En ægte selvbygger

Intro

Magnus: Og så tegnede jeg den ind i tegneprogram. Der er sådan et sted med geodata, tror jeg, hvor jeg kunne få koordinater på grunden, sådan cirka, og lidt højde og noget, og så plottede jeg det ind, og så begyndte jeg at tegne. Så købte vi grunden, da vi havde fundet ud af, at der godt kan ligge et hus, hvor det er lovligt at få godkendt på grund af nogle højdegrænseflader.

Morten: Velkommen til Drømmevillaen. Podcasten, hvor vi iagttager nybyggerdrømmen. Jeg er din vært, Morten, og sammen med min hustru, Ellen, håber jeg snart at komme i gang med vores drømmevilla. En ægte selvbygger er en, der selv graver ud til fundamentet. Det er en, der bruger fundablokke og støber der. Det er en, som sørger for at løfte alle materialerne derop via en stige. Og sådan en gut har vi fundet. Han hedder Magnus, og hans historie skal vi høre i den her episode. Magnus, velkommen i Drømmevillaen.

Magnus: Mange tak.

Morten: Og tak fordi du tog fat på mig og sagde, at du faktisk synes, at der var en spændende historie at fortælle her, hvor du jo er en ægte selvbygger. Så det skal vi høre lidt om i dag.

Magnus: Ja, det må man sige. I den vildeste forstand er jeg det, ja.

Morten: Ja. Lad os høre lidt omkring dig lige til at starte med. Hvem er du?

Magnus: Jeg er jo egentlig bare en ganske normal mand fra Midtjylland. Bor i Silkeborg nu. Har boet 10 år i Brande, hvor jeg startede med at bygge mit første hus, da jeg var 23. Simpelthen fordi jeg var udlært murer og arbejdede for et typehusfirma, og så var der andre i firmaerne, der ligesom tog murdelen af de her typehuse og tjente lidt penge på det, så tænkte jeg, hvorfor ikke tage det hele, og så prøvede jeg det. Altså, købte en byggegrund. Kostede 200.000 dengang, og banken lånte penge ud til alting i midten af 00'erne, så det fik jeg lov til, og det lykkedes bare. Så endte vi her i Silkeborg, fordi vi har noget familie lidt nordpå og lidt sydpå for byen, og tænkte, det var et naturligt sted at ende.

Morten: Ja.

Magnus: Så har vi så bygget et hus i to plan på en skrå grund på 346 kvadratmeter, hvor 225 af dem er boligen.

Morten: Ja, okay.

Magnus: Så mangler I heller ikke plads. Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvor mange I er.

Morten: Nej, vi er to børn og to voksne og en enkelt lille kat, men jo, jeg har mange ting, så pladsen bliver også brugt.

Magnus: Lige nøjagtigt.

Grundkøb og de første valg

Morten: Prøv at høre, som jeg kan forstå, hvornår købte I den her nye grund nede i Silkeborg?

Magnus: Sommerferien i 2019 købte vi den her grund. Det var et gammelt kvarter i udkanten af Silkeborg, hvor der er udstykket otte grunde, der har ligget i en tre-fire år. Simpelthen fordi der var ikke ret mange, der kunne få bygget noget derpå. Arkitekterne sagde, jo, det kan I godt, men det bliver dyrt at få tegnet, og folk vil bare have et Milton-hus eller noget andet. Og det passer ikke så godt ind på en skrå grund.

Morten: Nej.

Magnus: Så det havde stået længe, og så tænkte vi, det prøver vi. Vi kunne få en masse kvadratmeter og en masse opbevaring ret billigt på den måde.

Morten: Ja. Og som du fortalte lige inden vi hoppede ind i det, så er I flyttet ind i huset her. Hvornår flyttede I ind der?

Magnus: Byggede i cirka halvandet år, før vi flyttede ind på overetagen. Vi manglede resten af huset, altså underetagen og garage og udenomsarealer, men ja, halvandet år cirka. I 21 flyttede vi ind i marts.

Morten: Okay. Og det her er noget, du har bygget ved siden af dit fuldtidsarbejde, eller I har bygget ved siden af jeres fuldtidsarbejde?

Magnus: Ja. Det har faktisk primært bare været mig. Jeg siger det lidt for sjovt, at jeg har lavet 95% af huset selv. Det er fordi, de sidste 5% er en betonbil og noget svigerfamilie, der er kommet og hjulpet mig, og min egen familie, der lige har hjulpet med at bære noget isolering hen og sådan noget. Men ellers har jeg lavet alting selv.

Morten: Ja, okay. Det er taget en god del, altså en 6.000 timer har det taget, indtil nu i hvert fald.

Magnus: En 6.000 timer, det er også en del, Magnus.

