Regler for Fordelskataloget

1. FORMÅL
Formålet med disse betingelser er, at fastsætte rammerne for samarbejdet mellem Drømmevillaen og Partner for deltagelse i Drømmevillaens Fordelskatalog.

At deltage i Fordelskataloget betyder, at en Partner kan promovere sine services og produkter i Drømmevillaens Fordelskatalog mod at betale Drømmevillaen en kommission af salget.

Et Fordelskatalog kan alene fungere i en tillidsfuld relation mellem to partnere. Det er med dette intention af aftalen nu er indgået og med dette udgangspunkt en eventuel tvist skal håndteres.

2. PARTNERS FORPLIGTELSER
For at deltage i Fordelskataloget skal Partner underskrive Aftale om deltagelse i Fordelskatalog, herunder disse regler. Partneren skal ved aftalens indgåelse beslutte hvilken model man ønsker, henholdsvis a) Manuel rabatkode, b) Cash back, eller c) Affiliate Partner.

Partner skal dele relevante informationer, herunder firmanavn, logo, billeder, tekster, rabatkode og andet, der gør Drømmevillaen i stand til at markedsføre Partneren. Partneren indestår for at have alle rettigheder til dette.

Partner skal undervejs sikre, at link, rabatkode og andre informationer holdes opdateret, således det er muligt for kunder at benytte Fordelskataloget.

Partner skal løbende rapportere og betale kommission til Drømmevillaen. Denne forpligtelse følger af pkt 4 i denne aftale og er afhængig af den valgte model.

3. DRØMMEVILLAENS FORPLIGTELSER
Drømmevillaen skal underskrive Aftale om deltagelse i Fordelskatalog, herunder disse regler.

Drømmevillaen promoverer Partneren via Fordelskataloget. Det sker både via hjemmeside, podcast, sociale medier og øvrige kanaler.

Drømmevillaen skal undervejs sikre, at Partnerens information holdes opdateret på alle kanaler.

Drømmevillaen notificerer Partneren, når betalingscyklus skal gennemføres.

4. RAPPORTERING OG KOMMISSION
Denne del af aftalen afhænger af hvilken model Partner har valgt ved aftalens indgåelse.

4a Manuel rabatkode

Partner opretter en rabatkode, som oplyses via Drømmevillaens Fordelskatalog. Rabatkoden medvirker til at Partner kan tracke det salg, der gennemføres via rabatkoden.

Betalingscyklussen mellem Partner og Drømmevillaen gennemføres hvert kvartal og foregår på følgende vis:
1) Drømmevillaen fremsender mail til Partneren.
2) Via link i mailen tilgår Partneren Drømmevillaens rapporterings- og betalingsside. Her indtastes den beregnede kommission for den foregående periode og betaling gennemføres.
3) Partneren skal gennemføre denne proces senest 14 dage efter fremsendelse af mailen. Såfremt dette ikke sker, vil Partneren fremgå som "In-aktiv" i Fordelskataloget.
4) Efter gennemførsel af betaling vil Partneren modtage en faktura.

4b Cash back
Partner opretter en Cash back side på egen website. Denne side linkes til fra Drømmevillaens Fordelskatalog. Partner afregner direkte med slutkunde under de givne betingelser opsat for Cash back programmet.

Betalingscyklussen mellem Partner og Drømmevillaen gennemføres hvert kvartal og foregår på følgende vis:
1) Drømmevillaen fremsender mail til Partneren.
2) Via link i mailen tilgår Partneren Drømmevillaens rapporterings- og betalingsside. Her indtastes den beregnede kommission for den foregående periode og betaling gennemføres.
3) Partneren skal gennemføre denne proces senest 14 dage efter fremsendelse af mailen. Såfremt dette ikke sker, vil Partneren fremgå som "In-aktiv" i Fordelskataloget.
4) Efter gennemførsel af betaling vil Partneren modtage en faktura.

4c Affiliate Partner
Partner opretter sin virksomhed i et affiliate program godkendt af Drømmevillaen. Hermed får Drømmevillaen adgang til et tracking link, der indsættes i Fordelskataloget.

Rapportering og afregning sker herefter via affiliate programmet under de givne betingelser.

5. HVAD ER ET SALG?
Et salg er gennemført når en kunde har købt og betalt for en vare hos Partneren, og når en eventuel returret er udløbet. Salget er dog uafhængig af en eventuel reklamations- og / eller garantiperiode.

Når betalingen er gennemført til Drømmevillaen er den således endelig og uden mulighed for tilbagetrækning.

6. OPSIGELSE
Deltagelse i Fordelskataloget kan opsiges af begge parter med lb måned + 30 dage. Først når denne frist er udløbet må Partneren stoppe med at indgå aftaler med slutkunder via den aftalte model.

Partneren bliver fjernet fra Fordelskataloget ved udløbet af denne opsigelsesfrist og skal stadig gennemføre rapportering og betalingscyklus den næstkommende gang.

7. BEGRÆNSET ANSVAR
Med denne aftale har hverken Partner eller Drømmevillaen et ansvar overfor hinanden. Aftalen er indgået under tillidsfulde forhold, og hverken Partner eller Drømmevillaen kan gøre et eventuelt tab gældende overfor den anden part.

8. LOVVALG OG VÆRNETING
En eventielt tvist søges i første omgang håndteret via dialog, men kan endeligt afgøres efter dansk ret ved Retten i Aalborg.