

Gæst: Og der er for lidt fokus på det, fordi jeg ser jo rigtig mange, der egentlig får, de hører jo musik i køkken-alrummet eller i stuen eller i værelserne, ikke? Men fokus er ikke så meget på, hvor god lyd du gerne vil have. Det er jo ikke alle, der går op i det. Men hvis du går op i det, jamen så skal huset desværre også formes rigtigt. Altså nu har jeg jo indbygningshøjtalere ude i køkken-alrummet. Og det lyder egentlig meget, meget fint, kan man sige. Men min udfordring går mest ude i stuen. Og det er fordi, at der hvor vi sidder, der rammer bassen bare forkert. Og jeg elsker bas, men jeg kan bare ikke få den til at ramme der, hvor jeg sidder. Lige meget hvad jeg gør. Og det eneste, jeg kan gøre, det er jo, som du selv siger, akustik, akustik, akustik, ikke? Og væggene skal være anderledes, så skal man hænge akustikpaneler op, og det gider jeg ikke at gøre, for det ødelægger hele looket af huset, kan man sige.

Morten: Yes, lige nøjagtigt. Lige nøjagtigt. Okay. Ja, men det lyder fedt. Jeg har sådan lidt, alle de der gadgets der, eller alt elektronikken, det vil jeg også gerne have. Alt på gardiner og på, vi taler om skodder udvendigt, de skal selvfølgelig også kunne lukke med elektronik og alt det der. Det eneste, jeg faktisk bare er bange for, det er, om det er noget, man får brugt?

Gæst: Kommer an på. Altså nu siger du skodder og gardiner. Gardinerne, det bruger vi hver dag. Hver eneste dag. Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle bruge det. Du går vel ud og ruller gardinerne for. Gør du ikke det?

Morten: Jo.

Gæst: Du tænder vel for dit lys, og du bruger dæmperfunktionen, og du bruger jo alle de her nødvendige ting til daglig, ikke? Altså, der er nogle ting, der er nice to have, og så er der nogle ting, der er must have. Og det må man jo opveje selv, hvor vigtigt det er, også med hensyn til budgettet, ikke? Altså det koster også nogle penge at få det lavet. Jeg vil sige, gardiner, jeg ved godt, det er basic, altså det er jo dumt, men man kan jo bare lige rulle for. Men det er altså lidt... Jeg kan fortælle den her historie. Da vi var ude at rejse til sommer, der programmerede jeg det sådan, så et indendørs overvågningskamera var lavet sådan, at hvis der kom bevægelse indenfor, så ville gardinerne rulle fra automatisk, og alt lyset ville tændes, og så ville røgalarmen gå i gang, og så ville der komme musik på. Så det er jo også en del af de ting, ikke for at nævne for meget security herhjemme, hvad jeg har, men det er jo den elektronikdel i verden, du ved. Nu snakker du om, bliver det for meget, eller får man brug for det? Ja, det kommer du til, for der er mange ting, du kan styre, selvom du ikke er hjemme for eksempel. Og jeg synes faktisk, jeg kunne godt have brugt flere funktioner. Altså min kontorvision, jeg gad godt at have, at jeg kunne rulle for automatisk. Det har jeg ikke, motor på rullegardinerne. Så ja, jeg tror, du vil blive glad for det, Morten. Det tror jeg.

Outro

Morten: Ja. Nej, men det er jeg også sikker på. Jeg tror også, det her, det er lige så meget forhandlingen i budgettet og med Ellen, når vi skal til at tage snakken omkring det hele, hvordan vi, need to have og nice to have, som du også siger, ikke?

Gæst: Lige præcis. Man kan jo blive ved. Altså, det er der jo ingen ende på, ikke? Jeg gad også godt at have ude i garagen, at gulvet var sådan et drejbart gulv. Jeg kan ikke huske, hvad det hedder. Når du kører ind, så kan gulvet dreje med en motor.

Morten: Ja, selvfølgelig. Det er jo faktisk en god idé. Den tror jeg, jeg skriver på min liste i hvert fald.