Morten: Ja, det er rigtig meget tid uden familien. Desværre. Det er jo en af tingene, der har været træls ved det, men de har jo selvfølgelig været heroppe i det omfang, de kunne, og kigge.

Magnus: Selvfølgelig. Børnene var ikke så store, da vi startede.

Morten: Nej.

Magnus: Boede I tæt på, og var det sådan, at man kunne komme hjem og spise, eller hvordan organiserede I det?

Morten: Ja, det er et stort spørgsmål. Jo, vi boede rigtig tæt på. Vi boede i en lejebolig, måske en kilometer væk i fugleflugtslinje, tre minutters kørsel eller noget i den stil. Og børnene kom herom hver dag og var heromme i en halv times tid og måske tre kvarter, og så tog de hjem igen. Mestendels fordi de var meget små, to og fire år, da vi startede, og jeg lavede med fundablokke, hvor der stak en masse jern op for at binde det sammen og sådan noget. Så det har været lidt en farlig byggeplads under flere omgange. Også fordi det er i to plan, og jeg har jo ikke lige stillads hele vejen rundt, fordi jeg gik med det selv. Ikke fordi det skulle være farligt, men der var mange tidspunkter, hvor man sagde, hertil og ikke længere. Og jordarbejde omme bagved, hvor der ligesom var en to-tre meter ned. Så de var ikke så tit her. Det var nemmere, da vi fik første salen på og fik sat en masse rivenet op foran alle vindueshullerne, så kunne de rende rundt derinde og lege.

Magnus: Ja, lige nøjagtigt.

At tegne huset og få det godkendt

Morten: Hvordan starter man med at bygge 346 kvadratmeter?

Magnus: Ja. Man finder en, ja, det er det også lidt. Det er altid lidt skørt at sige, det er det egentlig ikke. Jeg ville have mest muligt ud af grunden, når jeg nu skulle bygge. Vi byggede i Brande dengang et typehus for at sige, at hvis vi skulle af med det, så kunne vi altid sælge det.

Morten: Ja.

Magnus: Her byggede vi det hus, hvor vi siger, her bliver vi simpelthen, indtil nu. Det er bygget så stort som muligt, altså brugt alle 30% af bebyggelsesprocenten, simpelthen fordi hvorfor ikke, når jeg nu var i gang. Jeg siger jo tit, at jeg også har bygget billigere end de fleste, så derfor var det nærliggende at maksimere den fuldstændig. Og børnene er syv og ni år gamle nu, og der er to værelser på stueplan til dem, og der er faktisk også to værelser ovenpå. Så det var derfor, at vi endte med at få et rigtig stort hus.

Morten: Ja, okay.

Magnus: Men hvordan starter man med det? Det må jo have været nogle drømme, I har haft?

Morten: Ja, det er nok mest min drøm at bygge i to plan. Ikke sådan helt sikkert, det var min kones idé, men det blev det, fordi vi fandt en rigtig flot grund, hvor der er noget natur lige overfor, et græsareal, der kommunen siger, der aldrig nogensinde bliver gjort noget ved, og noget skov også lige overfor. Vi kørte simpelthen rundt og fandt en grund. Det var den billigste i Silkeborg, kostede 750.000, og så tænkte jeg, i stedet for at give 1,3 millioner for en flad grund, så var der lidt ekstra at bygge for, hvis det skulle være. Processen gik, at jeg kørte herom på alle tidspunkter på døgnet for at se, om det blæste, hvor var solen, og hvis det regnede, hvor regnede det fra, og hvordan kunne der så ligge en terrasse til højre for huset, eller skulle det være til venstre? Ret mange overvejelser, og alligevel skete alt det inden for en uge. Det bliver det her. Det havde både blæst og regnet inden for den uge, og solen stod godt. Og vi kunne se, huset kunne godt ligge rigtigt i forhold til, hvor vi ville have lysindfald og terrasser og alt det.

Magnus: Ja, okay.

Morten: Og så tegnede jeg den ind i tegneprogram. Der er sådan et sted med geodata, tror jeg, så kunne jeg få koordinater på grunden, sådan cirka, og lidt højde og noget, og så plottede jeg det ind, og så begyndte jeg at tegne.

Magnus: Ja.

Morten: Så købte vi grunden, da vi havde fundet ud af, at der godt kan ligge et hus, hvor det er lovligt at få godkendt, på grund af nogle højdegrænseflader. Jeg ringede jo til kommunen og spurgte, hvad gør man her, når man har en grund, der stiger 5 meter på 20 meter ind fra vejen? Så der sagde de, den skal, du må aldrig nogensinde overstige højdegrænsefladen. Så det var sådan lidt puha, hvor højt og det ene og det andet, hvordan huset skulle ligge. Det var den største proces sådan set i gang. Og så skulle jeg lige prøve at lave et budget, som banken også ville sige ja til.

Magnus: Ja. Det var heller ikke lige nemt, fordi hvordan og hvorledes og hvor meget, men det er farligt at sidde og rose sig selv, men bankmanden sagde, han har aldrig set sådan et gennemarbejdet projekt før, eller med budget, simpelthen fordi jeg havde taget højde for det meste og lagt nogle buffere ind.

Morten: Ja, lige nøjagtigt.

Magnus: Men det kommer vi nok ind på senere, hvordan det gik.

Morten: Ja, det vil vi da i hvert fald være nysgerrige på. Men hvordan så med selve byggegodkendelsen og ansøgningen til kommunen og sådan noget? Alt det materiale, som der var der. Var det også noget, du lavede selv og satte dig ind i, hvordan man skulle gøre det?

Magnus: Ja.

Morten: Jeg har sagt det før til mange af mine venner og noget. Jeg læste alle bygningsreglementer fra 2009 og frem for at se, hvad skal jeg, og hvor bred skal en gang være. Og jo, jeg har tegnet huset selv og søgt selv, myndighedstegninger og alt det hele. Og den gik lige igennem. Der var lige lidt ting. Han syntes, der var et overdækket stykke, der var 10 kvadratmeter for meget, for jeg havde forsøgt efter BR18, og jeg skulle have ind og have taget BR16, fordi grunden var udstykket i god tid. Det havde jeg ikke lige været obs på.

Magnus: Nej.

Morten: Men der må jo være noget med de der beregninger, ingeniørberegninger. Der må da have været noget med brand og dokumentation på alt det der. Satte du dig selv ind i det, eller hvordan?

Magnus: Ja, det gjorde jeg sådan set. Det var noget, jeg ved ikke, et filarkiv hedder det, hvor man kan gå ind og se andres byggesager, og så tog jeg dem i Silkeborg, der også var lidt skrå og noget. Og det er jo offentligt tilgængeligt. Og så kunne jeg se, hvad har de egentlig skrevet sig ud af, hvordan har de dokumenteret det? Det var egentlig den nemmeste måde for mig at gøre det på. Og det er jo stadigvæk korrekt nok.

Morten: Ja. Jeg er klar over, jeg står ved, i og med at jeg selv har bygget, og jeg selv er bygherre, så står jeg jo med 100% ansvar i 25 år fra den dag, jeg er begyndt at bygge.

Magnus: Ja. Det er jo så at håbe, det er godt nok.

Morten: Der er jo ikke sætningsrevner endnu, og jeg har puttet det jern i, jeg kunne se, andre også gjorde, og måske også rådført mig med nogen på den måde. Men det var egentlig ikke det helt store problem i det. Det tog tre uger at få en byggetilladelse, mestendels fordi der jo var travlt i byen. Det var en ret stor by i udvikling, så det var egentlig derfor.

Jordarbejde, fundament og den rå konstruktion

Magnus: Så står man med en godkendt, og så er man egentlig klar til at starte op. Hvad gør man så?

Morten: Jeg havde nok tyvstartet lidt, fordi jeg havde lejet en rendegraver og en gummiged og flyttet en masse jord heromme, simpelthen fordi når startskuddet så gik, så var jeg klar, i stedet for at jeg først skulle til at lave jordarbejde. Det er jo nok ikke helt efter reglerne, men jeg er vist ikke den eneste, der har gjort det, kan jeg se.

Magnus: Ja.

Morten: Og så skulle jeg have en landmåler ud. Og landmåleren målte op og sagde, der er faktisk en meter for meget jord på her, fordi jeg havde ikke nogen fikspunkter at kunne gå efter, simpelthen fordi det fandtes ikke lige her i området. Ellers skulle jeg have talt fra et eksisterende hus, og det gjorde jeg ikke. Jeg gravede, og så håbede jeg på, det var her. Så sagde han, der skal lige en meter mere af. Det var sådan en streg i regningen, fordi jeg skulle have kørt noget af det væk. Jeg havde simpelthen ikke plads til det på den her grund. Og det er egentlig meget normalt på en skrå grund. Der er ingen plads til materialer.

Magnus: Nej. Og de gamle naboer i det her eksisterende kvarter, de var ikke så vilde med at stille det ude på fortovet.

Morten: Nej, okay.

Magnus: Så det skulle de have flyttet, hver gang det stod der.

Morten: Ja.

Magnus: Og det er vel også fair nok.

Morten: Det er fair nok, ja.

Magnus: Så man går i gang med at grave og så begynder at lave jordarbejde og gøre klar til nogle betonkanoner, kunne jeg forestille mig.