Gæst: Det er fantastisk, for den løsning er faktisk ikke så gal igen, når man efterfølgende går ind og kigger, så er det faktisk ikke så dyrt at få lavet det.

Morten: Okay.

Gæst: Jeg vidste det ikke dengang. Jeg vidste ikke, om jeg kunne få en eller anden drejeskive, der kunne få bilen til at dreje rundt. Men det kan man godt.

Morten: Det lyder fedt det der. Jeg tvivler på, vi får det, men det lyder fedt. Det må jeg sige.

Gæst: Ja.

Morten: Hvad, Meyer, skal du bygge igen?

Gæst: Ja, altså, vi bor i et tæt bebygget område, kan jeg vel kalde det. Altså naboerne er meget tætte, og jeg har nogle super søde naboer. Det er slet ikke det. Men jeg synes også, jo ældre man bliver, jo mere ro vil man gerne have. Og det er bare mig personligt. Og jeg drømmer lidt om at købe en nedlagt grund og så bygge et hus igen. Et kæmpestort hus, og så have et par hektar og så ingen naboer. Så jo, om nogle år, om fem år, måske om 10 år, kunne jeg godt finde på det. Men ikke nu og her. Altså nu vil jeg bare gerne have fred og ro i det hus, der er blevet bygget herovre, og finde glæden i det, man har allerede, og ikke hele tiden ville have nyt. Der er mange, der spørger, er du glad? Du har jo drømmehuset. Og det er jo ikke huset, der gør mig glad. Det er jo bare for at have en base. Hvis jeg ikke havde hjemmebiografen, så ville jeg stadig være glad. Hvis jeg ikke havde elektronikken, så ville jeg stadig være glad. Huset gør mig ikke glad. Altså, huset er selvfølgelig nice, men det er ikke en must have i mit liv. Et hus på 150 kvadratmeter havde også gjort mig glad. Det er ikke det, der giver mig livsglæde overhovedet.

Morten: Nej. Jeg synes, det er en... Prøv at høre, jeg var lige ude og tænke på det sidste her som afslutning på samtalen her. Det var egentlig de tre bedste råd, som du kunne give til en nybygger. Men jeg synes faktisk, at det, du kommer med der, det er måske nummer et. Om du har flere gode råd, men jeg synes faktisk, at der er noget rigtig, rigtig klogt i det, du siger her, Meyer.

Gæst: Tak. Men jeg synes stadigvæk, at folk, nye byggerier, de skal have is i maven, byggesagkyndig på, og alt skal nok ordne sig. Hvor man tror alt er, eller hvor man tænker, at nu kan det ikke gå mere galt, alt skal nok gå i orden. Altså, helbred først kontra, du ved, du har ikke lyst til at gå ned med stress eller... Der findes vigtigere ting i verden end et, undskyld mit ordsprog, skidehus. Altså det er bare et hus, og man skal nok komme i mål på en eller anden måde, ikke? Og skidt nu pyt, om listen er lidt en centimeter skæv. I stedet for at blive sur over det, så bare vent på, at det bliver fikset.

Morten: Ja, ja, lige præcis. Prøv lige at høre, jeg synes, det er nogle fede ting, du bidrager med her, og jeg synes faktisk ikke, at vi kunne afslutte podcasten på en bedre måde end det her. Så jeg vil faktisk ikke spørge dig om mere, andet end bare at sige tusind tak for dit bidrag her til Drømmevillaen. Det har virkelig været en fornøjelse at have den her snak med dig, og det sætter jeg faktisk umådelig stor pris på.

Gæst: Tusind tak, Morten, fordi jeg måtte være med, og tak fordi du rakte ud.

Morten: Det var mega fedt.

Gæst: Ja, fedt. Og ved du hvad, jeg laver nogle shownotes og så videre, og dem linker jeg selvfølgelig også op, så man kan se dig inde på Instagram og se lidt af de billeder, som der ligger deroppe. Så tusind tak, Meyer, og kan du have en fantastisk dag.

Gæst: I lige måde, Morten. Tusind tak. God dag.

Morten: Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og vores samtaler. Og har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør, så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.