Morten: Ja. Så havde jeg selvfølgelig en jordbundsundersøgelse på, og de sagde heldigvis mirakuløst, at der var rigtig god bund. Jeg havde jo selvfølgelig også næsten fjernet 4,5 meter jord og skubbet det rundt på grunden og flyttet det. Der var det fineste sand. Jeg skulle ikke køre noget på, jeg skulle ikke lave nogen sandpude eller noget. Jeg skulle bare lige sørge for, i og med at det er et toplanshus, så lavede de noget af det i beton og det ene og det andet, at så skulle jeg grave en meter og 20 ned til randfundament.

Magnus: Ja.

Morten: Og det gjorde jeg jo så. Jeg havde fået sat galjer op og alt det, og så kom der en betonkanon, og det var nok en af de dyre dage, fordi der var der lige 40 kubikmeter beton, der blev puttet i. Fordi der er så mange meter sokkel, når grundplanen er 200 kvadratmeter. Og det er altså 200 kvadratmeter, man skal grave 80 centimeter ned, hvor det bare er ren beton. Det bliver til mange meter beton.

Magnus: Det gør det.

Morten: Ja. Det var noget af en dag.

Magnus: Det kunne jeg forestille mig. Den glemmer jeg ikke sådan lige. Hvad sker der derefter? Nu har du fundamentet.

Morten: Ja. Vi har sådan en kæmpestor skråning bag huset, der faktisk var 4,5 meter lodret op. Jeg havde selv gravet op. Det var også sådan lidt, der var nogen, der kom forbi, også andre folk, der skulle bygge længere nede ad vejen, som sagde, har du ikke tænkt over, den der skrant kan vælte sammen? Så sagde jeg, nej, det når den ikke, fordi jeg er så hurtig til at sætte de her fundablokke. Sådan nogle ret brede nogen, der skulle 19 liter beton i hver. Og det blandede jeg selv i en tvangsblander med 300 liter i, så der kom bare den ene lastbil efter den anden med støbemix. Og så var det bare at blande selv og smide det op i nogle baljer, og så op i og vibrere det med en stavvibrator og binde jern hver anden skifte efter alle reglerne, som producenten nu engang skriver.

Magnus: Ja.

Morten: Jeg havde jo en mappe så tyk ude på mit arbejde med alle manualer til materialer og det ene og det andet.

Magnus: Ja. Kæmpestor væg. Hvor meget vejede det?

Morten: Jeg fik 1900 fundablokke leveret heromme. Det er mange paller. Det er rigtig mange paller.

Magnus: Det er det, ja.

Morten: Så fik jeg sat dem op mod den her skråning, fyldt op med beton, sådan så den bagerste væg, støttemuren op imod den her skråning, var etableret, og fik flamingo på og tjæret det hele og omfangsdræn og alt sådan noget. Og så kom jeg heldigvis ind og byggede det indre hus, altså underetagen, i gasbeton.

Magnus: Ja. Og så fik jeg nogle, altså, jeg købte nogle spær fra et Silkeborg-firma, der lavede noget, der hedder i-træsspær. Ligesom en i-bjælke i træ. Og den slags fik jeg. Det er sådan noget, jeg kan ikke huske, om det er Superwood eller Smartwood, noget i den stil. Og dem lavede de, og så kan man få dem i nogle længder, og så skærer man dem til, og det bliver så etageadskillelsen.

Morten: Okay.

Magnus: Og så beton ovenpå det, og så første sal bagefter.

Morten: Ja. Det lyder jo nemt, når du fortæller om det.

Magnus: Ja, det gør det da også. Der gik bare ret mange timer med det, men jo, det lyder nemt. Det, der er, når man er 100% selvbygger, så skal man have styr på alt. For eksempel en overset del for mange, forhåbentlig ikke, men alligevel har jeg set det før: radon. Man hører meget om det, og det var noget, jeg var opmærksom på, fordi der er nogen, der bare er ligeglade med det. Det er jeg ikke. Så det var alle mulige regler med sat rør ind i væggene, der ledte radon op over husets tag og alt sådan nogle ting. Det er sådan noget, det skal man lige huske at have med, når man står med det selv. Man skal have styr på alt. Man skal have alle ledninger med, alle slanger med, alle rør med.

Magnus: Ja. Første gang med. Det er ikke sjovt at lave det anden gang bagefter.

Morten: Nej, lige nøjagtigt. Det er nogle af de vigtige ting, og også noget af det, der gør, at tiden bare gik. Jeg har ligesom sagt, at det første hus, jeg lavede, det var 256 kvadratmeter, det tog ni måneder fra start til slut, og byggede det også helt selv. Og så tænkte jeg, det her tager et år. Det gjorde det ikke. Halvandet år efter flyttede vi ind, og på en eller anden måde kan man også sige, det er fair nok. Det var et stort hus.

Magnus: Ja.

Morten: Der gik også mange timer med det.

Magnus: Ja. Men ikke sådan, at jeg fik stress undervejs, jeg gik ikke i stykker. Lige til grænsen og aldrig over.

Morten: Det må også have været noget at kunne navigere i.

Magnus: Ja, det var det også. Hun er også godt gift, for ellers ville sådan et projekt her aldrig kunne lade sig gøre.

Morten: Nej, det er det klart.

Materialer og valg undervejs

Magnus: Jeg tænker, der må være en masse ting. Jeg ville slet ikke turde at gå i gang med det projekt, som du har gjort her. Jeg tror, jeg ville blive så usikker på, om jeg ville have den viden eller alt det, der var nødvendigt for at træffe en beslutning. Hvordan taget skulle laves, hvordan, ligesom du siger, du bare med sats på en skråning bagved og alle de der ting. Men der er vi selvfølgelig heldigvis også forskellige.

Morten: Ja, altså man er nok nødt til at være omstillingsparat, når landmåleren kommer tre dage før, man skal have beton, og siger, du skal lige grave en meter mere af over det hele. Hvor man står sådan lidt, fordi han vil ikke sætte nogen galjer, før man har gjort det klart nok. Han kan jo ikke sætte en galje ned i jorden. Så får man travlt. Og så tager man lige nogle ekstra timer den dag. Så tog jeg på arbejde om lørdagen i stedet for at have fri en hel dag. Fordi jeg står på en fabrik og arbejder, så havde jeg lidt nemmere ved at kunne gøre det på den måde. Men jo, man skal være omstillingsparat, og man skal holde hovedet koldt, også når man møder problemer, og man står og tænker, hvad gør jeg så her?

Morten: Jeg havde ligesom planlagt huset inde i hovedet før, også mens jeg tegnede det. Tænkte, hvis jeg gør sådan her, så gør det sådan her, men hvis jeg har jern op der, så skal det bindes ind i der eller sættes fast der. Man skal virkelig kunne visualisere det i hovedet i stedet for i et tegneprogram, fordi der kan man nogle gange komme til at overse noget. Jeg skulle se det hele inde i hovedet, før jeg gik i gang. Det lykkedes mig. Jeg har jo sådan set ikke haft nogen fejl i huset, og jeg har heller ikke haft noget, hvor man siger, ej, det var træls, det kunne jeg have gjort anderledes. Selvfølgelig kan man. Planløsningen kunne have været lavet anderledes. Man kunne have gjort noget andet. Men ellers er det egentlig bare været heldigt. Jeg har ikke dummet mig for meget. Det er et ret simpelt hus, når alt kommer til alt. Det er jo egentlig bare et langt hus, der er blevet sat oven på hinanden.

Magnus: Ja, lige nøjagtigt. Hvad er sådan de materialer, som du har valgt at bygge det i?

Morten: Ja, vi startede med nogle fundablokke, simpelthen for at holde, og det var en del af selve muren. Det var for at have en sokkel til muren ovenpå, altså ydervæg og indervæg ovenpå. Så startede jeg med at have et kæmpestort rum omme bag huset faktisk. Huset på første sal er dybere, end det er på stueetagen. Og det havde jeg så lidt et problem med, hvad gør jeg lige her, fordi jeg er nødt til at grave ind. Og hvordan gjorde jeg så med at få radonen væk og det ene og det andet? Så bestemte jeg mig for, at alle kælderkvadratmeter er gratis, hvis man kun bruger dem som depot eller opbevaring.

Magnus: Ja.

Morten: Så forlængede jeg ligesom underetagen ind til den samme dybde som overetagen. Og så havde jeg startet der med at støbe deromme. Så fik jeg en masse kvadratmeter. Jeg tror, jeg har 50 kvadratmeter derinde til opbevaring.

Magnus: Ja, okay.

Morten: Så der blev støbt, men så var jeg nødt til at køre det i fundablokke. Og ellers kunne man have gjort det på et andet materiale. Men jeg er nødt til ligesom at tænke, hvad er smartest, og hvad kan jeg selv lave? Der er også nogen, der sagde, du ringer da bare til et firma, så stiller de bare lige en masse beton op for dig. Og det er sådan, det er en helt anden pris. Det kunne jeg slet ikke være med i. Jeg var nødt til at have noget materialevalg, jeg selv kunne håndtere.

Magnus: Yes.

Morten: Derfor fik jeg også de her i-træsbjælker til etageadskillelsen. Dem kunne jeg løfte selv. De vejer næsten ingenting.

Magnus: Ja, okay.

Morten: Jeg er nødt til bare at have noget, der var håndterbart. Så det blev gasbeton. I stedet for, som jeg sagde til mig selv, jeg skulle ikke have 20.000 mursten til at stå, fordi de fylder for meget. Jeg kunne få leveret gasbeton på én gang eller to gange, og jeg kunne lime det, og det fylder ikke nær så meget som alle overliggere og det ene og det andet. Prøve at planlægge byggeriet efter materialerne, jeg selv kunne håndtere og havde råd til.

Magnus: Ja, lige nøjagtigt. Det er det også en del. Pengene forsvinder også hurtigt, hvis man vælger noget dyrt.

Morten: Lige nøjagtigt. Hvad er der så af facademateriale? Hvad har du valgt der?

Magnus: Det er en rigtig dejlig mursten fra Randers Tegl. Simpelthen. Det var jo nede ved en tidligere arbejdsgiver, jeg har haft, der hvor jeg faktisk er udlært murer, ved Jørgensen Hus i Vejle. De har sådan noget, de kalder Tile Parken, tror jeg, hvor de har stillet en masse søjler op og en masse mursten. Det kørte vi ned og sagde, hvilken en skulle det være? Vi ville godt have haft en hvid mursten, men prisniveauet var for højt på dem. Så valgte vi den, vi syntes, der var pænest, og så bestilte vi den ni måneder før, vi skulle bruge den. Det er sådan en dejlig lys mursten med lyse fuger.

Morten: Ja.

Magnus: Der var ikke noget hokus pokus i det. Vi kunne godt have haft en hvid mursten, men det var alt for dyrt.

Morten: Ja, ja. Og så fik vi sorte vinduer for at give lidt nuance i det.

Magnus: Okay. Hvad har I valgt der? Hvad er det for noget?

Morten: Rationel-vinduer.

Magnus: Rationel, okay.

Morten: Med trelags glas. Vi fik sådan noget solfilm på fra deres side, altså noget de leverer med. Jeg tror, det kostede 200 kroner per glas, fordi vi var bange for, at huset ville blive overophedet simpelthen. Det hører man om nu, når de skal være så tætte. Vi har 38 centimeter flamingo i gulvet, 300 millimeter i etageadskillelsen, altså normal isolering, og 51 centimeter på loftet i huset. Altså sindssygt godt isoleret. Også meget tæt. Så vi skulle have noget med noget solglas på, simpelthen for at holde noget af varmen ude.

Magnus: Ja.

Morten: Man kan godt se, det er en lille smule grønligt, hvis man stiller det op ved siden af et, der ikke har, men ikke noget, man lægger mærke til i dagligdagen.

Magnus: Nej, lige nøjagtigt.

Morten: Jeg tror, det tog 32-33% af solvarmen.

Magnus: Ja, okay.

Morten: Og det må man sige, det virker.

Magnus: Hvad med tag? Hvad har I på af tag på huset?

Morten: Det blev tagpap med hældning, fire graders hældning. Og fem ovenlysvinduer.

Magnus: Okay.

Morten: Hvor de to af dem kan åbne. Og når jeg engang bliver færdig, så kan jeg få dem til at åbne, når det er varmt inde i huset.

Magnus: Ja, lige nøjagtigt.

Morten: Jeg er ikke lige nået til at programmere det endnu. Jeg har så mange smarte ting, jeg ikke har fået lavet endnu.

Indretning, udtryk og økonomi

Magnus: Hvad er der ellers indvendigt? Er der nogle specielle tilvalg, I har valgt der?

Morten: Ja, vi har ikke noget gulvbeklædning. Vi har betongulve, der er poleret.

Magnus: Okay.

Morten: Simpelthen fordi jeg stod og tænkte, vi kunne godt tænke os sildebensparket, ligesom alle andre ville have i 2020. Og det var helt vildt dyrt. Kostede måske 65.000 kr. Men jeg havde ikke tid til at lægge det. Så tænkte jeg, ved du hvad, vi gør bare lige det her i stedet for. Jeg har jo lagt al betonen selv, på den gammeldags måde, hvor man blander det i den her dejlige tvangsblander og har ligget på knæene og pudset al betonen, samtlige næsten 350 kvadratmeter, fordi der jo også er beton ude i kælderrummet og garagen. Og så er det bare blevet slebet og poleret. Vi slider en masse strømper op, det er den eneste ulempe ved det, men det har fået sådan nogle sæbebehandlinger, og det er et dejligt silkeblødt betongulv.

Magnus: Ja.

Morten: Det kunne man godt have gjort anderledes, men det var lige sådan, det blev.

Magnus: Jeg så billeder af dem, du har sendt, og der har jeg set det der. Det ser jo mega fedt ud også, det I har lavet der.

Morten: Ja, det er jeg rigtig godt tilfreds med. Det tog også lidt tid, men det gør det andet jo også.

Magnus: Ja ja, selvfølgelig.

Morten: Og så kan man altid lægge noget på, hvis man vil det. Det gamle hus, vi havde før, der havde vi fliser over det hele, fordi det kunne jeg. 256 kvadratmeter fliser også i garagen. Det skal vi ikke have igen, fordi der er så mange fuger, der kan blive beskidte. Her er gulvet ikke sådan beskidt. Det var jo et tilvalg, simpelthen på bekvemmelighed, vil jeg kalde det.

Magnus: Ja, ja. Hvad er det, når I får gæster, eller når familien kommer? Hvad er det, folk lægger mærke til ved det her hus? Det er jo ikke alle, der ved, at du har bygget det selv.

Morten: De fleste ved det nok, men nu er vores børn jo kommet i den alder, hvor forældrene kommer og henter dem, hvis der har været en legeaftale eller noget. Og så siger de, nå, hvem har lavet det? Og så siger jeg, det har jeg. Og så siger de, ja, du har lavet noget af det? Nej, nej, jeg har lavet det hele. Og så står de bare og kigger, og så er der altid en historie der. Men de fleste siger, det er da et dejligt stort hus, og det ligger da et dejligt sted. Men det er ikke sådan noget, at man bliver væltet tilbage og siger, wow, det var da det fedeste, jeg har set nogensinde. Det er sådan et meget stille og roligt hus. Ikke for at undersælge det, men det er da et fantastisk hus. Der er bare ikke sådan nogen arkitektonisk perle på nogen måde. Og det kunne man godt have gjort mere i, men det rakte mine evner simpelthen ikke til.

Magnus: Nej, lige nøjagtigt. Noget af det, du har talt om rigtig meget, Magnus, det er også økonomien. Vi har også aftalt, at du gerne vil dele lidt omkring de tal med det.

Morten: Ja, det vil jeg da gerne.

Magnus: Ja, hvad koster det at lave sådan noget selvbyg?

Morten: Ja, alt er jo relativt, men vi kiggede selvfølgelig på, hvad typehusfirmaer skulle have. 12-13.000, tror jeg, per kvadratmeter, og vi er et stykke under det. Vi er også under 10.000.

Magnus: Ja, okay.

Morten: I hvert fald, og måske nok også nærmere otte en halv.

Magnus: Ja, okay.

Morten: Men det er også i kraft af, at der jo ikke er sindssygt mange arbejdstimer i det, der er lønnet. Det er jo faktisk kun mig, der har lavet det meste, og jeg har selvfølgelig haft certificerede folk til det, de skulle lave. Det er klart, alt andet var ulovligt. Det må man jo ikke, og sådan er man heller ikke. Men der har ikke været sindssygt mange lønarbejdstimer i det, fordi de skulle jo koble det til og forklare. Man må jo godt selv trække sine gulvvarmeslanger, og så havde jeg smidt forbi, inden jeg begyndte at støbe, og så sagde han, det er perfekt, det kører vi med. Så skulle jeg bare købe materialerne, og så tjente han lidt på det. Det er jo en nem måde at holde det billigt på. Men kontoen er jo, jeg har jo bare brugt en masse penge på mig selv, sådan på den måde. Jeg har jo bare brugt en masse penge på materialer, og så ikke rigtig noget til mig selv.

Magnus: Ja, det er nemlig det.

Motivation, erfaringer og næste hus

Magnus: Var det det, der var målet, eller var der sådan en konkurrence i det? Hvad var motivationen for det?

Morten: Det er lidt farligt at komme ind på, men de fleste håndværkere bliver nok trætte af det. Jeg gad simpelthen ikke at bøvle med at have andre mennesker ansat eller skulle entrere med nogen. Det ville være så meget nemmere, når jeg selv vidste, jeg kunne nok godt bygge det her selv, fordi jeg havde lavet et, ikke i nærheden af det samme, men det er nok bare meget som personlighed. Jeg ville bare gerne lave det hele selv. Og jeg havde tiden til det. Så længe jeg havde tiden til det, så syntes jeg også, at jeg kunne være det bekendt at bare sige, jeg kører og laver det hele selv. Det var nok det nemmeste for mig som person. Der er nok bare bedst som alene.

Magnus: Ja, okay.

Morten: Og selvfølgelig var der da også en smed, der kom, og han kom måske også en dag for sent i en aftale, og så fik jeg det til at passe med. Sjovt nok havde jeg altid noget, jeg kunne gå i gang med. Det var ikke ligesom, når man hører, så står man og venter på elektrikeren. Men det var der ikke rigtig noget af, fordi jeg kunne altid gå ned og lave noget andet.

Magnus: Ja, ja.

Morten: Men ja, det var nok bare som person. Jeg vil nok bare gerne lave det selv.

Magnus: Okay. Hvad ville der være nogle erfaringer, som du ville gentage og gøre igen, og der er nok også nogle ting, som du aldrig nogensinde ville gøre igen. Kan du dele lidt af dem med os?

Morten: Ja, det kan jeg godt. Jeg ville temmelig sikkert have lidt flere ting til at hjælpe mig, altså hjælpemidler. Der var en længere nede ad vejen, der havde et firma. Han byggede det hus til privat, altså til sig selv. Han havde sådan en teleskoplæsser. Så sagde han til mig, ved du hvad, tag dig og lej sådan en, fordi så kan du teleskopere alle de ting op, du skal. Den kostede 6.000 om måneden, gav han, og så kan du bare få alle de ting op. Det burde jeg have gjort, fordi jeg har brugt rigtig mange timer, og måske også dage, og måske også 14 dage mere end nødvendigt, fordi jeg tog tingene og bare op ad en trappe eller op ad en stige. Og jeg lavede først en trappe, efter vi var flyttet ind, så jeg har lavet en trappe ud af træ tre måneder før, vi flyttede ind. Resten har været på stige. Det er jo helt fuldstændig tåbeligt at slide sig selv op på den måde, men jeg gik heldigvis ikke i stykker.

Morten: Jeg ville bruge mere tid på det og måske også få nogen til at hjælpe med noget, der var tungt. Jeg stod på et tidspunkt med nogle jernbjælker, der var 125 kilo, jeg skulle have lagt op til at støtte en væg. Fem styk af dem. Dem lagde jeg op selv ved at lægge dem op på noget og så op på noget andet, og lidt højere op på noget tredje, op på noget fjerde. Der er blevet brugt meget tid, hvor der kunne have været nemmere. Og så måske havde jeg fået nogen til at komme forbi med en kran til at løfte de helt store ting.

Magnus: Ja.

Morten: Og så gøre lidt mere klar, inden man går i gang. Da jeg murede bagved på bagsiden af huset, var det jo deroppe med sådan en stor skråning. Der var ikke på nogen måde jævnt eller noget som helst. Det var alt muligt skrammel, jeg lagde på jorden for at få et plant underlag at stå og mure på, fordi jeg ikke lige havde tænkt, at jeg skulle have en gravemaskine forbi og lige rette derud eller noget. Jeg kunne godt have gjort det lidt klogere for mig selv, uden tvivl.

Magnus: Ja, okay. Hvad er så nogle ting, som du vil gøre igen? Eller jeg kan spørge på en anden måde: Hvornår skal du bygge et nyt hus?

Morten: Uha. Det ved jeg ikke, tre år.

Magnus: Det kommer an på, hvornår vi skal refinansiere vores lån, tror jeg. Du har planer om, at du skal bygge igen?

Morten: Ja, det ender det jo nok med.

Magnus: Det ender det nok med?

Morten: Ja, det tænker jeg. Og så tror jeg, vi skal tilbage til et etplanshus med, jeg tænker, vi har forelsket os i sådan et gårdhavehus, eller et hus, hvor der simpelthen er et atrium, hvor der er noget inde i midten.

Magnus: Ja. Men det bliver jo, det kan jeg jo ret hurtigt gætte mig til, et kæmpestort hus, hvis du skal have et eller andet, der minder om 30 kvadratmeter inde i midten.

Morten: Ja.

Magnus: Det tror jeg. Om det bliver nu, eller om fem år, eller om ti år, det ved jeg ikke. Men at vi ikke er færdige med den slags, tænker jeg.

Morten: Ja.

Magnus: Spændende.

Outro

Morten: Hvordan, nu har vi jo selvfølgelig nogle billeder, som vi har lagt op på vores shownote-side. I har også en Instagram, vi linker op til. Er der andre steder, hvor man kan lære mere omkring jeres byggeri?

Magnus: Det er nok mest inde på Instagram. Jeg udgiver en podcast i eget regi, der hedder noget andet, men der har jeg også nogle episoder, hvor jeg går mere i dybden og fortæller om bare en halv time om, hvordan det var at sætte indervægge op. Den kan man da godt lytte til, hvis man vil det.

Morten: Ved du hvad, vi tager og linker til det hele i shownotes, og så vil jeg egentlig bare sige tusind tak for, at du havde tid til at bidrage her. Det har været spændende at høre jeres historie, og så må vi prøve at høre, når du skal i gang med det igen.

Magnus: Ja. Jeg tænker, det er bare en aftale.

Morten: Fint. Tusind tak for det. Tak fordi du lyttede med på denne episode af Drømmevillaen. Følg os på Instagram, hvor vi poster billeder og videoer fra vores gæster og fra vores samtaler. Har du noget, som du vil dele, så ræk endelig ud til os. Det gælder både, hvis du er nybygger, rådgiver eller leverandør. Så kan vi alle blive klogere og forhåbentlig få vores drømme til at blive til virkelighed.